Friedrich and Vera Lutz: The Theory of Investment of the Firm. Princeton University Press. Princeton 1951. 253 sider. $ 4,00.

Der er i løbet af de sidste 10_—15 år sket en betydelig forøgelse af litteraturen om den enkelte virksomheds investen ngsproblemer. Foruden en lang række værdifulde tidsskriflsafhandlinger er der fremkommet adskillige større enkeltværker om emnet, og hertil kommer nu F. and V. Lutz bog: »The Theory of Investment of the Firm«, der på udmærket måde uddyber og supplerer den allerede foreliggende teoretiske driftsøkonomiske litteratur om emnet. I tilgift får læseren en diskussion af visse problemer af mere nationaløkonomisk karakter med tilknytning til bogens hovedemne, således i kap. XI (»Capital Intensity and the Trade Cycle«) og kap. XX (»Remarks, on the Theory of Interest«),, hvori forfatteren fremsætter kritiske bemærkninger til den gængse renteteori, og endelig ligger problemstillingen i kap. XIII (»The Investment Demand Schedule and the Demand for Funds«), hvori forfatterre bl. a. søger at vise, at det end ikke for den enkelte virksomhed er muligt at bestemme kurven for kapitalens grænseeffektivitet uafhængigt af rentefoden, på grænseområdet mellem nationaløkonomi og driftsøkonomi.

I kap. I påpeger forfatterne de særlige omkostningsproblemer (herunder navnlig afskrivningsproblemet), der knytter sig til det faste anlæg og andre varige goder, der anvendes i virksomheden. Hvis man vil undgå den vilkårlighed,der nødvendigvis ligger i valget af afskrivningsmetode, må enhverinvestering bedømmes som en helhed på grundlag af samtlige de indtægter og udgifter (eksklusive afskrivning og forrentning af anskaffelsessummenfor de faste anlæg), som investeringen kan forventes at give anledning til i hele sin levetid. I kap. II diskuteres fire forskellige »fordelagtighedskriterier«,som alle har spillet en større eller mindre rolle i renteoginvesteringslitteraturen, nemlig: (1) maksimering af investeringens kapitalværdi,(2) maksimering af forholdet mellem nutidsværdien af de til investeringen hørende indtægter og udgifter, (3) maksimering af investeringensinterne rentefod, og (4) maksimering af forrentningen af den kapital,som investor selv indskyder i investeringen. Forfatterne synes her

;i priori at anse (4) for det »rigtige« eller »mest plausible« kriterium, men foretrækker dog af praktiske, beregnlngstekniske grunde det lettere håndterligekapitalværdikriterium (1), som forøvrigt også i de fleste praktiske lilfælde forer til samme resultat som (4).

Bogens vægtigste afsnit er utvivlsomt kapitlerne III_—XII, hvori forfatterne foretager en indgående analyse af virksomhedens investering i »fast« og »flydende« realkapital. Ikke mindst i disse kapitler fremsætter forfatlerne en række værdifulde teoretiske synspunkter, som det imidlertid ikke \ il være muligt at komme ind på i en kort anmeldelse. I kap. IV indføres og diskuteres user c ost-begrebet, som det iøvrigt kun i beskedent omfang er lykkedes forfatterne at indarbejde i den følgende fremstilling. De følgende tre kapitler omhandler virksomhedens investering i flydende realkapital. Af disse kapitler er der måske særlig grund til at fremhæve kap. VII, hvori forfatterne på en instruktiv måde analyserer virksomhedens nvestering i færdigvarelagre under forudsætning af, at investor forven- Icr en stigning i arbejdslønnen eller andre omkostningsposter. I de følgende kapitler drøftes virksomhedens investering i fast realkapital; leveli dsproblemet behandles i kap. VIII, der bl. a. indeholder en kortfattet, ncn overordentlig interessant teoretisk analyse af det tekniske fremskridts betydning for virksomhedens anlægsdispositioner; i kapitlerne IX og X diskuteres virksomhedens valg mellem alternative tekniske metoder (anicgstyper), og i kap. XII drøfter forfatterne de faktorer, der er bestem.uendc for investeringsomfanget i virksomheden; forfatterne diskuterer her lil. a. spørgsmålet om, hvorledes produktionen skal fordeles på de enkelte tnlægsdele (maskiner) i virksomheden, og det påpeges, at investors beslræbclser for al: realisere den størst mulige kapitalværdi under visse foridsætninger kan give anledning til fremkomsten af reinvesteringscykler inden for virksomheden.

