Hvad skal vi udforske?

Den, der studerer, kan være drevet frem af to helt forskellige motiver. For det forste kan det tænkes at han blot er nysgerrig. Han søger sandheden for sandhedens egen skyld; han vil finde ilden, hvorfra al røgen kommer. For det andet kan det tænkes, at han står og skal bruge sandheden til at komme nærmere til et mål, der ligger udenfor sandheden. Til styrmandsexamen horer der således en god del matematik og naturvidenskab. Ingen kan nemlig blive en god navigatør uden at forstå sig på kræfternes parallelogram, meteorologi og den slags ting.

Uddannelsen ved universitetet og de øvrige højere læreanstalter er for storstedelens vedkommende udpræget bestemt af mål, der ligger udenfor sandheden selv. Man uddanner læger, dommere, ingeniører, tandlæger, og på handelshøjskolen uddanner man folk, der skal lede, eller i hvert fald hjælpe til med at lede større foretagender. Alle disse folk har hårdt brug for i deres gerning at kende sandheden om de ting, de beskæftiger sig med. Det systematiske studium af denne sandhed optager derfor stor plads i de forskellige studier. F. ex. ved vi, at medicinerne tilbringer hele studietiden til første del med at gøre sig bekendt med det sunde menneskelegeme og dets funktioner. Ligeledes studerer 1. dels polyteknikere matematik, kemi og fysik og næsten intet andet. Medicinerne til 1. del kender derfor endnu intet til sygdomme, endsige hvordan disse kureres og ingeniørerne har ikke til 1. del hørt noget om, hvordan man bygger broer. Først til 2. del begynder man at uddanne folk i at bruge den sandhed, de har lært, i visse praktiske formåls tjeneste. Vi ser altså, at selvom uddannelsen i høj grad er bestemt af mål, som ligger udenfor sandheden selv, bruges en meget stor del af tiden til at fordybe sig i sandheden, hele sandheden, og intet andet end sandheden.

---

1) Lektor ved Københavns Universitet, dr. polit.

Pa lignende made ligger det vel for vore handelshojskolers vedkommende: der er visse dele af den universelle sandhed, som vi ma indkredse som saerligt relevante for handelshejskolernes formal: at uddanne folk til at lede, eller i hvert fald hjaelpe med til at lede storre foretagender. Nar denne sandhed er studeret og forstaet, kan man ga videre og lsere de studerende at bruge den i deres virksomhed som ledere af foretagender. Deter imidlertid klart, at bade den indkredsning af sandheder, som anses for relevante, og den brug af dem, som vi Iserer de studerende, ma afhaenge af foretagendernes malsaetning. Vi tvinges derfor strax fra begyndelsen til at beskaeftige os med sporgsmalet: hvilket mal tilstrsebes af et foretagendes ledelse? Er det maximering af profitten? Og hvis deter, over hvilken periode? Er det »continued existence*?¹) Er det at beskaeftige arbejdere og funktiona?rer og give dem det daglige brod? Er det at tilfredstille forbrugernes behov pa den billigst mulige made? Eller jeg ved ikke hvor mange andre ting? Pa svaret pa dette spergsmal vil det bero, hvilke sandheder, man skal indkredse som relevante for handelshojskoleuddannelsen. Hvis f. ex. den klassiske profitmaximering er malet, vil foretagendet ikke bekymre sig om virkningerne af dets prispolitik pa beskaeftigelsen i samfundet, og vi behover folgelig ikke at undervise folk i disse virkninger. Hvis derimod beskaeftigelsen er et mal i sig selv, eller i hvert fald indgar som et element i det samlede mal, ma vi interessere os stserkt for disse virkninger. Men malet vil endnu mere iojnefaldende ove indflydelse pa den brug, vi laerer de studerende at gore af sandhederne. Hvis f. ex. den klassiske profitmaximering er malet, ma vi sige til de studerende: find og skser gramseomsaetnings- og graenseomkostningskurven med hinanden! Er det maximering af det Lerner'ske velfasrd, der er malet, ma vi derimod sige: find og skaer eftersporgsels - og graenseomkostningskurven med hinanden!

Spørgsmålet om foretagendernes mål har man i almindelighed taget sig meget let. De fleste slår sig uden nærmere undersøgelse til ro med, at foretagenderne nok ønsker at maximere deres profit. Forfatteren af disse linjer har i og for sig sympati for denne forudsætning; den synes at stemme ganske godt med overfladiske iagttagelser, og de resultater, som teorien ved denne forudsætnings hjælp er kommet til, er ofte de samme, som man iagttager i praxis. Alligevel må det indrømmes,at vi nok bør anstille særskilte undersøgelser på dette punkt. Vi må gennem udspørgen af foretagenders ledere og — navnlig —

---

1) Carl Kaysen, »A Dynamic Aspect of the Monopoly Problem«, The Review of Economics and Statistics, May, 1949, pp. 109—113.

gennem studium af deres faktiske handlinger se at finde ud af, om
det nu er profitmaximeringen, som er ledestjernen i alt, hvad de gor.

