G. Stuvel: The Exchange Stability Problem. Basil Blackwell, Oxford 1951. 242 sider+udtræksbilag.Sh. 21 f-.

Vil en betrængt betalingsbalance kunne føres frem mod ligevægt ved en devaluering? Efterspørgslen efter udenlandsk valuta vil i reglen falde ved voksende valutakurs, således at importens værdi regnet i udenlandsk valuta vil falde noget. På eksportsiden vil en devaluering muliggøre en prisnedsættelse (regnet i udlandets valuta). Det er imidlertid ikke givet, at eksportens værdi (regnet i udlandets valuta) vil vokse. Det afhænger af efterspørgselselasticiteten i udlandet., Hvis eksportens værdi skulle falde (regnet i udlandets valuta), er det muligt, at dette fald er større end nedgangen i importen (regnet i udlandets valuta). Resultatet vil da blive, at devalueringen vil føre mod et større underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Denne problemstilling har .beskæftiget en række økonomer fra Marshall (Pure Theory of Foreign Trade and Pure Theory of Domestic Values, første udgave 1879) til — for at nævne de vigtigste bidrag — Bickerdike (Economic Journal, 1920), Joan Robinson (Essays in the Theory of Employment, 1937), Tinbergen (Revue de Vlnstitut International de Statistique, 1941), A. J. Brown (Oxford Economic Papers, 1942) og A. C. Harberger (Journal of Political Economy, 1950). Stuvel har taget problemet op og fået en hel bog ud af det. Når det er ble>?et til en bog, er årsagen imidlertid ikke så meget, at Stuvel udvider teorien så særlig meget videre, og ej heller at der er noget alvorligt forsøg på at give hypoteserne et empirisk fundament. Når fremstillingen er svulmet op til næsten halvtredie hundrede sider, skyldes det i første række, at forfatteren har ment det nødvendigt at beskrive problemstillingen meget detailleret (kap. I) samt at medtage et meget langt afsnit (kap. II) om metoden. I hvert fald det sidste afsnit kunne uden skade have været sparet.

Stuvels undersøgelse af betalingsbalancens ligevægt — hvilket jo, jfr. ovenstående, bliver identisk med en diskussion af priselasticiteten på udbudsog efterspørgselssiden i udenrigshandelen — sker med en mere generel makro-model som baggrund. Det vil være velkendt, at man i moderne teori lægger vægt på indkomstsvingningerne som forklaring af betalingsbalancens udligning. Hvis importen vokser, vil dette betyde en stigning i indkomsten i udlandet og — idet efterspørgslen forudsættes forskudt fra hjemmemarkedsvarer over mod importvarer — et fald i indkomsten i indlandet. Heraf følger en stigning i udlandets import (d. v. s, en stigning i indlandets eksport) samt et fald i indlandets import, d. v. s. en tendens mod udligning af betalingsbalancens autonome poster. En sådan model tager Stuvel hensyn til i sin diskussion af udligningen følgende en ændring af valutakurserne.

Det siger sig selv, at når man på denne måde »vil have det hele med« — d. v. s. både prisvirkningen og indkomstvirkningen — må resultatet blive særdeles kompliceret. I praksis er det naturligvis umuligt at få det hele med, hvis man ikke — som Stuvel da også gør — opbygger en matematisk model. Herved bliver man i stand 111 at holde rede på alle de samtidig virkende sammenhænge. Men på den anden side bliver resultatet, at man i sidste ende når frem til et ganske uoverskueligt udtryk, jfr. Stuvels bog side 162, hvor underskuddet på betalingsbalancens løbende poster fremtræder som

en funktion af alle mulige elasticiteter og »propensities«. Denne funktionelle
sammenhæng er fuldstændig uoverskuelig, og tvivlen sniger sig ind. Er dette
frugtbart?

Der er formodentlig to årsager til denne tvivl. For det første er forholdet jo, at når et resultat er så kompliceret som her, så når man først videre ved at gennemføre en partiel analyse af det generelle udtryk. Dette betyder, at man gennemgår en række mere simple tilfælde og viser, hvorledes det generelle udtryk da antager en mere overskuelig form, som er tilgængelig for analyse. Dette demonstreres ganske klart af Stuvel selv. Efter at han i kap. 111 og IV er nået frem til det helt generelle udtryk lige omtalt, går han videre og gennemgår en række specialtilfælde og opnår herved successivt at få sammenhængene analyseret. Det er svært at se, at man kan gøre andet. Men det er vigtigt at bemærke, at dette er det samme som at gennemføre en partiel analyse, hvilket igen betyder, at man så at sige er tvunget til at ofre sin generelle model, som således kommer til at svæve over vandene uden at gøre megen konkret nytte.

Men for det andet sidder man tilbage med en tvivl om nytten af Stuvels generelle model, fordi denne dog aldrig vil kunne give nogen konkret vejledning, før man i det mindste har en nogenlunde holdbar forestilling om størrelsesordenen af de forskellige elasticiteter og »propensities«. Det ville have været et virkeligt fremskridt, om Stuvel havde sat noget ind på at undersøge dette, jfr. den overordentlig givende oversigt over og kritik af de foreliggende beregninger givet af G. H. Orcutt, »Measurement of Price Elasticities in International Trade«, Review of Economics and Statistics, 1950. Denne opgave kunne have fristet Stuvel så meget mere, som han jo har en (generel) makro-model, der kan danne baggrunden for et sådant empirisk fremstød. Det er en overordentlig kompliceret opgave, idet de empiriske undersøgelser måtte foretages med hele modellen som baggrund. Men Stuvel går slet ikke ind på dette problem. Hans empiriske bidrag er netop karakteriseret ved at være rent partielt, hvilket står i en mærkelig modsætning til hans (i princippet rigtige og værdifulde) fremhævning af, at man må betragte de simultane sammenhænge.

Stuvels bog er af interesse, fordi den giver en som hovedregel både klar ug elementær indføring i problemerne omkring betalingsbalancens prisligevægt. Han opnår videre at vise, at den række af formler for prisligevægtcn, som tidligere forfattere har givet, kan betragtes som specielle tilfælde af en fiiere generel model. Det er imidlertid tvivlsomt, om denne erkendelse har mere end akademisk interesse. Tilmed synes Stuvel ikke at have draget den slutning for sine empiriske arbejder, som havde været nærliggende: at man også her »nå arbejde med en generel model. Stuvels bog kan ud fra disse synspunkter betragtes som en ny illustration til det (formentlig frugtbare) synspunkt, at der i øjeblikket er et langt større behov for empiriske undersøgelser end for yderligere udbygning af modeller, hvor de übekendte parametre får lov at forblive übekendte.

Hertil kommer, at hvis man går ind på den nærliggende tanke at sammenføjepris - og indkomsteffekt, er det værd at lægge mærke til den »indkomstmodel«,der benyttes. I Stuvels tilfælde er det den mest enkle model, man kan tænke sig, hvor forbruget sættes i forbindelse med indkomsten, og

importen sættes i forbindelse med forbruget. Men det er helt klart, at denne simple model trænger til adskillige modifikationer, der — selv om de ikke indføres i den matematiske model — i hvert fald kunne have været indføjet som (verbale) kommentarer til modellen.