I. Tørvemose.

A. PRODUKTIONSPROCESSEN

Metoderne til Fremstilling af Tørv er mangfoldige; alt efter Beskaffenheden af den fulgte Fremgangsmaade skelnes saaledes mellem Ælte-, Presse-, Skære-, Fræse- og Sprøjtetørv. Af disse Typer er Ælte- og Pressetørvene langt de almindeligste.

Pressetørv frembringes ved Hjælp af en Tørvepresse, hvori den af Mosen opgravede Tørvejord findeles (tøræltes) for derefter som en sammenhængende Masse, Tørvestrengen, at forceres gennem et firkantet Mundstykke, hvorfra Raatørven opsamles paa Brædder, gennemskæres med passende Mellemrum og etagevis anbringes i Rammestel, der paamonteres de Vogne, hvormed Kørslen fra Tørvemaskine til Læggeplads besørges. Opstilles Tørvepressen i Læggepladsens umiddelbare Nærhed, kan Tørvene fra en tilkoblet Udlæggermaskines Transportbaand direkte væltes ud paa Jorden.

Ved Fremstilling af Æltetørv bliver den klumpede Mosejord i et Ælteværk opspædet med Vand og bearbejdet (vaadæltet) til en tyktflydende Substans, der gennem et Rørsystem ledes ind i en Slamkasse, fra hvis Tragt den færdigbehandlede Masse tømmes ud i Tipvogne. Indholdet af disse fordeles nu paa Læggepladsen, hvorefter Opskæring finder Sted ved Hjælp af gennembrudte Tromler. Hældes Tørvemassen i Forme, fremkommer den saakaldte Formtørv.

Arbejdet med at tø«rre Tørvene bestaar dels i at vende (evt. kante) og dels i at røjle dem. Røjlingen, der først kan paabegyndes, naar en vis Tørhedsgrad er naaet, sker ved, at Tørvene med yderligere Udtørring for Øje opstables i Smaabunker. Naar Røjlingsstadiet er afsluttet, vil

---

i) stud. mere.

Tørvene være færdige til Salg. Svigter Afsætningsmulighederne maa
Tørvebrændslet opskures eller vinter stakkes.

Vejrforholdenes afgørende Indflydelse paa Muligheden for at nedbringe Tørvenes Vandindhold, gør Tørveindustrien til et sæsonpræget Erhverv. Produktionssæsonen strækker sig som Regel over Maanederne Maj-August (ca. 100 Dage). Tørveindustrien er tillige et krigspræget Erhverv, hvis Betydning givetvis vil svinde jævnsides med Stigningen i Brændselstilførslerne fra Udlandet. For ikke under de herskende ustabile Forhold at bringe Mosedriften til Stagnation, har Staten forpligtet sig til paa Begæring at overtage Tørvebeholdninger, som endnu i April 1946 maatte henligge usolgt paa Producentens Stakkeplads.

Myndighederne har fastsat Maksimalpriser for Tørv varierende fra
ca. 25 til 45 Kr. pr. Ton, ligesom der for Tørvehandelen er foreskrevet
visse Rationeringsbestemmelser.

B. FORRETNINGSGANG

Forretningsgangen maa tilrettelægges rationelt, saaledes at der gennem
færrest mulige Arbejdshandlinger opnaas effektiv Kontrol med:

Forbruget af Tervemasse,
Udlevering fra tilstedevaerende Beholdninger,
Beregning og Udbetaling af Arbejdslen.

a. Forbrugskontrol.

Den udgravede Mosejord opgøres efter Formændenes Rapporter over
Produktionens Størrelse (Fig. 1) konstateret ved Opmaaling af de i
Dagens Løb belagte Arealer.

Det i Rapporten angivne Stykantal vil paa Basis af erfaringsmæssigt bestemte Omsætningstal kunne omregnes til Tons¹). Rapporterne benyttes ved Arbejdslønnens Udregning og indgaar som Posteringsbilag til Kontorets Lagerbog (jfr. senere).

Fremdeles paalægges det Arbejdsformændene at holde Rede paa, hvad der fra Læggepladsen overføres til Stakkeplads eller udleveres med direkte Transport til Aftageren for Øje. For at danne sig et Begrebom Mosens Leveringsdygtighed, holder Kontoret sig gennem den ledende Ingeniør underrettet om Antallet af færdigrøjlede Tørv. Til Kontrol med Produktion og Udlevering vil det være formaalstjenligt

---

1) Selv om Beregningen ikke er helt nøjagtig, vil den kunne foretages med ikke ringe Tilnærmelse, sml. Bekendtgørelse om Handel med Tørv af 2. Marts 1945, der giver Hedeselskabet Adgang til at fastsætte Omregningstallet (1 tea. =ca. 1 900 Tørv).

Dag for Dag at afmærke den opskaarne Tørvemasse ved Hjælp af Pæle,
som forsynes med Angivelse af Dato, Stykantal og Tørvemaskinens
Nummer.

Formændenes Rapporter gennemses ved Dagens Slutning af Ingeniøren, der ved Kontrolmaalinger forvisser sig om Indholdets Rigtighed, attesterer Rapporterne og afleverer dem til Kontoret. Til Støtte for Hukommelsen bør Ingeniøren paa en Kortskitse opridse Tørvenes Placering paa Læggepladsen. At erstatte den daglige Rapportering med en ugentlig Indberetning kan med Henblik paa den interne Kontrol næppe anses for hensigtsmæssigt.

b. Beholdningskontrol.

Beholdningskontrollen indkædes som et Led i Forretningsgangen for
Tilgang til og Afgang fra Beholdningerne paa Læggeplads og Stakkeplads.

