F. Sewell Bray: Four Essays in Accounting Theory. Oxford University Press. (Geoffrey Cumberlege). London. 1953. XII + 94 sider. Sh. 15/-.

Fire foredrag og et appendix er her samlet i en bog. Foredragene, som er tilpasset hvert sit forum, behandler adskillige interessante emner. Men da samme emne ofte gentages flere steder (undertiden ordret), kan det med et særk af så ringe omfang ikke undgås, at behandlingen hyppigt bliver noget overfladisk. En del af emnerne findes da også bedre behandlet i anden litteratur. Det spredte emnevalg og foredragsformen giver bogen en let usammenhængende karakter. Vi vil her nøjes med at se på et par af de miner, som behandles i bogen.

Afsnittene om årsregnskabets formelle opbygning hører til de mere interessante. Forfatteren anbefaler at opgøre årsresultatet på fire konti. Den forste kaldes operating account og omfatter regnskabet med virksomhedens ordinære drift. Til de ekstraordinære poster skal der så anvendes særskilte konti. Opgørelsesmåden og klassificeringen på en operating ac• 'ount minder om den, man anvender ved erhvervstællinger. Operating profit overføres til appropriation account sammen med andre gevinster, og her vises, hvordan virksomhedens indkomst bruges til dividende, skat m. m. Hesten (retained income) overføres til status. Endelig anbefales en såkaldt resting account, der er et uddrag af status, og som viser de forskellige statusposters forskydning i årets løb.

Med udgangspunkt i dette system foreslår forfatteren, at man forbinder de
forskellige regnskabsposter med tidsrækkeanalyse og korrelationsregning i
.ledet for som hidtil anvendt forholdstal.

Ved den statistiske analyseteknik mener forfatteren, at man kan komme frem til funktionsforhold, som kan danne basis for budgetteringen og hermed for en virksomheds dispositioner. I nogle tilfælde vil en sådan fremgangsmåde sikkert vise sig frugtbar; men man må gøre sig klart, at denne extrapolation ud i fremtiden må tages med store forbehold — ikke mindst når enkeltiagttagelserne hidrører fra årsregnskaber, der går mange år tilbage i tiden.

Forfatteren anbefaler ligeledes at anvende statistiske metoder ved standardregnskabet. Således mener forfatteren, at man kan anvende simple middelfejlsberegninger, når man skal fastsætte tolerancer for, om en afvigelse mellem plan og virkelighed er vaisentlig. Også her må man være på vagt over for en eventuel trend i tallene. Dette vil vel navnlig være aktuelt, når det drejer sig om monetære afvigelser.

Om de statistiske beregningers muligheder inden for regnskabsvæsenet
kan man sammenfattende sige, at deres brugbarhed beror på den omtanke
og omhu, man anvender, når grundtallene skal »renses« for trend m. v.

Sluttelig skal bogens appendix omtales. Det handler om produktivitetsmålinger og er en foreløbig rapport fra »Incorporated Accountants' Research Committee«, hvoraf forfatteren er medlem. Grundtanken her er den, at man dividerer standardregnskabets »virkelige omkostninger« (efter en intern omvurdering) op i de tilsvarende standardomkostninger, hvorved vi får såkaldte effektivitetsindex; frem (nogenlunde svarende til, hvad vi her i landet kalder den %-vise afvigelse). Dette index kan beregnes for en virksomhed som helhed, er. afdeling, en omkostningsart o. s. v. Endelig viser komiteen os et index, der giver udtryk for beskæftigelseskomponenten.

Appendixet rummer således meget gammelkendt stof præsenteret i en ny
klædedragt.

Om bogen som helhed kan man sige, at den er udmærket egnet til at give
læseren impulser og associationer, men heller ikke mere.