Det kortperiodiske driftsregnskab er for mange en ønskedrøm, hvis realisation man viger tilbage for alene ved tanken om mere end een gang årligt at skulle gennemgå alle en årsafslutnings kvaler med lageroptælling, kontoafslutning og opstilling af råbalance.

Denne artikel har til formål at vise, hvorledes man på en relativt ukompliceret måde kan opstille sit kortperiodiske driftsregnskab, idel man dels fører det rent tabellarisk uden anvendelse af det dobbelte bogholderis principper, og dels betjener sig af den såkaldte pinsorteringsteknik.

Som eksempel benyttes forretningsgangen, som den kan tænkes at forme sig for en mellemstor kartonnagefabrik med ca. 50 arbejdere. Først gennemgås den anvendte teknik, derefter de anvendte formularer i afsnittene >akkordsedlen«, »efterkalkulationen« og »driftsregnskabet«, og endelig gennemgås talmaterialets overførsel til driftsregnskabet.

Teknik.

Ved pinsortering forstår man en arbejdsmetode, hvorved man med de
allerenkleste tekniske hjælpemidler er i stand til at sortere et materiale
med meget stor hastighed.

Metoden bygger på anvendelsen af en formular, hvis kant er forsynd med huller, der ved hjælp af en dertil indrettet tang kan forandres til hak. Stikker man derefter en strikkepind gennem et af hullerne i en håndfuld kort, hvoraf nogle er klippet og andre ikke, da vil de klippede kort, såsnart bunken løftes op ved hjctlp af strikkepinden, falde ud, medens de uklippede kort bliver hængende på strikkepinden.

Tænker man sig en almindelig akkordseddel indrettet som pinsorteringsformular,
kan man ved hj>lp af sin tang klippe f. eks.

1) Sekretær, 11. A.

arbejderens nummer,
operationens nummer og
ordrens nummer

og derefter ved hjælp af strikkepinden sortere disse akkordsedler til
brug for

lønningsregnskab,
driftsregnskab og
efterkalkulation.

Ved sumbord-metoden forstår man anvendelsen af formularer med samme fortrykte oplysning placeret på samme sted på de enkelte formularer, således at man — ved at lægge formularerne tagstensforskudt med talkolonnen fri — forener kolonnearkets og losbladets fordele.

Dette vil sige, at man — ved at indsætte sin efterkalkulation som en sumbordsformular med de enkelte operationer som tekst — desuden kan anvende efterkalkulationerne, når disse tværtælles pr. operation, til brug for et kortperiodisk driftsregnskab.

Akkordsedlen.

Som grundlag for lonberegning og kalkulation oprettes en akkordseddel (figur I) pr. arbejder- og pr. ordrenummer. Denne akkordseddel gælder for en uge ad gangen, og alle akkorder (sats pr. 100 stk.) afsluttes hver uge, således at man ikke behover at tage hensyn til eventuelle

Akkordsedlen, der er indrettet som et pinsorteringskort, har rubrikker
for

arbejderens nummer,
maskin- eller pladsnummer,
ordrenummer og askenummer samt
bemærkninger og godkendelse.

Herefter folger G kolonner med hver 8 linier, hvorpå antal fremstillede
bunde og lag samt medgået tid fores, efterhånden som arbejdet
med æsken skrider frem i ugens lob.

Kolonnen med de sorte hak og tallene fra 1 til 16 anvendes til brug for kortets nojagiige stilling i et kontrolur, der stempler tiden for, hvornår arbejdet er påbegyndt, og hvornår det er afsluttet. Timekolonnen er delt i normal- og o\erarbejdslimer. Procentkolonnen bruges til angivelse af, om akkorder beregnes med eller uden fradrag af procenter henholdsvis for maskin- og håndarbejde.

Akkordsedlen klippes af værkføreren for

arbejdernummer,
ordrenummer og
maskin- eller pladsnummer,

hvorefter den ved lønningsugens slut sendes til driftskontoret til udregning.

Udregningen foretages pa den måde, at antalskolonnerne sammentælles, ganges med akkordsatsen, der står noteret nedenunder, og resultatet indføres, eftersom beløbet beregnes med eller uden procenter, i de dertil indrettede rubriker.

