J. Tinbergen: okonometri. Oversat af Sven Dane. Ejnar Munksgaards Forlag. Kbh. 1948. 194 Sider. Kr. 15,—.

Da de ekonomiske Problemer angaar Storrelser: Priser, Maengder og Beleb, maa et erfaringsmsessigt Studium af dem bygge paa Statistik. Fra de af Statistikerne indsamlede Tal til en Forklaring, der siger noget ora, hvad man kan vente i Fremtiden og i ny Situationer, er der imidlertid et langt og besvserligt Stykke Vej. De Tal, man aflaeser af Statistikken, er paa een Gang paavirket af saa mange og skiftende Forhold, at man ikke kan vente uden videre at finde simple pkonomiske Love. Man maa begynde med ud fra Kendskab til den okonomiske Sammenhoeng i Almindelighed at opstille Formodninger (hypotetiske Teorier) om visse Arter af Forbindelser mellem de pkonomiske Storrelser, man vil undersage, og derefter ved Hjaelp af det statistiske Materiale forsoge at give disse Forbindelser en bestemt talmu?ssig Karakter. Det vil sige, vil man forsoge at finde Love, som kan udlrykkes i Tal, maa den ekonomiske Teori forst pracciseres og simplificeres (udtrykkes matematisk i bestemte Formler), og derefter maa Statistikken indsaette de bestemmende Tal (Koefficienter og Konstanter) i disse Fonnler.')

Som Tinbergen siger, man kan ikke statistisk bevise, at en Teori er rigtig. Statistikken kan derimod bruges til at modbevise. Den er lidet egnet til at bevise, at Sammenhængen kun kan være af een bestemt Beskaffenhed. Enhver økonomisk Teori, der er saa forenklet, at den kan anvendes paa mange forskellige Tilfælde og er til at overkomme, vil kun med Tilnærmelse gælde for de virkelige Tal, der jo er paavirkel af en Masse Forhold, som man ikke har taget med i Teoriens simple Lovmæssighed. Hertil kommer det übehagelige, at flere forskellige teoretiske Simplifikationer med større eller mindre Tilnærmelser kan passe paa de iagttagne Tal. Af de forskellige mulige, tilnærmelsesvis gældende Forklaringer af Tallene vil imidlertid den, som ogsaa stemmer med den økonomiske Teoris almindelige Forhaandsformodninger, have et stort Fortrin. Naar der kan tegnes forskellige pæne, sammen-

---

*) En Tankegang kan godt være matematisk, selv om den udtrykkes i Ord, blot den gennemføres konsekvent og udelukkende efter den kvantitative Logiks Regler og »ltsaa ikke forstyrres af ikke-kvantitative Egenskaber ved Ordene. Skal man f. Ex. undersøgt?, hvor stort Aarhus' Folketal er i Forhold til Københavns, er det forkert, fordi man (muligvis med Rette) mener, at en Jyde er lige saa god som to Københavnere, i Stilhed at lade dette influere paa Beregningen. Endvidere skal man huske, at Formler og lmilematiske Symboler ikke behøver at have et saa bundet og begrænset Indhold som x + y eller (a + b)*, men bl. a. kan angive Grader af Spillerum for i Enkelthederne ukendte Variationer, Rækkefølger, > el. < o. s. v. Spørgsmaalel om Anvendelse af Ord eller Symboler er et rent praktisk Spørgsmaal om Tænke- og Fremstillingsteknik.

hængende Linier, som slutter sig forholdsvis nær til en Række af Punkter i et Diagram, lader Statistikeren gerne sit Valg paavirke af Argumenter for hvilken Linieform, der efter Erfaringer fra beslægtede Omraader synes rimeligst ud fra økonomisk-teoretiske Synspunkter,

Forholdet er noget paradoksalt. Den gammeldags, økonomiske Teori (den rent »verbale« Teori), som tror, at Matematik kun kan fore til uvirkelige Fantasterier, smider Matematikken ned ad Hovedtrappen, men tillader Statistikken at bruge Matematik eller hvilke uforstaaelige Metoder, den kan finde paa, til Behandling af Tallene. Og saa kommer Statistikken op ad Kokkentrappen med den matematiske Økonomi som en uundværlig Hjælper! Før de forskellige Teorier kan proves statistisk, maa de formuleres præcist og kvantitativt. En statistisk Lov maa hænges paa et teoretisk Skelet,

Økonometrien bygger baade paa Studium af de almindelige Former for økonomisk Sammenhæng og statistisk Analyse af konkrete Talmaterialer. Da det i begge Tilfælde drejer sig om Beskaffenheden af Forbindelsen mellem Størrelser, maa man anvende den Del af Logikken, som vedrorer Forbindelsen mellem Størrelser, nemlig Matematikken. Herved fjerner man sig fra populære Traditioner inden for Nationaløkonomien. Men adskilligt taler for, at man ligesom inden for Naturvidenskaben maa gaa denne mindre magelige Vej for at naa nogenlunde sikre og ikke alt for vage Resultater. Simple Love svarende til den rationelle Mekanik er der dog som Regel ikke Udsigt til at opnaa. De betydende Faktorer er for talrige og navnlig de enkelte Menneskers Handlen og de samfundsmæssige Indretninger for komplicerede. Endvidere er Lovmæssighederne for ustabile. Dette betyder en væsentlig Begrænsning. Men Faren for letsindige Simplificationer — som den traditionelle >verbale« Økonomi med Rette er bange for -- undgaas netop ved samvittighedsfuldt økonometrisk Arbejde, hvor Paavisning af Usikkerhed, Uregelmæssighed og Spillerum for -»tilfældige Aarsager*, d. v. s. alle de Forhold, man ikke tager med i sin forelobige og altid ufuldstændige Forklaring, er en meget væsentlig Side af Arbejdet. Naar man samvittighedsfuldt fremhæver de begrænsede Muligheder for Forklaring ved Hjælp af generelle og eksakte Love, anviser man en Plads ikke alene for konkret og historisk Studium af Enkelttilfælde, men ogsaa for en alsidig og omfattende Droftelse af de Hypoteser, som ligger bag Formlerne, eller for at regne med Formler eller kvantitative Sammenhænge af en ikke fuldt ud bunden Karakter.

Tinbergens Bog er, som han selv siger i Forordet, en Rejseforer, som skal give et Indtryk af et nyt Fiigomraade. Det er ogsaa lykkedes ham at gore et stort Anlal vanskelige Problemer tilgængelige i de fleste Tilfælde ogsaa for Læsere med stærkt begrænset Kendskab til Matematik. Paa enkelte Punkler, saaledes med Hensyn til Korrelationstcorien, synes Forklaringen dog for kortfattet til at give de fleste Læsere en virkelig Forstaaelse. Det ha\de vist nok her været bedre enten med noget mindre eller noget mere. Med særlig Fornojelse læser man all om den økonomiske Bevægelseslære, et Omraade, hvor Tinbergen sammen med Ragnar Frisch har vneret Foregangsmand. 1 Betragtning af de mange og svare Emner, baade Metoder og Resultater, man kommer i Beroring med, virker Fremstillingen let og opmuntrende. Bogen indeholder en Rigdom af Eksempler; — og abstrakte Overvejelser beslægtede med Anmelderens foranstaaende fylder kun en lille Del af Bogen.

Cand. polit. Danøs Oversættelse er god og klar; og det lidt ny-nordiske
Sprog virker ingenlunde übehageligt. Forfatteren har til Biug for den danske
Oversættelse gjort en Tilføjelse om den nyeste Teori.