I bogens sidste kapitler kommer forfatterne endelig ind på en række spørgsmål, der står i nær forbindelse med virksomhedens investerings[iroblemer: usikkerhedsfænomenet (kap. XV), virksomhedens finansiering (kap. XIV og XVI) samt status- og vurderingsproblemer (kap. XVIII og VIX). 1 kap. XIX diskuteres vurderingen af virksomhedens anlæg på grundlag af dets forventede fremtidige nettoafkast i relation til nogle af de i [raksis hyppigst anvendte afskrivningsmetoder. Desværre er den teoretiike behandling af den førstnævnte vurderingsmetode næppe helt vellykket, fordi forfatterne synes at savne blik for, at en vurdering af den nævnti: art — som påpeget af Rummel og Schneider og andre forfattere — forudsætter et »sammenligningsobjekt«, i hvert fald når det drejer sig om vurdering af aktiver, der tilhører »a going concern«. Den vurderingsformel, -.om an fores s. 225, forudsætter, at det drejer sig om en »engangsoperation«, •l.v. s. at det aktiv, der skal vurderes, ikke skal erstattes, når det er udslidt.

Forfatternes fremstillingsform er som helhed relativt klar og overskuelig.På enkelte punkter lades læseren dog noget i tvivl om, hvilke forudsætningerforfatterne egentlig går ud fra. S. 94_—96 diskuterer forfatterne biledes, hvorledes virksomheden skal fordele produktionen over en række .■nhedspenoder under forudsætning af, at investor forventer en stigning i

arbejdslønnen eller andre omkostningsposter. Forfatterne må her forudsætte,at grænseomkostnings kurven i hver enkelt enhedsperiode er uafhængigaf, hvor meget der produceres i de øvrige perioder, hvilket burde have været understreget, ikke mindst i betragtning af, at forfatterne netop i et af de foregående kapitler har indført user cost-begrebet. 1 tilknytning til formel (3) s. 107 kritiserer forfatterne Schneiders forudsætning om, at virksomhedens indtægtsstrøm er konstant i tiden (hvorved det bliver muligt at behandle spørgsmålet orn bestemmelsen af den optimale investeringsom et omkostningsmininialiseringsproblern). Det er imidlertid tvivlsomt, om forfatterne når meget videre med formel (3), idet denne i virkeligheden forudsætter, at eventuelle svingninger i indtægtsstrømmens bredde gentager sig på fuldstændig ensartet måde inden for hver enkelt maskines levetid, hvad der næppe er særlig realistisk.

Som allerede antydet i bogens titel er fremstillingen som helhed holdt i et relativt abstrakt-teoretisk plan. Når bortses fra diskussionen i kap. XIX berører forfatterne kun lejlighedsvis mere praktisk betonede investeringsproblemer, og der gøres heller ikke noget nævneværdigt forsøg på at fortolke praktiske problemstillinger i lys af de indvundne teoretiske resultater. Som indføring i den driftsøkonomiske investeringsteori er bogen næppe velegnet, bl. a. fordi forfatterne går temmelig let hen over en række grundlæggende begreber. I forordet indrømmer forfatterne selv, at bogen byder på tung læsning. Dens utvivlsomme værdi beror først og fremmest på, at den i en række henseender på værdifuld måde supplerer og viderefører den foreliggende teoretiske litteratur om emnet.