Normal- og overarbejdstimer sammentælles, og overtidstillæg udregnes.
Hele udregningen af akkordsedlen foretages ved hjælp af en additionsmaskine.

For den såkaldte »uproduktive tid« (timeløn) anvendes en ugeseddel

af samme udseende som akkordsedlen, men eventuelt af en anden farve,
Denne seddel klippes kun for arbejdernunimer.

Efter endt udregning sorteres akkordsedlerne i arbejdernummerorden
til brug for afregningen af lon med de enkelte arbejdere.

Maskinbelastningsstatistik.

Herefter sorteres ugesedlerne i maskin- eller pladsnummerorden til
brug for en maskinbelastningsstatistik. og d^t virkelige timeantal konfronteres
med det budgetterede.

Efterkalkulationen.

Til brug for efterkalkulationen sorteres sedlerne herefter i ordrenummeroiden,og
da sedlernt forinden var sorteret, forst i arbejderordenog

ordenogderefter i maskinorden, er materialet derfor ordnet som følger:

1. Ordrenummerorden, herunder i

2. maskinnummerorden, herunder i

3. arbejdernummerorden.

Samtidig med at akkordsedlerne sorteres i ordrenummerorden, sorteres en efterkalkulationsformular (figur II) ind sammen med disse, denne formular er af samme format som ugesedlerne og er i venstre side forsynet med pinsorteringshuller pr. ordrenummer svarende til akkordsedlernes.

Idet man anvender en additionsmaskine sammentælles

1) antal fremstillede æsker,

2) medgåede timer og

3) udbetalte lonkroner

pr. maskin- eller pladsnummer, og tallene overføres til efterkalkulationsformularen.

Antalskolonnen er en kontrolkolonne, idet det samme antal enhediT skal fremstilles ved hver maskine; timekolonnen angiver det antal timer, maskinen har været anvendt til brug for ordren, og kronckolonnen angiver den medgåede løn pr. maskin- eller pladsnummer.

Efterkalkulationen afsluttes derefter som folger:

Materialerne overføres fra ordrens materialerekvisitioner på linien
»materialer«, kronekolonnen sammentælles, og resultatet indført-s på
linien »løn«.

Maskintimer af samme timepris sammentælles pr. omkostningsgruppe på linierne I_—X; det fremkomne timetal multipliceres med den fortrykte timepris, og de fremkomne kronebeløb adderes på linien »lait I. P. O.«, hvorefter materialer, løn og I. P .0. adderes, og kostprisen fremkommer.

Man vil lægge mærke til, at denne eflerkalkulationsformular i »venstre side« fortæller om det medgåede antal maskintimer specificerel pi de enkelte maskiner i den rækkefølge, hvori de påløber i produktionsprocessen, medens »højre side« angiver timerne mere summarisk ordnel efter >dyrhedsgraden«.

Venstre side har betydning, når en lignende vare skal forkalkuk-ros
medens højre side er af betydning for det korlperiodiske driftsregnskab
og herigennem for ansættelsen af maskintimepriserne.

Når alle oplysninger er overført fra akkordsedlen til efterkalkulationsformularen, arkiveres akkordsedlen, medens efterkalkulationen opbevares til brug for det korlperiodiske driftsregnskab, som udarbejdes f. eks. 12 gange årligt for perioder bestående af hele uger.

Driftsregnskabet.

Det tabellariske driftsregnskab vises i fig. 111.
Tabellen er delt vandret i 4 hovedgrupper:

1. Pålobne omkostninger.

2. Inddækkede omkostninger.

3. Kalkulationsdifferencer.

4. Driftsresultatet.

f. Påløbne omkostninger. Udgifter til lon, materialer og indirekte
produktionsomkostninger periodeafgrænses og omvurderes i de første
kolonner, således at periodens omkostninger er at finde i 4. kolonne.

Da regnskabsperioden tænkes bestående af hele uger, blher der for
lønnens vedkommende ikke tale om nogen til- eller afgang.

De næste 10 kolonner anvendes til en fordeling af de indirekte omkostninger pa 10 omkoslningsgrupper, der hver især består af omkostningssleder med samme timepris (Gruppe V til IX er af pladshensyn udeladt i figuren).

