Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 19 (1955)Et eksempel på ef regnskabssystem for en forening.B. Søgaard-Hansen 1) Side 54
I det følgende redegøres for Foreningen af danske Erhvervsøkonomers bogholderi. Ikke fordi det er organiseret efter nogen ny teori eller på anden måde er epokegørende, men for at orientere medlemmerne og andre interesserede om foreningens regnskabssystem. I. Kontoplanens opbygning:Kontoplanen afspejler foreningens sammensætning og virke, sådan som det kommer til udtryk i vedtægterne. Den er opdelt i klasser og underdelt ved decimalklassification. Selve bogholderiet hviler på gennemskrivningssystemet, med anvendelse af gruppekort, hvor sektionsopdelingen gør det hensigtsmæssigt. Klasse 1
omfatter kontingentindtægter og er underdelt i sektioner
og medlemgrupper: 1.1 Sektion for
erhvervsøkonomi og organisation 1.2 Sektion for
bankvæsen. 1.3 Sektion for
forsikring. 1.4 Sektion for
udenrigshandel og organisation. 1.5 Sektion for
regnskabsvæsen og intern organisation. 1.(5 Sektion for
salgsorganisation og reklame. 1.7 Sektion for
cand. mere.'er. 1.8 ledig.
1.9 andre
medlemmer. Sektionernes
medlemsgrupper er igen delt således op: Side 55
1.21 Indenbys
medlemmer. 1.22 Udenbys
medlemmer. 1.23 Junior
medlemmer. 1.24 Medlemmer
tilsluttet anden el. andre sektioner. Klasse 2
omfatter andre indtægter og herunder som den vigtigste:
Indtægter 2.1 Abonnement.
2.11 Indenbys
abonnenter. 2.12 Udenbys
abonnenter. 2.13 Udenlandske
abonnenter. 2.14 Indenbys
boghandlere. 2.15 Udenbys
boghandlere. 2.16 Udenlandske
boghandlere. 2.2 Løssalg.
Klasse 3 har
samme opdeling som klasse 1 og tjener som et
hjælpemiddel Klasse 4
omfatter de administrationsudgifter, enhver forening
har: Husleje, Klasse 5
derimod indeholder udgifter, der er specielle for
Foreningen af 5.1 Tilskud til
sektionerne. 5.11 Tilskud til
sektion for erhvervsøkonomi. 5.12 Tilskud til
sektion for bankvaesen. 5.2 Tidsskriftet.
5.21 Honorarer.
5.22 Trykudgifter.
5.23 Distribution.
5.3
Mødevirksomhed. 5.4
Kursusvirksomhed. 5.5
Stillingsformidling. Klasse 6 har
en konto for repræsentation og andre »diverse«.
Klasse 7 er
ledig. Klasse 8
repræsenterer aktivgruppen. Klasse 9
indeholder konti vedr. passiver og regnsskabsafslutning.
