Alternative økonomiske overskudsbegreber

I denne artikel vil det blive forsøgt at give en beskrivelse af, hvad man kan kalde det økonomiske ovcrskadsbegreb, d.v.s. det begrebsindhold, overskudet vil få, når det baseres på indkomst- og kapitalteoriens grundlæggende synspunkter¹). Som allerede titlen antyder, er det imidlertid ikke således, at denne teori fører frem til et entydigt overskudsbegreb. Grundet på de vilkår, hvorunder man må arbejde i virkelighedens verden, vil visse alternative overskudsbegreber kunne komme på tale. Disse fra hinanden variere ide begreber er dog nøje forbundet i teoretisk henseende, idet de alle er udviklet ud fra de samme grundbegreber, nemlig nettooutcome og kapitalværdi.

A. Grundbegreber.

Lindahl2) anfører, at Irving Fisher måske på den klareste måde har
givet udtryk for disse fundamentale begrebers indhold i de blandt
økonomer velkendte definitioner:

»A flow of benefits from wealth thro .ugh a period of time is called income ; a stock
of wealth existing at a given instant of time is called capital«.

Fisher påpeger, at den nytte, der konstituerer indkomst for en person, fremkommer fra ydelser (services), der præsteres til ham af formuegoder i det tidsrum, de er i hans besiddelse. Et formuegode er således en ting eller en rettighed, der har indkomstskabende egenskaber.

Et formuegode kan alt eller forholdene omfatte en bestemt ting eller rettighed eller en sammenhørende gruppe af ting og rettigheder, f. eks. besiddelsen af en erhvervsvirksomhed.. I videste forstand omfatter formuegodebegrebet såvel positive elementer (aktiver) som negative

1) Den følgende fremstilling heraf hviler især på de synspunkter, der er nedlagt i Irving Fishers fundamentale arbejde: »The Nature oi" Capital and Income« (New York 1906), i Erik Lindahis afhandling: »The Concept of Income« (publiceret i »Economic Essays in Honour of Gustav Cassel«, Londor, 1933), i Thorkil Kristensens forelæsningsnoter »Statusteori« (Aarhus 1944) samt i John B. Cannings bog: »The Economics of Accountancy« (New York 1929).

2) Cassel festskriftet, side 399.

Side 210

elementer (passiver). Ved aktiver kan således forstås positive formuegoderopstået
fra retten til indkomster, medens vi ved passiver kan forstånegative
formuegoder opstået fra pligten til at afholde udgifter3).

De nævnte ydelser kan tage form af pengeindtægt (som ved kontant \ aresalg) eller nydelse af en fordel., der har penges værdi (f. eks. værtlienaf at råde over lokaler i en ejendom). Ydelserne kan af besidderen anvendes på to principielt forskellige måder. De kan enten omdannesiskikkelse af nye formuegoder, herunder hel eller delvis eliminering if passiver (varer kan udveksles med kontanter eller med tilgodehavender,kontanter kan udveksles med inventargenstande eller benyttes iil nedbringelse af gæld) eller de kan konsumeres af besidderen til tiltredsstillelseaf hans behov for livsfornødenheder (privatforbrug af varer eller lokaler). 1 sidtnævnte tilfælde taler Fisher om besidderens -ealized income, (konsum, udtræk). Dette begreb opfattes af Fisher som omfattende også besidderens pengeudtræk bestemt til forbrug, selv om i ndelig konsumering i sådanne tilfælde først finder sted, når han ombytterudtrækket med livsfornødenheder og forbruger disse⁴). Eksempelviskan en person besidde en ejendom og et bankindestående, der dels gensidigt præsterer ydelser over for hinanden (der dannes nye ■ ormuegoder) og dels hver for sig præsterer ydelser til besidderen (hans konsum). Indgået lejeindtægt (ejendommens ydelse) omdannes således til bank ind eslå ende (lejebeløbene indsættes på bankkonto), og bank- I il-holdningen kan bl. a. yde midler til anskaffelse af de til ejendommens

3) Sammenlign Thorkil Kristensens definitioner: »Aktiver er ting eller forhold, der forøger virksomhedens kapitalværdi. Passiver er ting eller forhold, der forringer kapitalværdien« Statusleori, side 13) og Fishers: »The liabilities of an owner are debts and other obligations owing to others; that is, they are the property-rights of others for which such owner is respon ■ i'ole. The assets or resources of the owner are all his property-rights, irrespective of his iiibililies« (The Nature of Capital and Income, side 67).

4) Fisher skelner mellem, tre faser i konsumeringsprocessen, der almindeligvis må siges .1 va're så Ui't lilknyttel i tid, at det vil kunne forsvares at lade dem alle indgå i begrebet konsum (realized income). Disse faser kan set fra besidderens synsvinkel betegnes (1) penge - iudkomst, (12) objektiv indkomst og (3) subjektiv indkomst. Ved hjælp af pengeindkomsl kan personen forskaffe sig objektiv indkomst, f. eks. næringsmidler, husly, varme, beklædning, fornojelser, lærdom, opvartning o.s.v. Ved konsumering af disse goder opnår han den •ndelige tilfredsstillelse, d.v.s. subjektiv indkomst. Det vil føre for vidt her at redegøre nærmere for begreberne (2) og (3), blot skal fra Fisher (The Nature of Capital and Income, side 177) citeres: »The income of a person reckoned by those three methods will ordinarily he very similar, though in theory, and sometimes in practice, it may differ widely. As long as wc understand the various kinds of income, and the relations between them, we are at liberty to consider any one of them as »income« in its proper place. But we can scnrcely understand any one without having had at least some view of the others<<.

Side 211

Fig. 1. Eksempel i posleringsfomi på omdannelse og forbrug af formuegoders ydelser.

vedligeholdelse nødvendige formuegoder. Endvidere kan ejendommen præstere ydelse til besidderen i form af lokaler til privat beboelse, og bankindeståendet kan benyttes til anskaffelse af livsfornødenhedev. Nedenfor er de nævnte ydelser vist i posteringsform på særlige »ydelseskonti«for formuegoderne (lig. 1).

Vi kan betegne krediteringerne på ydelseskontoen for outcome og debiteringerne for ingo. Forskellen mellem et formuegodes outcome og ingo betegnes: Formuegodets nettooulcome. Synonymt med outcome og ingo kan vi også tale om formuegodets positive ydelse henholdsvis negative ydelse. Forskellen herimellem kan vi betegne nettoydelsen.

Det vil forstås, at summen af formuegodernes nettoydelser vil svare
til indehaverens udtræk (Fishers realized income)5).

5) Anvendelsen af udirykket income for udtræk kan give anledning til misforståelser og or derfor i det følgende undgået her. Fisher er selv inde på forholdet, idet han i en fodnote i »The Nature of Capital and Income« (side 122) skriver følgende: »The terms income and outgo aie somewhat unfortunate, as, etymologically, they suggest the relation to the owner Smith ra;her tlian to its source, the farm. Smilh's income is the IVirm's »ou/come« or yield (in Gerrian Ertrag)«. Også Canning er inde på dette spørgsmål (The Economics of Accounting, side 148): »The word »income« Fisher observcs is elymologically inapt in discussing Ihis relation. 11 is an outyuiny of service ironi its capital source, it is a ijielding that \ve are considerin^: We are looking downstream from the capital-wealth source. When, in turn, wc stand with i le recipient, looking upstream, the services are perceived to be coming in«.

Side 212

Kn ydelseskonto får altså på denne måde følgende principielle indhold
for en periode (fig. 2):

Fig. 2. Principielle posteringer af outcome og ingo på et formuegodes ydelseskonto.

Al have kapital vil sige at besidde retten til at modtage nogle eller i Ile fremtidige ydelser fra et eller liere formuegoder. Et formuegodes kapitalværdi bestemmes således af dets fremtidige nettooutcome. (Gælder det en erhvervsvirksomhed, bestemmes kapitalværdien altså af le udtræk (konsum), ejeren kan påregne, så længe virksomheden er i hans besiddelse).

Ved at diskontere de forventede fremtidige nettooutcomes ned lil
tidspunktet for kapitalvurderingen efter formlen:

hvor K_tli udtrykker kapitalværdien på beregningstidspunklet, no neUooutcome på de forskellige tidspunkter og i" rentefoden, fremkommer formuegodets kapitalværdi. Det forudsættes her, at outcome og ingo, hvoraf" nettooutcome sammensætter sig, opstår på samme tid. l'or at kunne beregne godets rigtige kapitalværdi til enhver tid kræves iltså fuldstændig kendskab til, hvorledes fremtiden vil forme sig m. h. t. outcome og ingo. Desuden må man kende besidderens såkaldte -objektive rentefod på de forskellige tidspunkter⁶).

Drejer det sig om at bestemme en erhvervsvirksomheds kapital\ærdi, vil kapitaliseringen baseret på besidderens fremtidige udtræk includere værdien af den menneskelige arbejdskraft såvel hidrørende Ira indehaver som fra de øvrige i virksomheden beskæftigede. For de

6) Se nærmere herom f. eks. hos Thorkil Kristensen: Statusteori, side 6 ff., H. Winding Pedersen: Omkostninger og Prispolitik, 2. udgave, Kbhvn. 1949, side 207 og hos Erik Lin• lahl: The Concept of Income, Cassel festskriftet, side 403.