1. Tilgang.

Udover hvad der følger af det ovenfor fremstillede, synes det ikke paakrævet at etablere Kontrolforanstaltninger i Forbindelse med Tilgangen af Tørvejord til Læggepladsen; noget andet gælder Tilgangen af færdige Tørv til Stakkeplads. Paa Grund af de med Opstakningen forbundne Omkostninger¹) søges Tørvene ganske vist i videst mulig Udstrækning afsat direkte fra Læggeplads, men forsaavidt angaar den overskydende Part af Produktionen, bør der skabes Sikkerhed for, at Formændenes Opgivelser med Hensyn til Overførsler til Stakkepladsen modsvares af Tilvækst i de derværende Beholdninger. Til Bekræftelse heraf maa der tilstilles Kontoret Indberetning enten fra Pladsformanden paa Stakkepladsen eller fra de Chauffører, der med Virksomhedens egne Lastvogne besørger Kørslen mellem Læggeplads og Stakkeplads.

Pladsformanden (Formanden for Stakkearbejderne) fører Tilsyn
med Beholdningernes Tilstedeværelse. Udlevering sker efter de for Udlevering
fra Læggepladsen anviste Retningslinjer (jfr. nedenfor).

I den følgende Del af Artiklen ses bort fra Opstakningsproblemet,
som i Praksis vistnok er uden større Betydning.

2. Afgang.

Umiddelbart efter Modtagelsen af en Ordre udskriver Kontoret Ordrebekræftelsei
to Eksemplarer. Den afrivelige Original tilsendes
Kunden, medens Kopibogen tjener som Ordreindgangsbog, hvori Pris,

---

1) Det i anførte Bekendtgørelse hjemlede Opstakningstillæg til Maksimalprisen for Tørv har vist sig at være utilstrækkeligt.

Betalingsbetingelser m. v. indføres. Naar Tiden for Levering er inde,
afsendes Tørvene med Lastvogn eller Jernbane alt efter Beliggenheden
af Køberens Hjemsted.

Tørvetransporten fra Mose til Aftager resp. nærmeste Jernbanestation forestaas af selvstændige Vognmænd, som forud for hver Tur indfinder sig paa Kontoret, der paa Grundlag af Ordreindgangsbogen udskriver en fortløbende nummereret Formular i fire Eksemplarer. Det sidste af disse, Kontrolsedlen, beholder Kontoret, hvorimod de tre øvrige, Følgesedlen, Udleveringssedlen og Køresedlen, overlades Vognmanden, der, inden han med Tørvelæsset forlader Mosen, maa afgive Udleveringssedlen til Arbejderformanden, til hvis Rapport den benyttes som Bilag. Følgesedlen ledsager Vognladningen til Modtageren, der tilbageleverer den vedføjede Kupon forsynet med Kvittering. Ogsaa en Kopi af den nedenfor omtalte Vægtseddel afleveres paa Bestemmelsesstedet. Køresedlerne anvendes som Dokumentation til Vognmændenes Kørselsafregninger, der maa indeholde Angivelse af Befordringsdato, Formular Nr. samt Destinatarens Navn og Adresse.

Kørslen, som betales under Hensyn til de af Vognene tilbagelagte Strækninger, vil hovedsagelig bestaa i Transport til Banen, hvis Afstand fra Mosen paa Forhaand er kendt. Det maa derfor være tilstrækkeligt paa Kørselsafregningen at opgøre Antallet af Ture eller kørte Kilometer; at tilrettelægge et særligt Kørselssystem (Zone-System) er almindeligvis overflødigt.

Hvad enten Tørvene viderebefordres med Banen eller pr. Lastvogn transporteres direkte til Køberens Bopæl, maa Vognladningen (Brutto forudberegnet Tara) vejes paa Jernbanestationen. Denne Fremgangsmaade yder imidlertid ingen Garanti for, at hele Ladningen er i Behold ved Vognens Ankomst til Jernbanen, og bedst vilde det derfor være, om Vejningen kunde henlægges til Mosen. I Betragtning af den Udgift, som Anskaffelsen af en Vognvægt vil drage med sig, kan Tilstedeværelsen af en saadan dog næppe forudsættes, og endeligt maa det da ogsaa betænkes, at en vis Betryggelse opnaas derigennem, at Fagfolk med ret stor Nøjagtighed formaar at anslaa Vægten af et Læs Tørv. For at hindre überettiget Udlevering af Tørv, bør der fra Kontoret, som er beliggende ved Indkørslen til Mosen, holdes Øje med Lastvogne, der er for Udgaaende.

Ved Tilbagekomsten overgiver Vognmændene de paa Stationen erholdteVægtsedler til Kontoret, hvor de sammenholdes med Mængdeangivelserne(Antal Læs) i en paa Basis af de korresponderende Kontrolkopierudfærdiget Afgangsliste. For at fremskynde Arbejdet, kan det ved en trykt Bemærkning paa Følgesedlen henstilles, at dennes

Nummer noteres paa Vægtsedlerne. Disses Paalydende opføres nu paa Afgangslisten, hvis Totalsum fraskrives i Lagerbogen, ligesom Listen i Forening med Ordreindgangsbogen kommer til Nytte ved Faktureringen.

Fakturaprisens Ansættelse hviler paa Afsenderens Formening om Tørvenes Kvalitet. Maatte en paafølgende Analyse placere Leverancen i en lavere Prisklasse, vil Regulering være at foretage overensstemmende.