Faktisk foreligger der visse undersegelser ad disse linjer, omend ingen af undersogelserne er saerligt dybtgaende. Paul H. Douglas, videnskabsmanden, der nu er U. S. Senator, skrev i »The Reality of Non-Commercial Incentives*, The Trend of Economics, 1924, at foruden onsket om profit gor der sig gaeldende enskerne om

1. at gavne menneskeheden,

2. at opnå arbejdsglæde,

3. at præge arbejdet med sin personlighed,

4. at agtes af fagfæller,

5. at agtes af medmennesker iøvrigt,

6. at gøre sig bemærket,

7. at opnå magt over mennesker og ting.

Bjarke Fog, »Price Theory and Reality«, Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi, 1948 (Zeuthen-festskriftet) fandt s. 90, at »few businessmen admit that they maximize profits. When asked about the object of their firms, businessmen usually answer: the benefit of consumers, supplying the country with important goods, showing that we in our country can produce quality goods, providing employment for labor «

I en ganske ny artikel har D. C. Hague, »Economic Theory and Business Behaviour«, The Review of Economic Studies, 1949^—50, no. 41, undersøgt målsætningen i 8 store og 12 små foretagender i det engelske Black Country i 1947 og 1948. Hans resultat:

Den karakteristiske forskel mellem store og små foretagender forklarer Hague ved at sige, at fordi de små foretagender var parat til at nøjes med en nogenlunde stor, men stadig indtægt, blev de ved med at være små! De af de små foretagender, der tog større chancer og større risiko, ville enten dø af risikoen eller vokse sig store på chancerne.

Hague's resultater er sikkert almengyldige deri, at een og samme

malssetning nappe behersker alle foretagender. Konklusionen heraf ma for os vsere, at indkredsning af sandheder til brug ved undervisningikke bor ske for snsevert, og at vi ikke kan give de studerende eet bestemt sset forholdsordrer ved brug af de indkredsede sandheder. Vi ma snarere give dem alternative sset forholdsordrer. Vi kan give dem eet sset til brug i kooperative foretagender, f. ex. det, der er fremstilletaf Stephen Enke, »Consumer Cooperatives and Economic Efficiency«,The American Economic Review, March 1945, pp. 148_—155. Og vi kan give dem et andet sset til brug i offentlige foretagender, f. ex. F. Zeuthen, »Principper for offentlig Anlsegspolitik og Prispolitik«,Nordisk Tidsskrift for teknisk Okonomi, 1936, pp. 138—157, eller nyere fremstillinger. Et bestemt saet forholdsordrer til brug i private foretagender er nseppe tilstra?kkeligt. Den klassiske model som vi finder den f. ex. i Thorkil Kristensen, Faste og variable Omkostninger,Kobenhavn 1939, pp. 59_—100, bor supplcres med sadanne ting som f. ex. Ole Myrvoll, »The Profit Motive and the Theory of Partial Equilibrium of the Firm«, Nordisk Tidsskrift for teknisk Okonomi, 1948 (Zeuthen-festskriftet), pp. 179_—186. Myrvoll udvikler i denne fremragende lille artikel en model, hvor foretagendets »nytte« er en funktion af (1) profitten, (2) afssetningen og (3) forbruget af visse salgsfaktorer. Myrvoll har gennemtienkt, hvordan. foretagendets polilikbor udformes for at maximere denne nyttefunktion.

Vi kommer altså til, at dersom vi ønsker at give de studerende forholdsordrer, bør disse forholdsordrer være i allerhøjeste grad betingede.Alt efter målet må midlet blive forskelligt. Det er ikke vor sag at opstille målene, men det er vor sag at vise, at når man vil bestemte mål, så er der bestemte midler, som fører til dette mål, og andre midler,som ikke gør. Det er fristende at søge exemplificeret, hvad vi her har i tankerne, og mon ikke kapitel XVII_—XXI i H. Winding Pedersen, Omkostninger og prispolitik, København 1949, egner sig godt til en sådan exemplificering. Hvad Winding Pedersen gør i disse kapitler er netop først at acceptere visse mål og visse ønsker: foretagendet ønsker at vide, om det kan forsvare at producere, når priserne, der kan opnås er meget lave, foretagendet vil have vejledning i visse an- Iægspolitiske afgørelser, foretagendet vil vide, hvor meget det har tjent på de enkelte produkter, det fremstiller, foretagendet vil have vejledningved kalkulation af sine priser, og foretagendet vil gerne have midler til sin driftskontrol. Alle disse ønsker gennemgås efter tur af Winding Pedersen, og i hvert enkelt tilfælde undersøges kritisk, om det interne regnskabsvæsens egenpriser og traditionelle omkostningsfordelinger

fordelingertil nogen hjselp. Et andet exempel er et amerikansk vserk hvis problemstilling og titel ligner Winding Pedersens, nemlig National Bureau of Economic Research, Committee on Price Determination Cost Behavior and Price Policy, New York, 1943. Pa s. 77_—78 siges det her:

