Wolmer Clemmensen: Hvad skal jeg være? Ejnar Munksgaards Forlag. København 1948. 95 sider.

Adskillige erhvervsvejledningsbøger foreligger til orientering for de unge, når de står over for spørgsmålet om valg af livsstilling. I en lille, nemt læst publikation har dr. Clemmensen behandlet visse ofte upåagtede sider af denne, vel en af livets mest betydningsfulde afgørelser. Det er bogens formål at give et supplerende bidrag til erhvervsvejledningen; det nye er således den måde, forfatteren griber emnet an på.

Efter nogle indledende betragtninger gennemgår forfatteren kort de forskellige livsstillinger med henvisning til, hvor man kan søge nærmere oplysninger, og diskuterer herefter i en populær — sine steder næsten for populær — form evnernes, karakteregenskabernes og temperamentets betydning for valg af livsstilling. Bogen afsluttes med et afsnit om enkelte »store« mænds og kvinders livsbane, hvor læseren kan søge trøst i, at også de her behandlede personligheder naturligvis har haft deres kampe.

Bogen kan give de unge værdifulde impulser; men også forældre har gavn af at stifte bekendtskab med bogen, bl. a. fordi forfatteren går i rette med den autoritære indstilling, man alt for ofte møder, og belærer forældre om, at de også på dette vanskelige punkt bør være lydhøre over for de unges ønsker og meninger. Spørgsmålet er uhyre kompliceret. Det er vel principielt rigtigt, som forfatteren fremfører, at man så vidt muligt skal lade den unge vælge selv. På den anden side kan den unge i kraft af sin alder og manglende erfaring trods nok så mange forhåndsoplysninger om det pågældende erhverv umuligt overse rækkevidden af sit valg før adskillige år efter; og til den tid har den pågældende i kraft af større modenhed måske ændret opfattelse og indstilling, og ser i det hele taget sit erhverv på en anden baggrund og i et andet perspektiv, end da han (hun) i sin første ungdom traf sin beslutning. Det var ønskeligt, om samfundet i videre omfang åbnede mulighed for, at den unge kunne »prøve sig frem«, eller kunne udskyde sit valg til en mere moden alder; men som følge af de sociale forhold, arbejdsmarkedets usmidighed m. v. er denne mulighed praktisk talt udelukket. Man har »ikke tid« til at prøve sig frem.

Til slut skal nævnes, at forfatteren behandler problemerne på en forfriskende,
fordomsfri måde, og at Bo Bojesen har illustreret bogen fortræffeligt.