Side 213

sidstnævntes vedkommende vil kapitaliseringselementet principielt
være lig med forskellen :mellem værdien af de ydelser, personalet
tilfører virksomheden, og den løn, der betales dem.

Holder man derimod værdien af indehaverens ydelser og mevnte nettooutcome fra personalet ude fra kapitaliseringen, fremtræder kapitalværdien altså eksklusive menneskelig arbejdskraft. Det er af interesse at bemærke sig denne; distinktion, når det gælder beregningen af erhvervsvirksomhedens nettoformue, Idet det som bekendt ikke er almindeligt at indregne kapitalværdi af menneskelig arbejdskraft i disse foretagenders statusopgørelser.

Når intet andet nævnes, regnes imidlertid ved de efterfølgende betragtninger
med kapitalværdi inclusive menneskelig arbejdskraft.

Nedenstående stærkt forenklede numeriske model tydeliggør de her beskrevne fundamentale begreber og skal desuden tjene som grundlag for de numeriske eksempler, der i det følgende vil ledsage beskrivelsen af de forskellige alternative overskudsbegreber.

Vi kan tænke os, at en person besidder et automobil, der indbringer indtægter ved udleje. Automobilet er i hans besiddelse i 3 perioder, hvorefter det realiseres for 1.000,—. Der kan periodisk påregnes indtægter Ira udleje på 3.000,—, medens der må regnes med driftsudgifter på 1.000,—. Ved hver periodes udgang; udtrækkes til konsumering forskellen mellem de indgåede og de udgåede belob. Af nemheds hensyn forudsættes samtlige indtægter og udgifter a; opstå på een gang ved periodens slutning. Kapitalberegningen baseres på en subjektiv rentefod lig 8 % p. a. i samtlige perioder. De omtalte transaktioner er opført på nedenstående tidsakse (fig. 3), hvor afstanden mellem de med f angivne tidspunkter markerer en periode af lige stor længde (p).

Fig. 3. Tidsakse over outcome, ingo samt udtræk.

På basis af de givne oplysninger kan nu udarbejdes følgende oversigt
(lig. 4), der viser kapitalværdien, kapitalforskydningen samt besidderens
udtræk (realized income) på de forskellige tidspunkter7).

7) Kapitalværdien fremkommer således: 2.000 2.000 3.000 3.000 Ved t0:t₀: ---+- ■+- -= 5.948 Ved t₂: - 2.777 1,08 1,08 - 1,08 3 1,08 2.000 3.000 Ved /t:/_t: = 4.424 Ved /3:/₃: = 0 1,08 1,08 *

Side 214

I-'ig. 4. Oversigt over kapitalværdi, kapitalfo^fotkijfig og udtra^C

Det fremgår af fig. 4, at automobilbesidderen, der periodisk har foretaget udtræk al" »foretagendet« svarende til tilgangen i kontanter, .lerved successivt har formindsket sin kapitalværdi fra 5.948 ved l0l₀ .il 0 ved t_A.

B. Overskud og kapitalopsparing.

1 foranstående fremstilling er i korthed og rent principielt præsenerel de fundamentale begreber nettooutcome og kapitalværdi, hvorfra de alternative økonomiske overskudsbegreber kan udledes. Iflg. Irving Kis her er imidlertid et formuegodes nettooutcome mere end et udgangsbegreb for den egentlige fastlæggelse af det økonomiske overskudshegreb. Han soger i sit arbejde: »The Nature of Capital and Income« al påvise, at overskud fra et formuegode fremkommer som forskellen mellem outcome og ingo altså lig saldo på den som fig. 2 viste ydelses- Konto. Xl foretagendes neltooverskud skulle altså på denne måde sammensætte sig af summeringen af samtlige ydelseskontis nettooutcome, d.v.s. va:re lig med indehaverens udtræk (realized income).

Det betyder med andre ord, som det bl. a. fremgår af foranstående
numeriske eksempel (Tig. 4), at et foretagendes overskud for en periode
skulle være eksklusive kapitalopsparing (positiv eller negativ).

Mod denne overskudsopfattelse er der imidlertid rejst berettiget
kritik. Således skriver Lindahl8):

Irving Fishers analysis is carried out in masterly fashion, but all his attempts to demonstrate that his concept of income is the usual one and that it is the only logical one, must be considered unsatisfactory. In neither popular nor scientific terminology mc income und consumption equated; on the contrarj⁷, income is generally taken to include saving (either positive or negative), and the crux of the matter is lo decide .list what this term saving may be taken to cover".

1 det følgende skal derfor redegøres for nogle alternative økonomiske
overskudsbegreber, der alle kan karakteriseres ved at være inclusive;
kapitalopsparing (positiv eller negativ).

8) Cassel festskriftet, side 400.

Side 215

Fremstillingen vil behandle overskudsbegreberne efter en hovedinddeling
i: Nominelle og reelle overskudsbegreber. Under hver af
disse to begreber vil vi de."næst finde følgende undergruppering:

Ideale overskud,

overskud som ex ante begreb,

overskud som ex post begreb.

Regnskabsvæsenets overskudsopgørelse vil principielt fremtræde som et ex post begreb, d.v. s. blive beregnet efter udløbet af en periode, men beregningen af et sådant overskud må nødvendigvis hvile på en opgørelse af kapitalværdier primo og ultimo. Som foran påpeget kan en kapitalværdi kun opgøres, ved at man gør sig visse — efter omstændighederne mere eller mindre realistiske — forestillinger om fremtidigt nettooutcome, hvilket i princippet har til følge, at man sættes i stand til at beregne de kommende perioders overskud. Ex post og ex ante overskudsbegrebet er derfor uløseligt knyttet sammen ved udarbejdelsen af den kæde af perioderegnskaber, hvoraf et foretagendes totalregnskab sammensætter si:_a.

C. Nominelle overskudsbegreber,

1. Ideale overskud.

Includerer man kapitalopsparing (positiv eller negativ) i overskudsbegrebet, kommer man under visse forudsætninger frem til et i teoretisk henseende fuldkomment overskudsbegreb. Antager vi således, at vi har fuldstændig viden om samtlige i et foretagendes levetid foretagne udtræk og den til enhver tid fordrede subjektive rente, vil overskudet nemlig komme til at svare til den kontinuerlige forøgelse af kapitalens værdi hidrørende fra tidsfaktoren, hvilket vil sige, at overskudet bliver lig med renten af den ved periodens begyndelse tilstedeværende kapitalværd i⁹).

Sagt på en anden måde vil overskud som kapitalrente for en privat ejet erhvervsvirksomhed være; lig: Ejerens udtræk i perioden med tillæg af virkelig kapitalopsparing i perioden (positiv eller negativ). Gælder det et enkelt formuegode, vil (lets overskud være lig: Nettooutcome (outcome -f- ingo) i perioden med tillæg af stigning i kapitalværdien i periodens løb (positiv eller negativ).

9) For en matematisk bevisførelse, se Thorkil Kristensen: Statusteori, side 8.

Side 216

Forøger vi i vor model (fig. 4) udtræk med kapitalforskydningen, \il vi se, al det fremkomne overskud for de enkelte perioder svarer lil renten af kapitalværdien primo beregnet efter den krævede subjeklive rentefod. Resultatet fremgår af fig. 5:

Viii.. ."). Beregning af overskud lig kapitalrentc (ideale overskud).

Irving Fisher beskriver selv dette overskudsbegreb, som han kalder
,'arnings eller earned income. Han anerkender imidlertid ikke, at earned
iicome omfattes af hans overskudsbegreb. Han siger herom10):

"T.learly, llieu, increase of capital is not income in the sense that it can be discounted in addition lo other items of income. If it is income at all, it is income in a. peculiar sense, and nothing but confusion can result from having to consider two kinds of income so widely divergent that whereas one is discounted to obtain capital-value, lie other is not".

Holder vi os til Fishers forannævnte definition på income som va_I.rende et »flow of benefits from wealth through a period of time«, skulle .ler imidlertid intet være til hinder for, at der inden for dens rammer or plads også for overskud lig kapitalrente; tværtimod må det hævdes, il kapitalstigning iiidrørende fra akkumulering af rente netop kan sarakterisores som et »flow of benefits«, der refererer sig til en periode. l.indahl¹¹! skriver herom:

"He (Fisher) thus lavs himself open to the charge of inconsistency in making the erni capital include all increase of capital, even such increases as arise through the iccumulation of interest: "Daraus folgt, dass Ersparnisse und Wertvermehrung i aimer Kapital und nicht Einkommen sind" (Der Einkommensbegriff im Lichte der alahrung, in Wirtschaftstheorie der Gegenwart, Bd. 111, Wien 1928, p. 28). This

10) The Nature of Capital and Income, side 249.

11) Cassel festskriftet, side 401.

Side 217

obviously runs contrary to his fundamental postulate, according to which capital consists of value at a given instant of time. The interest which applies to a period of time is in the nature of a time stream and cannot, from this point of view, be dragged into the concept of capital, it is clearly income'".

Lindahl foreslår, at denne konflikt mellem »earned income« og »realized income« løses på den måde, at man tydeligt skelner mellem to forskellige inkomstkategorier: Indkomst som »a flow of capital value« og som »a flow of services«.

