Reichskuratorium für Wirtschaftlichkeit: Grössere Wirtschaftlichkeit durch geordnetes Rechnungswesen und Betriebsuntersuehungen. Anden nybearbejdede Udgave. G. A. Gloeckner. Leipzig. 1942. 120 Sider -f 4 Tavler.

I Bogen Den industrielle Kontoplanl) er der givet en Oversigt over Indholdet af R. K. W.s i 1937 udgivne Skrift med ovennævnte Titel. I den nye Udgave af dette lille, men værdifulde Arbejde er der imidlertid foretaget saadanne væsentlige Ændringer, at det er fundet nødvendigt at orientere herom ganske kort. Disse Ændringer fremkommer i første Række paa Grund af de i Tyskland i 1937 og 1939 udstedte Forordninger, der har til Formaal at ensrette Kontoplaner, Kalkulationsfremgangsmaader og Terminologi i tysk Regnskabsvæsen.

Skriftet indeholder nu to Hovedafsnit, nemlig Geordnetes Rechnungswesen og Zweigwirtschaftliche Betriebsuntersuehungen mod tidligere tre. Et Afsnit betegnet: Schulungsaufgaben zur Einfiihrung eines geordneten Rechnungswesens er ikke medtaget i anden Udgave.

I første Hovedafsnit beskrives i Lighed med tidligere Fremgangsmaaden
og Indholdet af den af R. K. W. foreslaaede Betriebsabrechnungsbogen
(Omkostningsfordelingsregnskab) samt Indholdet af den nu normerede

---

1) 2. Oplag Side 68-79.

Kontoplan, der afviger noget fra den i første Udgave foreslaaede Plan. I Tilslutning hertil gives paa de sidste Sider en Oversigt pr. 1 f1 1942 over de i Tyskland udarbejdede Kontoplaner og Retningslinier for Bogføring for de forskellige Erhvervsgrene. Det drejer sig om over 150 forskellige Arbejder inden for Handel, Industri, Haandværk, Banker, Forsikringsvirksomhed, Transport m. fl. Desuden gives en Redegørelse for R. K. W.s Opfattelse af Fremgangsmaaden ved Kalkulation, herunder Forslag til et Enhedskalkulationsskema, der kun afviger übetydeligt fra det i første Udgave foreslaaede. Endelig gives under første Hovedafsnit en sammenfattende Redegørelse for Samspillet mellem Regnskabsvæsnets forskellige Dele: Finansbogholderiet, Driftsbogholderiet, Omkostningsfordelingsregnskabet, Kalkulation, Driftsstatistikken og Planlæggelsen (Budgetteringen).

I det andet Hovedafsnit redegøres for Fremgangsmaade og Resultater ved Gennemføringen af Bedriftssammenligninger. Herunder redegøres for grundlæggende Kombinationsmuligheder ved Regnskabsanalysen. I et særligt Afsnit anføres den ogsaa tidligere publicerede interessante Oversigt over de vigtigste Fejl- og Tabskilder konstateret ved Udøvelse af Bedriftssammenligninger i Aarene 1929^—40 i ca. 900 Virksomheder inden for Industrien.

I særlig Grad har det Interesse at stifte Bekendtskab med den gældende
Kontoplan, der her er sammenstillet med den tidligere af R. K. W. foreslaaede
(se næste Side).

Da R. K. W. gaar ind for Anvendelse af Omkostningsfordelingsregnskabet (Betriebsabrechnungsbogen), benyttes Klasse 5 nu til de tidligere i Klasse 4 foreslaaede Afregningskonti, medens Klasse 6 reserveres Fabrikationskonti og Klasse 7 Konti for hel- og halvfærdige Produkter.

En af de væsentligste Nydannelser er Oprettelsen af de saakaldte Afgrænsningskonti i Klasse 2. Her samles alle ekstraordinære Udgifter og Indtægter, Konti for Periodeafgrænsning (1 fl2 Konti) samt Konti, der opsamler Omvurderingsdifferencer, herunder kalkulerede Meromkostninger. Oprettelsen af denne Kontoklasse er et væsentligt Fremskridt i Forhold til det tidligere Forslag, idet man nu i Klasse 4 vil kunne samle de i Perioden virkelig paaløbne Omkostninger, og herfra overføre de indirekte Omkostninger til Behandling i Omkostningsfordelingsregnskabet.

Udligningen af de paa Kontiene i Klasse 2 opstaaede Saldi sker ved
Aarsafslutningen over Klasse 9.

En anden interessant Nydannelse er et Bilag, der viser, hvorledes man uden at etablere afstemmelige Mellemregningskonti kan arbejde med Finansog Driftsbogholderi i to Bogføringskredse. For Driftsbogholderiets Vedkommende kan kortperiodisk Afslutning foretages uden tilsvarende Afslutning af Finansbogholderiet. Denne Form for Organisation af Drifts- og Finansbogholderiet er nærmere beskrevet i min Bog: Industriens interne Regnskabsvæsen, der udkommer i Efteraaret 1943, hvorfor Interesserede kan henvises hertil.

Det kan derfor siges, at R. K. W.s Skrift i den nye Udgave er blevet a jour ført med Hensyn til indtraadte Nydannelser, saaledes at Beskrivelsen af Omkostningernes Behandling heller ikke mere snævert bundet til »Ist Kosten« Basis, men det anføres — omend beskedent i en Fodnote Side 40

-- at Muligheden for at arbejde med Kalkulationstillseg baseret paa Normalomkostningereller
andre Planomkostninger er til Stede.

Det lille Skrift kan derfor stadig paaregne Interesse som Eksempel paa
det grundige og systematiske Arbejde, der er blevet udført i Tyskland paa
dette Omraade selv langt ind i den nuværende Krig.

---

1) Iflg. denne Forordning skal Klasserne o—3 og B—9 gælde obligatorisk for alle Industrivirksomheder, medens Klasse 4—7, der er forbeholdt Regnskabet med Omkostningsarter, Omkostningssteder og Omkostningsbærere, ikke er lagt i faste Rammer. I den ministerielle Forordning siges det om Kontoklasserne 4—7: »In ihnen kann den Unterschieden der einzelnen Wirtschaftszweige Rechnung getragen werden. Fur die klare Erfassung der Kostenarten ist grundsåtzlich die Klasse 4 vorgesehen. Die Klassen 5 und 6 dienen in der Regel der Verrechnung von Kostenarten auf Kostenstellen, die sich verschieden gestaltet, je nachdem, ob ein Betriebsabrechnungsbogen verwendet wird oder nicht«.