Josef Hellauer: Welthandelslehre. Betriebswirtschaftlicher Verlag Dr. Th. Gabler. Wiesbaden 1950. 319 sider. Ludwig Triegler: Die Technik des Aussenhandels. Manzsche Verlagsund Universitätsbuchhandlung. Wien 1948. X + 362 sider. Sfr. 20,40 ib.

Professor Josef Hellauer's »Welthandelslehre« er en af de gamle klassikere i tysk »handelsvidenskabelig« Litteratur. Første udgave udkom 1910 (System der Welthandelslehre, Erster Band: Allgemeine Welthandelslehre, 1. Teil. Berlin 1910), medens Hellauer var professor i Wien, og i årene mellem 1. og 2. verdenskrig kom bogen i yderligere syv oplag. Hellauers 236 siders bidrag om »Handelsverkehrslehre« i samleværket »Die Handelshochschule« (Udg. af F. Schmidt, 1. Band, 4. Kap., Berlin fWien 1928 f3O) var nærmest en forkortet udgave af Welthandelslehre.

Udarbejdelsen af den første »Welthandelslehre« må, når den tids forudsætninger tages i betragtning, have været et 'kæmpearbejde. Bogen bragte en rigdom af oplysninger om handelens praksis. Navnlig det store afsnit om købekontrakten findes der næppe magen til nogetsteds.

Nu har prof. Hellauer udgivet sin pionérbog i en efterkrigsudgave. Titlen er officielt forkortet til Welthandelslehre med undertitlen »Handelsverkehrslehre mit besonderer Beriicksichtigung des Aussenhandels«. Trods de 40 år, der er gået, siden 1. udgaven så dagens lys, er bogen ikke særlig meget forandret, og — det må siges — næppe tilstrækkelig fornyet. Adskilligt gammelt er skåret væk, en smule nyt føjet til — men stort set er det den samme bog. Det undgås da heller ikke, at bogen gør et noget antikveret indtryk. Og dog virker fremstillingens uforandrethed ikke så urimelig, som man kunne tro, idet den stærke generalisering, som præger Hellauers fremstilling, giver den en mere varig gyldighed. Til gengæld er den sparsomme eksemplificering, den totale mangel på statistiske data og den yderst sjældne henvisning til mere aktuelle forhold en ulempe ved bogen —■ den nye udgave såvel som de gamle — som uvægerlig giver den et lidt tørt, virkelighedsfjernt præg.

Alt i alt er det imidlertid værdifuldt, at Hellauers værk nu igen er tilgængeligt.
Hvis det kunne blive underkastet en foryngelseskur, ville det
dog være endnu bedre.

Ludwig Trieglev er chef for udenrigshandels-afdelingen i tfsterreichisch- Alpine Montangesellschaft. Mange års praktisk arbejde med udenrigshandel er, oplyses det i forordet, grundlaget for hans foreliggende bog om udenrigshandelens

Bogen har til formål at tjene som håndbog og lærebog. Den behandler offentlige og andre foranstaltninger til gavn for udenrigshandelen, udenrigshandelens organisation (herunder bl. a. direkte og indirekte eksport, indenikontrakter, eksportofferten og dens kalkulering m. m.), risikoen i udenrigshandelen, transport og transportforsikring, udenrigshandelens finansiering, og ganske kort emballagespørgsmål samt reklame. Der findes en del tabeller og oversigter af rent praktisk karakter, såsom omregning af engelsk mål og vægt til metersystemet og vice versa, samtlige landes mønt med angivelse af guldindholdet (!), diverse kollopåskrifter i en række sprog etc. Videre er der eksempler på agenturkontrakter, en gengivelse af Incoterms med drøftelse af stipulationernes betydning for priskalkulationen ni. m.

Tidspunktet for bogens udgivelse — begyndelsen af 1948 — synes dristigt. Det forekommer én, at krigens eftervirkninger endnu i 1952 gør sig så stærkt gældende, at mange spørgsmål vedrørende udenrigshandel stadig er uafklaret eller under forvandling — og hvordan var det så ikke for fire år siden! Fremstillingen må naturligvis bygge på førkrigsforhold; enkelte steder synes det endog, som om forfatteren snarest har forholdene fra før 1. verdenskrig i tankerne (f. eks. afsnittet om veksler s. 198_—20(5). Imidlertid gælder for denne bog noget tilsvarende som foran sagt om Hellauers Welthandelslchre: Fremstillingen ligger overvejende på et generelt plan, hvor foranderligheden ikke er så stor. Derfor er bogen ikke nødvendigvis allerede forældet, men den har — i alt fald for adskillige afsnits vedkommende — et vist Livirkelighedens skær over sig. Dog må værdien af de gode ting i bogen ikke underkendes; de kommer navnlig frem, hvor forfatteren har kunnet øse af sine erfaringer fra praksis. Fremhæves kan således eksemplerne på eksportkalkulationer (s. 144_—152), gennemgangen af eksportørens forhold til agenter o. 1. på fremmede markeder (s. 45_—73), omtalen af kollektiv eksport (s. 98_—105).

Bogen kan sikkert godt, dens mangler til trods, være til nytte.