Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 14 (1950)

Købmandens Håndbog, red. af Sven Frederiksen under medvirkning af Jens J. Lund. Thorkild Becks Forlag. Kbh. 1950. 512 sider. Kr. 48,— indb.

Ottomar Loff

Side 46

Med »kobmand« bar man i denne bogs titel inent detailbandler; det fremgar af undertitlen 3>Nodvendig viden for detailhandlere*. Betydningen af ordet kobmand er jo ellers noget skiftende pa dansk; det kan betyde enbver, der driver handel, engros cller en detail, som erhverv; det kan — maske — som her begrsenses til at betyde detailhandler, eller det betegner i daglig tale ofte en kolonial-detailhandler. Men hvorom alting cr, kobmand er en smuk og hsederkronet betegnelse for den, der giver sig af med handel, og handbogens titel klinger for sa vidt udmaerket, omend den maske kunne vsere valgt mere prsecist og rammende. Men undertitlen fortaeller i alt fald, hvad vserket tilsigter at give.

Side 47

Bogen er et samleværk. 25 forfattere — praktiske forretningsfolk, teoretikere og lærere, embedsmænd, organisationsfolk, jurister m. m. — har medvirket og skrevet hver et eller flere afsnit. Redaktionen er forestået af lektor ved Købmandsskolen og Niels Brocks Handelsskole Sven Frederiksen H. D. under medvirkning af adjunkt sammesteds Jens J. Lund H. A. & H. D. Forhenværende handelsminister, direktør Halfdan Hendriksen har skrevet et fordord. Bogen er forsynet med stikordsregister.

Værkets målsætning må være angivet i den nævnte undertitel: »Nødvendig viden for detailhandlere«. Men hvilken viden er nødvendig for en detailhandler? Det er uhyre svært at svare herpå og dermed foretage det rette emnevalg til en sådan bog. Dertil kommer den lige så store vanskelighed, når man henvender sig til landets over 70.000 detailhandlere, nemlig at finde den rette fremstillingsform. Hvorledes skal et omfattende og på visse steder nødvendigvis ret tungt stof fremstilles, så det kan læses, forstås og nyttiggøres af en så stor og broget kreds?

M. h. t. emnevalget kan man hævde, at problemerne ved oprettelse og drift af en detailforretning principielt er de samme, hvad enten virksomheden er stor eller lille, ligger i by eller på land, hører til den ene eller den anden branche etc. Men problemerne spænder så vidt, at der nødvendigvis må foretages en begrænsning, og det gælder både antallet af emner og behandlingens dybde. — Stort set må denne del af opgaven vist siges at være løst rigtig godt. De vigtigste behandlede emner er: Lovgivningens begrænsning af detailhandelens virksomhed, selskabsformer, finansiering, bank, forretningens organisation, butikkens beliggenhed og indretning, medarbejderne, indkøbsorganisation, lovregler om køb m. v., oplysningsbureauer, lagerkontrol, salgsfremmende foranstaltninger, vinduesudstillinger samt anden reklame, telefonering, lovregler vedr. salgsarbejdet, lovmæssig beskyttelse af industriel og åndelig ejendomsret, regnskabsføring, skat, statistik, budget, kalkulation, regnenemheder, detailhandelens mekaniske hjælpemidler, varetransport, korrespondance, tryksagsfremstilling, sikring mod tab ved salg på kredit, usolide debitorer, forsikring, leje og eje af fast ejendom, organisationer, mødeteknik, etableringskontrol, uddannelse.

Man kan strides om, hvor påkrævet det er at behandle f. eks. transport pr. jernbane, flyvemaskine, skib etc. (det er vel overvejende grossistens sag), fremstilling af tryksager, visse forsikringsformer (livsforsikring, hundeansvarsforsikring o. a.) og måske andre eraner. Og det kan hævdes, at et afsnit som organisation (s. 6979) går for vidt, eller rettere henter sine eksempler fra alt for store virksomheder (noget man især for dette emne skal være yderst forsigtig med; man skræmmer let folk væk ellers!), at afsnittet om beregning af gunstigste indkøbskvantum (s. 155157) formodentlig stiller større krav til matematiske kundskaber, end gennemsnits-detailhandleren kan honorere, at afsnittet om lovgivningens beskyttelse af industriel og åndelig ejendomsret (s. 249259) samt afsnittet om sikring mod tab ved salg på kredit — og muligvis også andre dele af bogen — til dels omhandler spørgsmål af mindre interesse for den almindelige detailhandler. — Anmelderen finder dog ingen grund til alvorlige ophævelser over for meget medtaget stof.

