Korn, under Redaktion af A. Ranløv. Bind I 463 S., Bind II 495 S. Alfred Jørgensens Forlag. 1942_—43.

Det er altid en Fare ved Samleværker, hvortil flere Forfattere leverer selvstændige Bidrag, at Kontinuiteten i den samlede Fremstilling gaar tabt, saa Helheden bliver uharmonisk og uden fast Linie. En kraftig og haandfast Redaktion, som gør sig Formaalet med Værket klart og maalbevidst arbejder der henimod, er paakrævet, hvis man vil undgaa denne Fare.

Dette Værk om Korn leverer et Eksempel paa, hvor galt det kan gaa, naar dette Krav ikke efterkommes. Det er aabenbart, at de enkelte Forfattere har været i Vildrede med — eller i hvert Fald ikke har haft samme Opfattelse af — hvad der skulde være Hensigten med Bogen. Enkelte Bidrag er af tung, næsten videnskabelig Karakter, andre mere populært belærende, medens atter andre er holdt i en lettere, fortællende Form; nogle Artikler er forsynet med Disposition og omfattende Litteraturfortegnelse, medens Størsteparten ganske ser bort fra den Slags.

Et andet Punkt, hvor det skorter paa Fasthed og Klarhed, er ved den indbyrdes Afgrænsning af de Emner, de forskellige Medarbejdere behandler.Følgen er overlapping i stor Stil. Det er f. Eks. ikke let at holde Emner som Kornpriser og Kornpolitik og Lovgivning om Korn og Kornpriser i Danmark ude fra hinanden; begge de paagældende Forfattereskriver da ogsaa bl. a. om 1930'ernes Kornlovgivning i Danmark (II S. 416 og S. 453). En Omtale af Kornprisernes Udvikling gennem de sidste tre Hundredaar paa Basis af en Tabel over Kapitelstaksterne siden

1600 findes to Steder (II S. 412 og S. 421). Redegørelser for forskellige
Sorter Byg og deres Egenskaber findes i hvert Fald tre Steder (I S. 35,
II S. 12 og S. 168). Og saadan kunde man blive ved.

Et Tilfældighedens Præg bærer i det store og hele ogsaa Billedmaterialet. Illustrationer i en Bog kan enten have underholdende Formaal — at live op paa de tørre, trykte Sider — eller de kan have belærende Hensigt, idet de støtter og forklarer den skriftlige Fremstilling. Nogle af Artiklerne indeholder udmærkede Illustrationer af den sidst nævnte Kategori. Men derudover er der rundt omkring i de forskellige Kapitler anbragt en Mængde Billeder med mere eller mindre løs Tilknytning til den omgivende Tekst. Det er saaledes ejendommeligt i et Afsnit om Danmarks Mølleindustri under skiftende Kaar at finde Fotografier af en litauisk Vindmølle, Møller i Bessarabien, et Mølleanlæg i North Dakota — men kun et enkelt Billede af en dansk Mølle (et Maleri af en Stubmølle paa Falster). De udenlandske Billeder er for en stor Dels Vedkommende kopieret efter van Hissenhovens Bog om international Kornhandel (»Le mouvement des grains dans le monde«, Bruxelles fParis 1938).

Værkets Ydre er der gjort meget ud af. Indbindingen er elegant; Papiret
af svær, glittet Kvalitet. Et Forord, som Landbrugsministeren har lagt
Navn til, maa vel henregnes til den mere reklamemæssige Side af Sagen.

Bogens Indhold spænder over mange forskellige Emner i Tilknytning til Produktion, Omsætning og Anvendelse af Korn; men det maa siges, at Bidragene er af meget varierende Værdi. Landbrugstekniske Emner er forholdsvis stærkt repræsenteret. Endvidere er der belærende Artikler om Lagringsteknik, Mølleriteknik, Kornets Anvendelse i Bryggeriindustrien, Kornets Skadedyr o. s. v. De økonomiske Afsnit, som — da de maa antages at have størst Interesse for Tidsskriftets Læsere — skal omtales noget nærmere, hører utvivlsomt til de svageste i Bogen.

