Poul Milhøj: Lønudviklingen i Danmark 1914-1950. Udg. af Institutet for Historie og Samfundsøkonomi. Ejnar Munksgaard. Kbh. 1954, 222 sider. Kr. 10,00.

Denne bog, hvis forfatter er sekretær i Det statistiske Departement, er i en til dels omarbejdet form en offentliggørelse af en prisopgave, der af Nationali) vonomi.sk Forenings Fond er belønnet med 5000 kr. Med sine 94 tabeller ii urner den et væld af oplysninger om lønnen i alle de dele af det økono-

miske liv, hvor den er kendt, det vil sige for industri og håndværk, søfart, landbrug, husgerning, tjenestemand samt for en række funktionærgrupper. Bogen består af 4 kapitler. I det første og største gives en kronologisk oversigt over lønudviklingen i 1914-_—50. Denne periode er opdelt i 9 underperioder. Kapitel 2 giver et overblik over udviklingen i nominalløn, realløn, beskæftigelse og lønnens andel af nationalindkomsten. Kapitel 3 opsummerer forskydningerne i .lønstrukturen og kapitel 4 slutter bogen med en behandling af lønstrukturen i efterkrigsårene.

Det ville føre alt for vidt her at komme ind på at diskutere enkeltheder i de benyttede beregningsmetoder. Derimod er det muligt og sikkert også af interesse at referere nogle af forfatterens konklusioner. Han finder, at der, især efter 1920, har været en udpræget parallellitet i de industrielle fags lønudvikling. Samtidig er der dog sket en nivellering af lønforskellene ikke alene mellem fagene og de øvrige løngrupper, men også mellem mænd og-kvinder og mellem unge og gamle i samme gruppe. En konsekvens heraf er fol. a., at betydningen af alder og teoretisk uddannelse er blevet devalueret. På de mere uorganiserede områder er nivelleringstendensen mere tvivlsom. Forfatteren mener, at lønstigningen for de lavest betalte kan have virket effektivitetsfremmende samtidig med, at den relative lønnedgang for højere lønnede kan stå på temmelig længe uden deraf følgende effektivitetsnedgange. Den »antinivellering«, som kan konstateres blandt arbejderne siden 1945, skyldes måske, at man omsider har nået grænsen i så henseende, ligesom høj beskæftigelse også er gunstig for en antinivellering. Endelig kan nivelleringen i sig selv udløse en antinivellering, når man er nået til det punkt, hvor nivelleringen begynder at ramme de talstærke og mere indflydelsesrige grupper i organisationer og politik. Det var dette, der skete, da antinivelleringen bredte sig til tjenestemandsområdet ved lønreguleringen i 1952.

Endelig skal nævnes, at nærværende anmelder finder det overordentligt interessant, at en analyse af lønstatistikken fra nogle industrielle fag og arbejdspladser viser, at de individuelle lønforskelle (inden for det enkelte fag) sandsynligvis betyder omtrent lige så meget som de faglige forskelle. Det er dog en opmuntring til dem, der har frygtet, at vor løn struktur vai blevet alt for stiv. løvrigt skulle et grundigt studium af den på grund al sine mange tal og andre enkeltheder nødvendigvis lidt tunge bog give fule valuta for den interesserede læser,