Dag Coward: Økonomisk risiko og usikkerhet bedømt ved avvik fra forelagets planer. Skrifter fra Norges Handelshøyskole, nr. 1. Bergen 1953. (1 kommission hos Bedriftsøkonomens Forlag, Oslo). 359 sider. N. kr. 20,- lift., 23,- ib.

Forfatteren udtaler i forordet til den foreliggende afhandling, der er den første i rækken af økonomiske afhandlinger fra Norges Handelshøyskole i Bergen, at »undersøkelsen er lagt opp som en prinsipiell, teoretisk analyse, med utgangspunkt i usikkerhetsfenomenet som et elementært logisk og psykologisk fenomen«. Undersøgelsen »er avgrenset til å behandle synspunkter som i den foreliggende sammenheng kan gjøre seg gjeldende for det enkelte foretak under dettes økonomiske tilpasning. Det har derfor fait utenfor rammen å behandle den generelle økonomiske teoris synspunkter på risikofenomenets rolle i markedsmekanismen som en totalitet betraktet«. Afhandlingen adskiller sig på fordelagtig måde fra flere af sine forgængere ved sin betydeligt mere konkrete og virkelighedsnære problemstilling.

I kap. 1 opridser forfatteren den psykologiske baggrund for økonomisk handlen og kommer i forbindelse hermed ind på en kvalitativ diskussion af begreberne uvished, usikkerhed og risiko. Det kvalitative risikobegreb uddybes nærmere i kap. 2. I kap. 3 drøftes spørgsmålet om kvantitativ måling af risikoen. Forfatteren foreslår her først (s. 39_—41) at udtrykke risikoen ved det beløb, som driftsherren indskyder i det økonomiske foretagende, ud fra den betragtning, at han i værste fald risikerer at tabe hele dette beløb, men det tilføjes dog, at der også må tages hensyn til sandsynligheden for, at beløbet går tabt. Med udgangspunkt i denne bemærkning kommer forfatteren derefter (s. 41—88) ind på en temmelig vidtløftig diskussion af mulighederne for at måle risikoen ved hjælp af det statistiske sandsynlighedsbegreb, som forfatteren dog i almindelighed anser for praktisk uanvendeligt til dette formål. Elfter en kortfattet og til dels kritisk anlagt gennemgang af G. L. S. Shackle's teori om »potentiel overraskelse« (s. 89^—97) vender forfatteren på en vis måde tilbage til sit udgangspunkt, idet han beslutter sig til at udtrykke risikoen (»avviksrisikoen« henh. »avvikssjansen«) som den størst mulige afvigelse i positiv eller negativ retning fra det udfald, som driftsherren venter vil blive resultatet af en bestemt disposition (s. 97_—111). Opfattet på denne måde er risikoen, ligesom det af forfatteren først foreslåede risikomål, af »endimensional« karakter. Selve risikomålet siger ikke noget om størrelsen af sandsynligheden for afvigelser i op- eller nedadgående retning fra det forventede udfald; det bygger kun på en sondring mellem de afvigelser fra det ventede, som driftsherren i den givne situation anser for mulige, og de udfald, som anses for praktisk taget udelukket.

Nu er denne risikodefinition jo ikke noget nyt, hvad forfatteren heller ikke på nogen måde forsøger at give det udseende af. Forfatterens fortjeneste består deri, at han rundt omkring i de følgende afsnit underkaster risikodefinitionen en nærmere analyse og giver eksempler på dens anvendelse i forskellige driftsøkonomiske kalkulesituationer. I kap. 4 diskuteres således usikkerheden m. h. t. størrelser, der (som f. eks. salgsindtægt = pris . solgt mængde) er sammensat af flere hver for sig usikre komponenter, og analysen føres videre i slutningen af kap. 5 (s. 139^—162), hvor forfatteren bl. a. kommer ind på en særdeles instruktiv diskussion af den fra det interne regnskabsvajsen velkendte opspaltning af virksomhedens interne resultat i resultatkomponenter; ejendommeligt nok benytter forfatteren ikke lejligheden til at komme ind på en —_■ muligvis tiltrængt — kritik af de gængse opspaltningsmåder, hvad der ellers kunde synes nærliggende, f. eks. i forbindelse med de betragtninger, forfatteren anstiller s. 156_—62. En opspaltning af virksomhedens samlede overskud efter tilsvarende synspunkter findes i kap,, 6 (s. 242_—53). Kap. 7 indeholder en formel geometrisk diskussion af »usikkerhedsbælter« omkring funktionelt forbundne størrelser; udrustet med dette hjælpemiddel drøfter forfatteren i kap. 8 usikkerhedens betydning for virksomhedens planlægning i tilknytning til udvalgte eksempler fra produktions-, investerings- og omkostningsteorien. De synspunkter, som forfatteren anlægger i disse afsnit, vil utvivlsomt kunne være af værdi for den fremtidige økonomiske forskning.

Skønt ikke helt uden nyt: synspunkter former de øvrige afsnit i af handlingensig

lingensigi det store og hele som en repetition af velkendt stof, hvis lilknytning til bogens hovedemne til dels er af en noget løsere karakter. Dette gældor i særdeleshed om det meget lange kap. 6, hvori forfatteren i>ii en iovrigt særdeles klar og udmærket måde drøfter en række spørgsnålvedrørende de driftsøkonomiske grundbegreber: omkostninger, ind.ægter, overskud og kapital. Mange af disse ting kunde uden skade for sammenhængen have været udeladt. Ikke desto mindre er bogen i kraft il" de specielle risikoteoretiske afsnit i høj grad et studium værd.