Ved Udøvelse af Beholdningskontrollen maa det erindres, at Tørvenes lidet kompakte Tilstand i Forbindelse med Vejrligets Ustadighed og den megen Omflytning (Vending, Røjling, Stakning, Transport) ofte vil bevirke, at Svindet antager ret betydelige Dimensioner — et Forhold, der bør være toneangivende for Strengheden af de Krav, der stilles.

c. Beregning og Udbetaling af Arbejdsløn.

Tørvearbejderne aflønnes dels med Timeløn, dels med Akkordløn. De Arbejdere, der udfører indirekte Arbejde, saasom Rydning, Reparationer, Afvanding, Flytning af Hegn, Opsætning af Lader o. 1. er fortrinsvis timelønnede, medens de i den egentlige Tørveproduktion beskæftigede Personer som Hovedregel er akkordlønnede. Akkorden kan organiseres enten som Enkeltmandsakkord eller som Gruppeakkord. idet det i sidste Tilfælde overlades et Arbejdshold (et »Sjak«) at yde en given Præstation mod et givet Vederlag, hvori Deltagerne participerer i Forhold til Antallet af medgaaede Arbejdstimer; Formændene vil i saa Fald oppebære en større Andel end de ordinære Arbejdere. Hyppigst aflønnes Hold-Formændene imidlertid uafhængigt af Akkorden med en fast Gage, f. Eks. Maanedsgage, der — for at styrke Initiativet — suppleres med Procenter af Produktionsudbyttet. Principielt er der iøvrigt intet i Vejen for at fastsætte særskilte Akkorder for hver enkelt Arbejdsart, være sig Gravning, Maskinpasning, Aflægning eller lignende; i nærværende Fremstilling antages Gruppeakkorden dog at omspænde alt Arbejde (eventuelt Kørsel undtagen) indtil det Tidspunkt, da Tørvene er bragt frem til Læggepladsen. Hver Gruppe raader over eet Tørveværk. Vending og Røjling, der gerne besørges af Kvinder, lønnes som Enkeltmandsakkord.

Vejledende for Akkordsatsernes Fastlæggelse er de i en indledende
Forsøgsperiode opnaaede Resultater.

Hver Arbejder udfylder ved Dagens Slutning en Arbejdsseddel, der
indeholder Angivelse af Nummer og Navn samt Arbejdets Natur (Fig. 2).

Deltagerne i Gruppeakkord¹) anfører endvidere Antallet af Arbejdstimer,hvorimod Opgørelsen af Gruppens totale Ydelser betros Arbejdsformanden(jfr. Afsnittet »Forbrugskontrol«). Troværdigheden af de fra denne Kilde indhentede Oplysninger kan bedømmes ved Sammenligningmed den Mængde Tørvejord, der ifølge Lokomotivførernes henholdsvisChaufførernes Arbejdssedler er tilgaaet Læggepladsen. Andre akkordlønnede Arbejdere (Enkeltmandsakkord) maa paa Arbejdssedlen angive Dagens Arbejdsresultat i Kvantum. Til Verification indgiver Formændene Rapporter over Omfanget af det præsterede Arbejde fordeltpaa Enkeltpersoner. Tidslønnede Arbejdere skal af Hensyn til Overtidstillæggets Beregning specificere Timetallet paa Morgen-, DagogAftentimer.

---

1) De i Tørveproduktionen forekommende Gruppe- og Enkeltmandsakkorder har som Regel Karakter af løbende Akkorder, d. v. s. Aftaler om at udføre en bestemt Slags Arbejde saaledes, at Akkordlønnen uanset Arbejdsydelsens Størrelse naarsomlielst kan beregnes som Produktet af Produktionsmængde og Akkordsats (f. Eks. Kr. 0,80 pr. 1 000 Tørv opsat i Røjle). Om noget Akkordoverskud bliver der altsaa ikke Tale. Den løbende Akkords Modsætning er Stykakkorden, hvorefter det overlades Arbejderen (Arbejdergruppen) at udføre et bestemt Stykke Arbejde, idet Akkorden først kan afsluttes, naar Arbejdet — der ofte strækker sig over adskillige Lønningsperioder — er fuldført; indtil da aflønnes Arbejderen med en fast Timesats. Ved Akkordens Afslutning udbetales Differencen mellem Akkordsum og Timeløn (å Conto Løn) som Akkordoverskud.

ogAftentimer.De for Morgen- og Aftenarbejde gældende Tillæg er indbyrdesforskellige. Da en Akkord sædvanligvis indbefatter saavel Dyrtids - som Overtidstillæg, har akkordlønnede Arbejdere ikke nødigt at foretage en tilsvarende Opdeling.

De udfyldte Arbejdssedler indsamles af Arbejderformændene, der — efter at have overbevist sig om Indholdets Rigtighed — paategner Sedlerne og afleverer dem til Kontoret, hvor de efterregnes af Assistenterne. I Forening med Formændenes Indberetninger over Produktionen danner Arbejdssedlerne herefter Basis for Føringen af Lønningsregnskabet. For Arbejdere, der aflønnes med en fast Timesats eller i Henhold til Enkeltmandsakkord, oprettes selvstændigt Lønningskort med Kolonner for Timer, Kvantum og Beløb; til Brug for Opgørelsen af igangværende Gruppeakkorder anvendes derimod specielle Akkordkort (Fig. 3), der hver omfatter en Arbejdergruppe som Helhed.

Paa Kortets Bagside indføres Arbejdssedlernes Timetal, medens Forsiden forsynes med Angivelse af den daglige Produktions Størrelse. Produktions- og Timetallene, der opsummeres ugevis, afgiver det til Fordeling af Gruppens Totalindtægter fornødne Materiale. Af beskatningsmæssige Aarsager bør der føres en Oversigt over den til hver enkelt Deltager udbetalte Løn.

