Poul Hansen: Bogholderi og Regnskabsanalyse. G. E. C. Gads Forlag. København 1947. 159 Sider. Kr. 12,— kart.

Den foreliggende Bog har til Hovedformaal at danne Grundlag for Undervisningen ved Københavns Universitets Kursus i Bogholderi og Regnskabsteknik af juridiske og statsvidenskabelige Studerende, og det har derfor i højere Grad været Formaalet at bibringe Læseren Kendskab til Bogholderiets Hovedprincipper og i Særdeleshed Forstaaelsen af Aarsregnskabets Form og Indhold end det har været Hensigten at redegøre for detaillerede Problemer i Forbindelse med den daglige Bogføring.

Fremstillingen holder sig til det opstillede Formaal, idet den begynder med en Fremstilling af det dobbelte Bogholderis Principper og derefter af de almindeligt forekommende Konti, hvorefter der gaas over til en Beskrivelse af de forskellige Bogføringsmetoder og Aarsafslutningens Teknik. Mere omfattende end i mange andre tilsvarende Fremstillinger er Afsnittene om Aarsregnskabets Udformning og særlig om Regnskabsanalyser. Endelig slutter Fremstillingen med et stort Antal Øvelsesopgaver.

Bogen betyder et væsentligt Fremskridt overfor det opstillede Formaal i Forhold til andre Fremstillinger, og man hdr gennem hele Afhandlingen mærket, at det har været Forfatteren klart, at det for Jurister og Nationaløkonomerer af større Betydning at kunne læse et Regnskab end at føre det.

Talsmand for. Jeg tænker saaledes paa den S. 11 nævnte Definition af Statusopgørelsen som den Del af Aarsregnskabet, der viser Virksomhedens Beholdninger og Tilgodehavender samt dens Betalingsforpligtelser. En saadanDefinition kan selvfølgelig gives, men det kunde heroverfor fremhæves, at det Forfatteren kalder Statusopgørelsen ogsaa kan betragtes mere ud fra Synspunktet Periodeafgrænsning.

Har en Virksomhed en Maskine, kan man ud fra Periodeafgrænsningssynspunktet hævde, at den enkelte Periode skal betale en vis Del af Maskinens Værdi (ofte Anskaffelsen), og det Beløb, der føres over til den næste Periode, maa bestemmes mere heraf end af »Virksomhedens Beholdninger og Tilgodehavender« paa det paagældende Tidspunkt. Man kunde — synes det mig — med Rette rejse Spørgsmaalet om, hvad Maskinens Værdi som Beholdning er paa det saakaldte Statustidspunkt. Er det Værdien paa Markedet som brugt Maskine eller er det Maskinens Værdi som Led i hele Virksomhedens Drift, og hvorledes skal den i saa Fald kunne bestemmes?

Forfatteren vil overfor denne Betænkelighed antagelig hævde, at det vil føre for vidt i den meget begrænsede Undervisningstid, og denne Betragtning kan ikke uden videre afvises. Dog havde jeg gerne set, at Forfatteren i noget højere Grad havde fremhævet, at der ved Opstillingen af et Driftsregnskab fremkommer Problemer, som kan give Juristen eller Nationaløkonomen noget at tænke over, og overfor hvilke der kan anlægges forskellige Synspunkter. Hvis dette kunde fremhæves lidt mere, vilde Undervisningen i Bogholderi og Regnskabsteknik i højere Grad blive beslægtet med den Undervisning, der gives paa beslægtede Omraader.

Sammenfattende vil jeg gerne udtale, at Poul Hansens Fremstilling betyder et stort Fremskridt ved Undervisningen, og at den utvivlsomt vil blive modtaget med Glaede fra alle Sider, men at jeg gerne saa, at man ved den nseste Udgave tog lidt mere Hensyn til, at Undervisningen i Bogholderi og Regnskabsteknik er et nyttigt og vserdifuldt Led i den samlede Undervisning af Jurister og NationaLakonomer.