H. Winding Pedersen: Omkostninger og Prispolitik. 2. udgave. Handelshøjskolen i Kobenhavn, Driftsøkonomiske Hovedproblemer V. Høst & Søns Forlag. Kbh. 1949. 384 sider. Kr. 14,— hit., kr. 18,— indb.

Professor Winding Pedersens lærebog i »Omkostninger og Prispolitikc er nu udkommet i 2. udgave. Ganske vist er det ikke almindeligt at anmelde hver ny udgave af en lærebog, men i dette tilfælde it der lale om en så væsentlig forskel fra 1. udgave, at den ny udgave fremtræder som et helt nyt værk og derfor også har krav på omtale. Faktisk er der stoire grund til at anmelde 2. udgave end der var til at anmelde 1., idel den ny udgave i langt højere grad er et selvstændigt værk fra Winding Pedersens side. Mens 1. udgave i det væsentlige gav en almindelig lærcbogsfremslilling af gængse teorier og opfattelser, bærer denne udgave liure præg af Winding Pedersens selvstændige indsats. Den nye udgave må formenUig regnes for Winding Pedersens største bidrag til den driftsøkonomiske videnskab og må derfor også anses for hans foreløbige hovedværk.

Som allerede nævnt er den nye udgave helt forskellig fra ikn gamle; navnlig gælder dette den sidste halvdel af bogen, der ei fuldstændig omarbejdet. Således er afsnittene om finansiering, virksomhedernes s.tmnu'nslutninger samt statusleoricr helt udgået, hvad der hænger sammen mod, at disse emner nu behandles andetsteds i Handelshøjskolens undervisning. Når bogen alligevel er blevet godt 100 sider større, vil del kunne forslås, at der til gengæld ei medtaget en del nvl, ligesom del gamle stof rr behandlet mere udførligt. Den nye udgave er delt i fire dele. 1. del, omkostningslære, er stærkt omarbejdet, men indeholder i hovedtrækkene det samme som den tidligere udgave. Også 2. del er i grundtrækkene det samme, selv om især >Omkring den moderne pristeori< nu er indarbejdet i fremstillingen i en letfattelig form. Alle problemer vedrørende anla-gsovervrjelser og vurdering er henregnet under 3. del, medens den sidste del om omkostningsfordeling og kalkulation indeholder meget nyt slof; enkelte kapitler er helt nye, medens de andre er omarbejdet til ukendelighed. Sri fra et videnskabeligt synspunkt er 4. del den mest betydningsfulde, fordi Winding Pedersen her giver en indgående analyse af del sporgsmfil, som så længe har trængt til behandling, nemlig forholdet mellem den teoretiske driftsøkonomi og det interne regnskabsvæsens opfattelse af omkostnings-

fordeling og kalkulation. Afsnittet former sig nærmest som en teoretisk økonoms
kritiske kommentarer til det interne regnskabsvæsens kalkulationsprincipper.

Værket er helt igennem beregnet som lærebog, og forfatteren giver derfor en grundig gennemgang af de emner, der hører under dens område. I det store og hele er alt væsentligt taget med. Man kunne dog måske ønske en kort berøring af sådanne emner som offentlige virksomheders pris- og anlsegspolitik — der dog var medtaget i 1. udgave — købermonopol (monopson), måske også mod.slående monopol osv.

Bogen er meget udførligt skrevet og alting er omhyggeligt forklaret. Undertiden er fremstillingen måske endda for udførlig, f. eks. når der hver gang gives en grundig behandling af emner, der er beslægtede, og hvor det derfor i hovedtrækkene blot bliver gentagelser af det samme. Men naturligvis kan der ligge en pædagogisk værdi heri. I modsætning til mange andre moderne fremstillinger af driftsokonomien undgår Winding Pedersen konsekvent enhver brug af matematik. Ja, selv kurver optræder kun som sjældne undtagelser. Winding Pedersen begrunder det selv med, at der ikke kræves matematiske forkundskaber for at deltage i Handelshøjskolens undervisning, og at brugen af diagrammer og matematiske symboler derfor er indskrænket til det mindst mulige. Det er naturligvis en smagssag, hvorledes man vil fremstille stoffet. Undertegnede ville personligt have foretrukket kurver, fordi de giver en mere almengjldig fremstilling, og jeg tror ikke, at kurver skulle være vanskeligere at forstå end taleksempler — selv for matematisk ukyndige. Selvom lalmodellerne kan have stor værdi som illustrerende eksempler, kræver det alligevel et vist arbejde at sætte sig ind i dem Eksemplerne er alle konstruerede, og i det hele taget er fremslillingen rent teoretisk. Derved bliver behandlingen naturligvis mere klar, og argumenterne gælder generelt, men det er dog et sporgsmål, om bogen ikke ville have vundet noget \ed ogsi at Mere blevet forsynet med praktiske eksempler fra virkelighedens \erden. Ganske vist må »Omkostninger og Prispolitik« suppleres med Winding Pedersens bog om >Bedrifl-Erhverv- Samfundv, der gher konkrete oplysninger om danske markedsforhold, men nærværende bog er dog beregnet på at kunne Kcses alene, og små hentydninger Hl praktiske erfaringer give fremstillingen et niere virkelighedsnært præg. Kun en enkelt gang bringer Winding Pedersens statistiske oplysninger - og de er endda foi ældede, nemlig s. 105. der gengiver en statistik o\er forhandlingsomkohtningerne i detailhandelen i U.S. A. i 1929. Der findes dog både bedre og nyere statistik så\e] frj Sverige som Danmaik.

