E. Schneider: Industrielt Regnskabsvæsen. G. E. C. Gads Forlag. København. 1945. 268 Sider. 4 Bilag.

I 1939 udgav Professor Schneider ved Aarhus Universitet Lærebogen:
»Einfiihrung in die Grundfragen des industriellen Rechnungswesens«. Denne
Bog er nu udkommet paa Dansk i en omarbejdet Udgave.

Bogen har til Formaal at redegøre for de principielle Træk i det moderne
interne Regnskabsvæsen til Brug ved den akademiske Undervisning i Driftsøkonomi.

I Bogens Midtpunkt staar nu som før den interne Resultatberegnig og Kalkulation saaledes, som den træder frem ved de to principielt forskellige Maader, hvorpaa det interne Regnskabsvæsen kan opbygges, nemlig som Ordreregnskab eller som Afdelingsregnskab. Hertil føjer sig Afsnit om Regnskabsvæsenets Organisation — Adskillelse i Finans- og Driftsbogholderi — og som noget Nyt et Afsnit indeholdende en Diskussion af Læren om de faste Omkostninger.

Bogen indledes naturligt med nogle Afsnit, der har til Formaal at karakterisere de nødvendige Grundbegreber og fastlægge Termer. Man kan i det store og hele slutte sig til Forfatterens Definitioner, selvom det — naar Hensyn tages til de terminologiske Vanskeligheder, man er vidende om, findes saavel her i Landet som andre Steder — virker lidt flot, naar Forfatteren i Forordet skriver, at naar det er saa vanskeligt at opnaa Enighed i Terminologispørgsmaalet, saa er det kun: »fordi der ikke bestaar Klarhed over Regnskabsvæsnets principielle Spørgsmaal .... Er Sagen klar, fremkommer den til dens Beskrivelse og Analyse nødvendige Terminologi ganske af sig selv«.

I et interessant Afsnit om det interne Regnskabsvæsens Opgaver har Forfatteren indarbejdet en væsentlig Del af Indholdet af den i 1944 udsendte Pjece: Arbejds- og Tidsstudiernes Betydning for en Industrivirksomheds Økonomi og Regnskabsvæsen, hvor der peges paa Tiden som den væsentlige Maalefaktor ved Analyse af Produktionsprocessen. Begejstringen for denne Erkendelse giver sig i den nye Udgave endnu kraftfgere Udtryk end i Førsteudgaven. Saaledes siges det under den senere Omtale af Kalkulationsmetoderne kategorisk, at Omkostningerne paa et Arbejdssted (Omkostningssted) primært beror paa den tidsmæssige Arbejdsindsats. »Hver Kalkulation af Forarbejdningsomkostningerne maa derfor, naar den skal være virkelighedstro, bygge paa tidsmæssige Indsats af de forskellige Forbrugsgrupper inden for et Arbejdssted.«

Selv om man kan følge Forfatteren langt i denne betydningsfulde Erkendelse, forekommer det dog Anmelderen, at Standpunktet er for kategorisk. Det er dog et Faktum, at visse Omkostninger, der paaløber et Omkostningssted, og som af Forfatteren indregnes i de kalkulerede Tidssatser (f. Eks. Hjælpematerialer) mere korrekt indregnes ved Hjælp af Mængdesatser. Karakteristisk for Forfatterens Natur er hans Begejstring for nye Landevindinger, der straks faar ham til at gaa haardt imod det hidtil bestaaende. Til Tider virker disse Korstog yderst inspirerende paa Læseren, til andre Tider lidt i Retning af Don Quijotes Kamp mod Vejrmøller. Som et Eksempel paa det sidste kan peges paa Forfatterens »Angreb« paa Begreberne direkte og indirekte Omkostninger (Side 113).

I Betragtning af den dybtgaaende, analytiske Fremstilling, Kalkulation af Forarbejdningsomkostningerne faar, virker Behandlingen af Materialeomkostningernes Kalkulation underlig tam. Uden Sværdslag gaar Forfatteren omtrent øjeblikkelig over til at beskrive de af Praksis benyttede Fremgangsmaader, der paa dette Omraade uden Tvivl kan trænge til en Revision.

Bogens Hovedafsnit omhandler ligesom i første Udgave den interne Resultatberegningog er ogsaa her et magtfuldt »Propagandaskrift« for »Afdelingsregnskabet«paa Bekostning af »Ordreregnskabet«. Det ligger uden for al Tvivl, at Afdelingsregnskabets Afregningsprincip giver Driftsledelsen overordentlig værdifulde Kontrolmidler i Hænde, men det maa siges, som

det af Anmelderen blev udtalt ved Førsteudgavens Fremkomst, at der vil og maa forekomme Virksomheder, der i Praksis staar sig ved at gennemføre det interne Regnskabsvæsen som Ordreregnskab. For imidlertid at forskaffe sig nogle af Afdelingsregnskabets übestridelige Fordele vil man i disse Tilfælde i Ordreregnskabet kunne etablere en Indkæden af forudberegnede Omkostninger, der i Sverige gaar under Navn af »standardkostnadsbokforing«(se f. Eks. Mekanforbundets Normalkontoplan med Kommentar af A. ter Vehn, Sth. 1946, Side 93 ff.) eller simpelthen ved at indkæde Forkalkulationeni

I et Afsnit om Sammenspillet mellem Forretningsbogholderi og den interne Resultatberegning (Bogholderiets Deling i Finans- og Driftsbogholderi) karakteriserer Forfatteren paany Schmalenbach som Repræsentant for den saakaldte radikale Monisme, hvad der ikke er korrekt.

Bogen afsluttes med et »oprørsk« Afsnit om de faste Omkostninger, der former sig som et Opgør med den traditionelle Opfattelse af Omkostningernes Forløb, og som finder følgende Formulering: »En Fasthed, der som en Karakteregenskab er knyttet til visse Omkostningsarter, findes ikke« (Side 254). I en Paragraf om Konklusioner udtales det, »at Læren om de faste Omkostninger ingenlunde kan betragtes som en central Bestanddel af Omkostningsteorien og Regnskabsvæsenet i det hele taget«. Herom kan man ikke forvente Enighed. Holder man fast ved, at Omkostningsbegrebet kan ses fra forskellige Synsvinkler, og at ogsaa Delingen i faste og variable har sin übetingede Berettigelse (f. Eks. i Forbindelse med Priskalkulationen), maa det imidlertid erkendes, at der set overfor Driftskontrollen er noget værdifuldt i den af Schneider refererede Betragtningsmaade.

Den nye Udgave af Schneiders Bog udmærker sig ved at være væsentlig lettere tilgængelig bl. a. ved, at den matematiske Behandling af Problemerne er kraftigt reduceret. Alligevel maa man give Forfatteren Ret i, at Studiet af Bogen kræver et haardt Arbejde. Af Anmelderen kan tilføjes: et Arbejde, der lønner sig.

Siden anden Udgaves Fremkomst har Professor Schneider forladt Aarhus Universitet. I Tilknytning til denne Anmeldelse skal der derfor lyde en Tak til Professor Schneider for det inciterende og frugtbringende Arbejde, han har udført, bl. a. inden for Regnskabsvæsenets Omraade, her i Danmark i Aarene 1935_—45 og en Beklagelse af, at dansk Driftsøkonomi har mistet en saa fremragende Teoretiker.