Som følge heraf vil posterne på de før omtalte ydelseskonti for formuedele (fig. 2) foruden periodens outcome og ingo komme til at omfatte kapitalværdien primo og ultimo (ingo i behold), hvorved den i perioden indtrufne kapitalforskydning indgår i resultatberegningen. En ydelseskonto vil herefter i princippet komme til at indeholde følgende posteringer henharende til en periode (fig. 6). Forskellen mellem debet og kredit vil vise formuegodets periodeoverskud.

Fig. 6. Principielle indhold af et formuegodes ydelseskonto ved overskud lig kapitalren Le.

Overført på eksemplet med udlejeautomobilet vil 1. års posteringer
se således ud (jfr. forudsætningerne i fig. 3):

Automobilets ydelseskonto

Side 218

En ydelseskonto viser nu som saldo, hvad vi kan kalde formuegodets periodeoverskud (positivt eller negativt). Under de her beskrevne forudsætninger, hvor ansættelsen af kapitalværdierne hviler på fuldt kendskab til fremtiden, er overskudet som nævnt lig den akkumulerede [•ente af formuegodets kapitalværdi primo₁₂).

12) Soin foran bemærket kan man holde kapitalværdien af den menneskelige arbejdskraft uden for kapitalopgørelserne. Derved ændrer overskudsbegrebet karakter, idet det kommer til al fremtræde lig: Kapitalrente af værdien af samtlige formuegoder eksklusive væltlien af menneskelig arbejdskraft med tillæg af ncttooutcome hidrørende fra sidstnævnte formuekategori. Dette forholds betydning skal her belyses i tilknytning til det gennemgåede numeriske eksempel. Vi kan forestille os, at de afholdte udgifter (ingoes) (1.000 pr. periode) indeholder gage til en medarbejder med 200 pr. periode. Vi forudsætter endvidere, at vi ved at spørge, livad der vil ske, hvis denne person fjernes, kan fastslå, at den periodiske indtægt (outcome) \il falde med 800. Nettoindtjeningen pr. periode vil altså gå ned med 100, hvorefter vi kan heregne medarbejderens såkaldte isolerede kapitalværdi på de respektive tidspunkter således: (Af nemheds hensyn ses bort fra det i princippet lignende forhold m.h.t. ejerens arbejdsindsats"): 100 100 100 Ved /„: = — + == 258 1,08 1.08² 1.08⁸ 100 100 Ved U: = -5- = 179 1,08 1.08⁵ 100 Ved /,: = — = 93 1,08 Automobilels kapitalværdi, der efter disse forudsætninger før includerede kapitalværdien af medarbejderens arbejdskraft, falder herefter til: Ved t0:t₀: 5.690 (5.948 258) Ved /i: 4.245 (4.424 -: 179) ' Ved t₂: 2.684 (2.777 ~- 93) Ved. /3:/₃: 0 (Kvrskudsberegningen stiller sig nu således: Kapitalværdi Kapital- Udtræk Overskud ekskl. medarb. forskydning (1) (2) (3) (4) /„ 5.690 /, 4.245 -;- 1.445 2.000 555 = 8% af 5.690 - 455 100 /, 2.684 ■-- 1.561 2.000 439 = 8°/₀ af 4.245 = 339 100 /., 0 - 2.684 3.000 316 == 8°/₀ af 2.684 = 216 -f 100 Det fremgår heraf, at overskudet foruden kapiialrente af automobilets værdi includerer netto outcome hidrørende fra medarbejderens indsats (100 for hver periode). Medarbejderens »ydolseskonto« vil nemlig få folgende indhold:

Side 219

Som det fremgår af det foran sagte, fordres dl beregning af de enkelte perioders overskud lig; kapitalrente fuldkommen viden om størrelser og tidspunkter m. li. t. de faktorer, der indgår i kapitaliseringsberegningerne. D.v. s. man må kende fremtidens nettooutcome og den subjektive rentefod på de forskellige tidspunkter. Overskud lig kapitalrente kan derfor karakteriseres som et i teoretisk henseende fuldkomment begreb, der som definition og som vejleder for en ideal praktisk stræben er andre overskuds begreb er overlegent. Det er på en gang det mest utopiske og det mest realistiske overskudsbegreb, alt eftersom man befinder sig forud for virkeligheden eller efter, at samtlige for beregningerne nødvendige hændelser er blevet kendsgerninger. Thorkild Kristensen¹³) bruger om overskud lig kapitalrente betegnelsen: »det ideale (sande) overskudsbegreb« og opstiller dette overskudsbegreb som den størrelse, man bør søge at nærme sig, når det gælder erhvervsvirksomhedens årsregnskaber. Han skriver i den forbindelse:

»Hvis man onsker at se den pengeindkomst, virksomheden i årets løb har givet
ejeren, må det også være det idede overskud, man skal søge; thi ejeren er stillet, som
om han i årets løb havde fået dette beløb udbetalt i penge«.

Ydelseskonto for medarbejder X

Automobilets ydelseskonto får følgelig for 1. periode folgende indhold, jfr. del principielle
indhold af en ydelseskonto ved overskud lig kapitalrente (li«. 6):

Ydelseskonto for automobilet

13) Statusteori, side 6 IL

Side 220

2. Overskud som ex ante begreb {anteciperet kapitalrente).

Lindahl skelner i sin omtale af overskud lig kapitalrente mellem to begreber: Et anteciperet og et realiseret begreb. Det første betegner han: 'income as interest«, det andet: »produce in the sense of realized interest«. Idet også han påpeger, at kapitalrentebegrebet må være lig med indehaverens udtnek i perioden (konsum) med tillæg af kapitalopsparingen (positiv eller negativ), tilføjer han om income as interest¹⁴):

"But it should be pointed out that the net increase in capital values, in which saving impresses itself, need not correspond to the actual change in value during the period, lor through more or less unforeseen circumstances, the capital values may at the same time undergo other more discontinuous changes in the shape of gains and losses".

Lindahl er således her inde på den mangelfulde forudviden og omtaler, at efterhånden som man nærmer sig realisationen af tidligere beregnede hamdelser, vil ens vurdering af fremtiden, d. v. s. af kapitaliseringsfaktorcrne som regel blive mere realistisk, hvilket vil have til l'olge, at man kan revidere kapitaliseringen, d.v.s. der vil opstå kapitalgevinst eller kapitaltab. Lindahis anteciperede overskuds begreb får derfor et fra det ideale overskud afvigende indhold. Det hedder sålede s¹⁵):

"Income as interest can thus be said to correspond to the total sum of consumption
and the saving expected to take place during a certain period, the element of saving
being expressed in the increase in value of the capital, exclusive of gains and losses".

Det formelle indhold af et formuegodes »ydelseskonto« vil set ud Ira denne synsvinkel stadig være som vist i fig. 6. Den reelle forskel mellem en konto, der viser ideale overskud og en, der viser anteciperet kapitalrente, ligger naturligvis i værdiansættelsen af posterne (1) og (5), d. v. s. ingo i behold primo og ultimo. I begge tilfælde vil periodeoverskudet for et foretagende fremkomme som vist nedenfor, idet vi kan betragte kontoen i fig. 6 som givende udtryk for summen af de respektive poster på samtlige ydelseskonti:

14) Casscl festskriftet, side 401.

15) Casscl feslskriftcf, side 401.

Side 221

Vender vi påny tilbage tit den foran benyttede model, kan vi belyse forskellen mellem overskud lig kapitalrente i skikkelse af det ideale (sande) overskud og af Lindahis anteciperede kapitalrentebegreb således:

Vi forestiller os som tidligere, tit tidsaksen i iig. 3 repræsenterer hændelserne, som de vil indtræffe i virkeligheden, hvorefter kolonne 4 i fig. 5 viser det sande overskud i de respektive perioder. Vi regner dernæst med, at vi ved f,, ikke har kunnet forudse denne udvikling med nøjagtighed, men således at sikkerheden er aftagende, jo længere vi bevæger os ud i fremtiden. Vor anteciperede tidsakse ved f„ kan f. eks. have indhold som vist i fig. 7. Den anteciperede rentefod saltes som foran til 8 % p. a.¹⁸).

Fig. 7. Anted peret lidsakse bestemt ved tO.t₀.

På grundlag af disse forudsætninger vil anteciperede kapitalværdier
ved t0 og tlf der er af betydning for overskudsberegningen for pt,
blive:

Overskud for jdj beregnet ved f„ 1 Aivvv herefter:

16) Det forudsættes, dels af nemhedshensyn, men også for at markere, at perioderne kan liores så små, at man kan antecipere med stor sikkerhed, at hændelserne i tidsrummet p_x kan bestemmes i overensstemmelse med, hvad der vil indtræffe i virkeligheden. Med tanke på årsregnskaber er det klart, at anteciperingen primo regnskabsperioden for det kommende år ikke kan påregnes at blive rigtig, hvorfor der i sådanne tilfælde må regnes med en kapitalregulering af primokapitalen foretaget ultimo årsperioden ved siden af den på samme tidspunkt foretagne kapitalregulering, forårsaget af ændringer i ens syn på fremtiden.

