Blandt de Hjælpemidler, som er til Raadighed ved Rationaliseringen
indenfor Bogholderiets Omraade, maa Hulkortsystemerne tillægges en
betydelig Værdi.

Det er ikke Formaalet med denne Artikel at give en udførlig Forklaring paa, hvad Hulkort²) er, men det er Artiklens Opgave at vise, hvorledes Hulkortsystemet med Held kan benyttes i Bogholderiet, dels til Lettelse af det omfattende manuelle Arbejde, der altid forekommer, og dels til Udvidelse af de Krav, som nutildags i stadig højere Grad stilles til Bogholderiet om hurtig og korrekt Afgivelse af Oplysninger af regnskabsmæssig og statistisk Art til Brug for Ledelsens Dispositioner.

Udviklingen indenfor Bogføringen, især hjulpet frem af Bogføringsmaskinerne, har medført, at Tekstskrivning er traadt mere og mere i Baggrunden, og Teksten er blevet afløst af Kodesystemer baade til Betegnelse af Konti og Posteringsarter. Dette baner Vejen for Benyttelse af Hulkortet, som ganske vist kan indrettes til Skrivning af Tekst, men som — for at naa den bedste Udnyttelse og opnaa flest mulige Fordele især i Hurtighed og Enkelthed — forudsætter, at saa godt som alt betegnes ved Tal og Talkoder.

Det afgørende ved Hulkortets Anvendelse er derfor at faa alle de Oplysninger, der paa den ene eller anden Maade kan have Interesse, anbragtsaaledes i Hulkortet, at det senere er muligt ved Behandlingen af Hulkortene i de særlige Hulkortmaskiner at gruppere Hulkortene hensigtsmæssigtefter Behov og Behag og »tappe« dem for deres Indhold. Som Indledning til Gennemgangen af et praktisk Eksempel paa HulkortetsAnvendelse

---

1) Kontorchef, H. D.

2) Se herom f. Eks. Aage Housted: Maskinbogføring, Kbh. 1947, S. 109 ff.

kortetsAnvendelseved Debitor- og Kreditorbogføring kan det være paa sin Plads at erindre om, at der netop indenfor denne Del af Bogholderietved hver Transaktion opstaar en lang Kæde af som oftest store manuelle Arbejder, der kræver megen Tid og megen Arbejdskraft, og som derfor ikke sjældent udføres i et Omfang, der er meget mindre end egentlig ønskeligt og tilraadeligt, naar Bogholderiet skal opfylde de Fordringer,som med Rette kan stilles til det.

Paa Fig. 1 vil man i øverste Halvdel genfinde de i Almindelighed forekommende Bilag i Forbindelse med Kunder og Leverandører. Disse Bilag vil normalt blive bogført — haandført eller maskinført — i Journaler efter Art og paa Konto i Rescontri, og derefter underkastet en Række specielle Behandlinger, hvoraf blot skal nævnes Tilskrivning eller Fraskrivning i Lagerregnskab, Opstilling af Provisionsregnskaber og eventuelle Bonusberegninger, Udfærdigelse af forskellige Statistikker, som Kundestatistik, Varestatistik, Sælgerstatistik etc. og ikke mindst nu om Dage Special-Statistikker og Opgørelser til Brug for Myndighederne. At fremhæve hvor omfattende disse Arbejder er, og hvad de kræver af Tid, er næppe nødvendigt, og det er rimeligt i en Tid, hvor der især er Knaphed paa Personale og hvor Kravene om regelmæssige Oplysninger fra Bogholderiet er stadig stigende, at Lederne af en Regnskabsafdeling spejder efter Midler og Veje, der kan betyde en arbejdsmæssig Lettelse samtidig med, at man ikke afstaar fra at opfylde saa mange Krav som overhovedet muligt og saa hurtigt som muligt.

Hulkort, Hulning og Kontrolhulning.

Hulkortet, der danner den centrale Del af Systemet, inddeles efter
Virksomhedens individuelle Behov, men generelt kan. denne Inddeling
omfatte

1) Kode for Bilagsart (Kundefaktura, Leverandorfaktura,
Ind- og Udbetalingsbilag etc.)

2) Bilagsnummer

3) Kontonummer for Kunde eller Leverandorer

4) Sselgerkode

5) Datoangivelse (Dag, Maaned, Aar)

6) Varemaengde

7) Varenummer ellei- Varenavn

8) Provisionskode

9) Varekonlonummer

10) Pris

11) Beløb

o. m. a.