»For one thing, there can be little sense to a general purpose allocation of 'overhead' over time. Each type of decision - pricing, income calculation, taxation, replacement, and dividend policy - may require its special purpose concepts of costs 'properly assignable to a given period.'«

Mindre i vor forskning end i vor undervisning skal vi stræbe efter at formulere forholdsordrer. Det er vist almindelig erfaring, at hvis forskning bliver i denne forstand altfor målbevidst lider den derunder. Mindst af alt forskere på det micro-okonomiske område skulle overse dette. For vi må jo ikke glemme, at nogle af de værdifuldeste bidrag til den micro-økonomiske teori har vi netop fået fra folk, der slet ikke anskede at hjælpe foretagenderne til at maximere profitten! Disse folk falder i to grupper. På den ene side har vi teoretikerne, der blot var nysgerrige, der blot ville se ilden, hvorfra al rogen kommer. Hvad man kunne bruge deres resultater til, var dem ligegyldigt. Lad os blot nævne tre værker som exempler: F. Zeuthen, Problems of Monopoly, London 1930, E. H. Chamberlin, The Theory of Monopolistic Competition, Cambridge, Mass., 1933 og Erich Schneider, Theorie der Produktion, Wien und Berlin, 1934. Hvor ville vor undervisning være idag uden disse tre værker? Men ingen af de tre forfattere har haft det fjerneste cmske om at nå andet mål end sandheden for sandhedens egen skyld. Den anden gruppe folk, der ikke har ønsket at hjælpe foretagenderne er dem, der har ønsket at hjælpe regeringerne. Ligesåvel som foretagenderne kan drage nytte af forskningens resultater, kan jo regeringerne. Regeringerne driver økonomisk politik af forskellig art, eventuelt en særlig anti-trust politik. Ingen regering har drevet antitrust politik ivrigere end den amerikanske forbundsregering, og det er derfor ikke noget tilfælde, at vi netop i U. S. A. har en række fremragende studier af foretagender eller hele markeder, som er »målbevidste« i den forstand, at deres forfattere har haft det mål at hjælpe regeringen til at føre en mere intelligent anti-trust politik. Tænk blot på, hvilken revolutionerende betydning J. M. Clarks begreb »Workable Competition«₁) har haft for analysen af industrielle markeder. Eller

---

1) J. M. Clark, »Toward a Concept of Workable Competition«, The American Economic Review, June 1940, pp. 241-256.

tjenk pa hele den generation af forskere, som har faet deres uddannelse pa Harvard's Graduate School of Public Administration, hos Edward S. Mason. Mon man ikke kommer sandheden naer, hvis man siger, at i udforskningen af micro-ekonomiske problemer skylder vi Harvard's Graduate School of Public Administration mindst lige sa meget, maske mere, end Harvard's Graduate School of Business Administration? 2 fremragende industristudier fra de seneste ar tjener som exempel pa, hvad Edward S. Mason's elever har drevet det til: Donald H. Wallace, Market Control in the Aluminum Industry, (Harvard Economic Studies No. 58), Cambridge, Mass., 1937 og Joe S. Bain, The Economics of the Pacific Coast Petroleum Industry, Part I. Market Structure, Berkeley and Los Angeles, Calif. 1944.