Ved Ugens Slutning beregnes Arbejdslønningerne med Udgangspunkt dels i Lønningskortenes Udvisende (Tid eller Kvantum), dels i de med Arbejderne eller — eventuelt — Dansk Arbejdsmandsforbund aftalteTime - og Akkordsatser. Under Hensyntagen til diverse Tillæg og Fradrag opføres Lønningerne paa en Lønningsliste (Fig. 4), hvis samledePaalydende hæves i Banken. Ugelønningerne lægges i Poser, der paaføres Nr. og Navn; Lønnens Beløb fremgaar af et mindre Bilag, der ledsager Lønningsposen og indeholder de til Konstatering af LønberegningensRigtighed

beregningensRigtighednødvendige Oplysninger. Bilaget udskrives i to Eksemplarer. Originalen forbliver hos Lønmodtageren, medens Kopien tilbageleveres i kvitteret Stand. Herudover maa der i en Særkolonne paa Lønningslisten indføres Kvittering fra Arbejderformændene, som det paa Gruppernes Vegne paahviler at modtage Lønningsposerne fra Kontoret. For at afskære Formændene fra i svigagtigt Øjemed at udfærdigefingerede Arbejdssedler med Henblik paa at tilvende sig de i Henhold hertil »udbetalte Lønninger«, bør Udbetalingen ikke foretages af Formændene paa egen Haand, men helst sammen med en Kontorassistent,som ikke tillige har til Opgave at udregne Lønningerne. Naar Udbetalingen er tilendebragt, overleveres Lønningslisten til Bogholderensammen med diverse Specifikationer.

d. Kørsel med egne Lastvogne.

Hver Chauffør afleverer dagligt en Rapport (Arbejdsseddel) over den i Dagens Løb besørgede Kørsel. Rapporten maa angive, hvad der er kørt med, hvor mange Ture der er kørt, og over hvor lang Tid Kørslen har strakt sig. Som tidligere anført tjener det saaledes fremskaffede Materiale til Belysning af Formandsrapporternes Paalidelighed. Til Kontrol med at der ikke sker privat eller anden overflødig Kørsel, vil Dagsrapporternes Opgivelser kunne sammenholdes med Vognenes Kilometertællere. Kendskabet til Antallet af kørte Kilometer sætter endvidere Kontoret i Stand til at skønne over Rimeligheden af de til Benzin, Trækul o. 1. afholdte Udgifter.

e. Kørsel med Tiptog.

Forretningsgangen tilrettelægges som for egne Lastvogne, idet Dagsrapporten udfærdiges af Lokomotivføreren. Som tidligere berørt maa det anses for tilraadeligt, at aflønne Togføreren pr. Time, da Driftsintensiteten paa Tipvognsbanen i højere Grad afhænger af Materiellets Kapacitet end af den personlige Indsats. Der vil imod dette Standpunkt kunne rettes den Indvending, at det timelønnede Togpersonale mister Incitamentet til at sætte Arbejdstempoet i Vejret og forhindrer derigennem de akkordlønnede Arbejdere i at fremskynde Produktionen. Paa den anden Side maa det erkendes, at Befordringsspørgsmaalet snarere kan løses ved at tilkoble Togstammerne et større Antal Tipvogne end ved at forøge Arbejds- og dermed Kørselshastigheden.

f. Andre Kontrolforanstaltninger.

Om Kontorarbejdets Tilrettelæggelse skal bemærkes, at Kassefunktionen ikke bø.r varetages af Bogholderen, ligesom Udbetalinger over et vist Beløb, f. Eks. Kr. 100,00, saavidt muligt bør ske ved Checks. Alle Checks medunderskrives og alle Udgiftsbilag attesteres af den administrerende Ingeniør, dog vil der, om paakrævet, kunne tillægges Bogholderen kollektiv Prokura i Forbindelse med en anden Kontorfunktionær. Posten aabnes af to Personer i Forening, og ingen af de tilstedeværende bør egenhændigt kunne meddele Kvittering for Posteller andre Indbetalinger. Der maa drages Omsorg for, at Bøgerne til enhver Tid er ført å jour, saaledes at Kassen kan afstemmes dagligt.

C. BOGHOLDERIANLÆG

Virksomhedens Kontonet opbygges som skitseret i nedenstaaende
Oversigt:

Statuskonti

Aktiver

Omsætnings}ormue

Kassekonto,
Bankkonto,
Girokonto,
Vekselkonto,
Konto for diskonterede Veksler,
Konto for Varedebitorer,
(Konto for Beholdning af Terv).

Anlægsformue

Konto for Tervemaskiner (iEltevaerker, Torvepresser),
Konto for Afskrivning paa Tervemaskiner,
Konto for Lastvogne,
Konto for Afskrivning paa Lastvogne,
Konto for Generatorer,
Konto for Afskrivning paa Generatorer,
Konto for Tipvognsbane,
Konto for Afskrivning paa Tipvognsbane,
Konto for Skure og Stier,

Konto for Afskrivning paa Skure og Stier,
Konto for andet Materiel (Tervetromler, Roranlaeg),
Konto for Afskrivning paa andet Materiel,
Konto for Kontorinventar,
Konto for Afskrivning paa Kontorinventar,
Konto for Kontorbygning,
Konto for Afskrivning paa Kontorbygning,
Konto for Tervemose,
Konto for Afskrivning paa Torvemose,
Konto for Grund,
Konto for Mellemregning med Isolationspladefabrik,
Konto for Depositum til Belysningsvaesenet.

Passiver

Fremmedkapital

Konto for Afregning med Vognmaend, Konto for Kreditorer, Konto for Statslaan, Konto for Prioritetsgaeld.