Da der ofte saavel paa Kunde- som paa Leverandørfakturaer kan findes flere Vareposter, som man ønsker regnskabsmæssigt og statistisk adskilt, og derfor huller et Kort for hver Post, kan det være praktisk at indrette Hulkortet med to Beløbsrubrikker. Denne ekstra Beløbs-

rubrik — Totalrubrikken — anvendes kun paa det Kort, man huller, f. Eks. for den sidste Post paa Bilaget, til Bilagets Totalsum. Ved denne Fremgangsmaade faar man dels en mekanisk Sammentællingskontrol paa Bilagets enkelte Beløb, og dels bliver man i Stand til f. Eks. at udskrive Kontoudtog kun med Angivelse af Fakturaens totale Beløb ved at frasortere alle Kort, der ikke har nogen Sum i Totalbeløbsrubrikken, hvorved der baade spares Arbejde og Papir, og Konto-Udtoget faar et Udseende som almindelig kendt, medens man ved at benytte alle Kort kan faa skrevet en fuldstændig specificeret Maanedsregning.

Dette Eksempel giver en Illustration paa de mange Anvendelsesmuligheder,
der er knyttet alene til Hulkortets Inddeling.

I Fig. 2 er angivet et Hulkort optegnet med foranstaaende tænkte
Inddeling af Kolonnerne.

Fig. 3 viser en Fakturakopi, hvor der nøje er taget Hensyn til, at alle Oplysninger, der skal indhulles i Kortet, kommer i naturlig Rækkefølge, idet deter af stor Betydning for Hurtigheden og Sikkerheden ved Hulningen, at den, der betjener Hullemaskinen, ikke skal lede efter Oplysningerne og finde dem snart her, snart der paa Bilaget.

Dette Forhold raader man imidlertid kun selv over, naar det gælder Virksomhedens egne Bilag, medens man f. Eks. paa Leverandør-Fakturaenvil finde Oplysningerne i spredt Orden. Tag blot nogle faa Leverandørfakturaerog se, hvor forskellig Dateringen er anbragt! Denne

Vanskelighed kommer man dog ud over ved paa Fakturaen at anbringe et Stempel, der angiver den »hulle-rette« Rækkefølge, og som udfyldes af den, der efterregner eller konterer Fakturaen, saa den, der huller, kun behøver at følge Stemplets Oplysninger. Et Eksempel herpaa er vist i Fig. 4.

Betjeningen af en Hullemaskine er lige saa simpel som af en Addilionsmaskine, og med lidt Øvelse i Blindskrift kan et stort Kortantal hulles pr. Time, naturligvis afhængigt af, hvormange Oplysninger Kortet skal indeholde. Praktisk Erfaring viser dog, at man selv med et omfangsrigt Kort huller hurtigere, end Posten kan bogføres paa sædvanlig

Til Hullearbejdet behøves ikke særlig kvalificeret Arbejdskraft; ofte
kan Kontorets Yngste med Held benyttes, medens Kontrolhulningen

maa udføres af en mere betroet og sikker Arbejdskraft, saa man har
Vished for, at Hulkortmaterialet er rigtigt.

Arbejdsgangen.

Efter Grundmaterialet (jfr. øverste Halvdel af Fig. 1) er Hulkortene inddelt i Bilagsarter, der er tilkendegivet ved en Kode i Hulkortet. Ved Hjælp af denne Kode kan alle Hulkort af samme Art sorteres sammen og afstemmes med Grundmaterialet, over hvilket man tager en almindelig Optællingsstrimmel. Denne Afstemning foretages, forinden Hulkortene underkastes den maskinelle Behandling, til Sikring af beløbsmæssig Overensstemmelse mellem Grundmateriale og Kort. De enkelte Arter af Hulkort sorteres i Datoorden, og Journalerne skrives paa Tabulatoren.

Fig. 5 viser en Kassejournal; man bemærker, at der vises en Total for hver Dag, hvilket Tabulatoren giver automatisk, naar Datoen skifter, og en Grand-Total ved Afslutningen af Journalen, Disse automatiske Funktioner kan udnyttes paa mangfoldige Maader, hvad den afbildede Journal giver nogle flere Eksempler paa.

