Sven Røgind: Samfundets økonomiske Forhold. Ejnar Munksgaard. 1943. Kr. 11,75.

Lektor i Nationaløkonomi ved den polytekniske Læreanstalt (Danmarks tekniske Højskole) Sven Røgind har samlet sine Forelæsninger i en Bog, som omfatter det meste af det traditionelle Lærebogsstof. Alligevel er Bogen ikke som andre Bøger; for det første er den mere kasuistisk end de fleste, og for det andet præsenterer den sit Stof i en anden Rækkefølge end sædvanligt. Hvad nu først Kasuistikken angaar, saa maa det indrømmes, at den ikke er uden Charme. Læseren præsenteres for et Utal af Tilfælde — lige fra Margaret Mitchell's »Borte med Blæsten«, Prisdirektoratets bleordningerog Plads paa Betalingsbalancen til hvad der skete med Grundrenten, da Linje 2 blev flyttet bort fra Aaboulevarden — og alle disse Tilfælde er Eksempler paa et eller andet økonomisk Fænomen, som Røgind vil belære sine Læsere om. En særlig Forkærlighed nærer han aabenbart for Bryggerier, der ustandselig maa holde for som Eksempel paa noget. Hvad dernæst Rækkefølgen angaar, saa begynder Røgind med et Afsnit om Befolkning — som det sig hør og bør. Dernæst følger som en Gestus til de Polyteknikere, Bogen er skrevet for, et Afsnit om Teknik.

Først derpaa tages der fat paa det egentlige økonomiske Stof. Afsnittet om international Handel er anbragt foran Afsnittene om Prisdannelsen paa Færdigvarer og Produktionsfaktorer, hvilket maaske er mindre naturligt. Strengt taget er Læren om den internationale Prisdannelse vel kun en Specialanvendelse af den almindelige Lære om Prisdannelse. Hvis denne Sandhed havde været mere udbredt, vilde Jordbunden for Vrangforestillingerhos jævne Folk have været meget daarligere end den er. Og NationaløkonomiensOpgave er vel nærmest den at immunisere Folk mod Vrangforestillinger.Røgind vilde sikkert kunne skrive under herpaa, selv om han synes at tildele Nationaløkonomien som Videnskab en endnu slørre Opgave: »Den økonomiske Videnskabs Opgave er at anvise Veje til at fremskaffe den dertil (til Behovene, H. B.) svarende Sum af Varer og Tjenesteydelser paa den mest rationelle Maade«.¹) Jeg mener ikke, man kan sige saadan. Der maa være Forskel paa, om en Nationaløkonom siger: »Dette er Aarsag og dette Virkning, og hvis I gør saadan og saadan, saa vil det faa de og de Følger«. Eller om han siger: »Saadan og saadan skal I gøre«. Det første Udsagn er af rent videnskabelig Natur, og det er alene Nationaløkonomens Opgave at komme med den Slags Udsagn. Det sidste er normativt, og hvis en Nationaløkonomfremkommer med et saadant, gør han sig skyldig i Kompetenceoverskridelse.— Tilbage til Røginds Disposition: Sluttelig findes et Afsnit om Statsmagt og Borger og et om Fødselshyppighed, der knytter Forbindelsentil Begyndelsesafsnittet om Befolkningen.

De centrale Afsnit om Prisdannelsen er Afsnit V og VI. I det første behandles Bestemmelsesgrundene for baade de absolutte og de relative Priser. Man kan lægge Mærke til, at de behandles i eet og samme af Bogens otte Afsnit. Keynes sagde i sin berømte Bog om »Employment, Interest and Money«, 1936:²)

»The division of Economics between the Theory of Value and
Distribution on the one hand and the Theory of Money on the other
hand is, I think, a false division.«

I den Omstændighed, at Røgind behandler de absolutte og de relative Priser i eet og samme Hovedafsnit, kan man føle sig fristet til at se en Indrømmelse til det Keynes'ske Standpunkt. En nærmere Undersøgelse af Røginds Fremstilling vil imidlertid vise, at det kun er rent rumligt, at absolutte og relative Priser behandles sammen. Materielt behandles de skarpt adskilt. De absolutte Prisers Højde forklares kvantitetsteoretisk, de relative Prisers forklares ved Hjælp af Produktionsomkostningerne og Grænsenytten. Den eneste Forskel overfor ældre Fremstillinger, man kan faa Øje paa, er Rækkefølgen. Røgind behandler først de absolutte, dernæst de relative Priser. Netop fordi de to Behandlinger intet harmed hinanden at gøre, er en saadan Rækkefølge fuldt tilladelig.

Behandlingen af de relative Priser lider af den alvorlige Mangel, at der
intetsteds gøres Rede for Markedsformens Betydning. Der opereres med et
uklart Konkurrencebegreb. Nogen Sondring mellem fuldkommen og ufuldkommenKonkurrence

---

1) S. 183.