Egenkapital

Kapitalkonto,
Privatkonto.

Driftskonti

Indtægter

Salgskonto
Konto for Raamateriale til Isolationspladefabrik,
Konto for Statstilskud (jfr. Bekendtgerelsens § 12).

Udgifter

Konto for Forbrug af Torveniasse,
Konto for Lonninger,
Torvemaskiners Driftskonto, 1 Rekapituleres
Lastvognes Driftskonto, som anfort
, „ .„ , / under Omtalen
Tipvognsbanens Driftskonto, I af de paagEel.
Konto for diverse Produktionsomkostninger, ] dende Konti

r. . . . ) Rekapituleres
Konto tor Handels- og Administrations- som anfort
omkostninger. | under Omtalen
Konto for Korsel og Fragt, af de Paag*l-
T, . c r> x dende Konti.
Konto for Renter,
Konto for Etableringsudgifter.

slutningskonti

Tabs- og Vindingskonto,
Balancekonto.

Til den regnskabsmæssige Behandling af de enkelte Konti skal knyttes
følgende Bemærkninger:

Lastvognes Driftskonto.

Paa Kontoen, der alene refererer sig til Virksomhedens egne Vogne, bogføres Chaufførlønninger samt Udgifter til Benzin, Olie, Generatorbrændsel, Ansvarsforsikring og Automobilskat, Dæk og andre Reservedele. Ogsaa Afskrivninger kan posteres over Kontoen.

Tipvognsbanens Driftskonto

debiteres for Løn til Tiptogsfører, Kul og Olie til Lokomotivet, Reparationer
og Vedligeholdelse, Regulering af Skinneanlæg m. v.

Tørvemaskiners Driftskonto,

herunder Drift af Tørvepresser, Udlæggermaskiner og Ælteværker, belastes for Udgifter til Pasning af Maskinerne, Kraftforbrug, Flytning af Fundamenter, Reparationer, Afskrivninger og deslige. For Afskrivning paa Tørvemaskiner og Tipvogne har Skattevæsenet tilladt Benyttelse af ekstraordinært høje Satser.

Konto for Lønninger

opsamler Akkord- og Timelønninger til de ved Tørveproduktionen
iøvrigt beskæftigede Arbejdere. For Lønninger til Ingeniør og Formænd
kan en særlig Konto oprettes.

Konto for diverse Produktionsomkostninger

debiteres for Redskaber (Stikspader, Hakker, Hjulbører), eventuelle Hjælpematerialer, lovpligtig Ulykkesforsikring og andre Produktionsomkostninger, der ikke hører hjemme paa Lønningskontoen eller Materiellets

Konto for Kørsel og Fragt

debiteres for afholdte Forsendelsesomkostninger og krediteres for
den af Køberen ydede Transportgodtgørelse1). Principielt bør Kontoen
saldere.

Konto for Handels- og Administrationsomkostninger.

Herpaa bogføres Kontorpersonalets Gager, den Andel af Ingeniørens Gage, som ikke bæres af Produktionen, Udgifter til Vejning og Analyser samt Afskrivninger paa Kontorbygning og Kontorinventar. Endvidere Rengøring, Lys, Varme (egne Tørv), Forsikringer, Reparationer, Telefon, Porto, Kontorrekvisitter, Avertering, Kontingenter, sagkyndig Bistand m. v.

Bortset fra Lønningskontoen føres der i Tilslutning til de ovenfor
nævnte Konti en Specifikationsbog.

Konto for Forbrug af Tørvemasse.

Mosejorden afregnes til en fast Pris pr. produceret Ton eller pr. 1 000 Tørv udlagt paa Læggeplads; som Rettesnor for Afregningsprisens Fiksering tjener Forholdet mellem paa den ene Side Mosens Anskaffelsesværdi og paa den anden Side Mosens beregnede Kubikindhold eventuelt under Hensyntagen til den Del deraf, som forventes at kunne sælges.

Er Mosebrugeren en fra Ejeren forskellig Person, maa Afregningsprisen (»Arealafgiften«) ikke overstige Kr. 3,^— pr. produceret Ton; en Sats, der med Held vil kunne anvendes af Tørvefabrikanter, som i Regnskabet maatte ønske at illustrere Fordelen ved selv at være Indehaver. Ogsaa en beregnet Leje af Læggepladsen bør i saa Fald posteres (Versurpost).

For i Raabalancen at skabe bedre Udtryk for Aktiviteten i den
svundne Driftsperiode, kan Værdien af den iflg. Formændenes Rapporterforbrugte

---

1) Jfr. tidligere anførte Bekendtgørelse § 1, Stk. 9, hvorefter Maksimalprisen paa Tarv ikke omfatter Vognkørsel og Jernbanetransport.

terforbrugteTørvejord maanedligt debiteres en Forbrugskonto til Kreditfor
Mosens Afskrivningskonto.

Konto for Raamateriale til Isolationspladefabrik.

For at drage Nytte af de øvre Jordlag (»Hundekødet«), der ikke kan anvendes i Tørvefabrikationen, drives en mindre Fabrik til Fremstilling af Isolationsplader. Værdien af det til denne leverede Raastof krediteres ovenanførte Konto.

Da det i det foreliggende Tilfælde drejer sig om en Biindtægt hidrørende fra Salget af et for almindelige Tørvemoser værdiløst Affaldsprodukt, bør Afregningsprisen ikke includere nogen Fortjeneste, men blot fastsættes saaledes, at der ydes Dækning for Udgifter til Afgravning og Kørsel. Efter at være underkastet en særlig Behandling vil Hundekødet undertiden kunne sælges som Tørvesmuld; i saa Fald rejser sig Spørgsmaalet om Berettigelsen af at afregne til den for dette Produkt forordnede Maksimalpris. Herom henvises til de under »Salgskonto« fremsatte Betragtninger.