Placeringen af Beløbet i Debet og Kredit impulseres af et særligt
Hul, et saakaldt »Overhul« i Hulkortet, idet saavel Debet- som Kreditbeløbskrives

beløbskrivesi de samme Kolonner i Kortet. Om det skal være under Debitorer eller Kreditorer udvælges derimod ved en Impuls fra Kontonummeret,idet Kreditorer i dette Tilfælde er betegnet ved Begyndelses - cifret 7, som er det eneste Kendetegn i Kortet for, at det drejer sig om en Kreditor. Ved disse Impulser, som Tabulatoren modtager ved Affølingaf Hulkortet, sker Placeringen i een af de fire Rubrikker automatiskmed Opsummering i det dertil hørende Tælleværk i Tabulatoren. I Fig. 6 ses, hvorledes Kolonner, der er bestemt til Talangivelser, vekselvisogsaa kan benyttes til en kortfattet Tekst eller et Bogstavsymbol.

Salgs- og Købsjournaler udskrives ogsaa i kronologisk Orden, men kan yderligere enten deles efter Varenummer (Vareart), eller de forskellige Varearter kan rubriceres automatisk i Kolonner for et begrænset Antal Arter.

Der foretages nu en Omsortering af samtlige Købs- og Salgshulkort i Varekonto-Orden eller Varenummerorden, og i Tabulatoren skrives derefter en Købsanalyse og en Salgsanalyse, der angiver Kvantum og Beløb for samlet Køb eller samlet Salg af hver Vare for sig, og et Totalbeløb, der naturligvis skal stemme med Købs- og Salgsjournalens Grandtotal. Disse Analyser bruges fortrinsvis til Hovedbogholderiposteringer og Statistik samt Lagerregnskab og kan efter Behov gøres mere eller mindre omfattende, især med Henblik paa en fuldstændig Lagerbogføring.

Til- og Fraskrivning i Lagerkartoteker er som oftest et Problem, der kræver megen manuel Arbejdsindsats og er behæftet med stor Usikkerhed. Paa Grundlag af de ved Købet og Salget allerede udfærdigede Hulkort er det muligt mekanisk at føre Lagerkartoteket og med samme Sikkerhed som Debitor- og Kreditorregnskabet.

Udgangspunktet for et Lagerkartotek paa Hulkort er en nøjagtig Lageroptælling, hvor der for hvert Varenummer er hullet et Kort. Disse Kort indsorteres mekanisk til de paagældende Varers Transaktionskort (Maanedens Købs- og Salgskort), hvorefter alle Kort omhandlende Maanedens Begyndelsessaldo, Tilgang og Afgang for hvert Varenummer er samlet. Kortene tages nu gennem Tabulatoren, hvorved man faar en komplet Lagerliste, visende Maanedens Slutlager kvantummæssigt, og samtidig med at Tabulatoren skriver dette, vil en tilkoblet Hullemaskine automatisk hulle et Sumkort (Saldokort), der danner den nye Maaneds Lagerkartotek over Begyndelseslageret.

Denne Udnyttelse af Hulkortet vil i sig selv være en betydelig Vindingfor Lagerbogholderiet, men der mangler dog den beløbsmæssige Værdi af Lageret, fordi man maa udelukke Beløbsangivelserne i Korteneunder Behandlingen i Tabulatoren, da det drejer sig om baade Købs- og Salgsbeløb. En Sammenblanding af disse vil bevirke, at

Bruttofortjenesten reducerede den øjeblikkelige Lagerværdi, hvorved en kortperiodisk Opgørelse af Regnskabet umuliggjordes. Dette Forholdmaa saa løses manuelt, hvad man kan gøre, naar Lageret ikke omfatter for stort et Antal Varer, idet man ved Hjælp af Hulkortene dog har reduceret Tilgangs- og Afgangsposteringerne til een pr. Maaned. Det vil dog ogsaa være muligt at løse det ved en udvidet Brug af Hulkortet,naar man tager Special-Maskiner i Anvendelse, hvorved et fuldstændigtLagei'bogholderi kan føres mekanisk.

Uden at fortabe sig i Detailler kan det anføres, at man paa foran omtalte Maade tager et Sumkort for henholdsvis Købet og Salget, men udelukker Beløbet. Ved en særlig Maskines Hjælp indsættes Lagerprisen (f. Eks. en Standardpris) mekanisk i Sumkortet — saavel for Tilgang som for Afgang, og i en anden Special-Maskine multipliceres Vareværdienud,

værdienud,og samtidig hulles Beløbet ind i Sumkortet, der herved mekanisk fuldstændiggør es. De tre Sumkort 1) Maanedens Begyndelseslager2) total Tilgang 3) total Afgang, samarbejdes nu i Tabulatoren, og man faar en komplet Lagerliste, visende baade Kvantum og Værdi, samt et Sumkort svarende hertil og udgørende den nye Maaneds Begyndelseslager.