Her findes 9.11
Mellemregning med sektion for erhvervsøkonomi og
organisation. 9.12 Mellemregning
med sektion for bankvsesen. II. Kontingentafregningen:Hvert mellem har
sit kontokort, på hvis bagside der er indtrykt et skema
Side 56
medlemsstabens
sammensætning og stilling i dansk erhvervsliv, ligesom
det Da kontokortene
således også bruges som medlemskartotek, er det praktisk
Fremgangsmåden ved
kontingentopkrævningen ser således ud, idet der Primo
regnskabsåret optælles antal medlemmer iflg. kontokort
sektionsvis På de enkelte konti for kontingentindtægter i klasse 1 krediteres det kommende års kontingent. (Antal medlemmer i grupppen x det af generalforsamlingen fastsatte årskontingent). Tilsvarende beløb debiteres gruppekortene i klasse 3. Når de daglige giroafregninger fremkommer, fremtages de respektive kontokort af medlemskartoteket og krediteres for indbetalingen, samtidig krediteres ved gennemskrift gruppekortene fra klasse 3. Dagens giroindbetalinger debiteres girokonto i klasse 8. De modtagne girotaloner sorteres i sektioner og medlemsgrupper og gruppekortet udskiftes, efterhånden som bogføringen af det sorterede materiale finder sted. For at undgå altfor hyppig udskiftning af gruppekort lettes bogføringen ved at samle en uges giroafregninger, sortere disse og bogføre »portionsvis«. Registreringen af de kombinerede konto- og kartoktekskort indeholder samme cifre som gruppekortene plus en løbende nummerering. For at lette overskueligheden har hver sektion sin kortfarve. Ved at trække saldo på gruppekortene kan årets manglende indbetalinger umiddelbart aflæses for hver sektion og indenfor denne for hver medlemsgruppe. Kontingentafregningen kan således følges kontinuerligt gennem hele regnskabsåret. Ved årets afslutning viser saldoen den virkelige restance. Afslutnings- og åbningsposteringer:Ved
årsafslutningen overføres saldi fra
kontingentindtægtskontiene i klasse På årsregnskabet fremgår kontingentindtægter af driftsregnsskabet, og hvor meget der heraf er restancer på status. Ved overgang til det følgende regnskabsår opgøres igen årets kontingentkrav, der krediteres konti for kontingentindtægt i klasse 1 og debiteres gruppekortene i klasse 3. Herpå debiteres også sidste års restancer overført fra status. Skulle restancerne
være uerholdelige og dermed føre til udelukkelse af
Der vil dog sikkert ikke optræde restancer i større omfang ved rsafslutningen,idet fra foreningens side i årets løb vil blive udsendt »erindringsbreve«og inden regnskabsafslutningen vil der blive truffet afgørelse om, hvilke restancer, der kan betragtes som aktiver, der bør overføres til næste år, og hvilke der må afskrives. For de sidstes vedkommende tilbageføres indtægtenved Side 57
tægtenvedat
kreditere gruppekortet i klasse 3 og debitere
kontingentindtægteri På driftsregnskabet vil overførsel fra kontiene i klasse 1 ske således, at det fremgår, hvor stort kontingentkravet var, og hvor meget der heraf har været uerholdeligt, medens status som allerede nævnt viser, restancer, der betragtes som forventede indbetalinger i det kommende år. Nye medlemmer og udmeldelser:Ved nye medlemmers indmeldelse i Foreningen af danske Erhvervsøkonomer krediteres de pågældende kontingentindtægtskonti i klasse 1, medens de tilsvarende gruppekort i klasse 3 debiteres. Selve indbetalingen bogføres som allerede nævnt. Da udmeldelse af foreningen kun kan ske ved regnskabsårets udløb i henhold til lovene, betyder dette, at der i det nye regnskabsår vil blive debiteret tilsvarende mindre beløb på gruppekortene og krediteret mindre på kontingentindtægter. Medlemmet slettes af registret og kontokortet arkiveres. III. Tidsskriftet.Også for
tidsskriftets abonnenter er oprettet gruppekort og
kontokort og IV. Fordelene ved systemet:Ved anvendelsen af
gruppekortene i klasse 3 er opnået 3 fordele: 1) Man kan pa
ethvert tidspunkt aflsese kontingentrestancer ved at
trsekke 2) Man kan her
finde oplysninger om uerholdelige restancer. 3) Af
gruppekortene fremgår antal indmeldelser i
regnskabsåret. Disse tre tal er værdifulde, ikke alene for Foreningen af danske Erhvervsøkonomers regnskabsopstilling og for formandens beretning til generalforsamlingen, men også fordi de kan gives sektionsvis og indenfor sektionerne for hver medlemsgruppe, idet det således er muligt at give hver sektionsstyrelse fyldige oplysninger om kontingentindbetalinger, restancer og bevægelse i medlemssammensætning og -antal. For sektionerne er der tillige i bogholderiet kontrolmateriale til beregning af sektionernes andele i kontingentet. Det bør vel for en ordens skyld nævnes, at denne teknik ikke har kunnet anvendes fuldt ud i det første regnskabsår, dels fordi alle indbetalinger er kommet fra nye medlemmer og især fordi en del af medlemmerne allerede havde betalt delvis kontingent til en tidligere forening. 1) Fuldmægtig, H.A. |