Jon Hartmark, Johan Sagen og Leif H. Skare: Bedriftsorganisasjon i praksis. Johan Grundt Tanums Forlag. Oslo. 1954. 122 sider -f 5 udtræksbilag.

I 1949 stiftedes »Norsk Studiegruppe for Administrative Sporsmål«, som i de følgende år praktiserede en udstrakt erfaringsudveksling. Gruppen var på 10 medlemmer, og for at få de administrative problemer belyst så alsidigt som muligt blev medlemmerne udvalgt fra vidt forskellige brancher, strækkende sig fra den rene handelsvirksomhed og industrivirksomhed til rederi-, bank- og forsikringsvirksomhed. Det bør tilføjes, at virksomhederne var forholdsvis store, idet antal ansatte varierede fra ca. 300 2000. En væsentlig del af grundmaterialet til den foreliggende bog er hentet fra en undersøgelse af den formelle organisation i disse 10 virksomheder, hvorefter materialet blev diskuteret mellem virksomhedslederne.

Hensigten med bogen har ikke været at give bidrag til den teoretiske organisationslære, men at beskrive enkelte vigtige træk i de undersøgte virksomheders organisation og hertil knytte visse teoretiske synspunkter. Bogen behandler i det væsentlige det område, som kaldes toporganisationen ■Iler topledelsen, nemlig bestyrelsesplanet, direktørplanet og afdelingsleder|)lanet.

1 et mindre afsnit behandles først bestyrelsens arbejdsfunktioner, arbejdsi.uide
og sammensætning.

I det første af de to følgende hovedafsnit behandles direktøren (direk lorerne) og hans arbejdsopgaver, det sidste sammenfattet i hovedplanlæg ning og kontrol samt den egentlige arbejdslederopgave. Et vigtigt under nfsnit omhandler arbejdsformen, f. eks. hvorledes informationerne komme til og fra direktøren (rapporter, møder m. v.), delegering af opgaver ti underordnede, antallet af funktionærer direkte underlagt een leder os^ Specielt delegering af opgaverne med bl. a. det formål at aflaste direktørei ( r jo ofte et særdeles vigtigt, men samtidig også et vanskeligt, undertidei delikat problem. Endelig behandles problemerne omkring erstatning a Icdorpn håHp nå kort siet (stedfortræder) as nn lånet (afeane. død).

Det andet hovedafsnit har direktørens direkte medarbejdere og dere irbejdsopgaver som emne. Der diskuteres bl. a. de forskellige organisation.₅ i'ormer (hovedafdelinger, hjælpeafdelinger, linie- og stabsafdelinger etc.) o deres betydning for koordineringen, samarbejdet o. s. v. Afslutningsvis

Begrebet møder og komiteer diskuteres i et følgende afsnit. Ud fra den i tMidsgerning, at man i mange virksomheder har dårlige erfaringer med (k'iine arbejdsform, men at dette ofte skyldes en fejlagtig brug heraf, kommer i inti ind på, hvilke sager og områder der kan behandles tilfredsstillende i i loder og komiteer, forberedelserne til og ledelsen af disse o. s. v.

IHUUUr uy JiUimicCl, luiucicuciscuic 111 ug jcuciocu ai uimi u. o. ». I mindre afsnit omtales virksomhedernes anvendelse af extern assistanci (juridisk, skattemæssigt etc), oplysning om og kontrol med virksomheds politiken (retningslinier for fremtiden i relation til organisation, produktion personale, kunder o. s. v.) gennem firmabøger, personalehåndbøger, instruk tioner, stillingsbeskrivelser, budgetter m. v. og endelig nogle betragtninge over den uformelle (faktiske) organisation i forhold til den formelle (plan 1 i£?te).

Bogen er velskrevet og dispositionen prisværdigt systematisk. Den er fuld af talmæssige oplysninger om og oversigter over de 10 virksomheders forhold. Det er klart, at man på så få sider hverken kan belyse alle problemer eller de udvalgte tilbunds. I og for sig bringer bogen heller ikke noget nyt. Ofte er den kun rent konstaterende, og man kunne ønske sig at høre lidt nærmere om de overvejelser og erfaringer, som har fået virksomhederne til netop at vælge den eller den form i de enkelte tilfælde.

Bogens betydning må ses i, at den tager et af rationaliseringens vigtigste områder — og samtidig ofte et af de mest upåagtede — op til empirisk behandling og herfra diskuterer problemerne. Som introduktion og tankevækker er det en god lille bog.