Side 222

Ved tx er vi imidlertid rykket nærmere ind på livet af hændelserne
ip2 og p3, hvorfor vi er i stand til at ændre vor anteciperede tidsakse
som vist i Jig. 8:

]-ig. 8. Anteciperet tidsakse, revideret ved t^

Vi lav herefter følgende kapitalværdier:

Ved f± forekommer altså en kapitalgevinst, der ikke kunne forudses
\ ed f0:f0:

Lignende kapitalgevinster resp. -tab vil kunne forekomme senere17).
Ud fra de ved t2t2 reviderede forudsætninger, jfr. fodnote 17 vil der
saledes kunne beregnes en kapitalgevinst på 462.

De tre perioders anteciperede overskud fremtræder som vist i fig. 9,
(ler samtidig viser afvigelserne i forhold til den ideale overskudsheregning.Disse
afvigelser repræsenterer kapitalrente af den ved

17) Ved /., kan man I', eks. forudsætte følgende ændring i den antecipcrede tidsakse for ]>:i 3.000 outcoim* 1.000 Ih f_n /, h h ingo 1.000 udtræk 3.000 Kapitalberegningen stiller sig herefter således: /3.000 \ Ved t₂: 2.777 \ 1,08 / Ved t_s: 0 os vi far i-n kapitalgevinst ved t„ pA 2.777 -r 2.315 = 462

Side 223

Fig. 9. Beregning af anteciperet kapitalrente samt afvigelser mellem ideale, overskud og anteciperet kapitalrente.

anteciperingstidspunktet ukendte kapitalværdi, der senere konstateres i form af de omtalte kapiialgevinster. Vi kan kalde denne ukendte størrelse den usynlige kapitalværdi, Differencen for p_x 98 er således lig med kapitalrenten af førnævnte kapitalgevinster ved t_x 892 og ved f2f₂ 462 regnet henholdsvis en periode og to perioder tilbage¹⁸).

Af den foregående fremstilling af begrebet overskud lig kapitalrente har vi set, at vi kan lægge to fra hinanden afvigende opfattelser heri, alt efter som vi forestiller os et idealbegreb, der først vil være kendt med fuld sikkerhed ved formuegodets realisering (foretagendets likvidering)eller et ex ante begreb, beregnet efter vort subjektive skøn og præget af vor mangelfulde evne til at antecipere fremtidens hændelser fuldstændigt. Medens det ideale overskudsbegreb viser os det mål, man kan stile imod at nå, er ex ante begrebet d. v. s. overskud som anteciperetkapitalrente i princippet det overskudsbegreb, vi i de altovervejendeantal tilfælde må operere med, når det gælder beregning af kapitalværdi ved et foretagendes start og på de efterfølgende statustidspunkter,indtil dets likvidation. Overskud lig anteciperet kapitalrentemå som teoretisk, analytisk begreb siges at indeholde lignende værdifulde egenskaber som ideale overskud. For statistiske formål herunder regnskabsmæssige overskudsberegningsformål har det derimodmindre

18) Altså 8% af r \l,oB^l,oBV 462 Differencen for p2p₂ 33 er tilsvarende lig med B°/„ af

Side 224

imodmindrevavrdi grundet de subjektive skøn, beregningerne må
livik' på. Som Lindahl19) skriver:

"For statistical purposes on the other hand, this concept of income is less useful,
as if is based to such a. great extent on subjective factors, not statistically computable".

Med tanke på praktisk regnskabsvæsen, der stilles over for kravet om at beregne periodeoverskud, der hviler mindst muligt på subjeklive faktorer, kan man nu rejse spørgsmålet, om man muligt kan komme frem til andre alternative økonomiske overskudsbegreber, uden at man fjerner sig så radikalt fra de foran beskrevne, at det går ud over den teoretiske begrebsklarhed.

3. Overskud som ex post begreb.

Hei' vil det være naturligt at vende sig imod, hvad vi kan kalde ex post begreber, d. v. s. overskudsdefinitioner for de enkelte perioder, der omend de hviler på samme fundamentale faktorer som ideale og ex ante begrebet, nemlig anteciperet nettooutcome og kapitalværdi beregnet som nutidsværdien af fremtidige ydelser, dog er karakteriseret ved, at de først anskues, når den betragtede periode er udløbet, således som forholdene forøvrigt stiller sig, når det gælder regnskabsmæssige overskudsopgørelser.

a. Indvinding.

Det vil være nærliggende først at beskæftige os med, hvad vi kan kalde overskud Hg anteciperet kapitalrente med tillæg af kapitalregulering af forkortelseshensyn forsøgsvis betegnet -indvinding. Dette ovcrskudsbegreb fremkommer, når vi til den anteciperede kapitalrente lægger den ved periodens slutning konstaterede kapitalgevinst (negativ eller positiv), som vi netop har set må påregnes at opstå, når vi reviderer vore kapitaliseringer grundet indtrufne ændringer i vort syn på fremtiden.

Det formelle indhold af den tidligere omtalte »ydelseskonto« for de enkelte formuegoder, som den er vist i fig. 6 foran, vil ved indvinding for så vidt være uforandret, d. v. s. vi vil finde poster af samme kvalitative indhold som de der beskrevne.

For at være i overensstemmelse med definitionen af indvinding vil
det imidlertid være rigtigt at opfatte postering (o) på kontoen som

19) Cassel festskriftet, side 402.

Side 225

sammensat af de to dele: Anteciperet kapitalværdi primo (5 a) og kapitalregulering(5

Gående ud fra posteringerne på ydelseskontoen vil indvinding altså
fremtræde således (sammenlign opstillingen side 220).

Betragter vi et øjeblik teksten og beregningerne i tilknytning til
foranstående figurer 7 og 8, vil periodeoverskudene i vort numeriske
eksempel altså blive som vist i nedenstående fig. 1020).

Fig. 10 Beregning af overskud lig indvinding.

20) Føres kapitalreguleringen tilbage til primotidspunktet, vil den samme indvinding fremtræde, men her som summeringen if reguleret anteciperet kapitalrente og primoregulering, jfr. nedenstående opstilling: Reguleret Kapital Kapital- anteciperet Kapital- Indvinværdi forskyd- Udtræk kapital- regule- ding primo nng rente ring (1) (2) (3) (4) (5) (6) i₀ 4.725 /0/₀ (korrigeret)... 5.551 82(5 t_x 3.995 -f-1.556 2.000 444 1.270 t_x (korrigeret). .. 4.424 429 t2t₂ 2.777 +1.647 2.000 353 782 t% (korrigeret) 2.777 0 U 0 ~2.777 3.000 223 223 5.980 7.000 1.020 1.255 2.275 i i-

Side 226

Det er uden videre klart, at dette, overskudsbegreb ikke tilfredsstiller kravet om at repræsentere et »flow of benefits from wealth through a period of time«. De opståede kapitalreguleringer forekommer jo på visse tidspunkter (som regel ved en periodes slutning, når fremtidsudsigterne tages op til revision) og udtrykker ikke en kontinuerlig værdiforogelse i perioden svarende til hverken den sande kapitalrente eller den anteciperede kapitalrente.

Lindahl²¹'), der kalder indvinding for earnings (ikke at forveksle med Fishers begreb af samme navn) skriver, at de omtalte kapitalreguleringer, gains and losses, ikke bør henregnes til periodens kapitalopsparing, da de »strictly speaking, have no time dimension«, og han fortsætter:

"Instead we may assert that the gains and losses constitute adjustments of the estimation of sinings which have been realized during preceding periods, because the antecipation oi" the future, upon which every attempt to estimate the savings must be based, changes in nature with Hie passing of time".

Mnn kan være enig med Lindahl i, at disse kapitalreguleringer må have relation til liden, der ligger foran, men man kan ikke følge ham i, at kapitalreguleringerne konstituerer regulering af tidligere perioders beregnede kapitalopsparing, hvad der synes at fremgå af Lindahis fremstilling.

Som kort berorl foran, repræsenterer disse reguleringer en konstatering af de ved tidligere kapitaliseringstidspunkter, grundet mangelfuld l'orudvideii, ukendte kapitalværdier. Man har m. a. o. haft usynlige kapitalværdier, der, efterhånden som tidspunktet for realisering af ydelserne nærmer sig, dukker frem for ved foretagendets (formuegodets) endelige realisering (overdragelse) at blive fuldt konstateret. Det er således ikke tidligere perioders kapitalopsparing, der bliver reguleret, men derimod tidligere tidspunkters kapitalycm/z²²).

Dog er der et element af opsparingsregulering i disse poster, nemlig
kapitalrenten af de tidligere ukendte kapitalværdier. Som vi har det

21) Cassrl fVstsk riller, side 404.

22) Det skal for en ordens skyld bema'rkes, at når der her kategorisk tales om kapitalregulering af tidligere ukendte kapitalværdier, er det underforstået, at man altså anser den senest beregnede kapilalvtvrdi for den rigtige. Da denne værdi ligesom de foregående også hviler på skon, kii ri den indeholde fejl, derved et senere tidspunkt gør en korrigering nødvendig, måske i en sådan størrelsesorden, at den forrige kapitalvurdering'viser sig at være rigtig(ere). Når vi derfor taler om en »rigtig« kapitalværdi på tidspunkter, hvor vi ikke har det fulde kendskab til samtlige kapitaliseringsfaktorer, må dette udtryk altså forstås i betydningen': Hvad vi nu (på beregningstidspunklel) anser for at være den rigtige.

