Dr. phil. Wolmer Clemmensen: Deskriptiv Erhvervsetik. Einar Harcks Forlag, København 1942. 80 Sider.

Dr. Clemmensen har i det første Afsnit i ganske kort Form givet en Fremstilling af Erhvervsetikken gennem Tiderne og tillige fremsat sin Plan, der gaar ud paa, at der skal oprettes erhvervsetiske Forskningsinstituter overalt i Europa, og at Erhvervsetikken skal gøres til Undervisningsfag i alle Lande. I Afhandlingens andet Afsnit behandles den deskriptive Erhvervsetiks (i det følgende skrevet d. E.) Opgave og Metodeproblem.

Vi faar her at vide, at en etisk Dom er en Dom, der vurderer en Handling eller dens Motiv som god eller slet, og at moralske »Sandheder« ikke kan bevises og derfor aldrig kan opnaa objektiv Gyldighed. Den enkeltes Tilslutning til et etisk System maa altid bero paa et subjektivt Valg. Derimod kan etiske Systemer og etiske Forestillinger meget vel opnaa kollektiv Gyldighed, d. v. s. opnaa Majoritetens Sanktion inden for et Samfund eller en Samfundsgruppe.

Man kunde have ønsket, at Dr. Clemmensen havde argumenteret for dette Synspunkt. Dr. Clemmensen anfører kun, at de moralske Normer er forskellige Lande og har skiftet gennem Tiderne. Dette kan dog ikke vise andet, end at man ikke har fundet nogle almengyldige (og objektive) moralske Normer, men ikke, at man ikke kan finde saadanne Normer. Ikke desto mindre hævder Dr. Clemmensen udtrykkelig dette sidste.

Endvidere faar vi at vide, at det er den d. E.'s Opgave at gøre Rede for etiske Domme inden for Erhvervslivet og for de forskellige etiske Synspunkter, der kan anlægges, og som mere eller mindre bevidst bliver anlagt og i Praksis ogsaa maa anlægges paa Erhvervslivet. Den d. E. har ganske vist meget tilfælles med Erhvervsret og Driftsøkonomi, men som Videnskab maa den hvile i sig selv og skabe sine egne Metoder; og dens Formaal maa ene og alene være dette: At give et objektivt Kendskab til de skiftende erhvervsetiske Systemer og forskellige Normer og Principper. Det maa saa overlades til den enkelte at knytte disse Kundskaber sammen med sin juridiske og driftsøkonomiske Viden og saa ud herfra selv vælge denne eller hin Erhvervspolitik.

Det er altsaa Dr. Clemmensens Tanke, at den d. E. skulde undersøge, hvilke etiske Normer der anvendes i Erhvervslivet. Den d. E.'s Opgave skulde derved indskrænke sig til udelukkende at registrere (beskrive), aldrig vurdere. Hvis Erhvervsetikken tillige, som Dr. Clemmensen foreslaar, bliver Undervisningsfag i alle Lande, vil antageligt visse Handelsfolks »moralske« Bevidsthed skærpes, og dermed for saa vidt ogsaa deres »moralske« Ansvar, andre vil formodentlig foretrække i Praksis at drage Konsekvensen af det teoretiske Standpunkt: At det ene er lige saa moralsk som det andet, fremfor at føle sig bundet af en »moralsk« Ansvarsfølelse, der objektivt og videnskabeligt set alligevel er for intet at regne. Der er den Forudsætning skjult i Dr. Clemmensens Tankegang, at Handelsfolk, og naturligvis heller ikke andre, kan løbe fra deres egen »Natur«. Har de Anlæg i Retning af en »moralsk« Ansvarsbevidsthed, saa vil de ikke saa let kunne løbe fra de Krav, den paalægger dem. Selv om de altsaa var nok saa overbeviste om, at der ingen objektive moralske Sandheder gives og kan gives, saa vil de alligevel handle og vurdere »moralsk« under Diktat af deres følelsesmæssige Indstilling. Den etiske Subjektivisme, som Dr. Clemmensen gør sig til Talsmand for, indebærer derfor ingen Farer for Samfundet, som saa mange vil være tilbøjelige til at antage.

Dr. Clemmensen giver ligeledes en Orientering med Hensyn til det Mariale, der kan danne Grundlag for Undersøgelserne (saa som den historiske Udvikling, etiske Koder, Biografier og Skrifter af store Driftsherrer, juridiske Dokumenter samt og ikke mindst Handelens »uskrevne Love«) og Metoderne, efter hvilke man kan foretage dem (saaledes nævnes den komparative Metode, hvorved de forskellige Tidsaldres og de forskellige Landes erhvervsetiske Principper sammenlignes, og naturligvis den deskriptive Metode, hvorved Materialet beskrives og Problemernes Eksistens paapeges, og endelig, som et Forslag af Forfatteren selv, den eksperimentelle Metode, som hidtil ikke har været benyttet paa dette Felt, og som ad eksperimentel Vej skal konstatere, hvilke erhvervsetiske Principper og moralske Forestillinger, der gør sig gældende i Handelskredse).

I de følgende Afsnit fremlægger Dr. Clemmensen en Del af det Materiale, der frembyder sig for den erhvervsetiske Forskning, under Overskrifterne »Reklameetik«, »Prispolitik i erhvervsetisk Belysning« og »Om unfair Handelsmetoder«.

Som Dr. Clemmensen selv gør opmærksom paa, er hans Afhandling en foreløbig Introduktion til Omraadet deskriptiv Erhvervsetik. Der er imidtid næppe Tvivl om, at Dr. Clemmensen her har fundet et Forskningsomraade, der kan gøres til Genstand for en strengt saglig Behandling. (Der kan maaske være nogen Tvivl om Hensigtsmæssigheden af Benævnelsen Etik i denne deskriptive og i strengeste Forstand ikke-normative Sammensætning). Opgaven vil sikkert vise sig at indebære store, men næppe uoverstigelige Vanskeligheder. Uoverstigelige vil Dr. Clemmensens Vanskeligheder snarere blive, hvis han vil søge at udnytte sine Resultater i Praksis, hvorved han næppe vil kunne undgaa at anlægge visse normative Synspunkter, og hvorledes kan man gøre baade det ene og det andet.