Salgskonto

krediteres for det ifølge Salgsbogen stedfundne Salg. Om ønskeligt kan der i Kontoplanen eller i en eventuel Salgsstatistik sondres mellem Salg til Brændselshandlere og Salg til Institutioner saasom Hospitaler, Kostskoler, Forsamlingshuse, Jernbaner, Kommuner, Gasværker, Mejerier m. v.

Ved Status, der af praktiske Aarsager henlægges til et Tidspunkt efter Produktionssæsonens Ophør, beregnes den i Aarets Løb indvundne Bruttoavance som Differencen mellem Omsætning og Produktionsomkostninger,herunder beregnet Raamateriale, Lønninger, Drift af Materielsamt diverse Produktionsomkostninger. Forud for Beregningen maa Produktionsomkostningerne dog reguleres, dels med Fremstillingsværdien(Maksimalpris -j- normal Bruttoavance) af det egne Forbrug, og dels med Værdien af de til Isolationspladefabrikken præsterede Tørveleverancer,hvorom straks nedenfor. Endvidere skal det understreges, at det anførte kun har Gyldighed under den Forudsætning, at der ikke ved Aarsopgørelsen foreligger Beholdninger (evt. Forskydning i Beholdninger).Saaledes som Forholdene almindeligvis stiller sig i Praksis, synes dette imidlertid uden Betænkelighed at kunne antages. Om at tage Hensyn til Beholdninger paa Læggeplads bliver der efter ProduktionsperiodensSlutning selvsagt ikke Tale, og forsaavidt angaar Muligheden

for Tilstedeværelsen af en opstakket Beholdning, maa det ikke forglemmes,at
Opstakning ikke er nogen sædvanlig Foreteelse indenfor
Moseindustrien.

For at bringe Isolationspladefabrikkens Omkostninger i Vejret og derigennem udvirke en Forhøjelse af Priserne for Isolationsplader, der, som det senere skal omtales, fastsættes af Priskontrolraadet, maatte det synes nærliggende at afregne de til Opfyring i Fabrikken medgaaede Tørv efter gældende Maksimalpris; og ud fra det Synspunkt, at det omhandlede Brændsel ligesaavel kunde afsættes paa sædvanlig Vis, vilde en saadan Fremgangsmaade da næppe heller være anfægtelig. Paa den anden Side synes den Omstændighed, at Mosens Indehaver — formentlig i den Hensigt at opnaa den bedst mulige Rentabilitet — driver en Del af sin Virksomhed i Form af en Isolationspladefabrik, ikke at kunne begrunde et Avancetillæg paa de til Fabrikken ydede Leverancer. I samme Retning taler den Kendsgerning, at det maa staa Fabrikken aabent at dække sit Brændselsbehov ved egen Produktion. Sker Afregning til Fremstillingsprisen, undgaas endvidere de Ulemper, som flyder af at operere med interne Fortjenester, og med Henblik paa det Forhold, at Fabrikationen af Isolationsplader i Modsætning til Tørvefabrikationen vil kunne fortsættes überørt af en mulig Stigning i Importen, skal det endeligt paapeges, at der kun ved Benyttelse af Fremstillingsprisen tilvejebringes Kontinuitet mellem Fabrikkens Driftsregnskaber før og efter Tørveproduktionens Indstilling.

Konto for Mellemregning med Isolationspladefabrik

debiteres ved Starten for afholdte Anlægsudgifter (Opførelse af Fabriksbygning, Anskaffelse af Materiel o. 1.). Fremdeles bogføres paa Kontoen de fra Mosen modtagne Forsyninger af Tørv og Raamateriale samt Fabrikkens Andel i Fællesudgifter til Kontorhold, Grundbesiddelse m. v.

Konto for Etableringsudgifter

opsamler Mosebrugets Startomkostninger saasom Udgifter til Rydning, Jordbundsanalyser, Planering, Anlæg af Veje, Opmaaling af Mosens Kubikindhold o. s. v. Udgifterne bør afskrives snarest muligt, helst i det første Driftsaar.

Konto for Statslaan.

Herpaa bogføres saadanne Laan, som i Medfør af Hmcirk. Nr. 121
og 240 af 18. Maj 1945 ydes Tørveproducenter med indtil 75 pCt. af
Maksimalprisen for oplagrede Tørv.

Regnskabsbøger.

Bogføringen indrettes efter det dobbelte Bogholderis Princip; der benyttes
følgende Bøger:

Autoriseret Kassejournal (fol.),
Autoriseret Hovedbog (fol.),
Salgsbog,
Debitorrescontro,
Omkostningsspecifikationsbøger,
Raabalancebog,
Lagerbog,
Analysebog og
Materielrescontro.

I Kassejournalen reserveres Kolonner for følgende Konti:

Kassekonto,
Bankkonto,
Girokonto,
Konto for Varedebitorer,
Konto for Lønninger, (Debet)
Tørvemaskiners Driftskonto, ( — )
Lastvognes Driftskonto, ( — )
Tipvognsbanens Driftskonto, ( — )
Konto for diverse Produktionsomkostninger, ( — )
Konto for Handels- og Administrationsomkostninger, ( — )
Konto for Renter, ( — )
Salgskonto,
Diverse.

Ved den maanedlige Afslutning overføres Kassejournalens Totalbeløb
til de respektive Konti i Hovedbogen, hvori tillige den aarlige Status
og det aarlige Driftsregnskab finder Optagelse.