Side 227

i vort numeriske eksempel (lig. 9) fremkommer der en difference mellem ideale overskud og anteciperet kapitalrente (sidstnævnte indgår som nævnt som element i indvindingsbegrebet) svarende til kapitalrenteaf tidligere usynlige kapitalværdi. Disse poster, der er includeret i de ved henholdsvis t₁ og i'_;J konstaterede kapitalreguleringer 892 og 462, kan rettelig betegnes som regulering af tidligere beregnet kapitalopsparing.

Kapitalreguleringsposterne vil altså principielt sammensætte sig af to
størrelser: Regulering af tidligere mangelfuld ansættelse af kapitalværdi
og regulering af tidligere foretagen kapitalopsparing.

M. h. t. vor model vil tallene stille sig således (fig. 11):

Fig. 11. Analyse af kapitalreguleringer ved overskudsberegning lig indvinding

Den omtalte kapitalregulering, der indgår som element i overskudsbegrebet: Indvinding medfører, at der i teoretisk henseende ikke fremtræder et tilfredsstillende overskudsbegreb, idet som nævnt periodeoverskudet mister karakter af at være et »flow of benefits« opstået i perioden. På den anden side vil praktisk regnskabsmæssig overskudsberegning, selv når den er mest realistisk, nødvendigvis indeholde sådanne kapitalreguleringselementer, hvorved det regnskabsmæssige overskudsbegreb får teoretisk fællestræk med indvinding.

b. Reguleret anteciperet kapitalrente.

Et realiseret overskud sva:ende til kapitalre nten konstateret ex post, som vi kan kalde: Reguleret anteciperet kapitalrente fremkommer, når vi fører før omtalte kapitalkoirigering konstateret ultimo tilbage til primo tidspunktet, før vi beregner o verskudet. Kapitalgevinsten forudsættes ført uden om overskudsberegiiingen direkte til kapitalregnskabet. Dette

Side 228

Fig. 12. Beregning af reguleret anteciperet kapitalrenle og afvigelser fra sande kapitalrente (ideale overskud).

overskudsbegreb er for så vidt ganske værdifuldt, idet det er lig renten
af den kapital, vi med vor nuværende viden må regne med eksisterede
primo den periode, vi aflægger regnskab for. Men som tilfældet er med
den »rene« anteciperede kapitalrente, vil summen af periodeoversku -
dene ikke blive rigtig, d. v. s. lig virkelig kapitalrente også her grundet
manglende rente af usynlig kapitalværdi, der ikke kendes ultimo perioden,men
som først dukker op på et senere tidspunkt. Opstillet på lignendemåde
som i tig. 9 vil vort eksempel ved primokorrigering give
el resultat som vist i fig. 12. Forskellen mellem reguleret anteciperet
kapitalrente og ideale overskud er vist i kolonne 7. Denne afvigelse, -Ti,
repræsenterer rente af den ved /x/x endnu usynlige kapitalværdi, d. v. s.
/ 429 8 \
i eksemplet 8°/0 af 429 ført 1 år tilbage, altså lig ( --— X —- .
1 ,0o 1 00

Thorkil Kristensen²³) kommer ind på de her som indvinding og reguleret anteeiperet kapitalrente beskrevne overskudsbegreber, hvor han peger på, at usikkerheden m. h. t. fremtiden umuliggør beregning af det ideale overskud. Med henblik på foretagendets årsregnskab skriver han således:

»En ejendommelig og besværlig følge af vort mangelfulde kendskab til fremtiden er den, at en »fejlvurdering« ikke blot påvirker det pågældende års regnskab. Der opslår da det spørgsmål, hvorledes man skal komme af med en sådan fra fortiden arvet »fejl<<.

23) Statusteori, side 10 II".

Side 229

Han anviser herefter lire såkaldte reguleringsmetoder til løsning af konflikten mellem den ultimo reviderede kapitalansættelse og den forrige. Tre af disse metoder giver de beregnede overskud indhold på linie med de foran beskrevne ex post begreber:

(1) Man kan includere kapitalreguleringen i overskudsberegningen (Th. K.s metode

(2) Man kan udelukke kapitalreguleringen fra overskudsberegningen, men lade
den indgå i kapitalværdiansættelsen (Th. K.s metode 3).

(3) Man kan omarbejde foregående års regnskab(er) i overensstemmelse med den
viden, man nu har om de(n) tidligere tidspunkters kapitalværdi(cr) (Th. K.s
metode 4).

Overskudet iflg. metode (1) er klart i overensstemmelse med begrebet
indvinding og er således belastet med dette overskudsbegrebs mangel i
teoretisk henseende, jfr. foran.

Overskud iflg. metode (2) svarer til det ovenfor beskrevne begreb:
Reguleret anteciperet kapitalrenle. Summen af periodeoverskud ene vil
derfor ikke svare til totale ideale overskud.

Det overskud, der fremtræder iflg. metode (3) vil principielt have indhold af samme beskaffenhed som reguleret anteciperet kapitalrente, blot vil det kunne føre reguleringen af den usynlige kapitalværdi længere tilbage end til primo den regnskabsperiode, hvor den usynlige kapitalværdi er kommet til syne. Betragtet i sin yderste konsekvens vil periodeoverskudene efter denne metode kunne komme til at stemme overens med ideale overskud, nemlig for så vidt samtlige regnskaber omarbejdes, når alle kendsgerninger foreligger, d. v. s. ved virksomhedens ophør resp. ejerens udtræden²⁴).

c. Forskudt kapitalrente.

I forbindelse med spørgsmålet om reguleringsmetoder grundet ndringeri
hklrorende fra et ændret syn på fremtiden,
skal peges på en fremgangsmåde, som forekommer at måtte have en

24) Metode (4), der går ud på at holde kapilalreguleringen ude fra såvel overskudsberegning som kapitalopgørelse, kan ikke defineres så utvetydigt som de foran nævnte begreber. Så længe man fortsætter med at udelukke kapitalreguleringerne fra såvel overskudsberegning som kapitalregnskabet, vil pcriodeoverskudet: svare til den anteciperede kapitalrente, men kapitalopgørelsen forudsættes ikke som ved dette begreb at vise den på statustidspunktet beregnede kapitalværdi. Før eller siden (i yderste laid i foretagendets sidste regnskabsperiode) Ivinges man imidlertid til at bryde :>princippet« og vælge mellem at indregne den akkumulerede kapitalvinding inclusive akkumuleret rente enten i overskudsberegningen eller i kapitalberegningen (uden om overskudsberegningen). Metoden mangler altså konsekvens, hvortil kommer det øjensynligt uheldige m. li. t. de manglende kapitalreguleringer. (Tli. Ks. metode 2).

Side 230

vis interesse med henblik på målsætningen for det regnskabsmæssige overskud. Med hensyn til summeringen af periodeoverskudene giver metoden overensstemmelse med det ideale totaloverskud. Den enkelte periodes overskud derimod vil ikke kunne defineres som et »flow of benefits«,idet det vil indeholde kapitalrentereguleringer fra tidligere perioder.Forsøgsvis er hæftet betegnelsen: Forskudt kapitalrente på dette overskudsbegreb.

Metoden går ud på, at man, når ændring i kapitalværdien konstateres, til periodens overskud henfører den i kapitalreguleringen inkluderede akkumulerede rente. Overskudet kommer på denne måde til at bestå af anteciperet kapitalrente med tillæg af rente af usynlig kapitalværdi indtil rcgulcringstidspiinktet. Resten af kapitalreguleringsbeløbct posteres over kapitalregnskabet, der på denne måde vil vise den »rig lige« kapitalværdi, d. v. s. hvad man ved regnskabsafslutningen mener er den rigtige. Metoden kræver for at være konsekvent omregning₂₅) af samtlige forudgående tidspunkters kapitalværdier, Iwer gang kapital regulering finder sted.

Overfort på vor model vil overskudsberegning for de tre perioder få
følgende indhold, idet vi kan tage vort udgangspunkt i fig. 10 og 12:

25) Men ikke omarbejdelse af tidligere aflagte årsr egnskaber som ved den af Thorkil Kristensen beskrevne, foran omtalte reguleringsmetode (3).

2₆₎ Ved /, kan kapitalværdien pr. /<> beregnes på basis af følgende talstørrelser: Forp, Faktiske indtægter 3.000 -f- udgifter 1.000 = 2.000. For p_t >■ » 3.000 : udgifter 1.000 = 2.000. For p3p₃ Forventede » 4.000 : udgifter 1.000 3.000. d. v. s. kapitalværdi 5.948.

Side 231

Som det ses, bliver totalresulta.tet ved »forskudt kapitalrente« i overensstemmelse med totale ideale overskud. Derimod vil de enkelle perioders overskud ikke kunne blive rigtige grundet ukendskab til eksisterende usynlige kapitalværdi, der først benbares senere og vel i langt de fleste tilfælde først fuldstændigt ved foretagendes afvikling (ophør). Eksemplets difference mellem p_x og p 2p₂ = 32 er således identisk med renten af usynlig kapitalværdi ved f₀ 397, der forst åbenbares ved f₂.

d. Nettoproduktion.

