SCHWEIZISKE EKSPORTPROBLEMER. Ph. Schmid-Ruedin: Exportaufrüstung, 60 Sider. Carl Schauwecker: Entwicklungstendenzen der internationalen Handelsbeziehungen in der Nachkriegszeit, 34 Sider. Begge: Verlag des Schweizerischen Kaufmännischen Vereins, Zurich 1943.

Som Bidrag til Diskussionen om Efterkrigstidens Eksportorganisation foreligger en Række schweiziske Smaapublikationer, blandt hvilke der særlig skal henvises til to Pjecer, der begge udmærker sig ved den frimodige Maade, hvorpaa de drøfter Vanskelighederne.

Schmid-Ruedins lille Bog er særlig bemærkelsesværdig ved sin Kritik af de eksportfremmende Foranstaltninger i Schweiz. Man kan ikke sige, at det har skortet paa Initiativ inden for dette Omraade: Man har i Schweiz en Eksportforening (Schweizerische Zentrale fiir Handelsforderung) med 17 udenlandske Handelsagenturer og et Budget paa flere Mill. Frcs, man har Eksportstipendiater (Handelsstipendien) og Uddannelsesstipendiater (Bundesstipendien), Udlandshandelskamre, Konsuler og Handelsbeiråte (raadgivende Sagkyndige ved Konsulaterne), Udstillinger, en 3—43_—4 videnskabelige Institutioner, foruden Ministerierne og de diplomatiske Repræsentationer. Men Zentrale fiir Handelsforderung er et Uhyre med to Hoveder (i Ziirich og Lausanne), der delvis desavuerer hinanden og til Gengæld ignoreres af Ministeriets Handelsafdeling; de (indirekte) statsligt lønnede Handelsagenter konkurrerer med private Firmaers Repræsentanter; Handelskamrenes Ledelse arbejder mere af »Knaphulskløe« end i konkrete Forretningers Interesse, medens de honorære Konsuler ofte er Konkurrenter til Schweizereksportørerne o. s. v. — Omtrent al den Kritik, man kan rejse mod Erhvervsorganisationers og Myndigheders Bestræbelser for at fremme Eksporten, findes samlet hos Schmid-Ruedin, og saa er han alligevel ikke negativt indstillet over for Problemet. Han mener tværtimod, at der gøres for lidt for Eksporten (dog især i Forhold til de Penge, som Foranstaltningerne koster) og foreslaar en Reorganisering i et altomfattende »Aussenhandelsinstitut«. Dog tilføjer han, at han ved, at det i Schweiz »med Anskuelsernes Mangfoldighed ikke bliver let at faa gennemført ensartede og storstilede Forholdsregler.«

Schauivecker er af en anden Type. Vel kritiserer han ogsaa den kommercielle Udenrigstjeneste, men det ligger ham mere paa Hjerte at mane til Sammenhold inden for alle Kredse under de uhyre Vanskeligheder, han ser vokse frem af Krigens Aske. Han yder de ministerielle Embedsmænd al Honnør for den Dygtighed, hvormed de har gennemført Krigens vanskelige Handelsoverenskomster, og mener, at Fremtiden stadig vil kalde paa disses store Erfaringer, Vidtsyn, Finfølelse og Kombinationsevne. Men paa den anden Side, Staten kan kun skaffe de generelle Vanskeligheder af Vejen, det private Initiativ er den vigtigste Kraftkilde for Udenrigshandelen. Det hedder: Schweiz er ikke blevet velhavende gennem en særlig dygtig gennemført økonomisk Regulering, men gennem den enkeltes Dygtighed, Sparsommelighed og personlige Initiativ. — Vanskelighederne bestaar — især for et lille Land — i at undgaa Splittelse og i at indordne den enkeltes Interesser i Helheden. En alsidig Uddannelse af de Erhvervsfolk, som skal indtage fremtrædende Pladser, anvises som en af de bedste Veje til Fremme af Helhedsfølelsen. Pjecen er saaledes mere en Appel end en Analyse, men den er ligesom Schmid-Ruedins Bog over for Tidens Problemer gennemsyret af den nøgterne Soberhed og »Redlichkeit der Gesinnung«, som giver en lille Stats Synspunkter deres egen Storhed. E. Lynge.