For enhver, der som Erhverv eller af Interesse beskæftiger sig med et bestemt Fagomraade, er det af største Betydning, ja, ofte en ren Nødvendighed, stedse at holde sig orienteret om Udviklingen inden for sit Felt. Det samme gælder naturligvis lige saa fuldt den, der f. Eks. som Led i Uddannelse studerer et bestemt Emne. Igennem Fagbøgerne opnaar man Indblik i Omraadets grundlæggende Problemer og faste Bestanddele. Men for et Fag i Udvikling kan Stoffet i Bøgerne ikke stadig være å jour og ejheller ofre alle Detailspørgsmaal en indgaaende Behandling. Her træder da Fagtidsskrifterne til, idet de paatager sig den Opgave at bringe nye Opdagelser, Ideer og Synspunkter til videre Kredses Kendskab i en for Fagfolk tilstrækkelig dybtgaaende Form.

I Tidsskrifterne føres den aktuelle Debat mellem Specialister, som herigennem lærer hverandres Meninger om nyopdukkede Spørgsmaal at kende og forelægger egne Tanker for Kolleger. Forskeren offentliggør ofte de første Resultater af sit Arbejde i Tidsskriftartiklens Form, og Praktikeren delagtiggør paa samme Maade andre i sine specielle Erfaringer. Af Tidsskrift-Diskussionen henter alle Parter, baade Forfatterne og det Forum, de henvender sig til, nye Impulser; Forfatterne gennem den Kritik og Vejledning, deres Indlæg maatte fremkalde, de øvrige gennem selve den førte Diskussion. Tilsvarende Nytte i Retning af Vejledning af Forfatterne og Orientering af udenforstaaende yder de Boganmeldelser, der i de fleste Fagtidsskrifter indgaar som en betydningsfuld Del af Stoffet. Mange Tidsskriftsartikler har, i Kraft af deres indgaaende Behandling af særlige Spørgsmaal, blivende Værdi.

Drejer det sig imidlertid om et ikke ganske snævert Interesseomraade,kan
det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for Enkeltmandat
følge med i alt, hvad der fremkommer i Tidsskriftlitteraturen,

---

1) H. A., Assistent ved Regnskabslaboratoriet ved Handelshøjskolen.

og som kan have Betydning. De periodiske Publikationers Antal er legio, og for hvert nogenlunde omfattende Fagomraade er der mange Tidsskrifter, hvis Indhold falder indenfor eller dog nu og da berører Omraadet. Den, der vil være fuldt orienteret, maa da ofre Tid paa at gennemse alle disse Tidsskrifter, rent bortset fra, at Udgifterne ved et saa omfattende Tidsskrifthold i Reglen vil virke afskrækkende. Som Følge deraf tvinges man næsten altid til at støtte sig til Bibliotekernes tilgængelige Bestand af Tidsskrifter.

Selv om man iøvrigt har forholdsvis nem Adgang til selve Tidsskrifterne i »tilstrækkeligt« Omfang, har dog de enkelte Artikler en Tilbøjelighed til at forsvinde i Mængden, hvilket navnlig gør det besværligt senere at vende tilbage til dem. Det er uoverkommeligt — og forøvrigt ogsaa en ganske unyttig Bebyrdelse af Hjernen — at læse alle de Artikler inden for ens Fag, der fremkommer. Man maa begrænse sig til, hvad der i Øjeblikket har Interesse, og for Restens Vedkommende nøjes med at studere det, naar man faar Brug derfor. Her melder Ulempen ved den spredte og stærkt sønderdelte Tidsskriftlitteratur sig imidlertid. Thi ønsker man paa et eller andet Tidspunkt at undersøge et bestemt Spørgsmaal og i den Anledning vil efterspore, hvad der har været skrevet derom, — og her gælder i Almindelighed, at jo mere specielt et Spørgsmaal, det drejer sig om, desto nødvendigere er det at ty til Tidsskriftlitteraturen — vil det gerne volde et uforholdsmæssigt stort Besvær at gennemse de mange Aargange af de talrige Tidsskrifter.

