Økonomisk Ordbog. Udarbejdet af Aage 80-Jensen og T. S. Rørdam. Gyldendal. 1946. 139 Sider + 5 Tvlr. Kr. 5,75.

En lille fiks Ordbog, indeholdende 900 af de i den økonomiske og sociale Diskussion oftest forekommende Udtryk og Begreber, foreligger nu som den første af sin Art her i Landet. Af Bogens Forord erfarer man, at den i første Række henvender sig til Studiekredsdeltagere, Højskolekursus samt til den almindelige Avislæser og Radiolytter. De forskellige Emner søger Forfatterne at definere saa kort og klart som muligt og paapeger endvidere, at Ordbogen »kun er tænkt som en Førstehjælp«, samt at mere omfattende Forklaringer maa søges andre Steder. Der henvises i denne Anledning til en bag i Bogen placeret Litteraturliste.

Naar man tager Hensyn til den Kreds af Læsere, som Ordbogen ifølge sit Forord henvender sig til, maa den siges at være særdeles godt disponeret. Man faar Indtryk af, at Forfatterne har foretaget Ordvalget med Omhu, og blandt de mange aktuelle Udtryk man faar Indblik i, kan f. Eks. nævnes i Flæng: Eengangsskat, Professorudvalg, Krigskonjunkturskat, Pengerigelighed, Nedkuling, Blacklist, Ministeriet for særlige Anliggender, Lov om Erstatning til Besættelsestidens Ofre, Bretton-Woods, Valutapukkel, Prisklemme, U. N. R. R. A., U.N. 0., F. A. O. m. m. Dog synes den stærke Indskrænkning af Emnevalget flere Steder at være gaaet ud over, hvad man med Rimelighed kan forlange, at en Ordbog skal give Besked paa. Naar — for at tage et Eksempel — et saa teoretisk Begreb som Kvantitetsteorien med Omsætningsligningen nævnes, maa man vel ogsaa kræve Accellerationsprincippet omtalt — eventuelt under Behandlingen af Konjunkturerne.

De forskellige Definitioner er i de allerfleste Tilfælde korrekte og netop saa korte og klare, som man maa kræve i en Ordbog af denne Art. Uden at nævne Eksempler kan det dog kritiseres, at man flere Steder savner udførligere og mere nøjagtige Henvisninger til Udtryk og Begreber, der refererer sig til eller har Relation til Opslagsordet.

Som en væsentlig Indvending mod Bogen maa man anke over den lidet dækkende Titel. Som Ordbogen i den foreliggende Udgave benævnes, gaar man paa Forhaand ud fra, at Emnevalget er sammensat af den i økonomisk Teori og Politik almindelig anvendte Terminologi. Dette er imidlertid langt fra Tilfældet. Tværtimod er Økonomisk Ordbog for en stor Del opfyldt med sociale Emner, der egentlig ikke hører hjemme i denne Forbindelse. Maaske er det Forfatternes nuværende eller tidligere Tilknytning til den offentlige Forsorg, der har virket saa inspirerende, at f. Eks. Redegørelsen for den danske Børneforsorg optager hele to Spalter(!), og hvorfor overhovedet nævne Emner som f. Eks. Mødrehjælp, Fattighjælp, Sygekassevæsenet, Invalideforsorg m. m. i en økonomisk Ordbog? Som Bogen i Øjeblikket er udarbejdet, burde den snarere have været betegnet »Økonomisk- Social Ordbog«.

Den bag i Bogen anførte Litteraturliste, der skulde henvise Læseren til supplerende Litteratur om de forskellige Emner, maa betegnes som meget lidt fyldig, og faktisk uden nogen videre Betydning. Med saa kortfattet en Form, som Ordbogen foreligger i, maa man netop forlange en ret fyldig og udtømmende Henvisning til andre Kilder, der kan øses af.

Endelig gives der i et Tillæg paa fem Tavler en grafisk Oversigt over de vigtigste økonomiske Interesseorganisationer her i Landet, Socialreformen, Skattemyndighederne, Fagbevægelsen og Andelsbevægelsen. Disse letter Forstaaelsen af mange af de i Ordbogen omtalte Forhold uden dog at virke særlig originale.

Økonomisk Ordbog har sine Fejl og Mangler, men maa iøvrigt betegnes
som et prisværdigt Pionerarbejde, der maaske i en senere Udformning kan
blive mere saavel nationaløkonomisk som driftsøkonomisk præget.