Arne Rasmussen og Ernst Willumsen: Forsikringsbehovet i Danmark. Skrifter fra Instituttet for Salgsorganisation og Reklame, 9. Einar Harcks Forlag. Kbh. 1951. 78 sider. Kr. 8,50.

I skriftrækken fra Instituttet for Salgsorganisation og Reklame er udkommet en studie over forsikringsbehovet i Danmark; i en undertitel præsenteres den som en undersøgelse af efterspørgselsforholdene for livsforsikring ved hjælp* af markedsindex og markedsanalyser. Forfatterne er assistent ved det nævnte institut cand. polit. Arne Rasmussen og forsikringsinstruktør Ernst Willumsen, H.D. Bogen introduceres med et forord af instituttets chef professor Max Kjær Hansen.

Forfatterne refererer kort forskellige udenlandske undersøgelser af forsikringsdækningen. E^n svensk undersøgelse, hvis resultater ikke er offentliggjort, har søgt at bestemme den ideale forsikringsbeskyttelse, hvorved man forslår den forsikringssum, som svarer til den præmie, som hver enkelt efter sin indkomst og forhold iøvrigt, såsom forsørgerpligt og erhverv, er i stand til og bør betale. Som værdifuldt ved denne undersøgelse fremhæves omtalen af det relative forsikringsbehov for de forskellige befolkningsgrupper.

I en 25 år gammel amerikansk markedsundersøgelse analyseres forskellen i livsforsikringstegningen i de forskellige dele af U.S.A. Her bestemmes korrelationen mellem forsikringstegningen og forskellige sociale forhold som befolkningstæthed, gennemsnitsindkomst m. v. Det viser sig, at den største korrelation påvises mellem forsikringstegningen og antallet af selvangivelser, d. v. s. antallet af indkomster over en vis minimumsstørrelse.

En nyere norsk undersøgelse har i repræsentative udsnit af den voksne befolkning undersøgt befolkningens indstilling overfor livsforsikringstanken, specielt hvordan man var tilfreds med selskaberne og deres agenter, og hvilken udbredelse livsforsikringen har i de forskellige befolkningsgrupper. Der påvises en klar afhængighed mellem indtægt og forsikringstegning, hvad der næppe kan overraske, og tillige en korrelation mellem forsørgerbyrden og forsikringssummen. Fra Norge har man også en speciel undersøgelse af den samlede forsikringsdækning hos en gruppe livsforsikrede, der er dode i et bestemt år.

På baggrund af de metoder og resultater, som de udenlandske undersøgelser har lært, opgøres nu livsforsikringsbehovet i Danmark på to forskellige måder, som forfatterne betegner henholdsvis som en subjektiv og en objektiv

Opgørelsen på subjektiv basis går ud fra, at hele befolkningen kunne livsforsikres i samme omfang som den del af befolkningen, der allerede har livsforsikring. Hvis man går ind på denne hypoteses anvendelighed, beregner forfatterne, at der er et udækket forsikringsbehov på godt og vel samme størrelse som den allerede tegnede livsforsikringsportefølje.

Den såkaldte objektive basis opstiller ud fra den foreliggende socialpolitiske baggrund et objektivit forsikringsbehov for enhver under hensyn til indkomst, forsørgerforhold og øvrige forhold. Det viser sig herved, at man når et langt større tal for det udækkede livsforsikringsbehov, idet der skulle være yderligere behov for mere end det dobbelte af den hidtil tegnede livsforsikringsportefølje.

Undersøgelsen synes at bekræfte den opfattelse, at der her i landet findes et enormt behov for livsforsikringsdækning. Livsforsikringstegningen synes kun begrænset af branchens mulighed for gennem uddannelse af agenter at overbevise publikum om behovets tilstedeværelse. Her vil en samvittighedsfuld anvendelse af det foreslåede skema til beregning af en families objektive forsikringsbehov sikkert kunne spille en stor rolle. En grundig skoling af agenterne i udnyttelsen af de forskellige forsikringsformers særlige fortrin vil utvivlsomt også kunne befordre sagen.

Som alle de forskellige undersøgelser har vist, er der en altfor stor forskel på forsikringsdækningen i de unge år og senere hen til trods for, at behovet for livsforsikringsdækning ofte er særlig stort hos unge forsørgere. Efter anmelderens mening er der gjort for lidt ud af at påvise værdien af de egentlige livsforsikringer (rene livsforsikringer eller ophørende forsikringer). Hvis alle 35-årige familieforsørgere vidste, at de for en årlig præmie på 600 kr. kan sikre deres familie over 100.000 kr. ved død, ville utvivlsomt mange forsikringsbudgetter se anderledes ud.

Den foreliggende undersøgelses betydning består formentlig mindre i de konkrete resultater end i fremhævelse af metodernes art og emnets betydning. Det har iøvrigt ærgret anmelderen, at samtlige tabeller, der findes anført i bogen, er betegnet som figurer. Mon forfatterne har nogen dybere mening med den sprogbrug?