H. G. Tonndorf: Verdens Økonomi i Støbeskeen. Oversat fra Svensk af H. Ravnholt. Det danske Forlag. København 1943. 150 Sider. 3,75 Kr.

Undersøgelser, der i en Nøddeskal samler Tidens Problemer og i et Strejf søger at belyse Omridsene for Morgendagens Verden, vil altid paakalde Interesse. Paa Økonomiens Omraade har under normale Forhold en vidtforgrenet statistisk Oplysningstjeneste efterhaanden gjort en privat Statusopgørelse til en forholdsvis let og ikke særlig spændende Opgave, medens økonomiske Prognoser er overgaaet til Specialisternes og Politikernes Ressorts. Den næsten fuldstændige statistiske Mørklægning, som Verden nu gennemlever, har paa een Gang gjort de fleste Menneskers Bedømmelse af den økonomiske Udvikling i sin Helhed ret subjektiv, og kun eet synes alle enige om: At Udviklingen gaar med Kæmpeskridt, og at vi vil opleve en næsten fuldstændig anden Verden, naar Verdens Produktion igen skal indstille sig paa Fredsforsyninger, end den vi forlod i Itf39.

Den svenske Nationaløkonom H. G. Tonndorf har paa halvandet Hundredesmaa Sider paataget sig den saare vanskelige, men ogsaa tillokkende Opgave, af de fragmatiske Holdepunkter at give sine Læsere et Indtryk af de Forandringer i Fremtidens økonomiske Liv, som Krigen medfører. Forfatteren er ikke Profet, men endnu mindre Fantast. I en behagelig kølig Stil fremlægger han de Kendsgerninger, han har kunnet skaffe. Kun et enkelt Sted falder han dog for Fristelsen til at bruge lidt stemningsbetonedeOrd, nemlig hvor han kalder det mest fremtrædende Medlem af Roosevelt's »Hjernetrust«, Henry Wallace, for »trættekær«, endda i Forbindelsemed nogle meget fornuftige Tanker fra Vicepræsidenten. Akademisk-dialektiskspindes Tankerne uden at blive uklare. Maaske vil man synes, at Forfatteren er en Smule for moderat eller traditionel i sine Slutninger,maaske lidt for meget geografisk og lidt for lidt økonomisk i sine Synspunkter. Hans Formodninger om Sydamerikas fremtidige Rolle som Verdensleverandør af Tekstilvarer synes saaledes noget hasarderet. Men alt i alt maa man sige, at Skitsen er lykkedes. Man faar i Bogen fra forskellige —_■ særligt oversøiske — Lande en Række Tal, der giver udmærkede Indblik ikke blot i de tidligere kendte Tendensers stadige Virksomhed, men ogsaa i det Tempo, hvormed Krigen har videreført Industrialismens Udbredelse og Forskydningerne i Raastofgrundlaget. I koncentreret Form gives siden Hovedpunkterne i en Række af de Planer, som tager Sigte paa Løsning af »Fredskrisen« (Keynes-White-Planerne er dog ikke kommet med), og til sidst voves en Langtids-Prognose for Verdenshandelens Udvikling.Man føler ligefrem Medlidenhed med Forfatteren, naar han skal udvikle sine Ræsonnementer pro et contra for Fremtidens Verdenshandel, og naar han til sidst voterer for den Opfattelse, at Frihandelen sikkert vil vende tilbage under en eller anden Form, har man en lille Smule Indtrykketaf, at han paa Forhaand har tænkt sig at komme til denne Slutning paa Trods af de mistrøstige Realiteter. Det skal villigt indrømmes, at det — alle Fremskridt i den økonomisk-politiske Teknik til Trods — vil blive en overvældende vanskelig Opgave at forene Kravet om fuld Beskæftigelse, som Tonndorf kalder det primære, med Fordringen om fuld Frihandel; men lidt flere Holdepunkter til Bedømmelse af bl. a. Arbejdskraftens mest rationelle Indsats under en verdensøkonomisk Synsvinkel havde det sikkertværet

kertværetmuligt at give. I hvert Tilfælde faar Fremtidens Verdenshandel
en Betydning, der efter Art og Vægt afviger stærkt fra det 19. Aarhundredes
internationale Omsætning. P T