Fig. 7 viser et Eksempel paa en Salgsanalyse.

Salgskortene sorteres nu fra (ved Hjælp af Koden i Kolonnen for Bilagsart), og derefter omsorteres de for det næste Formaal, man ønsker bearbejdet — i dette Tilfælde Provisionsregnskabet. Efter Omsorteringen, der grupperer Kortene i Salgsdistrikt, subs. Repræsentantorden og indenfor disse i Provisionssatsorden, faas fra Tabulatoren de Slutsummer, som er nødvendige for den endelige Beregning af Provisionen, og — ifald det behøves — en i Enkeltheder specificeret Provisionsliste til Repræsentanten, hvem der herved aabnes Adgang til at kontrollere sin Afregning.

Naar de foranstaaende Arbejder, der kun er nævnt eksempelvis, og eventuelle andre er uddraget af Kortene, følger Behandlingen af Debitorog Kreditorkonti, idet det bemærkes, at Rækkefølgen i de forskellige Arbejders Udførelse ikke er bundet til de her nævnte, men foretages i den Orden, der giver det mindste Antal Omsorteringer.

Til Udskrivning af Debitor- og Kreditorkonti og det dertil hørende
Kontoudtog (Fig. 8 a og 8 b) behøves ikke alene Købs- og Salgskortene,
men ogsaa alle Ind- og Udbetalingskort samt eventuelle Kort for Versurer

etc. De sorteres alle sammen med Saldokortet fra forrige Maaned (indeværendeMaaneds Begyndelsessaldo) i Kontonummerorden og indenfor denne i Datoorden, saa alt vedrørende samme Person eller Firma er samlet kronologisk. Paa Tabulatoren, hvor Kortene nu tages igennem, udskrives — nemmest paa Formularer i »endeløse Baner« — de enkelte Konti med Begyndelsessaldo, samtlige Transaktioner og en Slutsaldo, der markeres ved en Stjerne, som det er kendt fra Additionsmaskinerne. Maskinen trækker automatisk denne Saldo og fører selv den nye Formularfrem, naar den »mærker«, at Kontonummeret skifter, og samtidigmed at denne Slutsaldo skrives, udfærdiger den tilkoblede Hullemaskineet Saldokort, der dels benyttes til Udskrivning af en Saldoliste, og dels tjener som Begyndelsessaldokort for den efterfølgende Maaned; denne mekaniske og automatiske Fremstilling sikrer Rigtigheden.

Konto-Udtogene kan skrives samtidig med Kontosedlerne, som Gennemslagaf disse, eller de kan fremstilles som Originaltryk ved at tage Materialet en Gang mere igennem Tabulatoren, idet det maa erindres, at Tabulatoren saavel som de øvrige Hulkortmaskiner arbejder med meget stor Hastighed. Det kan derfor være praktisk at lave Udtogene i en særlig Arbejdsgang, dels fordi det i Reglen giver et proprere Udseendeend Gennemslag, og dels fordi det ofte vil være muligt at reducere

Kortantallet eller i hvert Fald Linieantallet ved paa Udtogene kun at
angive Fakturaens Totalsum og ikke de enkelte Vareposter, der kun
behøves, naar der er Tale om Udskrivning af en Maanedsregning.

Forinden Kontoudtoget kan sendes, maa det adresseres, og dette Problem kan løses paa forskellig Maade. Det kan adresseres samtidig med Udskrivningen paa Tabulatoren, idet man for hver Kunde eller Leverandør har et eller flere Hulkort, der angiver Navn og Adresse. Disse Kort indsorteres under det forannævnte Sorteringsarbejde sammen med Saldokortet og anbringes mekanisk foran Saldokort og samtlige Transaktionskort, og efter Udskrivningen af Kontosedler og Kontoudtog frasorteres disse Adresseringskort og gemmes, til næste Maaneds Arbejde skal foregaa.

En anden Metode er ved Hjælp af et af de almindeligt kendte Adresseringsanlæg at forsyne Kontoudtoget med Navn og Adresse, idet man har et Pladekartotek opstillet i samme Nummerorden, som Kontoudtogene fremkommer i.

