Undervisningen i erhvervsøkonomi ved handelshøjskolerne i Norden

I dagene 25.—30. september 1950 afholdtes på Ingaro ved Stockholm en Nordisk Foretagsekonomisk Konferens, hvori deltog 34 lærere i erhvervsøkonomi (driftsøkonomi, bedriftsøkonomi, foretagsekonomi) ved handelshøjskolerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Konferencens hovedformål var at udveksle erfaringer vedrørende undervisningens og forskningens indretning, og for at skaffe et overblik over studiernes indhold og tilrettelæggelse ved de forskellige skoler, var der forud for konferencen af professor Folke Kristensson, Stockholm, udarbejdet detaillerede oversigter over samtlige syv nordiske handelshøjskolers undervisning, dens indhold, omfang og form, tilligemed adgangs- og eksamensbestemmelser m. m. Materialet dertil havde professor Kristensson indsamlet ved rejser rundt til de forskellige

Der skal her vises en sammentrængt oversigt over undervisningen ved de 7 handelshøjskoler: (1) Handelshøjskolen i København, (2) Norges Handelshøyskole i Bergen, (3) Handelshogskolan i Stockholm, (4) Handelshogskolan i GSteborg, (5) Kauppakorkeakoulu (den finske handelshøjskole) i Helsingfors, (6) Svenska Handelshogskolan i Helsingfors og (7) Handelshogskolan vid Abo Akademi. Oversigten omfatter kun erhvervsøkonomien (dog er visse nært tilgrænsende fag (regning, matematik, statistik) medtaget), og den angår kun det studium, der i København benævnes Det erhvervsøkonomiske Grundstudium. Dette er forovrigt det eneste studium, man har ved de fleste af de andre nordiske handelshøjskoler. Noget i lighed med specialstudierne ved Handelshøjskolen i København kendes ikke de andre steder.

Oversigten kan selvsagt kun gøre krav på tilnærmet nøjagtighed. En sammenligning af forskellige »fag« ved de forskellige handelshøjskoler volder vanskelighed, fordi fagene sjældent dækker hverandre; denne vanskelighed er såvidt gørligt overvundet ved, at hver forelæsningsrække, hvert kursus o. s. v. (altså hvert »fag« i læseplanen) nøje er analyseret, og de enkelte bestanddele henfort til ensartede emnegrupper (iflg. skema 1). Det må iovrigt bemærkes, at de modtagne oplysninger ikke er lige fuldstændige for alle skoler, således at der er visse huller i oversigten for nogle af dem.

Nedenstående skema 1 giver en specifikation af undervisningsemnerne
indenfor erhvervsøkonomien. De anførte numre benyttes i
hovedoversigten (skema 3), som derved bliver lettere overskuelig.

Skema 2 er en kode for undervisningsformer, og de deri angivne
bogstavsymboler benyttes ligeledes i hovedoversigten for nemheds
skyld.

Skema 1. Specifikation af undervisningsemnerne.

1. Handehtekniske og indledende driftsøkonomiske emner.

131 Handelsregning, finansmatematik (procent-, rente- og kæderegning,
enklere problemer fra varekalkulation m. in., jfr. 331).

141 Institutionslære (handelslære, varehandelens organisation, handelstekniske
termer, transport-, told-, forsikrings-, post-, bankvæsen
m. m.).

151 Indledende oversigt over driftsøkonomien (f. eks. på grundlag af
de almene dele af Sveistrups bog).

2. »Centrale« driftsøkonomiske emner (funktionel inddeling).
221 Bogføring i handelsvirksomheder o. 1.

222 do. i industrivirksomheder med een fabrikationskonto.
223 do. i industrivirksomheder med omkostningssteder og -bærere.
224 Bogføring, kontoplaner.

225 Bogforingens organisation (bogernes indretning, gennemskrivnings
- og maskinbogforing).

226 Regnskabsmgessig organisation iovrigt (udover det, der horer under
225; arbejdssedler og matcrialerekvisitioner, intern rapportering).

231 Statuslære (vurderingslære; årsregnskabets formelle opstilling)
232 Regnskabsanalyse (analyse af status og driftsregnskab).
241 Passiv finansiering (kapitalfremskaffelse).

242 Aktiv finansiering (kapitalanbringelse incl. handel med værdipapirer
udover det, der behandles under 141, men excl. finansmatematik).

251 Revision.

261 Kalkulation (jfr. 321).
262 Budgettering.

271 Organisationsprincipperne.

272 Administration (incl. public relations).

273 Personaleorganisation og arbejdsmarkeds-problemer.
274 Driftsorganisation (incl. indkøbs- og lagerorganisation).
275 Kontororganisation.

281 Almen afsætningsøkonomi (varedistributionens principper).
282 Salgsorganisation (virksomhedens salgsorganisation).
283 Markedsanalyse.

284 Salgsteknik (salgets teknik)
285 Reklame.

286 Varehandelens risici.
287 Efterspørgselsteori.

3. Emner, som også berører (el. hovedsagelig henhorer under) andre
discipliner end driftsøkonomien.

311—314 Forskellige lovregler.

321 Omkostnings- og pristeori, produktionsteori (jfr. 261).
331 Matematik udover hvad der behandles vinder 131.
341 Statistik.
351 Psykologi.

361 Deskriptiv oversigt over hjemlandets erhvervsliv
371 Beliggenhedslære.

4. Studiekredse (seminarer).

Skema 2. Kode til undervisningsform

A — Foreloesninger hovedsagelig udcn tilknytning til kompendium.
B — Forelsesninger hovedsagelig med tilknytning til kompendium.

C — Foreloesninger forbundet med diskussion, der optager mere end
V» af tiden.

D — Forelaesninger af udenforstaende specialister fra erhvervslivet.

X — Diskussion af (evt. ovelser i) cases, som ikke er meddelt pa
forh&nd.

F — Diskussion af (evt. ovelser i) cases, som i forvejen er meddelt
mundtligt.

G — Diskussion af (evt. øvelser i) cases, som i forvejen er meddelt
skriftligt.

H — Eksaminatorier, herunder diskussion af tidligere eksamensspørgsmål.

I — Diskussion efter forberedt mundtligt foredrag af en elev.
J — Hjemmeopgaver, som rettes af læreren.
K — Gruppearbejde.

L — Studiebesøg forberedt ved udarbejdelse af skriftlig redegørelse.
M — Studiebesøg, ikke forberedt.

N — Demonstrationer (f. eks. af kontormaskiner).
O — Studiekredse med skriftligt indlæg og opponent (er).

I hovedoversigten — skema 3 — som følger nedenfor, angives for hvert hovedemne, (1) hvilke delemner der indgår deri (anført i talkode i h. t. skema 1), (2) hvilken undervisningsform der benyttes (anført i bogstavkode i h. t. skema 2), (3) det antal undervisningstimer indenfor emnet, hver elev normalt deltager i, (4) det sædvanlige antal elever i hver undervisningsgruppe, (5) hvilket semester (studiehalvår) i studiet, den pågældende undervisning falder i, (6) hvor mange sider statarisk læsestof der hører til emnet, samt hvor meget heraf der er på andre nordiske sprog end hjemlandets resp. på andre fremmede sprog. (Det varierende sidetal, som nogle steder angives for finske og svenske handelshøjskoler, refererer til hvilken »betygsgrad« (karakter) den studerende ønsker at erhverve til eksamen).