Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 18 (1954)

William G. Cochran: Sampling Techniques. John Wiley & Sons, Inc., New York. 1953. 330 sider. $ 6,50.

Ejler Alkjær

Side 186

Det er en generel oversigt over samplingsproblemerne og -teknikken, denne bog giver. Men sampling er jo også et generelt problem, som melder sig inden for enhver videnskab, enhver gren af det praktiske liv, ja, inden for i virkeligheden hele tilværelsen. Professor Cochrans indledende filosofiskebetragtninger herover er dermed meget velanbragte. Han nævner bl. a., jt en persons mening om et firma eller en institution, som måske udfører tusinder af f. eks. kundeekspeditioner om dagen, ofte vil være baseret på nogle få kontakter med den i løbet af en årrække. Og han gør opmærksom på, at den, der aflægger et kort besøg i en fremmed stat og derefter har sin uforgribelige mening om land og folk, på sin vis kun adskiller sig fra den, der lever hele sit liv i landet, ved, at den første har en langt mindre sample at bygge på, end den anden har. Ja, man kan måske filosofere videre og hævde, at den første muligvis har særlige forudsætninger for at udvælge og udnytte den meget begrænsede sample, medens den anden kan have meget små muligheder af denne art, og måske netop kan tno, at hans sample er langt bedre, end den i virkeligheden er. Og videre er der eksemplet med blodprøven, lægen tager af sin patient. Det er også sampling, og vel en helt sikker og ufejlbarlig sampling, for, som professor Cochran siger, vi lægfolk tror og håber, at blod altid er 100 pct. blandet, og hver eneste dråbe fortæller nøjagtig den samme historie som alle andre bloddråber. Men prof. Cochran går altså ikke ind på de specielle samplingsproblemer og tekniske fremgangsmåder, som melder sig inden for lægevidenskaben, demografien eller de forskellige erhvervsøkonomiske områder. Han bruger dog eksempler Fra snart alle tænkelige felter. Deriblandt er der særlig mange fra den offentlige statistik, som verden over, og i ganske særlig grad i U.S.A.,

Side 187

i stigende grad gennemføres på samplingbasis;. Populationen — den helhed hvoraf sampien vælges — er jo, særlig i USA, ofte så stor, at ønsket om at holde omkostningerne på et overkommeligt niveau samt om at få analyseresultaternefrem hurtigt gør samplingsteknikken mere og mere attraktiv. Rigtigt anvendt kan samplingsteknikken iøvrigt ofte give bedre og mere nøjagtige resultater end totale taklinger. Dette forhold fortjener den kraftigst mulige understregning — samplingsteknikken regnes jo, eller er navnlig tidligere blevet regnet som en ren og skajr erstatning for totale tællinger, men den kan altså meget vel være bedre og mere effektiv end sådanne. Hvis f. eks. kun et begrænset antal særlig kvalificerede interviewere er til rådighed, kan deres undersøgelser give bedre resultater, end hvis en stor stab af noget svagere kvalitet sættes ind på en altomfattende undersøgelse. Hertil kommer det velkendte forhold — som altid giver dem, der ikke har kendskab til samlingsteknikketi, anledning til forundringat en sample på f. eks. 300 giver næsten lige så gode oplysninger vedrørende en populationpå 600.000 som en sample på 300 af en population på 6.000. D. v. s at store populationer ingenlunde unddrager sig undersøgelse på samplingbasisog med en stærkt begrænset sample,

Noget andet er, at der kan være meget større praktiske vanskeligheder ved at udvælge sampien af den store end af den begrænsede population, og herudover kan mange andre forhold jo komplicere samplingsteknikken. Som forfatteren skriver i indledningskapitlet: At tage en sample fra 5.000 kartotekskort, som er let tilgsengelige og nummererede, er let — men det er en anden og vanskeligere sag at sample indbyggerne i et jungleområde, hvor al transport må foregå ad floderne, hvor der ikke haves ordentlige landkort, hvor der tales en halv snes forskellige sprog, og hvor indbyggerne er mistænksomme over for en fremmed og særlig mistænksomme over for en fremmed, som spørger dem ud.

Alle disse specielle vanskeligheder går denne fremstilling altså ikke ind på. Den holder sig til hovedprincipperne i den simple random sampling, den stratifierede random sampling og den systematiske sampling, hvilke alle indeholder et moment af probability sampling, til forskel fra den bevidste udvælgelse af en sample. Den bevidste udvælgelses teknik, fordele og fejlkilder går denne bog ikke nærmere ind på, men derimod gives i et særligt kapitel en del eksempler på fejlkilder, som melder sig også inden for probability-samplingen — altså ud over de fejlkilder som den rene teori beskæftiger sig med, og som er udsprunget af den kendsgerning, at ikke hele populationen, men kun en del af den, undersøges. I kraft af bogensmeget generelle karakter er det naturligvis vanskeligt at give en alsidig og grundig gennemgang af disse øvrige fejlkilder, og forfatteren gør også opmærksom på, at udforskningen af alle disse vidt forskellige og komplicerede forhold ikke er særlig langt fremme endnu, og at læseren ikke må forvente at finde det, der hidtil har manglet, i denne bog. Et af disse forhold, som prof. Cochran beskæftiger sig meget med, er virkningerne af übesvarede forespørgsler. 81. a. refereres en samplings-undersøgelse af frugtplantagerne i North Carolina. Man gennemførte en udspørgning pr. post, men det viste sig, at svarene på et af spørgsmålene (antallet af frugttræerpr. plantage) afveg meget stærkt fra det virkelige tal, som kendtes

Side 188

for hele populationen. Svarene der indkom på den første udsendelse af tællingsskemaet viste et frugttræantal som var ca. 50 pct. større end populationens,svarene på næste udsendelse til de resterende plantager inden for sampien gav et noget mindre antal, og den tredie udsendelse viste et endnu mindre træ-antal - men de non-respondenter, som blev tilbage, lå langt under det virkelige gennemsnit, hvilket var så meget mere beklageligt, som det efter tre udsendelser ikke lykkedes at få svar fra mere end knap halvdelen af sampien. Dette kunne naturligvis give alvorlig mistillid til de (ivrige, ukontrollable svar på tællingsskemaet. Til mange praktiske formål har man da også måttet opgive at bruge den skriftlige udspørgningsleknik,men problemet: de, der ikke vil eller ikke kan give svar, melder sig jo også i f. eks. markedsanalyser, som gennemføres ved personlig udspørgnin g1, og det har, også for analyser på mere eller mindre tillempet probability-basis,meget vide perspektiver. Som tidligere fremhævet går denne bog imidlertid ikke specielt ind på markedsanalysens og meningsmålingens prolilemerog teknik, som forfatteren tværtimod synes at stå ret fremmed over for. Begrebet sampling er vel nok efter manges mening netop særlig knyttet lil markedsanalyserne, men det er altså ikke samplingteknikken i denne specielle form og snævre betydning, man skal vente at finde i dette udprægetgenerelle værk om et — skal det gentages — generelt emne.