Mange af de store resultater er altså kommet fra forfattere, som enten slet ikke har bekymret sig om resultaternes brugbarhed, eller som helst har set de eventuelle resultater brugt af regeringerne. Heri ligger tydelig en advarsel mod at bekymre sig alt for meget om andre mål end selve sandheden. Vort studieområde er endnu så uopdyrket, at vi står os ved at kile på med grundforskning endnu et stykke tid. Men hvilke micro-økonomiske problemer er det, der særlig trænger til at udforskes nærmere? I den fremragende Cost Behavior and Price Policy, som vi nævnte ovenfor, har Committee on Price Determination, hvis formand iøvrigt var E. S. Mason, haft den glimrende idé at afsluttehvert kapitel med nogle anvisninger af særligt tomme pletter i vort studieområde. Mon ikke et par smagsprøver ville være på deres plads her? Først problemet om omkostningsfordeling. Her trænger vi til at få noget at vide om faste omkostningers og fællesomkostningers faktiske udbredelse, og vi trænger først og fremmest til at forsøge en koordination af alle de kræfter, der udfra forskellige udgangspunkter har været sat ind på af skrivningsproblemet. Ikke blot økonomer og regnskabsfolk,men i nyeste tid også teknikerne har givet deres bidrag; såledeser en overordentlig vægtig fremstilling her i landet givet af P. O. Pedersen,»Afskrivning paa tekniske Anlæg«, Nordisk Tidsskrift for tek~ nisk Økonomi, September 1941, pp. I—7B.1_—78. Det næste område, som nævnesaf komiteen, er de empiriske studier af omkostningsfunktionen i det korte løb. Ikke blot er det ønskeligt at få langt flere empiriske omkostningskurver,end vi allerede har, men deter også ønskeligt at inddrage andre variabler, f. ex. produktets egenskaber. Som et ganske nyt exempel på at udnytte ingeniørvidenskaben i en sådan opgaves tjeneste skal nævnes Hollis B. Chenery fra Massachusetts Institute of Technology, »Engineering Production Functions«, The Quarterly Journalof

nalofEconomics, November 1949, pp. 507—531. Et tredje omrade,
som komiteen nsevner, er faktorprisers og faktoreffektivitets betydning
for omkostningerne. Det fremhaeves, at

»The ways in which individual enterprises are able to influence and affect the price of the factors they purchase is a matter of considerable importance. A study of vertical integration in these terms might be a step toward an understanding of the problems of size of firms ......

Nsesten som et direkte svar pa denne ssetning fremkom en artikel af M. A. Adelman (en anden af E. S. Mason's elever), »The Large Firm and its Suppliers,* The Review of Economics and Statistics, May 1949, pp. 113_—118. Adelman viste i denne artikel, som i hoj grad bygger pa empiriske studier af den store levnedsmiddelkoncern The Great Atlantic and Pacific Tea Company, hvorledes den store kober pavirker faktorpriserne i nedadgaende retning og tvinger sine leverandorer ind i en stilling, der ligner fuldkommen konkurrence. Som afslutning siger Adelman: »\Ve seem to have wandered through the looking-glass, into a land where everything reads backward, and where most of the familiar signs of competition are the aims and methods of monopoly «

Et fjerde område er omkostningerne i det lange løb. Her kan man tænke både på den Jantzen'ske harmonilov og tekniklov og på omkostningerne under udvidet teknologisk horizont. Her ville man trænge til at få empiriske omkostningskurver at se lignende dem, vi har for det korte løb. Fremdeles ville man gerne se forskellige industriers udviklingstempo i omkostningsmæssig henseende, morsomt kunne det således være at få mere at vide om, hvordan »innovations« spreder sig gennem et marked.

Komiteen nævner også hele det store område, som hedder salgsomkostningerne. Der har været — og er stadig — en tendens til kun at tale om produktionsomkostninger. Komiteen siger om salgsomkostningerne,

» .... From the standpoint of economic theory the crucial problem is that of the
selling cost-volume function«.

Om denne kurves typiske forløb ved vi praktisk talt intet; vi bar
ikke noget der svarer til de forholdsvis talrige empiriske produktionsomkostningskurver
i det korte løb.

Om prispolitikken, som også nævnes af komiteen, ved vi ligeledes
alt for lidt. En dansker kan glæde sig over den nyeste Tietgen-prisopgavesordlyd,
blot der må komme noget ud af dette! Men iøvrigt er

der jo her det store felt, der hedder empiriske eftersporgselskurver. Nogle saerdeles fornuftige betragtninger om sadanne studier er fremsataf A. R. Prest, »Some Experiments in Demand Analysis*, The Review of Economics and Statistics, February 1949, pp. 33_—50. Her vil det vel ogsa vaere naturligt at udtrykke habet om, at ex-post studierneog ex-ante studierne indenfor eftersporgselsforskningen matte kunne na3rme sig hinanden og indga et frugtbart samarbejde.

Det skulle være overflødigt at bemærke, at denne artikel ikke har haft til hensigt at opstille et katalog over forskningsobjekter. Det mærkelige ved forskningsobjekter er jo netop, at de ofte først viser sig, når man allerede er begyndt at forske. Det ene trækker det andet med sig, og det er netop dette, som er så frugtbart. Hvad vi her i artiklen har villet, er blot at pege på nogle næsten hvide flader samt nævne nogle ganske få af de nyeste og mindre kendte bidrag til deres udforskning.