I sin afhandling om overskuds begrebet har Lindahl²⁷) ved siden at' begrebet earnings (indvinding) redegjort for et ex post begreb: Income as produce {overskud lig netto produktion), hvor overskudet opfattes som identisk med den nettoværdi, ejerne af produktionsfaktorerne modtager som vederlag for deres bidrag til produktionsprocessen.

Lindahl definerer dette overskud som:

»The difference between the value of the product realized during tbe period and
certain items which have been reckoned as products of previous periods and therefore
must be deducted to avoid double counting«.

Rent begrebsmæssigt betyder det, at anskuelsen af overskudets indhold flyttes fra »formueforskydningsbetragtningen« (udtræk -j- opsparing) over på, hvad vi kan kalde »indtægts-omkostningstanken«, idet definitionen for så vidt udtaler, at periodens overskud er lig outcome -i- use (periodens ingo me c. tillæg af helt eller delvis forbrug af formuegoder overtaget fra foregående periode).

Betragter vi påny fig. 6, der på samme tid giver udtryk for det principielle indhold af et formuegodes ydelseskonto og for summen af alle til et foretagende hørende formuegoders ydelseskonti, vil overskudet taget i denne forstand kunne udledes på følgende måde²⁸):

27) Cassel festskriftet, side 405 11".

28) Sammenlign tidligere viste opstillinger for ideale overskud (side 220) og indvinding (side 225).

Side 232

Outcomes:(3) + (4)
~ uses: (2) -f ((1) ~ (5))
Overskud lig nettoproduktion29)

Her er altså tale om et ex post begreb, der i formel henseende fremtræder i en fra de foregående ex post begreber afvigende form, men som in. h. t. det økonomiske indhold teoretisk kan spænde fra sande kapilalrcnte lil indvinding, jfr. nedenfor. Nettoproduktionsbegrebet kan således ikke, hvad angår det kvantitative indhold, karakteriseres på samme utvetydige måde som de foran beskrevne ex post begreber. Lindahl³⁰) giver udtryk herfor på følgende måde:

"In rieterming the plus and minus items which are included in the income calculation
lor a certain period, different principles are often applied, so that the content of the
concept is apt to vary within rather wide limits".

Med hensyn til outcomes (the plus items) kan principielt udtales, at man vil komme mer mere mod indtægtselementet i ideale overskud, her betegnet realiseret kapitalrente, jo mere nøjagtigt man søger at indregne \ærdien af alle de ydelser, formuegoderne har præsteret i perioden.

Med hensyn til uses (the minus items) er det særlig det element, der i ovenstående opstilling er betegnet (1) -4- (o), der interesserer, altså forbrugetaf formuegoder, der var til stede primo₃₁). Generelt kan herom siges, al i jo højere grad, man er i stand til at beregne dette forbrug som svarende lil den virkelige kapitalnedgang i perioden, jo nærmere vil man komme mod omkostningselementet i ideale overskud. Jo mere, man derimod bestemmer forbruget på basis af ikke mere aktuelle kapitalværdier (the original costs of production), jo mere vil udgiftspostentendere

29) Kn alternativ l'urtolkning al" nettoproduktion, der måske ligger lidt mere på linie med l.indahls ovenfor anførte definition, kan udledes af de samme poster på følgende måde: Realiseret produktionsværdi: (3) + (4) + (5) -f- (2) 6.424 : »certain items reckoned as produce in previous periods« (1) . . . 5.948 Overskud lig nettoproduktion 476

30) Cassel festskriftet, side 405.

31) Beregningen af denne størrelse fremkommer i princippet ikke som residualstørrelseii iiielleni (1) og (5), men må forstås kalkuleret selvstændigt, således at det er (5), der udgør tesidualstorrelsen mellem (1) og det kalkulerede forbrug. Alt eftersom man ekskluderer eller ncludcrer evt. kapilalreguleringer i beregningen af forbruget, kan overskudsbegrebet således la forskelligt indhold i princippet spændende fra indvinding includerende realiseret usynlig supitalvterdi til s.mde kapitalrente, således som det fremgår af det følgende.

Side 233

postentenderemod at svare til, hvad der vil være indeholdt i begrebet
indvinding.

Selv om den hidtil benyttede model ikke indeholder alle de faktorer, det kunne være af betydning at fremdrage til underbygning af de lige nævnte konklusioner, vil vi dog påny vende tilbage dertil, idet der henvises til fig. 5 og fig. 10 stunt til ydelseskontiene for automobilet og kassen side 217.

Overskud lig realiseret kapitalrente (ideale overskud) vil f. eks. for
px fremkomme, såfremt vor »samlede« ydelseskonto opstillet som foran
indeholder følgende talstørrelser:

Outcomes:

Overfort til andre ydelscskonfi (3):

Uses:

Fra andre ydelseskonti (2):

Som omtalt foran er her tale om en ideal tilstand, idet (1) -i- (5) kun kan bestemmes nøjagtigt under forudsætning af fuld forudviden om fremtiden, men som før anført jo nærmere man kan komme hertil, jo rigtigere må overskudsber egningen blive.

Bestemmes derimod (1) ■--- (5) for at gå til en anden yderpol på basis af den ved t₀ anteciperede udvikling (der kan siges at udtrykke cost of production), d. v. s. efter følgende kapitaludvikling t₀ 4.725, t_t 3.103, f2f₂ 1.851 (se beregningerne tilknyttet tidsaksen i fig. 7), vil de tre perioders overskudsberegning se således ud:

Side 234

Totaloverskudet 2.275 svarer, som det vil ses, til totalovevskudet ved indvinding jfr. (ig. 10, men periodeoverskudene efter de to beregningsmetoder afviger fra hinanden. Dette skyldes, at kapitalopskrivningen, når forbruget beregnes efter »cost of production« spredes over de efterfølgende perioder og indgår i overskudet i den takt, hvori de usynlige kapitalværdier realiseres³²), medens den i den foran omtalte form er indgået i overslagsberegningerne, når kapitalværdiansættelserne er blevet underkastel revision grundet på et ændret syn på fremtiden.

Grundel på den omtalte »rummelighed« m. h. t. beregningen af periodens overskudsstorrelse er overskud lig nettoproduktionsværdi ikke af samme begrebsklarhed som de øvrige foran omtalte overskudsbegreber. Som nævnt spænder det imidlertid over begrebet: Realiseret kapitalrente, der er det mest fuldkomne ex post overskudsbegreb.

D. Reelle overskudsbegreber.

De foran omtalte alternative økonomiske overskudsbegreber har alle kunnet samles under en fælles gruppering: Nominelle overskudsbegreber,idet det har været karakteristisk for dem, at de er afledet af de f)en(jeindkomster, der er tilgået besidderen, uden hensyn til, om disse poster fra tid til anden har repræsenteret varierende købekraft. Det betyder i princippet, at de beregnede overskudsstorrelser for en periode, selvom de nok giver udtryk for ejerens pengemæssige udbytte, ikke beliover al give udtryk for hans reelle udbytte. For at komme frem til, hvad vi kan kalde: Det reelle overskud (reelle kapitalrente) må der da — i perioder med stigende eller faldende leveomkostningsniveau - finde en omregning af overskudet sted. Da vi imidlertid ved, at periodeoverskudetuanset dets specielle karakteristika sammensætter sig af udtræk li] konsum (realized income) med tillæg af opsparing (positiv eller negativ), vil det uden videre ses, at en direkte omregning af periodeoverskudeletter et forbrugerindex vil give et i teoretisk henseende misvisenderesultat.

32) V. eks. sammensætter overskudet for p_t 748 sit* således: Ilealiseret usynlig kapitalværdi 500 rente af primo kapitalværdi B.IOIS 248 748 medens overskudel for j>₃ fremkommer således: l'.ealiseret usynlig kapitalværdi 1 000 rente af primn kapitalværdi 1.851 149 1.149

Side 235

senderesultat.Er opsparing positiv, vil vi således vide, at den giver udtryk for et fremtidig realiseret udtræk, der til sin tid muligt har en helt anden købekraft, end det ville have, såfremt der var blevet realiseretved det ved regnskabsperiodens slutning gældende index. Er opsparingennegativ, er det altså ikke alene overskudet, men også kapitaltilbagegangen,der er konsurneret ved det aktuelle prisindex. Vil man derfor gennem en omregning prøve at give udtryk for overskudets reelle værdi og på samme tid for den reelle kapitalværdi, har man i teoretisk henseende ingen anden udvej end at omregne de fremtidige realiserede udtræk, hvorpå kapitalansættelsen og overskudsberegningerne hviler, efter de fremtidige prisindex, altså efter den købekraftsværdi udtrækkenehar, når de foretages (under forstået anvendes til konsum). Herved indføres, som det vil forstås., yderligere usikkerhedsmomenter i overskudsberegningen,dels hidrorende fra de vanskeligheder, der melder sig, når man skal skønne over den fremtidige prisudvikling og dels hidrørende fra problemet ned at bestemme, hvilke prisindex, der bør bringes i anvendelse; det gælder ikke mindst, hvor der er flere ejere, og hvor uddragene finder sted på flere tidspunkter inden for regnskabsperioden.Thorkil Kristensen³¹³) skriver om valg af index:

»Det pristal, man skal omregne etter, må være leveoinkostningsindekset. Egentlig burde man have et indeks for forbnigsbudgeltcr af den størrelse, der svarer til ejerens (ejernes) økonomiske standard. Det ville som regel betyde, at luksusvarer skulle spille en storre rolle end i de almindelige pristal«.

