Thorleif Andenæs: Revisjon og indre kontrol 1 I. Johan Grundt Tanums Forlag, Oslo. 1946. 251 Sider.

Det fremgaar af Forordet, at Bogen først var tænkt som en kort Vejledning i selve Revisionsteknikken beregnet paa Revisorassistenter og unge Revisorer. Under Udarbejdelsen er den imidlertid blevet udvidet til ogsaa at omfatte Omtale af Dele af den indre Kontrol samt en Del Bogføringsteknik. Det foreliggende Bind omfatter ikke Revisionen af Aarsregnskabet; men Forfatteren oplyser, at denne vil blive behandlet i et senere Bind sammen med forskellige særlige Revisionsarbejder. Det har saaledes ikke været Forfatterens Hensigt at bane nye Veje, men at bibringe Fagets unge Udøvere et rent praktisk betonet Kendskab til de Problemer, de møder under Udøvelsen af deres daglige Virksomhed.

At Forfatteren er en erfaren Revisor med grundigt Kendskab til de i Bogen omhandlede Forhold ligger uden for al Tvivl; men inaaske er det netop Forfatterens praktiske Indstilling, der faar ham til i for høj Grad at resignere overfor praktiske Vanskeligheder og at begrænse sine Krav til det opnaaelige i større Omfang, end det synes heldigt.

Blandt talrige Eksempler paa, at Forfatteren stiller mindre Krav til Revisionenog indskrænker dennes Omraade mere, end det herhjemme findes forsvarligt, kan nævnes, at han mener, det interne Regnskabsvæsen ligger udenfor Revisors Fagomraade (Pg. 54) og at han henfører Kontrollen med Rescontroføringen til den interne Kontrol, ligesom han synes at mene, at det er tilstrækkeligt, naar Revisor kontrollerer Afstemningen en Gang om Aaret (Pg. 163 og Pg. 183). Lagerbogføringen og Lønningsbogføringen, menerForfatteren, kan revideres stikprøvevis, saaledes som det ogsaa herhjemmealmindeligvis er Tilfældet, men han anser det ogsaa for forsvarligt helt at undlade Revision af disse Regnskabsomraader. I Særdeleshed synes

Forfatteren at stole for meget paa Gennemskrivningssystemernes Fordele med Hensyn til at eliminere visse Former for Fejl. Han skriver saaledes, at hvor Gennemskrivningssystemer anvendes, kontrollerer Revisor som Regel ikke de eventuelle automatiske Optællinger og sløjfer som oftest Konfereringentil Rescontri, og han finder det ikke nødvendigt at paase, om Posteringernepaa Hovedbogskortene er i Overensstemmelse med det, der er posteret i Journalerne. Selvom de nævnte Systemer i væsentligt Omfang forhindrer übevidste Fejl inden for disse Omraader, er Risikoen for bevidst forkerte Posteringer dog saa stor, at næppe nogen hjemlig Revisor mener at kunne undlade at foretage disse Revisionsarbejder i hvert Fald i noget Omfang.

Fra et mere teoretisk Synspunkt maa det beklages, at de benyttede Definitioner hyppigt synes uskarpe og lidet oplysende. Som Eksempel herpaa kan nævnes Definitionen af intern Kontrol (Pg. 19) der lyder saaledes: »I motsetning til revisors kontroll betegner en alt det andre kontrollarbeide, som bedriften har etableret, som indre kontroll«.

En alt for stor Del af Bogen omhandler uvæsentlige Detailler; saaledes er det karakteristisk, at Forfatteren (Pg. 74) omhyggeligt gør Rede for, hvornaar der bør bruges grøn, rød eller blaa Blyant! Betydelige Afsnit, i Særdeleshed Afsnittet om Forretningsgang og intern Kontrol, kan dog med virkeligt Udbytte læses ogsaa af danske Revisionsstuderende, som derigennem kan nyde godt af Forfatterens omfattende Erfaring.