I Bind I skriver Sekretær Jørgen Kjær en Artikel, der kaldes Kornproduktion og Forbrug. Ind- og Udførsel af Korn. Det er Danmark, der tænkes paa. Artiklen, der er af overvejende statistisk Indhold, bringer i og for sig ingen nye Synspunkter. Den er heller ikke særlig overskueligt opbygget. Nogle grafiske Illustrationer i Stedet for de forvirrende mange Tal vilde have været velgørende.

Afsnittet om Verdensproduktionen af Korn af Kontorchef Kr. Møller
giver, i det Omfang, det kan gøres paa saa lille Plads, en elementær
Orientering i Emnet.

Dernæst skriver et Par af Kornhandelens Udøvere, Grosserer E. Friis og Varemægler F. S. Eskildsen, om henholdsvis International Hajidel med Korn (Bind I) og Danske Former for Handel med Korn (Bind II). Ud fra deres indgaaende praktiske Branchekendskab fortæller de i disse Artikler mange interessante Træk fra Kornhandelens Praksis.

Et Afsnit med Titlen Kornpriser og Kornpolitik er skrevet af KontorchefJohan Rottensten. Det bestaar egentlig ikke af andet end en Hoben fragmentariske Bemærkninger, der hos Læseren efterlader mere Forvirringend Overblik. Paa de første Par Sider ■— der indledes med en komisk Trykfejl — tales om von Thiinens Teori om Kornprisdannelsen; denne Fremstilling er eksemplarisk uklar. Derpaa forlades den teoretiske Diskussionom Kornets Prisdannelse helt; ikke et Ord om f. Eks. TerminshandelensVirkemaade og Betydning. Af Kornpolitikkens Hjælpemidler, som f. Eks.

Told, Monopoler af forskellig Art o. s. v., giver Artiklen ikke Antydning af en systematisk Gennemgang. Det vilde i det hele taget have været rart, om Forfatteren havde givet en Definition af, hvad han forstaar ved Kornpolitik (og Kornpriser); saa kunde det maaske være gaaet op for Læseren, hvad Hensigten er med den relativt omfangsrige Behandling af f. Eks. Hartkornsskatter, konjunkturbestemt Rente etc.

En Artikel af Sekretær Aage Fogh: Kornprisernes Indflydelse paa Landbrugsproduktionen i Danmark og Kornets Brug som Ernæring for Husdyrene, bestaar væsentligst af Anvisninger paa den fordelagtigste Fodring med Korn o. 1.

Det sidste Kapitel i Bind 11, Lovgivning om Korn og Kornpriser i Danmark, er udarbejdet af Ekspeditionssekretær V. Hornslet. Til Indledning erklæres det i ret kategoriske Vendinger, at Korntold i Danmark kun er af det Onde, ligesom det fortælles, at den danske Lovgivningsmagt kun har beskæftiget sig med Korn og Kornpriser i unormale Tider, hvor Tilførsler udefra svigter eller vanskeliggøres. Naa, Forfatteren viger dog ikke tilbage for at bruge de følgende 8 Sider til at fortælle om den danske Korntoldlovgivning fra 1933 til 1939, hvor det netop var det modsatte af »svigtende Tilførsler«, der var i Vejen! En stor Part af Artiklen helliges iøvrigt en Gennemgang af Kornordningen for Høstaaret 194041. De senere Aars Kornordninger, hvoraf dog Lovene for Høstaarene 1941 f42 og 1942'43 forelaa paa Tidspunktet for Bogens Offentliggørelse, ofres der kun smaa 2 Sider; de Ændringer, som derved er sket, kunde ellers nok være en mere indgaaende Omtale værd. Det staar i hvert Fald slet ikke i Forhold til den detaillerede Gennemgang af allehaande mere eller mindre væsentlige Ændringer, som med Tiden foretoges i 1930'ernes Kornlove.

I dette Værk om Korn kan de, der søger Belæring om visse tekniske Forhold vedrørende Kornets Dyrkning, Opbevaring m. v., sikkert finde Ting af Betydning. Folk, der interesserer sig for økonomiske Spørgsmaal i Forbindelse med Korn, vil derimod som oftest lede forgæves deri efter Oplysninger af Værdi. Ottomar Loff.