Thorkil Kristensen beskriver tillige et forventet gennemsnitspristal til brug ved omregning af den nominelle primo og ultimokapital, som han kalder øjeblikkets (statusdagens) fremtidspristal. Dette pristal skal opfattes som en praktisk erstatning for fremtidspristallet for hvert enkelt fremtidigt udtræk, idet det skulle give udtryk for det gennemsnitlige pristal i den fremtid, man prøver at overskue.

Forudsætter vi imidlertid, at omregning af fremtidige realiserede indtægter finder sted efter fremtidens prisindex, vil neddiskontering af de omregnede udtræk kunne foretages efter diskonteringsformlen. De konstaterede kapitalværdier kan derefter indsættes i perioderegnskaberne, hvorefter det reelle overskud, eller som vi kan kalde det: Købekraftsoverskudet vil fremgå af beregningerne identisk med kapitalrenten af reelle kapitalværdi.

Vi kan eksempelvis i vor model indføje den forudsætning, at leveomkostningsniveauet
i de tre perioder er steget på følgende måde:

33) Statusleori, side 37.

Side 236

Omregner vi på dette grundlag de virkelige udtræk, som de stiller sig
iflg. tidsaksen (fig. 3), får vi følgende reelle størrelser:

Kn beregning af kapitalværdierne giver herefter følgende resultat:

<>g overskudsberegningen for de tre perioder kommer til at se ud som
vist i lig. 1 3:

Vk>. 13. Beregning af overskud lig reelle overskud (reelle kapitalrente)

Betragtet i forhold til beregningen af ideale overskud som nominelt begreb betyder de foretagne korrigeringer for det første, at reelle overskud som nævnt giver udtryk for den købekraftsværdi, periodens overskud har. For det andet optræder kapitalværdierne korrigeret, cl. v. s. \ ærdireguleret, grundet de fremtidige nominelle udtræks varierede købekraft. Det skal bemærkes, at der ikke her er tale om korrigeringer i den nominelle beregning, der frembringer et ændret overskudsbegreb, men derimod om to selvstændige beregninger, hvoraf den sidste (reelle overskud) forelages bagefter, når det nominelle overskud er beregnet.

Vort mangelfulde kendskab til den faktiske udvikling af det fremtidigeprisniveau

Side 237

tidigeprisniveauvil imidlertid i princippet stille os over for lignende problemer som dem, der hidrører fra vort mangelfulde kendskab til fremtidige udtræk og subjektiv rentefod. Heraf følger, at vi også m. h. t. reelle overskud vil møde samtlige foran gennemgåede overskudsbegreberi varieret skikkelse grundet denne nye faktor: Prisniveauet og afvigelsernemellem de(t) forventede prisniveau og de(t) virkeligt forekomne.

E. Sammenfattende bemærkninger om det økonomiske overskudsbegreb.

Sammenfattende kan de foran omtalte økonomiske overskudsbegreber herefter opstilles som vist i fig. 14, idet det som tidligere bemærket er forudsat, at kapitalværdi hidrørende fra menneskelig arbejdskraft (indehaver(e) og medarbejdere i videste forstand) er includeret i de kapitalopgørelser, der »indrammer« overskudsopgørelsen. Holdes katalværdi af mennesker ude fra overskudsbegreberne, vil der som på-

peget foran (se teksten side 213 og fodnote: 12) fremtræde modificerede begreber, hvori værdien af arbejdsindsatsen vil fremtræde som nettooutcomei overensstemme.se med Fishers fundamentale overskudsbegreb(realized income). Endvidere skal også peges på, at der i alle foran anlagte betragtninger er forudsat overensstemmelse mellem anteciperetsubjektive rentefod og den »realiserede«. Her vil imidlertid også kunne forekomme afvigelser, der vil kunne give anledning til, at de beskrevne ideal og ex ante begreber vil få et andet indhold end vist.

Side 238

Kndelig skal bemærkes, al modtagne gavers (donationer, legater, understottelsero. 1.) virkning på kapitalværdien er forudsat holdt uden for kapitalbcgrebet, hvorfor sådanne, når de optræder, vil indgå som et særligt element i pågældende pcriode(r)s overskudsbegreb som netto.»ulconie.

F. Helhedsvurdering og vurdering af de enkelte formuegoder.

Foran er redegjort generelt for visse alternative økonomiske over>kndsbegrebei\ alledet ud fra de samme grundbegreber, nemlig netto»uteoine (ydelser) og kapitalværdi. Det har været karakteristisk for beskrh elsen og for den dertil knyttede numeriske model, at der har været anlagt, hvad man kan kalde en helhedsbetragtning, idet omtalen og de dragne konklusioner enten har omhandlet et enkelt forholdsvis klart isoleret kapitalgode (i. modellen udlejeautomobilet) eller en erhvervsvirksomhed betragtet som en samlet enhed.

Forinden vi kan forlade det økonomiske overskudsbegreb, står imid■ertid tilbage at omtale et spørgsmål, der melder sig, når man i erhvervsloretagendet på samme tid står over for gennem statusopgørelsen at skulle give udtryk for en helhedsvurdering af foretagendets kapital\ ærdi og for enkeltvurdering af de forskellige formuegoder, hvoraf l<a])italværdien sammensætter sig.

Som del fremgår af det foranstående, fremtræder periodens overskud
generelt i overensstemmelse med følgende ligning34):

hvor 0 - periodens overskud,

f' ejere(]i)s realiserede indtægt (konsum)
der kan være positiv eller negativ,

\u -- nettoformuen (egenkapitalen) ultimo perioden,

X.. nettoformuen (egenkapitalen) primo perioden.

I denne ligning har A7A7 en ganske tydelig defineret mening, nemlig den
lilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af fremtidige udtræk, medensU

34) Denne ligning gælder for de omtalte ex post begreber med undtagelse af dem, der udelukker kapitalregulering fra overskudet, d.v.s. de foran som: »Reguleret anteciperet capitalrente« og som »forskudt kapitalrente« betegnede overskud. Her får ligningen følgende indhold, idol K repræsenterer kapitalreguleringen: C) = U + N_u -- K -. N_v eller O= r-l .v„ ~ (N_p |- A')

Side 239

densUer lig den pågældende periodes udtræk (besidderens konsum).
Her er altså tale om en helheds vurdering.

Imidlertid vil forholdene 1 praksis sjældent muliggøre, at beregningen af nettoformuen kan foretages på et helhedsgnmdlag. For at få underbygget opfattelsen af helhedsværdien og i øvrigt for at tilfredsstille forskellige krav om detailoplysninger er det nødvendigt at gennemføre en række detailberegninger.

Dette hænger sammen med, at et foretagendes nettoformue som bekendt i det overvejende antal tilfælde sammensætter sig af flere formuedele, hvoraf nogle er positive og andre er negative, såkaldte aktiver og passiver. For at komme frem til helhedsværdien (nettoformuens værdi) må man gå vejen over vurdering af de enkelte aktiver og passiver.

Nu skulle man mene, at der, når det gælder vurderingen af de under aktiver og passiver hørende enkeltposter, måtte gælde samme regler som for helhedsvurderinger, således at nettoformuen simpelthen fremkommer ved en summering af enkeltværdierne.

Det er da også muligt at udforme en definition for de enkelte aktivers og passivers værdiansættelse, der bygger på den samme tankegang om de fremtidige afkast (positive eller negative) som det fundamentale grundlag for bestemmelsen af deres værdi til enhver tid. Thorkil Kristense n³⁵) har med tanke herpå givet følgende definition:

»Et aktivs værdi er den pengesum, der for virksomheden netop kan ækvivalere
aktivet« 3C).

På basis af denne definit on kan man videre formulere principielle retningslinier for vurderingen af de enkelte aktivposter, såkaldte vurderingsprincipper, der i kraft af, at de nøje er tilsluttet den foran beskrevne tankegang for bestemmelse af kapitalværdi, kan betegnes som rigtige, idet reservation over for praktiske forhold naturligvis må tages grundet vor mangelfulde viden om fremtiden. Det kan være på sin plads på dette sted at henlede opmærksomheden på, at selv med klare definitioner og derfra udledede vurderingsprincipper vil vurdering i praksis, navnlig når det gælder aktiver med lang levetid og aktiviteter, hvis virkning rækker forholdsvis langt ud i fremiiden, i høj grad blive en skønssag.

Thorkil Kristensen37) skriver herom:

3S) Statusteori, side 17.

36) Begrebet aktiv er her taget i videste forstand, d.v.s. også omfattende negative aktiver d.v. s. passiver.

37) Stalusleori, side 20.

Side 240

»Det ma overhovedet erkendes, at principper — hvilke det end monne være — kun yder en ret begrænset vejledning, når man skal vurdere sådanne aktiver. Man kan leoretisk fastslå, hvilke faktorer der er at tage i betragtning, men størrelsen af disse i'aklorer kun man ikke have nogen sikker mening om«.

Fraset de praktiske vanskeligheder kan man imidlertid skelne mellem to hovedmetoder for vurdering, såkaldte direkte og indirekte vurdering, der kan bringes i anvendelse over for de enkelte aktiver resp. passiver.