Paa Grundlag af Saldokortene, der blev fremstillet paa den tidligere omtalte praktiske Maade ved den til Tabulatoren koblede Hullemaskine, udskrives en Saldoliste med Angivelse af Saldi saavel for Debitorer som Kreditorer og med Totalsummen for hver af disse (Fig. 9). En Afstemning af denne Saldoliste, med Udgangspunkt i forrige Maaneds Saldoliste og med indeværende Maaneds Transaktionssummer (de enkelte Journalers Slutsummer) giver Vished for, at Arbejdet er rigtigt udført, at alle Kort har været til Stede under Arbejdets Gang, og at Debitor- og Kreditorkontiene er talmæssigt i Orden.

Afsluttende Bemærkninger.

Det er næsten overflødigt at understrege, at Aflastningen i Bogholderiets manuelle Funktioner er stor, og at det ved Hjælp af Hulkortsystemet er muligt at faa Arbejdet fra Haanden og alle Afslutninger færdige umiddelbart efter Regnskabsperiodens Udløb, ligesom der er Mulighed for at overkomme en Række Arbejder, man tidligere kun nødtvungent gik med til.

Sikkerheden ved Benyttelsen af Systemet kan heller ikke anfægtes, idet det paa mangfoldige Maader er muligt at afstemme Materialet og opbygge en Række Foranstaltninger, der kan opfylde ethvert rimeligt Krav til Bogholderiet og dets Revision. Endelig maa det ogsaa erindres, at den fuldstændige maskinelle Udførelse af alt Skrivearbejde giver Journaler, Konti, Lister og Udtog etc. et tiltalende og fremfor alt tydeligt og letlæseligt Udseende.

Systemets Anvendelse er ikke begrænset alene til de meget store Bogholderier,men

holderier,mendet vil med Held ogsaa kunne anvendes i middelstore
Bogholderier, især naar man samtidig skal løse Spørgsmaalet om en
passende Lagerkontrol og maaske et omfattende Provisionsregnskab.

Men Systemet har naturligvis ogsaa sine Mangler, og skal disse overvindes,
maa man være parat til at bryde med gamle Ideer og Traditioner.

En af de Fordringer til et ordentligt Bogholderi, man har arbejdet energisk for at faa gennemført, er den daglige å jour-Føring af de personlige Konti. Dette er lykkedes ved Hjælp af Gennemskrivningssystemet og de derpaa baserede maskinelle Bogholderier, og det maa bogstaveligt taget opgives igen ved Hulkortsystemet. Man gennemfører nok den daglige Bogførsel, d. v. s. daglig Hulning af alle Transaktionskort og Afstemning af disse, men den egentlige Journalisering og Kontoføring foretages kun een Gang om Maaneden.

Aarsagen hertil er, at Sorterings- og Tabuleringsmaskiner m. m. er særdeles kostbare, og det er kun Virksomheder, der kan udnytte disse Maskiner mange Timer daglig, der med Fordel kan anskaffe dem. For alle andre gælder det, at de maskinelle Arbejder, i Reglen med Undtagelse af Hullearbejdet, udføres af de Firmaer, som forhandler Hulkortmaskinerne, paa saakaldte Servicebureauer, og det maa derfor som oftest samles til een maanedlig Operation. Dette medfører flere alvorlige Ulemper, bl. a. kan nævnes manglende å jour Føring, Bogholderiet er »ude af Funktion«, og Materialet skal »ud af Huset«.

Det vil være rimeligt at se lidt nærmere paa disse særdeles vigtige
Ting for et Bogholderi og overveje, om de lader sig afbøde paa betryggende

Hvadenten man sjældent eller hyppigt i Maanedens Løb har Brug for at gennemgaa en Kunde- eller Leverandørkonto, maa Princippet være, at den er å jour ført. Ved Hulkortsystemet faar man imidlertid kun f. Eks. een Gang om Maaneden — dog umiddelbart efter dennes Afslutning — en fuldstændig Konto med Saldo, medens man i MaanedensLøb tilsyneladende ingen Oversigt har over de senest indtrufne Bevægelser: Nye Leverancer, Ind- og Udbetalinger etc. Dette kan der dog raades Bod paa, bl. a. paa følgende Maade: Den løbende Maaneds Fakturakopier etc. anbringes i et særskilt Kartotek i alfabetisk Orden, saasnart Hulkortet er udskrevet, medens alle Ind- og Udbetalinger noteresdaglig paa dertil indrettet Plads i den tidligere beskrevne Saldoliste,der befinder sig ved Kassen, og dér ogsaa tjener inkassomæssige Formaal. Faar man nu Brug for en Personkonto i Maanedens Løb, hvad der hænder med uensartet Hyppighed i de forskellige Firmaer, tager man Chartequet med de foregaaende Maaneders Kontosedler, og

med Saldoen for sidste Ultimo som Udgangspunkt maa man foretage en midlertidig å jour-Føring ved Hjælp af Bilagene for indeværende Maaned og Saldolisten. Denne Fremgangsmaade kræver naturligvis Disciplin og Orden i det daglige Arbejde og kan synes noget besværlig. Besværet afhænger dog af, hvor ofte man faar Brug herfor. Mange Gange er der kun Tale om Oplysning vedrørende en enkelt Leverance eller en enkelt Ind- eller Udbetaling, og dette kan med større Lethed konstateres ved Hjælp af Bilagskartotek og Saldoliste.