Som kontrol sammentælles linien »lait« og kolonnen »Omkostningsarter«,
der skal give samme resultat.

2. Inddækkede omkostninger. Fra akkordsedler for igangværende og afsluttede arbejder overfores periodens inddækkede omkostninger. Om den her anvendte fremgangsmåde henvises til afsnittet »talmaterialets overførsel«.

3. Kalkulationsdifferencer. Forskellen mellem pålobne og inddækkede omkostninger giver kalkulationsdifferencerne. For lon og materialers vedkommende or der ikke lale om egentlige kalkulationsdifferencer, men snarere om en kontrolforanstaltning.

Lon. Pillobm lon fås fra lnnningslisten og inddækket lon fra akkordsi ellerne. Den lille difference på -H- 120 kan skyldes, at dyrtidstillægget er udregnet mere summarisk på akkordsedlerne end pa lonningsafregningen, medens en unormalt stor difference pa dette punkt kunne betyde, at man uretmæssigt havde manipuleret med akkordsedlerne.

Materialer. Forbrugte materialer foros efter 1 agerfor\ alterens kartotek og dt₁ inddækkede materialer eftor matcrialerekvisitionen, som værkfoieren atteslerer. En difference her Ail derfor kunne henfores til en fejl begået af lagerforvalteren,

Med hensyn til indirekte produktionsomkostninger er der tale om
egentlige kalkulalionsdifferencer, der kan henforos til forskelle mellem

1) budgetterede maskintimer og

2) maskinslatistikkens tal.

samt rndviderc til forskelle mellom

1) budgetterede omkostninger og

2) pålobne omkostninger.

Det vil sige, at man bliver adviseret om, at en korrektion er nødvendig
af tælleren og nævneren i brøken

budgetterede omkostninger
budgetterede maskintimer

således at man hele tiden søger ben imod de maskintimepriser, som
giver de mindste kalkulationsdifferencer.

4. Driftsresultatet. Det kortperiodiske driftsresultat opgøres i tabellens
sidste del, idet man fra bruttofortjenesten trækker handelsomkostninger
og kalkulationsdifferencer, dersom disse ikke skal lægges til.

Driftsregnskabet samler i sine rubrikker tallene fra akkord- og timesedler, materialerekvisitioner og visse af finansbogholderiets konti. Vi så foran, hvorledes man når frem til disse tal, når arbejdet tilrettelægges over pinsortering og sumbord.

Talmaterialets overførsel til driftsregnskabet.

Ved en regnskabsperiodes slutning sammentælles materialer, lon og
»I. P. O. pr. omkostningsgruppe« for hele beholdningen af efterkalkulationer.

Dette gøres ved hjælp af et sumbord, hvorpå man oplægger de afsluttede kalkulationer tagstensforskudt, således at den yderste hujre kolonne er synlig — til det formal er efterkalkulationerne i overste kant forsynet med huller —. hvorefter linierne adderes vandret pa en totalslip. De uafsluttede kalkulationers maskintimer overfores under eet til den hojre side af en blank eflerkalkulalionsformular, der således er totalslip for uafsluttede kalkulationer.

Totalslippene for afsluttede + uafsluttede kalkulationer h- sidste
regnskabsperiodes totalslip for uafsluttede kalkulationer viser derefter
de i pcriodi'n indda^kkede omkostninger.

Pa de uafsluttede cfterkalkulalionsformularer indstreges for tydelighedens skyld grænsen mellom de forskellige regnskabsperioder med en rod blyant, do Ito or af betydning for de ganske enkelte tilfælde, hvor en ordre i dot her nævntv e\empel befinder sig under fabrikation i mere end to regnskabsperioder.

Fra lotalslippen for afsluttede kalkulationer overfores tallene til tabellens hovdgrupper I— X (figur 111) saml til rubrikorne lon og materialer. Hertil adderes totalslippens tal for periodens uafsluttede kalkulationer (ultimo) -:■ don lidligere periodes lotalslip for uafsluttede kalkulationer (primo_l. Tallene for disse to grupper af inddækkede omkostninger subtraheres de palobne omkostninger, hvorefter «?n kalkulationsdiiforenco l'i omkommer