I Salgsbogen indføres samtlige Fakturakopier med et lalt-Beløb,
et Salgsbeløb og et Beløb for Forsendelsesomkostninger. Salgsbogens
Slutsummer overføres dagligt til Kassejournalen som følger:

Pr. Konto for Debitorer (Salg + Forsendelsesomkostninger).
An. Salgskonto (Nettosalget),
» Konto for Kersel og Fragt (Forsendelsesomkostninger).

Lagerbogen (Fig. 5) føres paa Grundlag af Formandsrapporter og Afgangslister. Konstateret Svind maa fraskrives. Beholdningen ifølge Lagerbog omfatter alle Tørv uden Hensyn til Produktionsstadiet. Eftersom Vejret fra Dag til anden kan øve Indflydelse paa Tørvenes Vandindhold, vil en Udskillelse af »færdige Tørv« næppe med Fordel kunne praktiseres.

I Analysebogen indføres Resultatet af foretagne Tørveanalyser (Tørstof
- og Askeprocent) med Tilføjelse af de for Tørv af den paagældende
Kvalitet foreskrevne Maksimalpriser.

Tilgang og Afgang af Materiel samt de paa Materiellet foretagne Afskrivninger
indføres i en i dette Øjemed anskaffet Bog.

Paa Baggrund af de med Udarbejdelsen af kortperiodiske Driftsregnskaber forbundne Vanskeligheder, kan det i en Virksomhed som den foreliggende næppe anses for anbefalelsesværdig at gøre Forsøg i saa Henseende. Til Orientering om Omkostningernes Forløb, maa det derimod tilraades at opstille en maanedlig Raabalance.

II. Isolationspladefabrik.

Den i Tilslutning til Mosebruget oprettede Isolationspladefabrik organiseres som en selvstændig Virksomhed med særskilt teknisk Personale og eget Bogholderi. Fabrikken, der, som tidligere bemærket, forsynes med Brændsel og Raastof fra Mosen, administreres fra dennes Kontor, hvor Regnskabsføringen for begge Foretagender varetages.

Pladerne fabrikeres af Tørvefibre, der imprægneret med Asfalt og indsyet i Papirhylstre udsættes for Højtryk i hydrauliske Presser. De færdige Plader henlægges derefter til Tørring. I Modsætning til Tørveproduktionen foregaar Fremstillingen af Isolationsplader ved Helaarsdrift.

A. FORRETNINGSGANG

a. Beholdningskontrol.

Ansvaret for Lagrene af Raaprodukter og Færdigvarer paahviler Fabriksingeniøren, der af Sikkerhedshensyn fører en Oversigt over Størrelsen af de tilstedeværende Beholdninger. Som Posteringsmateriale tjener de nedenfor nævnte interne Bilag, der alle udskrives in duplo, idet Genparten danner Udgangspunkt for Føringen af Kontorets Beholdningsregnskab, der i Lighed med Ingeniørens Lageroversigt udelukkende bygger paa Mængdeenheder.

1. Raavarer.

»Hundekødet« transporteres til Fabrikkens Oplagsplads i Lastvogne af kendt Volumen (m³). Over Størrelsen af de modtagne Kvanta udfærdiger Ingeniøren en Rapport, hvis Udvisende sammenholdes med Chaufførernes Arbejdssedler og indføres i en Afregningsbog. Andre Raamaterialer (Tjære, Sejlgarn, Papir, Bindemiddel m. m.) indkøbes gennem Kontoret, der ved Leverancens Fremkomst sikrer sig den ledsagende Følgeseddel, hvis Indhold afkonfereres med Fabriksingeniørens Modtagelsesrapport og den til sin Tid fremsendte Faktura.

Afgang fra Raavarebeholdningen posteres i Henhold til Arbejderformændenes
Rekvisitioner. Nogen egentlig systematisk Kontrol med Forbruget
af »Hundekød« vil dog næppe være paakrævet.

2. Færdigvarer.

Disse tilskrives Lageret paa Basis af Formændenes Produktionsindberetninger,
der attesteres af den ledende Ingeniør.

Solgte Isolationsplader fraskrives ifølge fortløbende nummererede
Udleveringssedler, som i Forening med Faktura og Fakturakopi udskrives
i een Arbejdshandling.

b. Beregning og Udbetaling af Arbejdsløn.

Samtlige Fabrikkens Arbejdere er uge- eller timelønnede. Forretningsgangen tilrettelægges efter de for tidsbestemt Aflønning skitserede Retningslinjer, idet den i Fabrikken benyttede Arbejdsseddel alene udstyres med Timerubrik. Arbejdssedlerne attesteres af Formændene.

B. BOGHOLDERIANLÆG

Isolationspladerne fremstilles i Masseproduktion og afsættes til en af Priskontrolraadet anerkendt Pris, der reguleres hver tredje Maaned, et Forhold, der med Henblik paa Rentabilitetskontrollen tilsiger, at der udarbejdes kvartaarlige Driftsregnskaber, som i Forbindelse med Kontorets Produktionsoversigter kan danne Basis for en ved simpel Divisionskalkulation foretaget Egenprisberegning.

Der opereres med følgende Konti:

Statuskonti

Aktiver

Omscetningsformue

Kassekonto,
Bankkonto,
Forhandlernes Konto,
Konto for faerdige Plader,
Fabrikationskonti (Beholdning at' Plader under Torring),
Raavarekonto,
Konto for forudbetalte Omkostninger1).

Anlcegsformue

Konto for Kraftmaskine,
Konto for Afskrivning paa Kraftmaskine,
Konto for Specialmaskiner,
Konto for Afskrivning paa Specialmaskiner,
Konto for andet Materiel,
Konto for Afskrivning paa andet Materiel,
Konto for Fabriksbygning,
Konto for Afskrivning paa Fabriksbygning,
Konto for Depositum til Belysningsvaesenet.

