Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 9 (1945)

P. P. Sveistrup: Trafikmidlernes Driftsøkonomi. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. København 1945. 268 Sider. Kr. 12,75.

Børge Barfod

Side 236

Københavns Universitets Lærer i Driftsøkonomi, Kontorchef P. P. Sveistrup har med denne Bog tilføjet det fjerde Led i sin Række af driftsøkomiske Lærebøger og med dette sidste Værk tillige givet en Afløser for den af L. V. Birck i 1931 udgivne Trafikøkonomi, der paa flere Punkter allerede nu maa anses for delvis forældet.

Den foreliggende Bog indeholder i det væsentlige en Fremstilling af Søfartens, Jernbanernes, Bilernes, Vejenes og Postvæsenets Historie og Driftsøkonomi, men i Forordet bebudes et andet Bind, som foruden at supplere det foreliggende første Bind med en Gennemgang af Lufttrafik og Sporvejsvæsen vil blive udarbejdet ud fra det Synspunkt ikke at betragte de forskellige Trafikgrene som smaa isolerede Enheder, men tværtimod som dels samarbejdende, dels konkurrerende Midler til Tilfredsstillelse af et samlet Trafikbehov. Dette sidste Synspunkt, der omend i mere partiel Form blev anlagt af Forfatteren i 1936 i den i Nordisk Tidsskrift for Teknisk Økonomi sammen med Ekspeditionssekretær Tork publicerede Afhandling om Baner og Biler, maa anses for værdifuldt ikke blot fra et driftsøkonomisk, men ogsaa og vel navnlig ud fra et mere vidt samfundsøkonomisk Synspunkt, og det vil derfor være naturligt at afvente dette andet Bind for da at kunne give en samlet Vurdering.

En kritisk Bemærkning skal dog af Anmelderen fremsættes til bare et enkelt Punkt i det foreliggende Bind, pag. 134, i Afsnittet om Jernbaners Tariferingspolitik. Forfatteren er her inde paa det for Baner vigtige Prisdifferentieringsproblemog nævner som et særligt Eksempel Muligheden for at tage forskellige Priser for Vognladningsgods efter Godsets Art. Som Forfatteren —• og sikkert rigtigt — nævner, kan Efterspørgslen her opløses i enkelte uafhængige Grupper, fordi Mulighederne for at lade foretage Forsendelsermed urigtigt angivet Indhold er meget smaa. Der eksisterer derforfor hver Godsart en separat Efterspørgselskurve og dertil svarende Grænseindtægtskurve, hvilket illustreres for et Eksempel med to Varer i Bogens Fig. 4 og 5. Forf. indtegner imidlertid ogsaa paa disse to Figurer separate Grænseomkostningskurver og løser derved Tariferingsproblemel

Side 237

separat for hver Art Vognladningsgods for sig. Men dette er dog næppe den helt korrekte Løsning af dette Spørgsmaal, thi der maa være en Sammenhængmellem Banens Omkostninger ved Forsendelse af forskellige Godsarter. Der kan derfor ikke eksistere en separat Omkostningskurve for hver Forsendelsesart. Tilfældets principielt rigtige Løsning maa forfølge en af to forskellige Linier efter de faktiske Betingelser, der maatte raade under konkrete Omstændigheder. Den første Mulighed er den simpleste, men dog mindre enkel end den af Forf. angivne næppe holdbare Løsning og foreligger i det Tilfælde, hvor Banens Ydelse af Banevogn teknisk og omkostningsmæssigt kan betragtes som én og samme »Vare« ligegyldigt hvilket Gods, som ønskes befordret. Da vil der gælde en Grænseomkostningskurvefor denne »Vare«, som maa bringes til Skæring med en Grænseindtægtskurvedannet ved vandret Summation af de separate Grænseindtægtskurver,hvorved bestemmes det gunstigste Udbud af Banevogne. De for forskelligt Vognladningsgods —■ under Forudsætning af forskellige Priselasticiteter— forskellige gunstigste Priser bliver herefter de Priser, hvortilsvarer separate Grænseindtægter, der stemmer overens med Grænseomkostningenved det gunstigste samlede Udbud af Vogne. En anden mere indviklet Løsning bliver nødvendig, hvis Banens Ydelse af Banevogn teknisk og omkostningsmæssigt ikke kan betragtes som én og samme »Vare« uafhængigaf Arten af det befordrede Gods. I dette Tilfælde bliver Banens Omkostninger en Funktion »paa samme Tid« af Banevogne til den ene Anvendelseog Banevogne til den anden Anvendelse. I saa Tilfælde maa Prisdifferentieringsproblemetløses under Anvendelse af Teorien om forenet Produktion.