For at bøde paa disse Ulemper ved Tidsskriftlitteraturen og udvide og effektivisere dens Nytte, indretter man Tidsskrift-Indekser (Lat. index = Angiver), d. v. s. Fortegnelser over Artikler, som er publiceret i Tidsskrifter. Ved Tidsskrift-Indeksets Hjælp gør man den Kreds af Interesserede, der holdes orienteret om den løbende Tidsskriftlitteraturs Indhold, større, og man bevarer det gennem Aarene fremkomne Stof let tilgængeligt. I det lange Løb bliver det sidste Tidsskrift-Indeksets mest værdifulde Opgave, idet Indekset opsummerer alle Artikler og efterhaanden udgør Nøglen til et omfattende, alsidigt belyst Stof.

Et Tidsskrift-Indeks kan indrettes paa forskellig Vis, ligesom det kan gøres mere eller mindre omfattende, alt efter Formaalet. Adskillige Institutioner saasom Biblioteker o. 1. har indrettet private Indekser for deres specielle Felter, dog kun til Brug paa Stedet. Af mangfoldiggjorteTidsskrift-Indekser — som der her navnlig er tænkt paa — maa for dette Lands Vedkommende først nævnes det ældste og mest almene, »Dansk Tidsskrift-Index«, der er udarbejdet siden 1915 og, bortset fra de første Aar, udgivet af Statens Bibliotekstilsyn. Dansk Tidsskrift- Index udkommer hvert Aar i Bogform og indeholder de i alle danske

Tidsskrifter af almen Interesse (ca. 260) — samt en Del andre nordiske Tidsskrifter — offentliggjorte Artikler, ordnet efter den bl. a. af Folkebibliotekerneog i Dansk Bogfortegnelse anvendte Decimal-Klassedeling, foruden Forfatter- og Emneregister. Indekset er tilgængeligt paa alle Biblioteker.

Dette emnemæssigt vidtspændende, men geografisk saa begrænsede Indeks er imidlertid ikke fyldestgørende, naar man har at gøre med specielle Omraader, hvor den udenlandske Litteratur ikke kan undværes. Derfor har man for forskellige vigtige Fagomraader, hvor Tidsskriftlitteraturen er af særlig Betydning, fundet det formaalstjenligt at udarbejde særlige Tidsskrift-Indekser. Her maa især fremhæves »Økonomisk-politisk Tidsskrift-Indeks«, der siden 1927 er udarbejdet af Institutet for Historie og Samfundsøkonomi, og omfatter Artikler af økonomisk og politisk Indhold i de vigtigste danske og udenlandske Tidsskrifter, som findes tilgængelige paa Bibliotekerne i København. Endvidere kan nævnes »Tidsskriftindeks for Industrien«, der registrerer Artikler af teknisk Indhold i Tidsskrifter, som findes paa Danmarks tekniske Bibliotek (tidligere Industriforeningens Bibliotek). Begge disse Fag-Indekser er inddelt efter Emner og fremstilles i Kartotekform, saa de kan suppleres fortløbende; de er tilgængelige paa en Række Biblioteker o. 1.

For Omraadet Regnskabsvæsen og Revision paabegyndte Regnskabslaboratoriet ved Handelshøjskolen i København i 1935 paa Initiativ af afdøde Docent Riis Udarbejdelsen af et Tidsskrift-Indeks. Heri registreres Artikler i danske samt en Række udvalgte udenlandske Tidsskrifter. Ved Indeksets Grundlæggelse gennemarbejdede man de vigtigste af disse for en Række Aar tilbage, idet man af de ældre Aargange fremdrog de Artikler, der formodedes at have mere varig Interesse. Heraf dannedes Indeksets saakaldte Grundstamme paa ca. 1000 Kort. Angivelse af de Tidsskrifter, der registreredes fra Begyndelsen, og hvor langt tilbage de er medtaget, kan ses i »Meddelelser fra Handelsvidenskabelig Studieklub«, 111. Bind Hefte 3 (December 1935). Da der stadig fremkommer nye Tidsskrifter, medens andre gaar ind, forandrer Navn o. s. v., veksler de registrerede Publikationers Antal og Sammensætning jævnligt. For Tiden optages til Stadighed Artikler fra følgende Tidsskrifter — lejlighedsvis dog ogsaa fra andre. I Parentes er tilføjet Aarstallet, hvorfra Registreringen i Indekset er begyndt.