Det næste Punkt er, at Bogholderiet er ude af Funktion i Maanedens Løb. Hertil maa anføres, at det ikke behøver at være Tilfældet, da man kan indrette Brugen af Hulkortsystemet saaledes, at Hovedbogholderiet holdes i sædvanlig Gænge, og Problemet opstaar iøvrigt kun, naar man ikke selv har Hulkortmaskinerne, men maa benytte sig af Servicebureauerne. Denne Mangel kan i det her skitserede Eksempel, hvor det er Bogføringen vedrørende Debitorer og Kreditorer, der føres paa Hulkort, afhjælpes ved, at man i Hovedbogholderiet, der føres sædvanemæssigt, daglig posterer den samlede Omsætning paa Debitorer og Kreditorer efter de foretagne Afstemninger af Bilag og Hulkort paa Interimskonti, der igen opløses, naar det behandlede Materiale ved Maanedens Slutning foreligger. Paa denne Maade bliver man i Stand til uhindret at udfærdige en daglig Raabalance, og der er derefter skabt en fuldt normal Funktion af Bogholderiet.

Den tredie Indvending er, at Materialet, d. v. s. de i Periodens Løb udfærdigede Hulkort, skal ud af Huset, altsaa bringes til Servicebureauerne til Behandling. Der vil altid være en naturlig Ængselse ved en saadan Fremgangsmaade, idet noget af Materialet kan tænkes at bortkomme eller Oplysninger fra Materialet komme uvedkommende for Øje. Tanken kan ikke udelukkes, men Faren er næppe ret stor.

Overfor Bortkomst af Hulkort maa man stille sig som overfor alle andre Bilag. Det er et Spørgsmaal om Orden og Disciplin, og det vil kunne klares ved, at Kravet til Orden og Omhu overfor Hulkortmaterialet haandhæves strengt, og de mange Afstemningsmuligheder, som den rette Behandling indebærer, bør paa intet Tidspunkt overses, men udnyttes fuldt ud, saa man til enhver Tid har Vished for, at Materialet er til Stede.

Hvad Uvedkommendes Indblik i Materialet angaar, maa det anføres, at Hulkortet i stor Udstrækning er skrevet i Kode, saa dets Oplysninger er kun tilgængeligt for de indviede. Dernæst maa det ikke lades ude af Betragtning, at Servicebureauets Eksistens er afhængig af, at dets Personaleviser Paapasselighed og Diskretion ved Behandlingen af Materialet,og Arbejdet levner dem næppe Tid til at forsøge en nærmere

Udforskning. Disse Servicebureauer er da ogsaa allerede anerkendt som værdige til at blive betroet Behandlingen af Hulkortene, og der vil næppe være Grund til at stille sig anderledes overfor dem end overfor f. Eks. Revisorer, der kan faa sendt Materiale til deres Kontorer og lade det behandle der.

Som Afslutning skal det naevnes, at Hulkortene foruden det her skitserede Tilfselde vil egne sig til mangfoldige Specialarbejder indenfor Regnskabsvsesenet, saaledes f. Eks. ved store Lenningsregnskaber, Materialeregnskaber, Kalkulationer, Renteberegninger m. v. En Betingelse vil det overalt vsere, at de nodvendige Koder er fornuftigt udarbejdet og Kort og Bilag rigtigt opstillet. Tekst maa helt eller saa godt som helt afskaffes — og kan ogsaa udmserket undvasres — men Rygraden i Systemet bliver derfor korrekt Kodificering. Dette gselder ikke mindst Kontonumre og lignende faste Koder, som Bilagene forsynes med; til Sikring heraf vil man ofte med Held kunne kombinere Hulkortsystemet med et Adresseringspladesystem, der anvendes ved Udskrivning af alle Bilag, saavel externe som interne, thi ufravigelig Orden, Omhu og Akkuratesse er det Fundament, hvorpaa et Hulkortsystem maa bygges op.