---

1) Herunder Omkostningsarter henhørende under Grupperne: Maskiners Drift, diverse Produktionsomkostninger samt Handels- og Administrationsomkostninger.

Passiver

Konto for forudberegnede Omkostninger1),
Konto for Kreditorer,
Konto for Mellemregning med Torvemose.

Driftskonti

Indtægter

Salgskonto.

Udgifter

Konto for Lonninger,
Kraftmaskinens Driftskonto,
Specialmaskiners Driftskonto,
Konto for diverse Produktionsomkostningen
Konto for Handels- og Administrationsomkostninger,
Konto for Renter.

Afslutningskonti

Tabs- og Vindingskonto,
Balancekonto.

Af de enkelte Konti skal følgende gøres til Genstand for nærmere
Omtale:

Kraftmaskinens Driftskonto og Specialmaskiners Driftskonto

debiteres for Reparationer, Smoreolie, Pudsemateriale o. 1. Ogsaa
de fra Mosebruget leverede Tory bogfores paa disse Konti. Torvene afregnes
efter Stykantal (beregnet Vsegt).

Konto for Lønninqei

debiteres for udbetalt Arbejdsløn og krediteres kvartaarligt for den
anvendte Løn til Debet for Fabrikationskonto. Som Saldo benstaar herefter
den skyldige Arbejdsløn.

Konto for diverse Produktionsomkostnings

belastes for Udgifter til Værktøj m. v. En Del af det i Fabrikken
benyttede Materiel, Forme etc., opslides meget hurtigt og vil derfoi
kunne fornyes over heromhandlede Konto.

---

1) Jfr. Noten foreaaaende Side

Raavarekonto

debiteres for indkebte Raamaterialer i Henhold til Indkebsfakturaer. »Hundekodet«, der betales rned en fast Sats pr. Kubikmeter, posteres maanedsvis ifelge Kontorets Afregningsbog. Ligesom Fabrikations- og Faerdigvarekonto krediteres Kontoen kvartalsvis efter Formlen: Afgang = Lager primo + Tilgang -f- Lager ultimo. Modpostering sker paa Fabrikationskonto.

Fabrikationskonto

opsamler tillige de ovrige i Kvartalet paalobne Produktionsomkostninger (LOll, Brasndsel o. s. v.). Til Kredit for Kontoen bogfores den kalkulerede Fremstillingsvserdi af Periodens Produktion af Isolationsplader, der debiteres paa Konto for faerdige Plader.

Konto for fcerdige Plader.

Som Saldo herpaa afsaettes Faerdigvarebeholdningens Fremstillingsvaerdi,
hvorefter Differences Produktionsprisen for solgte Plader. overferes
til Salgskonto.

Salgskonto.

Denne krediteres successivt for det i Henhold til Fakturakopier stedfundne
Varesalg, der modposteres paa Konto for Forhandlere af Isolationsplader.

Ved den kvartaarlige Resultatopgerelse udviser Salgskontoen saaledes den i Driftsperioden indvundne Bruttoavance, der for Nettooverskudets Beregning maa reduceres med Handels- og Administrationsomkostninger, Renter etc.

Konto for Mellemregning med Torvemose.

Ved Starten krediteres Kontoen for afholdte Anlsegsudgifter til Debet for Konto for Kraftmaskine, Konto for Specialmaskiner, Konto for Fabriksbygning o. s. v. lovrigt krediteres Mellemregningskontoen for Vserdien af Tervemosens Leverancer (Tory og »Hundekod«) samt Fabrikkens Administrationsomkostninger. Til Debet for Mellemregningskontoen posteres Ydelser fra Fabrik til Mose samt Fabrikkens Overskud.

Regnskabsbøger.

Til Brug for Bogføringen anskaffes følgende Bøger:

Autoriseret Kassejournal (fol.),
Autoriseret Hovedbog (fol.),
Kreditorrescontro,
Raabalancebog,
Rescontro for forudbetalte og forudberegnede Omkostninger,
Lagerbog,

Kassejournalen indrettes med Kolonner for følgende Konti:

Kassekonto,
Bankkonto,
Raavarekonto,
Konto for Kreditorer,
Konto for Lonninger, (Debet)
Maskiners Driftskonto, ( — )
Konto for diverse Produktionsomkostninger, ( — )
Konto for Handels- og Administrationsomkostninger, ( —
Konto for Renter, ( — )
Diverse.

Hovedbogens Indretning giver ikke Anledning til særlige Bemærkninger.
Der trækkes maanedlige Raabalancer.

De kortfristede Regnskaber maa kun belastes for den betragtede Driftsperiodes Omkostninger. For at tilsikre en effektiv Periodeafgrænsning oprettes som nævnt Rescontro for forudbetalte og forudberegnede Omkostninger, hvori anlægges Konti for de enkelte Omkostningsarter, saasom Brændsel, Elektricitet, Feriepenge, Forsikringer, Afskrivninger m. fl. De enkelte Konti debiteres for de Beløb, hvormed Udgifterne ifølge Kassejournalen er afholdt. Ved den periodiske Resultatopgørelse foretages en Beregning over, med hvor store Beløb det svundne Kvartal skal belastes; disse Beløb krediteres Kontiene uden Hensyn til, hvorvidt enkelte af de forbrugte Omkostningsarter maatte henstaa übetalt. Paa tilsvarende Maade forholder det sig med Fabrikkens Andel i de fælles Administrationsomkostninger. Lettest vil disse kunne afholdes ved Ydelse af et kvartaarligt Bidrag.