The Accountant (fra 1929).
The Accountant Student (fra 1939).
Affarsekonomi (fra 1923).
Affarsekonomisk Revy (fra 1942).
Bedriftsokoaomen (fra 1940).

Die Betriebswirtschaft (fra 1930).
Ekonomen (fra 1940).
Handelsvidenskabeligt Tidsskrift (fra 1926).
The Journal of Accountancy (fra 1929).
Modern Banking (fra 1939).
Nordisk Tidsskrift for teknisk okonomi (fra 1935).
Norges Industri (fra 1942).
Der praktische Betriebswirt (fra 1942).
Publikationer udg. af Foren. af Revisorassistenter i Danmark (fra 1942).
Revision og Regnskabsvsesen (fra 1932).
Revisorn (1923—1929, derefter fra 1934).
Schweizerische Zeitschrift fur kaufmiinnisches Bildungswesen (fra 1908).
Tidsskrift for revisjon og regnskapsvesen (fra 1934).
Der Wirtschaftstreuhander (fra 1932).
Zahlungsverkehr und Bankbetrieb (fra 1935).
Zeitschrift fur Betriebswirtschaft (fra 1924).
Zeitschrift fur handelswissenschaftliche Forschung (fra 1906).

Tidsskriftindex for Regnskabsvæsen er opstillet paa Læsesalen i Handelshøjskolens Bibliotek, ligesom det tilstilles en Del andre offentlige Biblioteker, bl. a. Danmarks tekniske Bibliotek samt Statsbiblioteket i Aarhus. Desuden er der Adgang for private til at erhverve Indekset i Abonnement.

Rent teknisk er Tidsskrift-Indekset indrettet i Kartotekform. For hver enkelt Artikel, der optages i Indekset, udfærdiges et Kartotekkort, som mangfoldiggøres. Kortene er fremstillet af svært, træfrit, glittet Papir, i Normalstørrelse A (125 X 75 mm), og har eksempelvis følgende Udseende:

Kortet indeholder altsaa, foruden Gruppesignatur (om Gruppeinddelingen se nedenfor) og Aarstal, Artiklens Titel samt i Parentes Forfatterens Navn og endelig Navnet paa det Tidsskrift, hvori Artiklen findes med Angivelse af Sidetallene, hvorfra og hvortil den strækker sig. Kortene udsendes for en Periode — hidtil i Reglen et halvt Aar — ad Gangen til Abonnenterne, der selv anbringer dem paa deres Plads i Kartoteket. Ved Abonnementets Begyndelse modtager hver Abonnent et Sæt Fanekort, der bærer den nedenfor gengivne Gruppeinddelings Signaturer (Bogstaver og Tal, f. Eks. B 1, eller L 3 b) synligt, og desuden den tilsvarende Gruppetitel (f. Eks. »Former for Opstilling af Formueregnskaber i Almindelighed« o. s. v.). Kartotekkortene anbringes, efterhaanden som de modtages, umiddelbart bag de Fanekort, hvis Signatur de bærer (ovenstaaende Kort altsaa bag Fanekort L 5, Forsikring). Kortene kommer derved i Tidens Løb til inden for hver enkelt Gruppe at staa i kronologisk Rækkefølge.

Tidsskrift-Indekset er inddelt efter Emner. Grupperingen fremgaar
af følgende Oversigt:

Almindelig Del.

A. Bogføring etc.

1. underAA

Bogføringssystemer (se ogsaa Gruppe 3og 4).
2. .

Kontoplaner, Bogholderianlæg og Regnskabsbøgers Indretning
3. Gennemskrivningssystemer.

