Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 17 (1953)

Gjerløv-Knudsen: Form som enhedsbegreb i kunst, videnskab og organisation. G. E. C. Gads Forlag. Kbh. 1953. 55 sider.

Ulf Kjær Hansen

Side 87

Den foreliggende bog er bygget over et foredrag, der blev holdt på sommeruniversitetet sidste sommer. Hensigten har været at skabe et grundlag for en tværvidenskabelig drøftelse af de formgivningsproblemer, som er uløselige forbundne med åndelig virksomhed. Docent Gjerløv-Knudsen har delt det store arbejdsområde op i tre ret skarpt afgrænsede felter, eftersom den foreliggende opgave er af kunstnerisk, videnskabelig eller administrativ karakter.

Det er i højeste grad en priselig strøben at søge at tilnærme videnskabsgrenene til hinanden, så at fagfolk med vidt forskellige specialer med større udbytte kan kigge over plankeværket og følge arbejdet i naboens urtegård. Gjerløv-Knudsens afhandling viser, at det ad spekulativ vej lader sig gøre at opstille konstituerende fællesgrundtræk. Han understreger med terminologisk skarpsindighed, hvorledes vejen frem mod en tilfredsstillende formanvendelse går gennem etaper som problemstilling, problembehandling og problemløsning. Ligeledes lykkes det ganske klart at skelne de forskellige faktorer, der gør sig gældende ander arbejdet, og hvorledes de dominerer alt efter opgavens art.

I det hele taget har behandlingen sin styrke i en overordentlig nøjagtig terminologi. Derimod fortoner de praktiske resultater sig let i alt for luftige abstraktioner. Som det desværre altid vil være tilfældet, viser forfatteren sig at være bedst inde i en rationel behandling af formproblemerne på sit eget fagområde, arkitekturen og de bildende kunster. Når linien skal føres over på videnskabens og organisationens problemer, bliver vi alt for hurtigt spist af med en henvisning til den gældende metodik.

Opgaven kan på forhånd synes temmelig utopisk, og det er heller ikke lykkedes at skabe rigere muligheder for en praktisk udnyttelse af det omhyggeligt opbyggede arbejdssystem. Naturligvis ligger der en betydelig fare i at samle så mange uensartede områder under én hat. Det udarter let som her til en ganske vist overordentlig interessant, men dog til syvende og sidst gold omgang teoretisk skolastik, som Thomas Aquino sikkert havde nikket bifaldende til. Man får med eller mod sin vilje indtrykket af, at midlet tager magten fra hensigten, og at forfatteren lader sig tilfredsstille med rent formalistiske overvejelser. Behandlingens stærkt abstraherende tendens giver en fornemmelse af, at der lægges stor vajgt på længden af pavens skæg, medens der på det nærmeste lades hånt om hans personlige egenskaber og hans magts rækkevidde.

Uden særlig fyldestgørende begrundelse lades æstetiske og tekniske synspunkterude af betragtning. Begge må dog anses for at være ret væsentlige faktorer for opnåelsen af en tilfredsstillende formanvendelse. Direkte selvmodsigendevirker det, når forfatteren hævder, at »Bedømmelsen af formen

Side 88

som skøn er således betinget af at stå overfor en formgivning af absolut
eller tilnærmet absolut art«, samtidig med at han tre gange fastslår, at
a-stetikken ikke indgår i den formgivende proces.

Forfatterens slutresultat synes at gå ud på, at opgaven for de tre forskelligartede arbejdsområder vil være at støtte og tjene mennesket gennem en formgivning, der bygger på og imødekommer menneskets positive behov. Gjerløv-Knudsen har meget omhyggeligt gjort opmærksom på, at behovdannelsen, der opstår ved spændingsforhold mellem det indre personlighedsmilieu og det ydre formmilieu, er en meget afgørende omstændighed ved problemstillingen.

Vi er ikke overbevist om, at den nærværende formgrammatik vil være i stand til at bryde nye veje indenfor arbejdet med videnskabernes og organisationens forskellige grene. Dertil er de to felter behandlet alt for fragmentarisk og udelukkende i tilknytning til den formanvendelse, der allerede gør sig gældende inden for kunsten. Men det er væsentligt at placere mennesket som en central faktor, og vi er taknemmelige for at have overværet en talentfuld og begavet debat af de formproblemer, der nødvendigvis må optage alle, der giver sig af med teoretiske og administrative spørgsmål.