Rich. Willerslev: Studier i dansk industrihistorie 1850_—1880. Handelshøjskolen i Kobenhavn, skriftrække A, 7. Einar Harcks Forlag. Kbh. 1952. 301 sider. Kr. 25,—. (Disputats).

Da dr. Willerslev i december 1952 erhvervede sin grad, havde han ■illeredc en betydelig økonomisk-historisk produktion bag sig. Han har hchandlet organisationsformen i det første ostindiske kompagni på Kristian den Fjerdes tid¹), og han har skrevet om dansk sukkerhandel og •ukkerproduktion i det 18. og 19. århundrede²). Til disse ældre emner it senere kommet en værdifuld afhandling om studeeksporten3), hvor et tiidtil ukendt materiale er bragt for dagens lys, så at man nu talmæssigt et har grund under fødderne for dette hovedprodukts vedkommende i det ■ •>. og 17. århundrede.

Vor okonorniske historie i det sidste hundrede år er som bekendt en emmelig øde ager, en skæbne, som den for øvrigt deler med den almindeli.;edanske historie i samme tidsrum. Her har Willerslev imidlertid sat paden i jorden på vigtige punkter. Han har behandlet toldremissioncrne ■i" 1842 og 1844*), han har skrevet om de danske jernbaners anlægs) og ni de københavnske arbejderes vilkår i deres tungeste år omkring 1870°).

---

1) Danmarks første aktieselskab, Hist. Tidsskr. 10. rk., VI bd.

2) P. P. Svcistrup og Rich. Willerslev, Den danske sukkerhandels og sukkerproduktions historie, Kbh. 1945.

3) Dansk studehandel fra 1560 til 1660. Jyske samlinger. Ny række, II bd., li. hefte. Århus 1952.

4) Remissionen af 14. april 1842 og 27. marts 1844. Studie i dansk oversøisk iia.idel. Nationaløk. Tidsskr., 4. hefte, 1945.

5) I De danske Statsbaner 1847^—1947, udg. af Generaldirektoratet for Statsbanerne, København 1947.

6) Københavnske fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår omkring 1870. Hist. r> odd. om København, 4. rk., II hd., hefte I—2, 1949.

mangler, men disse mangler søger Willerslev at råde bod på ved et stort kulegravningsarbejde. For 1871 f 72 findes ikke færre end tre anvendelige kilderækker, d. v. s. de bliver først anvendelige, når de kritisk sættes i relation til hinanden. Det drejer sig om en industritælling, en erhvervstællingog en privat foranstaltet takling af landets fabrikker. På dette grundlag opstiller forfatteren en revideret tælling af udførlig karakter i tabelform. Dette tabelværk er meget udførligt — ca. 50 sider. Den fremtidigehistoriker kommer ikke uden om dette arbejde, der belyser dansk industri på et meget afgørende punkt af dens historie under grunderperiodensvoldsomme

Det således tilvejebragte materiale benyttes nu til en gennemgang af de enkelte industrigrenes historie, og der gøres rede for disses individuelle ejendommeligheder med hersyn til udvikling, ligesom også industriens geografiske udbredelse behandles.

Den industrielle revolutions klassiske storvirksomhed, bomuldsspinderiet, kommer ikke til at betyde noget i den danske udvikling i denne periode på grund af manglende toldbeskyttelse. Derimod mekaniseredes bomuldsvævningen tidligt, og andre tidligt mekaniserede virksomheder er sukkerindustrien og papirfabrikationen. Men også uden for de mekaniserede erhverv fandt et stærkt industrielt opsving sted. Det gjaldt således den rent manuelle handsketilvirkning, der i et par årtier udgjorde vor vigtigste eksportindustrigren, et forhold, der sikkert, som formodet af forfatteren, skyldtes de meget lave lønninger inden for hjemmeindustrien. Oplysninger af denne art viser i virkeligheden, hvorledes det, vi kalder den industrielle revolution, beroede på mange andre vigtige faktorer end anvendelsen af maskiner, således i vid udstrækning på forhold af rent organisatorisk karakter.

Den konklusion, som forfatteren drager af denne del af materialet, er, at det industrielle gennembrud i Danmark var i stærk udvikling inden det tidspunkt, hvortil man hidtil har henlagt det, nemlig i begyndelsen af halvfjerdserne. Willerslev advarer her kraftigt mod at tage aktieselskabsformen som et afgørende kriterium og støtter sin påstand på sit talmateriale.

Det sidste afsnit af værket rummer en række meget inciterende kapitlerom en række forhold i forbindelse med industrien. Det gælder navnlig kapital- og kreditforhold. Den store opsparing, som fulgte med det ekstensive landbrug, gjorde ligefrem Danmark til en kreditornation omkring 1850. Den med opsparingen følgende lave rentefod tilskyndede til en investering, der i høj grad kom industrien til gode. En række nye banker formidlede denne investering til de nye industrielle aktieselskaber, der i mange tilfælde ligesom i Tyskland sattes i gang af bankerne. Disse afsnit er umiddelbart læselige for enhver, der interesserer sig for økonomisk historie. Men naturligvis udtømmer disse hastige kapitler ikke problemerne til bunds. De er faktisk hver især sotn henkastede skitser til monografiske skildringer. Forhåbentlig vil Willerslev selv forvandle adskillige af skitserne til udtømmende behandlinger af disse centrale problemer.

Willerslevs »fund« af det ovenomtalte statistiske materiale er blevet
bogens skæbne; det har bestemt dens opbygning og vel også i nogen grad
indsnævret dens sigte. Det blev ved den mundtlige handling af opponenl;;rnegjort:

l;;rnegjort:gældende, at doktoranden i sin glæde over at have konstateret industriel udvikling før 1870 havde overdrevet dennes betydning. Men ser man udviklingen 1850_—1870 i relation til den foregående udviklingsløse periode, er man tilbøjelig til at give Willerslev ret. Der foregik noget meget betydningsfuldt inden for den danske industri i disse år, og det er Willerslevs fortjeneste at have fremdraget det — og ovenikøbet have givet es et talmateriale, der vil kunne udnyttes endnu af mange historikere, i'ogen er en landvinding i det 19. århundredes Danmarkshistorie.