4. Maskinelt Regnskabsvæsen (se ogsaa under Gruppe A3 og A 5).

5. Kontororganisation (herunder Kontormaskiner, der ikke kan henføres under
Gruppe A 3 eller A 4).

6. Bogføringens Historie og Bogføring i forskellige Lande.

B. Formueregnskaber.

1. Former for afihed

Opstilling Formueregnskaber Almindelig
3. Vurderings- og Afskrivningsprincipper i Almindelighed.

a. Vurderings- og Afskrivningsprincipper for Aktiver under Omsaetninesformuen.

b. Vurderings- og Afskrivningsprincipper for materielle Aktiver under Anlaegsformuen.

c. Vurderings- og Afskrivningsprincipper for immaterielle Aktiver under Anlsegs-

4. Fremmedkapital.

5. Transitoriske Poster.

6. Eventuelle Aktiver og Passiver.

7. Egen Kapital (Kapitalkonto, Aktiekapital, offentlige og usynlige Reserver).

C. Driftsregnskaber.

1. Former for Opstilling af Driftsregnskaber i Almindelighed.
2. Omsætning og Bruttofortjeneste.

3. er.

Driftsomkostning
4. Overskud.

D. Regnskabsanalyse og Regnskabskritik.

1. Eentabilitets-. Likviditets- on SnlkHtefshereflnince

1. Rentabilitets-, Likviditets- og Soliditetsberegning
2. ring og Budgettering.

Finansie
3. Statistik.

E. Revision og Kontrol.

1. Revision under forskellige Bogføringssystemer.

2. Detailrevision og løbende Revision (Beholdningseftersyn, Revision af Grundbøger
etc.).

3. Statusrevision i Almindelighed,

a. Revision af enkelte Statusposter.

5. Ekstraordinær Revision, Undersøgelser og Opgørelser (se ogsaa under Gruppe
E 6 og F).

6. Forfalskninger, Underslæb o. 1.

7. Kontrolhjælpemidler ved Revision (se ogsaa under Gruppe E 8 og D).

8. Interne Kontrolsystemer (herunder bl. a. Lagerregnskaber. Angaaende Lønningskontrol
se under Gruppe L 1 a).

9. r.

Revisorattester, Regnskabspaategninger og Revisionsberetninge
10. Revisorers Virksomhed, Pligter og Ansvar.

11. Revisorvæsenet i forskellige Lande og dets Historie.

F. Likvidation, Konkurs, Akkord, Sanering, Rekonstruktion etc.

G. Skatteteknik (kun dansk Skattepraksis).

I. Undervisning og Eksaminer.

a. Øvelses- og Eksamensopgaver.

Speciel Del,

K. Revision, Regnskabsvæsen o. 1. i Stat og Kommune (specielle Virksomheder
under Stat og Kommune findes under Gruppe L).

L. Revision, Regnskabsvæsen o. 1. i følgende specielle Virksomheder:

1. Industri og Haandværk i Almindelighed.

a. Kalkulation og Omkostninger (herunder bl. a. Lønningssystemer og Lønningskontrol).

b. Specielle Brancher indenfor Industri og Haandværk.

1. Nærings- og Nydelsesmidler.

2. Tekstil m. m.

3. Træ.

4. Jern- og Metalbearbejdning.

5. Papir, Trykkerier, Forlag og Tidsskrifter.

6. Læder.

7. Teknisk-kemiske Virksomheder.

8. Sten, Ler, Glas, Cement o. 1.

9. Bjærgværker o. 1.

10. Gas- og Elektricitetsværker.

11. Anden industriel Virksomhed.

2. Handel i Almindelighed.

a. Engroshandel.

b. Detailhandel.

1. Stormagasiner.

3. Filialer (Egne Udsalg).

3. Banker, Sparekasser og andre Pengeinstitutter i Almindelighed (herunder ogsaa
Finansieringsselskaber).

a. Bogføring, Organisation m. m.

b. Statusopgørelse, Regnskabsanalyse, Rentabilitetsberegning o. 1.

c. Revision og Kontrol.

