E. K. Henriksen og Viggo H. Villadsen: Rationalisering og Arbejdsstudier. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. Kbh. 1948. 120 sider. Kr. 6.50.

Bogen er fremkommet pa grundlag af en forelsesningsrsekke for Folkeuniversitetsforeningen i Kebenhavn i 1946, og de to forfattere har delt arbejdet saledes, at professor, civilingenior E. K. Henriksen har skrevet de forste ca. % raed titlen: Rationalisering og Arbejdsstudier, og direkter, cand. polit. Viggo H. Villadsen den sidste % med titlen: Rationalisering og Samfund.

I indledningen til den tekniske del omtales kort rationaliseringsbegrebets indhold. På side 8 står der bl. a., at »vi har altså stort set begrænset rationaliseringen til at gælde den menneskelige arbejdsindsats i al almindelighed«. Dette må forstås i videste forstand, idet man jo udmærket kan tænke sig en rationalisering sat ind overfor maskiner, hvor den menneskelige arbejdskraft overhovedet kun spiller en rolle i form af tilsyn, transport mellem maskiner osv., f. eks. hvor det drejer sig om en harmonisering af en række mere eller mindre automatiske maskiner.

Rationaliseringen begynder med det færdige produkt med henblik på det rette materiale, den rigtige konstruktion, form osv., set udfra et produktionsmæssigt, skønhedsmæssigt og funktionsmæssigt synspunkt. Et meget vigtigt punkt, som kunne være fremhævet her, er betydningen af en standardisering af egne og fremmede dele, der indgår i de forskellige typer af virksomhedens produkter. Der vil herigennem kunne opnås store besparelser i lageromkostninger, værktøjsomkostninger, produktionsomkostninger (større serier) osv. Det samme gælder en indskrænkning af antal typer eller modeller (sko, konfektion etc.).

I det følgende afsnit omtales ganske udmærket planlægningens betydning. Man savner måske her en vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige former for planlægningstavler (Gantt-kort, løse kartonstrimler på væglister osv.). En væsentlig ulempe ved Gantt-kort er jo bl. a., at det kan være besværligt at foretage rettelser i det engang skrevne. Her kan vægtavler med kartonstrimler eller snore som på den amerikanske Produc-troll i følge deres konstruktion være langt mere flexible.

I næste afsnit omtales de forskellige former for arbejdsstudier: metodestudier, spildtidsstudier (et i arbejderøren grimt udtryk, jvnf. det norske tabtidsstudier), akkordstudier osv., herunder også hvorledes stopuret er indrettet og anvendes, og hvorledes studieresultaterne må vurderes og beregnes. Afsnittet giver for den, der ikke kender spor til dette emne, et godt indtryk af dette vigtige område indenfor rationaliseringen, men det er for elementært til, at den praktiserende rationaliseringsmand kan hente nogen impuls her.

Et punkt, som efter anmelderens mening ikke er tilstrækkelig fremhævet, men som har stor psykologisk betydning for arbejderen, er tillægget for personlige fornødenheder (toilet, vask etc.), normalt en 20_—35 minutter pr. dag, afhængig af arbejdets art.

I bogens sidste del omtales rationaliseringen udfra et mere samfundsmæssigtsynspunkt. I første afsnit gøres rede for, hvorledes de normalt faste priser for produktionsmidlerne nødvendigvis fører med sig, at rationaliseringengår ud på at udnytte disse så effektivt som muligt gennem fjernelse

af unødvendige spildtider, trættende eller overflødige bevægelser, bedre
værktøjer, nedbringelse af den investerede kapital (lagre etc.), bedre belysning,lokaler,
arbejdspladser osv.

Derefter gennemgås de videnskaber, som rationaliseringen betjener sig af, psykoteknik, arbejdsfysiologi og -psykologi. Selvom denne omtale kun er meget kortfattet, giver den alligevel gennem sine mange og enkle eksempler et udmærket indtryk af den betydning, der både set fra arbejdsgiverens og arbejderens — og ikke mindst samfundets — side må tillægges denne del af rationaliseringen.

I det følgende afsnit behandler forfatteren rationaliseringens samfundsøkonomiske virkninger. Vi er alle, bl. a. som konsumenter, interesserede i, at rationaliseringen gennemføres samfundsmæssigt forsvarligt og ikke blot for at give den enkelte private driftsherre et merudbytte. I den almindelige diskussion spiller netop også fordelingen af rationaliseringsgevinsten tilligemed beskæftigelsesmulighederne en afgørende rolle for arbejderens indstilling til rationaliseringen, og derfor er dette afsnit ikke det mindst vigtige.

Bogen afsluttes med en omtale af personalebedømmelsen og de herhjemme
ikke almindeligt kendte, men derfor ikke mindre betydningsfulde begreber:
job analysis, job evaluation og merit rating.

Sammenfattende kan man sige, at bogen må vurderes udfra det, den er tænkt som, nemlig en grundbog og et forsøg på at udbrede kendskabet til rationaliseringens mål og midler, fjerne arbejderens mistillid og frygt og bortrydde den traditionelle personificering af rationaliseringen som »manden med den hvide kittel og stopuret«. Udfra dette formål kan bogen anbefales.