Jet; skal iøvrigl afholde mig fra at gå i detailler med hensyn til bogens indhold. Kun skal del lige nrrvnes, at definitionen på et homogent marked efler min mening er uheldig (s>. 119): »I visse tilfælde danner der sig be- Mc-mle mnrkedt.prii.er, som de enkelte bttlgere pi markedet ikke kan gå op over. Hvis en sjelger blot forlanger lidt mere, vil alle hans kunder soge over lil konkurrenterne. I så fald vil vi sige, nt der foreligger et homogent inaiked. Durna-st fremstilles del, at betingelserne for at have et sådant homogent marked er, nt der er tale om standardvarer, at koberne ikke har pi-reference over for nogen beslemt sælger, samt ni geografiske forskelle ikke spiller nogen rolle. Efter den nævnte definition på et homogent m«rkedvirker

kedvirkerdet noget forvirrende, når Winding Pedersen siden foretager en inddeling af homogene markeder (s. 127) og begynder med at nævne monopol,der jo netop er karakteriseret ved en faldende afsætningskurve. Var det så ikke bedre at definere et homogent marked ved hjælp af de ovennævntebetingelser, altså et marked, hvor der er standardvarer, ingen præferencerog geografiske afstande uden betydning, i stedet for ved en vandretafsætningskurve?

Trods bogens stærkt teoretiske præg har Winding Pedersen dog en sikker sans for den praktiske betydning af de teoretiske ræsonnementer og for forholdet mellem teori og praksis i det hele taget. Således giver afsnit 75 om »Egenpris plus fortjenstmargin« en meget værdifuld diskussion af kalkulationsproblemer i teori og praksis. Dog synes jeg, at Winding Pedersen mange gange trækker modsætningen mellem teori og praksis for skarpt op. Ofte fremstilles sagen således, at teoretikerne mener sådan og sådan, mens praktikerne mener det modsatte. Rent bortset fra at praktikernes opfattelse f. eks. af omkostningskurvernes forløb jo også er teori, er grænsen mellem teori og praksis dog næppe så skarp. I mange tilfælde er det vist blot sprogbrugen, der er forskellig. Grænsebegrebet, som helt igennem præger Winding Pedersens fremstilling, er praktikerne skeptiske over for; men grænsebegreberne er jo blot tomme formler, der skal udfyldes gennem analyser og ræsonnementer i praksis, og så viser det sig, at de — korrekt fortolket — alligevel ikke er så forskellige fra praktisk tankegang.

En anden sag er, at man i meget høj grad må håbe, at denne bog må blive læst af praktikere. Den 1. udgave af bogen har jeg ofle set i bogreolen hos ingeniører og andre, der — uden erhvervsøkonomisk uddannelse — nu engang er sat til at beskæftige sig med disse problemer i praksis. Ofte fik man dog indtrykket af, at de modtog bogens teoretiske resultater med lidt skepsis, men i den henseende får de i 2. udgave i højere grad de for praktisk anvendelse nødvendige reservationer — med mindre de opgiver, når de er nået halvvejs gennem bogen.

Gennem sin 2. udgave har Winding Pedersen placeret sin »Omkostninger og Prispolitik« som den bedste fremstilling af disse problemer på et skandinavisk sprog. Den er skrevet i Winding Pedersens klare og grundige, lidt pertentlige stil — og ikke blot er resultatet blevet en mønstergyldig lærebog, men også et værdifuldt bidrag til vor videnskabelige litteratur.