4. Landbrug, Skovbrug og Fiskeri.

5. Forsikring.

6. Hoteller og Restauranter.

7. Teatre og andre Forlystelsesetablissementer.

Inddelingen falder saaledes i to Hovedgrupper, en almindelig Del, omfattende principielle Emner inden for Regnskabsvæsen og Revision, samt en speciel Del, omfattende Regnskabsvæsen og Revision inden for særlige Brancher og Virksomhedsformer. Grænsen kan maaske i enkelte Tilfælde være vanskelig at drage; i Tvivlstilfælde udf ær diges et Kort baade under Almindelig Del og Speciel Del. En Artikel, der behandler et Emne vedrørende en bestemt Branche el. 1., vil iøvrigt tit være af saa generel Karakter, at den anbringes under Almindelig Del. Desuden findes der ofte under Speciel Del Artikler om Forhold i bestemte Brancher, der med Fordel kan benyttes til Belysning af beslægtede Spørgsmaal i andre Brancher. Eksempelvis kan nævnes, at de mange tyske Artikler, der findes i en Gruppe som Bjergværker o. 1., tilsyneladende kun har ringe Interesse for danske Læsere; men i Virkeligheden findes der her særdeles instruktive Artikler om Lønningssystemer etc., der ogsaa kan finde Anvendelse i andre industrielle Virksomheder.

Mod den anvendte Gruppering kan man iøvrigt have sine mere eller mindre berettigede Indvendinger. For et Omraade som Regnskabsvæsen, hvor Udviklingen stadig er i rivende Fremgang, er det klart, at en fast og uforanderlig Inddeling af det ganske Omraade efterhaanden som Tiden gaar — Tidsskriftindex for Regnskabsvæsen har nu lagt henved otte Aar bag sig — kan føles ikke ganske tilfredsstillende. Af praktiske Grunde kan der imidlertid ikke uden videre laves om paa den en Gang fastlagte Gruppering af et Tidsskrift-Indeks, og i Hovedsagen opfylder den foreliggende Inddeling ogsaa sit Formaal: at gøre det muligt paa nem og hurtig Maade at finde de Artikler, der i de registrerede Tidsskrifter har været skrevet om et bestemt

8. Samfærdsel og Transport (herunder bl. a. Garagevirksomhed)

9. Handelsagentur, Kommission og Mæglervirksomhed.

10. Sagførervirksomhed og Forvaltning.

11. Hospitaler, Læger, Apotekere o. 1.

12. Syge- og Understøttelseskasser.

13. Byggevirksomhed (jfr. ogsaa Gruppe L 14) og Ejendomsbesiddere.

14. Ingeniør- og Entreprenørvirksomhed.

15. Velgørende Institutioner, Legater o. 1.

16. Anden speciel Virksomhed.

M. Revision, Regnskabsvæsen o. I. under specielle Selskabsformer:

1. Ansvarlige Interessentskaber, Kommanditselskaber o. 1.

2. Aktieselskaber.

3. Forbrugs- og Andelsselskaber.

4. Forbundne Selskaber (Truster, Karteller, Holding-Selskaber o. 1.).

5. Foreninger (herunder Sportsklubber, selskabelige Foreninger o. !.)•

For yderligere at lette Indeksets Anvendelse bliver der udfærdiget to eller undtagelsesvis flere Kort for en enkelt (mere værdifuld) Artikel, hvis Indhold falder inden for flere af Grupperingens Emner. Derimod har man ikke kunnet paatage sig at forsyne hvert Kort med en forklarende Note om Artiklens Indhold, skønt det i og for sig vilde være gavnligt, idet Artiklernes ofte kortfattede, ufuldstændige og lidet vejledende Titel kan gøre det vanskeligt at skønne om deres virkelige Indhold. (Det kan i denne Forbindelse nævnes, at Økonomisk-politisk Tidsskrift-Indeks paa hvert Kort i et Par Sætninger giver et lille Resumé af den paagældende Artikel.) Indeksets ret dybtgaaende Gruppeinddeling skulde iøvrigt bøde paa denne Vanskelighed.