Side 48

Blandt spørgsmål, der kunne have været behandlet, vil anmelderen særlig nævne den »strukturelle rationalisering«, såsom hvorledes detaillisten kan forenkle og effektivisere sit samkvem med leverandørerne, evt. danne frivillige kæder o. 1. Videre virksomhedsstørrelsens betydning for effektiviteten, foranstaltninger for at øge salgskvantiteterne pr. ekspedition, en klarere præciseret og tydeligere fremhævet redegørelse for betydningen af at begrænse sortimentet, for problemet prisdifferentiering og serviceydelse m. m. Det skal indrømmes, at flere af disse spørgsmål måske ligger i yderkanten af, hvad der bør tages med i en sådan rent praktisk håndbog, og dertil kommer, at flere af dem har et for behandling i en håndbog übehageligt »politisk« skær over sig. Bogen virker alt andet end »amerikaniseret«, endskønt stoffet let kunne friste dertil. Det er der forsåvidt al grund til at gratulere redaktion og medarbejdere med, idet en for ukritisk kopiering af amerikanske synspunkter og metoder i detailhandelen næppe vil være frugtbar herhjemme. Dog kunne der — specielt m. h. t. nogle af de mangler, der netop er peget på — sikkert have været hentet god inspiration f. eks. fra visse af Department of Commerce's publikationer eller fra en kilde som Converse: »Labor Saving Devices in Marketing« (Journal of Marketing, nr. 2, 1939) etc.

Fremstillingsformen er den, at hver kapiteloverskrift udtrykker et spørgsmål, som den følgende tekst så skulle besvare. (F. eks.: Hvad kan min bank gøre for mig? Bliver min telefon benyttet rigtigt? Hvad skal der betales skat af?). Også i underafsnittene opstilles og besvares slige konkrete spørgsmål. Det er uden tvivl en god idé i en sådan bog at forme de spørgsmål, som detailhandleren —• mere eller mindre bevidst og klart — står overfor, måske hver dag, måske sjældnere, og så give svar på dem. Altså en veritabel brugsanvisning for detailforretninger. Metoden kunne imidlertid godt have været gennemført endnu fiksere og mere konsekvent, end sket er. Adskilligt stof af »teoretisk«, historisk o. 1. karakter burde (selv om det nok så meget måtte skære forfatterne i hjertet) være udeladt, stoffet burde flere steder være leddelt endnu mere og underafsnittene (hver med et spørgsmål som overskrift) være gjort kortere og svarene på de stillede spørgsmål mere direkte, håndfaste og uden omsvøb. Den uensartede læserkreds har dog nok også her voldt sine besværligheder. Thi jo mere forskelligartet en kreds man skriver for, desto mere må man generalisere. Konkrete, praktiske anvisninger kan kun gives for virksomheder med bestemte, kendte forudsætninger m. h. t. branche, størrelse, kundekreds, beliggenhed o. s. v.

Sagligt er bogens indhold gennemgående præget af sanddruhed og god, jordbunden fornuft. Der kunne påvises steder, der danner undtagelser fra denne karakteristik, men de er hverken værre eller talrigere, end man måtte vente i et værk med så omfattende en emnekreds og så talrig en medarbejderskare. Som helhed vil bogen kunne være den almindelige detailhandler til gavn, give ham impulser og direkte praktiske oplysninger og anvisninger. Hvis blot enhver detailhandler ville ofre så meget på sit fags »teori«, at han ville sætte sig ind i en bog som denne, og gøre det med god vilje, ja så var utvivlsomt meget vundet for den effektivisering af vor detailhandel, som der trænges til.