Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 16 (1952)

G. Westin SHverstolpe: Företagsekonomi for alia. Kooperativa Förbundets Bokförlag. Stockholm 1952. 182 sider. Sv. kr. 10,— hit., 14— ib.

Knud Hansen

Side 235

Professor Silverstolpe, hvis; »Nationalekonomi for alia« er udkommet i 13 oplag mellem 1922 og 19.30, har nu udsendt et søsterbind om driftsøkonomi. Forfatteren siger selv i forordet, at bogen er beregnet på undervisningen i lavere og højere skoler, men dog især på bedriftsrådene. Det er formentlig af hensyn til disse, at der i bogen er lagt så overvejende vægt på de regnskabsmæssige problemer i aktieselskaber.

Fremstillingen begynder med en kort omtale af de forskellige ejendomsformer, hvorunder en virksomhed kan organiseres, samt af nogle elementære begreber (kapital, brutto- og nettoindtægt, omkostninger). Derefter handler 78 sider, altså næsten halvdelen af bogen, om aktieselskabets regnskabsaflæggelse og financiering. På de næste 18 sider følger så supplerende bemærkninger om andre virksomhedsformer, og til slut er der to meget korte kapitler om henholdsvis virksomhedens økonomi under svingende pengeværdi, også ud fra regnskabsmæssige synspunkter, og om virksomhedens, stilling i prisdannelsen. Bogen kan derfor næppe siges at gøre fyldest som en altomfattende begynderbog i driftsøkonomi. Men den er en velskrevet vejledning i regnskabsanalyse, altså et godt redskab bl. a. for bedriftsrådene.

Side 236

Det mest interessante for en dansk læser er bogens behandling af den — på det skattemæssige område — frie afskrivningsret, man i Sverige har haft for aktieselskaber og andelsforeninger siden 1938 samt den for alle gældende ret til fri lagernedslcrivning. Bogen giver udmærkede eksempler på disse reglers betydning for virksomhedernes konjunkturudligning. Desuden diskuteres den rentegevinst, der kan opnås ved, at skattebetalingen delvis kan udskydes indtil afskrivningsmulighederne er udtømt. Reglen har også lettet selvfinanciering (ud af afskrivningsmidlerne). Konsekvensen blev da også, at rigsdagen i 1951 inddrog en del af rentebesparelsen gennem en særlig »investeringsskat«, ligesom man foretog en vis begrænsning af retten til fri lagervurdering. Formålet med investeringsskatten var dog også det aktuelle at begrænse en ekspansion, der var så voldsom, at den truede med inflation.