I Indekset optages alle Artikler, der vedrører dets Emner — forsaavidt de overhovedet skønnes at have Interesse for danske Læsere —, uden at gøre noget Forsøg paa at skille Klinten fra Hveden, eller iøvrigt paa nogen Maade at indlade sig paa en »Karaktergivning«. Thi den Artikel, der for een Interesseret kan synes uden Værdi, er maaske meget nyttig for en anden. En Artikel paa 4 eller 5 Sider om »Industriens Kalkulationsmetoder« kan næppe være særlig udtømmende; men til visse Formaal kan den alligevel have sin Berettigelse. Et vist Skøn om en Artikels Omfang og Lødighed kan Benytteren af Indekset danne sig paa Grundlag af det paa Kartotekkortet angivne Sideantal, af Tidsskriftets Karakter m. v. Hvert enkelt til Stadighed registreret Tidsskrifts Sidestørrelse samt andre Oplysninger (f. Eks. Tidsskriftets Pris, Adresse etc.) fremgaar af særlige Kort, der anbringes forrest i Kartoteket. Det maa dog herved bemærkes, at Siderne i visse Tidsskrifter hyppigt brydes af Annoncer o. 1. En vis Begrænsning i Nytten af et Tidsskrift-Indeks ligger der naturligvis i hele dette Forhold; Indekset giver intet Uddrag eller Bedømmelse af de publicerede Arbejder, men orienterer kun om deres Fremkomst og holder dem let tilgængelige i Fremtiden, alt i et Omfang som beskrevet i det foregaaende.

Det kan her tilføjes, at der i Handelshøjskolens Bibliotek foruden et almindeligt Eksemplar af Indekset findes et Eksemplar, som er ordnet alfabetisk efter Forfattere. Undertiden husker man at have set en Artikel af en bestemt Forfatter »et eller andet Sted«. Artiklen kan da, hvis man senere faar Brug for den, opspores ved Hjælp af dette Forfatterkatalog.

Et vist Besvær for dem, der benytter Tidsskrift-Indekset, volder det undertiden at faa Adgang til selve Tidsskrifterne. Samtlige registrerede Tidsskrifter findes paa Handelshøjskolens Bibliotek, adskillige af dem desuden paa andre Biblioteker Landet over. Iøvrigt kan de rekvireres

til Laans fra Handelshøjskolens Bibliotek gennem et hvilket som helst lokalt offentligt Bibliotek. Vil man undgaa Forsendelse af selve Tidsskriftet— eventuelt hele den indbundne Aargang — eller ønsker man at have den paagældende Artikel ved Haanden gennem længere Tid, kan man fra Biblioteket bestille en Fotokopi, der koster ca. 80 Øre pr. Side. Særlig Betydning kan dette have ved Skemaer, Kontoplanero.

---

Til ovenstaaende føjes følgende praktiske Oplysninger: Tidsskriftindex for Regnskabsvæsen omfatter til Dato henimod 3000 Kort og forøges gennemgaaende med 75_—100 Kort kvartaarlig. Tilvæksten er dog nu under Krigen noget ringere, idet dels de engelske og amerikanske Tidsskrifter helt udebliver, dels er Tidsskrifterne fra andre Lande — navnlig de tyske — stærkt nedskaarne i Omfang. Udsendelse af Supplementskort agtes i Fremtiden foretaget saa vidt muligt hvert Kvartal. Interesserede kan tegne Abonnement hos Regnskabslaboratoriet ved Handelshøjskolen i København; Abonnementsafgiften udgør fra 1. Januar 1943 Kr. 15,^{— ■} aarlig. Af ældre Aargange findes kun de allerseneste i meget begrænset Oplag, medens Grundstammen saavel som de nærmest derefter følgende Aargange er udsolgt. Derimod vil det blive taget under Overvejelse, saafremt et tilstrækkeligt Antal Interessenter melder sig, at genoptrykke hele Indekset inklusive Grundstamme. Prisen for alt det indtil Udgangen af 1942 udkomne vil i saa Fald antagelig beløbe sig til ca. Kr. 95,—.