Visse aktiver og passiver vil lyde på pengebeløb eller være så nær ved deres endelige realisation i penge, at det vil være muligt med fornøden sikkerhed at kunne fastslå, hvad der til sin tid vil indgå. Sådanne statusposter kan vurderes direkte, idet man kan neddiskontere den påregnede nettoouteome til statustidspunktet. Det gælder principielt for statusposterne kassebeholdning, normalt bankindestående, debitorer, veksler, visse værdipapirer og almindelige gældsposter, i det hele taget, hvad man kan kalde monetære poster. Desuden kan det med visse modifikationer komme på tale også at vurdere færdigvarer efter den direkte metode.

Men ikke alle aktiver opfylder forudsætningen for al kunne vurderes direkte. Industriforetagendets anlæg, råmaterialer, halvfabrikata o. 1. må som regel vurderes efter den indirekte metode. Også for disse ak ti vir er det som nævnt deres fremtidige nettoouteome, der bestemmer deres statusværdi, men her er sjældent mulighed for med tilstrækkelig sikkerhed at påvise, hvor store disse beløb vil blive, dels fordi deres nytte ofte rækker langt frem i tiden, men også fordi indtægterne (bortset fra den eventuelle realisationsværdi) ikke som for monetære poster fremtræder direkte. De vil tværtimod fremtræde indirekte includeret i kommende færdigprodukters salgssum med andele, som det ikke er muligt på logisk måde at udskille. Vejen må derfor principielt gå over en beregning af sådanne posters isolerede kapitalværdi og deres erstatningsværdi, og valget vil principielt komme til at stå mellem den af disse værdier, der er lavest.. I mere komplicerede tilfælde, der forøvrigt er almindeligt forekommende, kan det komme på tale at beregne, hvad Thorkil Kristensen kalder »aktivets modificerede erstatningsværdi«, d. v. s. erstatningsværdien reguleret med den forøgelse i kapitalværdi, der kan fremkomme ved, at den formuegenstand, man forudsætter skal erstatte det eksisterende aktiv, foranlediger ændringer i virksomhedens drift og dermed sandsynligvis i dens økonomi (indtjeningsevne).

Regler for, hvilke poster der kan vurderes direkte og hvilke indirekte,
kan være vanskelig at give med henblik på den konkrete situation.

Side 241

En streng teoretisk betragtning vil sikkert udelukke de fleste formuegoderfra at kunne vurderes direkte, idet der som regel vil forekomme visse afledede virkninger på virksomhedens økonomi selv ved poster, der synes at være i besiddelse? af de egenskaber, der må være til stede, for at direkte vurdering kan finde sted. F. eks. vil værdien af varedebitorer,der med sikkerhed vil indgå efter 3 mdr.s forløb ikke uden videre kunne sættes til den neddiskonterede værdi af disse fordringers pålydende. I princippet må der enten som passiv eller fradraget debitorernesstatusværdi opføres et beløb for de med indkasseringen forbundnevariable omkostninger, der ville falde bort, såfremt man ikke havde debitor fordringerne. Iler er ikke tale om monetære gældsforpligtelserpå statustidspunktet, men om afledede virkninger, der har til følge, at vurderingen af debitortilgodehavendet faktisk må finde sted efter den indirekte metode, der spørger: Hvorledes ville man være stillet, hvis man ikke havde det pågældende aktiv?

Canning38) skriver om spørgsmålet direkte eller indirekte metode:

"Somewhere in the scale a shi::t from direct to indirect measuring of funds to be provided must be made. No indirect measure of the cash and accounts receivable seems desirable, no direct measure of the value of machines employed in manufacture is possible. Just where the shift should be made is partly a matter for theoretical (or ideal) consideration and partly one of practical possibilities".

Det vil føre for vidt på dette sted at gå d}^Tbere i beskrivelsen af specialprincipper for vurderingen af de enkelte aktiver og passiver. Væsentligere er det her at pege på, al; uanset den overensstemmelse, der er imellem principperne for bestemmelsen af det enkelte formuegodes værdi og bestemmelsen af helhedsværdien (nettoformuens værdi), står vi her over for to slags værdier, der ikke gennem summering henholdsvis opspaltning vil føre til samme resultat. Den økonomiske teori kan påvise, at man ikke vil kunne regne med (uden ved et tilfælde) at komme frem til helhedsværdien ved at summere enkeltværdierne, ej heller vil man komme frem til de gennem direkte eller indirekte vurdering konstaterede enkeltværdier ved en eller anden opspaltning af helhedsværdien.

På denne betydningsfulde; kendsgerning er bl. a. peget af Thorkil
Kristensen39), der skriver:

»Dette er dog ikke tilfældet, fordi de to slags værdier findes ved hjælp af de to helt
forskellige betragtningsmaader: Kapitalværdien findes ved en helhedsbetragtning. Den

38) The Economics of Accounting, New York 1929, side 184.

39) Statusteori, side 16.

Side 242

angaar virksomheden som samlet hele. Enkeltværdierne findes derimod ved en differensellergrwnsi'betragtning.
Man spørger her om den tilvækst i kapitalværdi, som opnaas
ved indsættelsen af el bestemt aktiv.

Nu gælder det jo i al økonomisk teori, at man ikke kan Onde lotalværdierne ved al lægge de tilsvarende grænseværdier eller faktorværdier sammen Summen al' de enkelte virkninger bliver kun rent tilfældigt lig den samlede virkning. Saaledes ogsaa i en virksomhed. Man kan tage de enkelte faktorer altsaa aktiver ud een efter een og bestemme, hvor meget hver især kan forøge indtjeningsevnen med, naar de (indre er der i forvejen. Men man kommer ikke ad denne vej til den samlede indtjenings evne«.

Da man må have lov al gå ud fra, at en beregning af et foretagendes netto formue ikke er tilfredsstillende, med mindre den giver udtryk for helhedsværdien, er konsekvensen af det foran omtalte, at en statusopgorelse teoretisk set må includere en post: Nettoformuens værdiregule ring, der kæder de to værdisystemer sammen. Principielt kan en sådan konto være positiv eller negativ, alt eftersom enkeltværdiopgørelsen resulterer i en ncUoformue, der er mindre end helhedsopgørelsens eller storre end denne.

Når det er undgået at hæfte udtrykkel aktiv henholdsvis passiv på denne post, men derimod værdireguleringspost, er det for at markere, at posten ikke kan siges at besidde de attributter, der kræves af et aktiv resp. passiv. For så vidt man ikke bestemmer, at forskellen mellem enkeltværdier (summen af synlige aktiver) og helhedsværd i sættes lig goodwill, som f. cks. Thorkil Kristensen gør det⁴⁰), men forestiller sig, at de mange forskellige indtægtsskabende faktorer, der indgår i goodwill begrebet, vurderes efter indirekte metode på linie med, hvad der gælder for andre aktiver med indirekte bidragsvirkning, vil nævnte værdireguleringspost komme til at fremtræde uden for goodwill værdien.

Der bliver på denne måde ikke tale om, at posten dækker for manglendeoptagelse af visse aktiver eller passiver, men om, at man ikke kender en beregningsmetode, der kan forene to beregningssystemer. Heguleringsposlen kan således tænkes at vedrøre værdiregulering af praktisk taget samtlige statusposter, i hvert fald alle, der må vurderes indirekte. Posten må derfor siges principielt at give udtryk for en mangelfuld værdiansættelse af totalsummen af samtlige enkeltværdier, der i forvejen er medtaget i status (ind. goodwill) og kan altså ikke være

40) Statusteori, side L6, hvor der om de lo værdisystemer skrives: »De kan ikke sammenarbejdes til eet system. Ved hjælp af en goodwill kan de kædes sammen, idet goodwill fungerer som et forbindelsesled mellem helhedsværdiens og enkeltværdiernes systemer«. Side 14 defineres således: »Den ideale eller sande goodwill er forskellen mellem kapitalværdien og summen af de synlige aktiver«.

Side 243

et selvstændigt forhold (fænomen), der forøger resp. formindsker kapitalværdien,således som det er tilfældet med f. eks. en god beliggenhed, tilstedeværelsen af en kundekreds e. 1. forhold, der kan indgå i et goodwill begreb. Man kan næppe heller opfatte reguleringsposten som en værdiregulering alene tilknyttet goodwill⁴¹),

Konklusionen af det her fremførte er altså, at man teoretisk må arbejde med to værdisystemer, der kan kædes sammen ved hjælp af omtalte værdireguleringspost; men man kan ikke forene dem i samme beregningssystem.

Går man i praksis ind for at værdiansætte goodwill, vil det imidlertid næppe være muligt endsige tjene nogen hensigt at prøve på at skille denne værdireguleringspost ad fra goodwill posten, der på denne måde principielt kommer til at omfatte usynlig kapitalværdi.

41) Rent opstillingsmæssigt må nctloformuens værdiregulering altså lænkes placeret således i en statusopgørelse: All. I Alt. U Som positiv! Som negativt element element Diverse aktiver (specificeret) 100.000 200.000 Diverse passiver (specificeret) 55.000 90.000 Nettoformue opgjort verl fastsættelse af enkeltværdier 45.000 110.000 Nettoformuens værdiregulering 5.000 -:- 10.000 Nettoibrmuen opgjort som helhedsværdi 50.000 100.000

Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 17 (1953)