Economic Conditions and Banking Problems. A series of lectures delivered at the Third International Banking Summer School, Saltsjöbaden, September 1950. Udg. af Svenska Bankföreningen. Stockholm 1950. 281 sider. Sv. kr. 15,— ib.

I 1948 genoptog det engelske Institute of Bankers det internationale samarbejde på bankvæsenets område, der var blevet afbrudt af krigen. Den første kongres ■— eller med et rigtigere udtryk sommerskole — afholdtes i Oxford, hvor ca. 150 bankmænd fra henved 30 lande var samlede på det fornemme Christ Church. Det følgende år var Oxford atter vært, det tredie møde afholdtes i fjor i Sal tsjobaden ved Stockholm, og det fjerde, der er planlagt i år, holdes i Paris. Anmelderen, der deltog i det første møde, kan tale med en vis erfaring, når han understreger betydningen af,

at bankfolk fra hele kloden kommer sammen og udveksler synspunkter og ideer. Den menneskelige hjerne er dog et skrøbeligt kar, når det gælder om at opbevare tal, navne og andre facts. Derfor udsendes der efter disse moder en bog indeholdende selve foredragene. Den foreliggende bog omfatter ialt 16 foredrag, heraf halvdelen holdt af svenskere, resten af repræsentanter for 8 forskellige lande. Foredragene samler sig om en række økonomiske spørgsmål med særlig relation til bankvæsenet, men må iøvrigt, ,ia de henvender sig til et globalt publikum, holde sig til de større linier.

Den altid oplagte Per Jacobsson, rådgiver ved den internationale bank i Basel, understreger, at ligevægt på betalingsbalancen nås, når blot et land lilvejebringer indre økonomisk ligevægt, og i denne forbindelse anbefaler han en renteforhøjelse og opponerer mod den lave rentes politik. Svensk ukonomis nestor, tidligere professor Heckscher forklarer årsagen til, at Sverige, der for et par menneskealdre siden stod tilbage i forhold til en række europæiske lande, nu har mere end indhentet disse. Den franske indleder ser i den stærkt stigende fødselshyppighed i Frankrig fra 15 promille før til 20 promille efter krigen en garanti for fremskridtet, men indrømmer, at aldersforskydningen kan forstærke de øjeblikkelige vanskeligheder. Fra tysk side bekræftes den forbløffende succes, pengereformen har haft på Tysklands genopbygning. Den til bunds gennemførte pengesanering har dog i de højt industrielt udviklede områder fremkaldt et meget stort kapitalbehov, der stiller de tyske banker overfor store opgaver. Udlånsmassen andrager ikke mindre end 27 gange egenkapitalen, rentemarginalen er meget høj, og indtjeningsevnen så stor, at nettoindtægten, inden skatten er trukket fra, kan andrage 100 pct. af egenkapitalen. Direktøren for Union bank i Svejts fortæller om det svejtsiske kapitalmarked, <let eneste europæiske marked, hvor renten ikke er lav af kunstige årsager.

Direktør Hartogsohn leverer et interessant bidrag ved en historisk gennemgang af begrebet »sterling area«, hvis indhold har været skiftende i lidens løb fra guldfodens dage, hvor guldfoden var en camoufleret sterlinglod, til trediverne, da de nordiske lande var med i sterlingblokken, og til fyrrerne, hvor begrebet indsnævredes til at omfatte det britiske verdenslige med et par enkelte undtagelser. Chefen for Nordiska Foreningsbanken, v. Fieandt, skildrer Finlands tab under krigen og heroiske anstrengelser for at bringe økonomien på fode. Trods 83.000 dræbte, et tab på 12 pct. af landels areal, 32 pct. af kraftstationerne, og til trods for at 12 pct. af befolkningen har måttet forlade hjem og ejendom, er Finland nu nået så langt, at det i august 1950 havde afbetalt 90 pct. af sin krigsgæld til Sovjet. v. Fieandt tilføjer beklagende, at desværre er inflationen ikke bragt under kontrol. Jeg formoder, at denne bemærkning har fremkaldt en skamrødme hos adskillige deltagere. Direktøren for Bergens Privatbank Sjur Lindelirække skildrer Norges forsøg på at gennemføre et kolossalt investeringsprogram ved en lav rentefod. Professor Montgomery analyserer mulighederne for revaluering af den svenske krone. Den svenske handelsbanks okonomiske ekspert L.-E. Thunholrø tegner nogle udviklingslinier for molerne bankvæsen og påpeger bankernes forringede indtjeningsmuligheder som følge af den strukturelle kreditændring, til dels også som følge af de billige penges politik. Endelig gennemgår han forholdet til statsmagten og centralbanken samt de magtmidler, der kan tages i brug for at regulere

kreditten kvantitativt og kvalitativt, et spørgsmål, der følges op af Sveriges Riksbanks tidligere chef Iva;- Rooth, der faldt i kampen mod de billige penge. For en dansk bankmand er det aktstykke, som direktør Ahrén fra Skandinaviska Banken leverer om de svenske bankers udlånspolitik vel nok det interessanteste. Man får her en mængde konkrete oplysninger statistisk underbygget.

Selv om det nok er de færreste, der føler trang til at læse bogen fra ende
til anden, bør der levnes plads til den på boghylden.