J. O. Krag og P. Gersmann: Krigsøkonomi og Efterkrigsproblemer. Det danske Forlag, Kbhvn. 1944. 234 Sider.

To Økonomer i Administrationen har paataget sig at give en foreløbig
Oversigt over de nordiske Landes Økonomi i Krigsaarene og et Udblik

over nogle af Efterkrigstidens Problemer. Med den inside connection, som Forfatterne har til den danske Kriseadministration, maa man særlig stille Forventninger til Skildringen af Danmark under Krigen. Bogen skuffer heller ikke paa dette Punkt. Trods embedsmæssig Tavshedspligt og naturlig Forsigtighed opstaar der gennem Bogens Kapitler en indre Forbindelse mellem de lapidariske Oplysninger, som siver ud gennem den statistiske Mørklægning. Da Forfatterne behandler de tilgængelige Tal med Sagkundskabog kritisk Sans, tror man i Reglen gerne paa deres Forklaringer, ogsaa hvor det gælder Sammenhæng, som for Øjeblikket ikke kan bevises. Oversigterne over Forskydningerne i den sociale Struktur, Ændringer i Prisniveau, Indtægtsforhold og Forsyningssituationen er gode at faa Forstandaf. Undertiden maa man dog have Lov til at nære visse Tvivl. Naar Forfatterne saaledes mener, at den danske Industri vil have mistet i Konkurrencedygtighedisær paa Grund af Udlandets store Reorganisering og krigstekniske Landvindinger, glemmer de paa Plussiden at anføre, for det første at danske Teknikere under Krigen har høstet mange Erfaringer, som senere vil komme dem til Gode, for det andet at Virksomhederne har foretaget store Afskrivninger paa deres Anlæg, og for det tredje at Uddannelsenaf Ungdommen her i Danmark har kunnet fortsætte næsten uforstyrretaf Krigen. De egentlige Vanskeligheder for den danske Industri synes først at komme paa det Stadium, da Udlandet har genopbygget eller omstillet sin Industri til Fredsproduktion; men indtil da har vi store Chancer for at kunne faa gennemført de nødvendige Moderniseringer. Overhovedet synes Forfatterne at have lidt for stor Beundring for de mægtige Produktionsresultater, som kan opnaas under en Krig. Krigsproduktionener økonomisk set ganske primitiv: de Behov, som skal tilfredsstilles,gælder Opretholdelsen af det nøgne Liv. I et industrielt Fredstidssamfunder Problemerne uendelig meget mere komplicerede. (I et andet Afsnit (S. 211) gaar Forfatterne dog til den anden Yderlighed og kalder Militæret helt uproduktivt. Men økonomiske og etiske Værdier har ikke noget med hinanden at gøre. Hvor der er Efterspørgsel, er det ogsaa produktivt at tilfredsstille den.)

Angaaende Efterkrigsproblemerne kan siges meget pro et contra. Forfatterneer yderst tilbageholdende i deres Profetier. Og hertil er intet at indvende. De holder sig i de fleste Tilfælde til at referere andres Udtalelserog har et vaagent Øje for, at mange Planer er, hvad man kunde kalde politiske Prøveballoner eller Beskæftigelsesterapi for den offentlige Mening. Man synes at spore, at Forfatterne med stor Flid dæmper deres Udtalelser ned for at lade dem fremtræde saa neutralt som muligt. Af og til stikker dog Hestehoven frem. Det gælder f. Eks., naar Talen er om det private Initiativs mulige Omfang; Tendensen er her pessimistisk, og statsligtInitiativ maa forberedes. Faktisk er det jo saaledes, at de fleste Menneskeraf Naturen er optimistiske, og hvis Staten blot vil være i Stand til at lægge Retningslinierne for den almindelige økonomiske Politik i faste Rammer,vil man sikkert ikke mangle Initiativet. Pessimismen hos Erhvervslivets Folk kommer først og fremmest af Usikkerheden med Hensyn til den Statspolitik,som vil blive ført efter Krigen. Forfatterne vilde have gjort en god Gerning ved at nedstemme de store Forhaabninger, som man i visse Kredse nærer til Staten som den deus ex machina, der kan ordne alt. Naar Erhvervsorganisationernegiver Afkald paa at kræve statslige Garantier i

Overgangsperioden, synes det at være Udtryk for en sund og livskraftig Indstilling; naar Forfatterne derimod foreslaar, at Staten bl. a. skal hjælpe ved at gennemføre en langsom Afvikling af Erstatningsvareproduktionen, er dette en noget mærkelig Form for »Plan«. Ved Forudseenhed skulde man dog netop søge at undgaa eller mindske saadanne Tilpasningsvanskeligheder.— Forfatterne mener ogsaa, at Staten sandsynligvis maa komme til at hjælpe paa Initiativet ved en kraftig Kreditindsprøjtning. Denne Indsprøjtningsynes dog allerede at have fundet Sted. — Forfatterne bekender sig ikke til en almindelig Socialisering, og naar de i deres Konklusion anbefaler en Samordning af alle Krigs- og Krisetiders Kontorer, Raad og Nævn i en stor Fællesinstitution, saaledes at disse Institutioner ikke længere faar »Midlertidighedens Karakter« over sig, kan man maaske betragte dette som Udtryk for idola specus.

Sproget: Stilen er klar og letflydende, til Tider (saaledes ved Fremstillingen af Forholdene ude i Verden) endog fortrinlig, en Gang imellem dog en Smule »manuduktøragtig«, svingende mellem Flotheder (»Krigsfinansieringen starter med«, der maatte »nødvendigvis blive Ebbe i Kassen«) og Archaismer (»Lad os beskue Problemet,« »den sorte Plet paa Tredivernes ellers paa mange Punkter saa rosværdige Politik«). Er det Arbejdsdelingen inden for Kompagniskabet, der her gør sig gældende? — Henvisningerne er ikke altid tydelige: Tabellen til S. 68 staar saaledes IY2 Side længere fremme, den S. 84 »vedføjede Oversigt« maa man paa egen Haand finde paa S. 94.

Alt i alt en Bog, som med sine mange gode Tal, autoritative Citater og
overskuelige Fremstilling giver Læseren et godt Grundlag for at danne
sig et Begreb om Problemerne paa Tærskelen mellem Krig og Fred.