2) S. 293.

kommenKonkurrenceer ikke forsøgt. Der siges saaledes¹), at »den skarpe Konkurrence ikke altid er saa fordelagtig for Forbrugerne«, og det begrundes med Henvisning til »Handelsomkostninger, som kan voxe til meningsløse Højder, hvor det gælder om at indføre nye Mærker af en vis Vare paa et overfyldt Marked (Reklame, Agenter, Repræsentation m. v.).« Hermed er aabenbart tænkt paa den ufuldkomne Konkurrence. Under fuldkommen Konkurrence kan enhver Sælger jo afsætte saa meget, han vil, til den udefra givne Pris, og han har derfor ingen som helst Brug for Reklame, Agenter eller Repræsentation. Eet Sted i Røginds Fremstilling skulde Sondringenmellem fuldkommen og ufuldkommen Konkurrence ligger lige for. Det er paa S. 193, hvor der tales om Prisens Forhold til Produktionsomkostningen,og hvor man er kommet til Fænomenet »frie« — »bundne« Priser. Det siges, at der maa »sondres mellem Landbruget og de øvrige fødevareograastofproducerende Erhverv paa den ene Side og Haandværk og Industri paa den anden«. Til sin Overraskelse ser Læseren derpaa, at Grunden til Sondringen er, at Landbrugsvarernes Produktion afhænger af »Naturens Luner«, medens Industrivarerne har en Produktion, der er tilrettelagt for ret lang Tid fremover. Ikke engang her forekommer Sondringen mellem fuldkommen og ufuldkommen Konkurrence. Oligopolet behandles overmaade kortfattet (S. 199 ff.). Monopolet behandles ikke under de relative Priser, men er behandlet langt tidligere (S. 90 ff.). I Tilslutning til et Talexempel, ved Hjælp af hvilket man skal finde Monopolpunktet, siges, at »de variable Omkostninger falder som Følge af.... bedre Udnyttelse af Maskinkraften« (S. 96). Bedre Udnyttelse kan der vel kun være Tale om i Forbindelse med en fast Faktor.

Det anførte vil vise, at Bogen kun i ringe Grad har draget Nytte af de store Landvindinger, den økonomiske Teori har gjort i de sidste 20 Aar. Dens Fremstilling af de absolutte Priser saavelsom af Prisdannelsen under ufuldkommen Konkurrence er afgjort forældet. Teorien har vundet meget baade i Præcision og Realisme siden Kvantitetsteoriens og Hestemarked- Grænsenytte-Teoriens Dage. Den har søgt at hvæsse sit Værktøj, Definitionerne, til det yderste. Kun derigennem har den kunnet gøre sig Haab om at behandle sit Stof med Held.

Nu vil man maaske indvende, at det ikke gaar an at præsentere hele den moderne Teoris Værktøjskasse i en elementær Indledning. Denne Indvending kan i mange Tilfælde lade sig høre, men næppe i det foreliggende. Den, der underviser paa Universitetet eller paa Handelshøjskolen, maa misunde Lektor Røgind hans Auditorium. Netop Polyteknikere er fra deres Hovedfag vant til at arbejde med præcise Begreber og vant til at arbejde deduktivt. De vilde sikkert i en Haandevending kunne lære at tumle med Krydselasticiteter og Grænseindtægter og bevæge sig hjemmevant i tredimensionale Afbildninger. Og fremfor alt møder de med hele det matematiske Apparat, vi andre savner. Nogle af vore klareste produktions- og omkostningsteoretiske Begreber skylder vi en dansk Ingeniør. Da han havde opstillet dem, udtalte

---

1) S. 82.

2) Ivar Jantzen: Voxende Udbytte i Industrien, Nat.øk. Tidsskr. 1924, Side 62.

»Naturvidenskaben og specielt Ingeniørvidenskaben har paa saa mange Maader vist os, hvorledes en Sag, der blot kan gøres til Genstand for Maal og Vægt, altid kan føres ind i et rationelt Spor. De økonomiske Foreteelser, som vi her har haft til Behandling, har en dyb Betydning for hele Samfundets Organisation og Trivsel. Der synes at være en Mangel paa Harmoni i det, at disse Spørgsmaal ikke bliver behandlede paa tilsvarende rationel Maade, som andre sideordnede og undertiden underordnede videnskabelige og tekniske Spørgsmaal.«

Naar det ovenfor blev sagt, at Røginds Bog for de teoretiske Afsnits Vedkommende er forældet, ligger det ikke deri, at Bogen ingenting bringer os. Den, der jævnsides med Røginds Bog læser et andet nyere elementært Værk som f. Ex. Me. Isaac & Smith: Den ekonomiska teorins grunder eller Winding Pedersens Samfundsøkonomiens Grundtræk, vil kunne faa megen Glæde af den livfulde, kasuistiske Fremstilling. Han vil ustandselig blive mindet om Dagliglivets mange økonomiske Problemer, store og smaa, og kan prøve den nyere Teori, han har læst hos andre, paa Røginds Exempler.