Ivar David-Andersen: Hvordan bar jeg rasjonalisere? J. W. Gappelens Forlag. Oslo 1947. 128 Sider.

Formaalet raed denne Bog har iflg. Forfatteren selv ikke vseret — hvad man maaske kunde forledes til at tro ud fra Titlen — at skabe en Haandbog i Organisation og Rationalisering, men kun at vsekke Interesse for Rationalisering i Norge. Det maa da ogsaa straks slaas fast, at for den, der til daglig beskseftiger sig med raadgivende Rationaliseringsvirksomhed, bringer Bogen ikke noget nyt.

Derimod kan man nok sige, at Bogen kan have en vis Mission som Interessevækkerfor Rationaliseringen, idet den behandler en lang Række Problemeraf stor Interesse. Af disse kan nævnes: Regnskabsvæsen, Planlægningskontor,Konstruktionskontor, Arbejdsstudiekontor og Organisationskontor.Endvidere af mere organisationsmæssig Art Emner som Postbog, Reklamationer, Standardbreve, Tryksager, Registrering og Arkivering samt

en mere psykologisk og nationaløkonomisk Behandling af Rationaliseringens
Betydning (Rationaliseringen o,g. Mennesket, Arbejdsløshed, Levestandard
o. s. v.).

Som man vil se, behandler Forfatteren baade teknisk og administrativ Rationalisering, og det er da ogsaa klart, at der paa 120 Sider ikke kan gives en blot nogenlunde fyldig Omtale af de foreliggende Problemer. Hertil kommer, at den Plads, der er helliget de enkelte Emner, synes noget tilfældig og uretfærdig. Et saa vigtigt Felt som Regnskabsvæsen, Kalkulation, Kalkulationskontrol og Budgettering har saaledes kun faaet tildelt 3 Sider, mens Arkivering og Registrering behandles paa ikke mindre end 22 Sider, trods det at netop Kalkulationer, Kalkulationskontrol, Driftsregnskab og Driftsanalyse saa afgjort er en af de vigtigste Ting for en Virksomhed at have i Orden, samtidig med at Kendskabet til de Muligheder, som den moderne Regnskabsteori byder paa, er ret begrænset og slet ikke saa let tilegneligt ved Selvstudium som f. Eks. Registrering og Arkivering.

Hertil kommer, at der er flere vigtige Spørgsmaal, som slet ikke er behandlet: Lønningsregnskab, Indkøbs- og Lagerkartoteker for at nævne et Par Eksempler. Erfaringsmæssigt medfører Lønningsregnskabet i mange Virksomheder et uforholdsmæssigt stort Noterings- og Afskrivningsarbejde, ligesom ogsaa Lagerkartotekerne i en lang Række Tilfælde er besværlige at arbejde med paa Grund af uhensigtsmæssig Indretning (faste Bøger f. Eks.) og giver ufuldstændige Oplysninger.

Forfatteren har flere Steder vist Udkast til Formularer, f. Eks. paa Side 81 en Værkstedsordre. Denne forekommer ikke særlig gennemtænkt, bl. a. er den ikke udformet i Standardformat, mangler Ordrenummer og Plads til Signaturer. Endvidere savnes der — dersom Formularen er tænkt haandudskrevet — Ledelinier til en Del af Teksten, mens der — saafremt Maskinudskrivning skal benyttes —■ ikke er taget Hensyn til Tabulatorens Anvendelse, ligesom Linierne i saa Fald er helt overflødige.

Paa Side 50—51 er vist et Forslag til en skematisk Ordrerutine, som ikke synes særlig overskuelig, idet man ikke faar noget umiddelbart Indtryk af de forskellige Bilags Udskrivning og Gang, om der er Tale om Afskrift eller ny Udskrivning o. s. v. Her maa vist den bl. a. af Handelshøjskolen anvendte Skemaform siges at være mere hensigtsmæssig.

Trods Bogens Mangler er det alligevel lykkedes Forfatteren at pege paa
en lang Række Forhold, som er af Betydning for Forstaaelsen af Rationaliseringens
Maal og Midler. T. W. Rasmussen.