Fritz Bauer: Penge. 287 S. Martins Forlag. Kbh. 1941.

Bogen horer til en Serie populærvidenskabelige Skrifter, der udgives af
Dansk Forening for social Oplysning.

Den omtaler forst Pengenes Oprindelse og gaar derefter over til Pengenes Materialbeskaffenhed, Penge og Kapitalismens Aand samt Penge og det økonomiske Fremskridt. Et Kapitel helliges Kvantitetsteorien, og derefter følger Behandling af samfundsskadelige Opsparinger, »laissezfaire« Politik kontra Statsindgreb, Socialisme og Penge, Pengemarked Kapitalmarked, Pengeværdiens Svingninger, og det afsluttende Kapitel har den tillokkende Overskrift »Tilbage til Naturen«.

Havde Forfatteren holdt sig strengt til delte Program, var Bogen ikke blevet saa fyldig og muligvis mere overskuelig. Men desværre er der i saa stort Omfang gengivet Uddrag af ikke faglige Forfattere, at det skonlilleriere Islæt i mange Tilfælde faar Karakler af Fyld. Forfatterens Forkærlighed for iørefaldende Slagord kan desuden hist og her skade Skildringens Nøjagtighed.

løvrigt er Fremstillingsmaaden meget levende og adskillige Steder tillige
morsom. Dette gælder eksempelvis Omtalen af Amerikas fiuldpolitik i Kapitlet
om Pengenes Materialbeskaffenhed.

Redegørelsen for Naturaløkonomi og Pengeøkonomi paa Robinsons efterhaanden
ikke helt øde 0 kan sikkert ogsaa fange Læsere, der ellers ikke
vilde føle sig frislet af Emnet.

Under Omtalen af »Den kapitalistiske Proces« (3die Kapitel) har indsneget sig en Trykfejl. Det hedder: »Salgspriserne kan drives i Vejret. Dette er ikke i det lange Løb umuligt (sk. v. muligt) under Frikonkurrencen. Frikonkurrencen maa derfor afskaffes«.

Om Bankernes Udlaanspolitik (S. 117) siges bl. a.: Afgørende er forst og fremmest de Pantesikkerheder, som Kreditsøgeren tilbyder I Modsætning til Pengeoptimisternes Opfattelse staar det Spprgsmaal helt i Baggrunden, hvad Kreditsøgeren vi] bestille med Kreditten og om Kreditten under Hensyntagen til Økonomiens Udvikling vil gavne Samfundet.« Delte (af Anmelderen fremhævede) er ikke helt rigtigt. Kreditinodtagerens Form aal med den søgte Kredit kan i sig selv være en Sikkerhed for Banken, og den samfundsmæssige Betragtningsmaade er - - især under ekstraordinære økonomiske Forhold heller ikke uden Betydning for Bankernes Afgørelser.

Et Afsnit »Psykoanalysen om Penge« ses ikke at have nogen Interesse for Læsere, der søger Klarhed og Overskuelighed, og det efterfølgende: »Gandhi«, der i Parentes bemærket næsten ikke beskæftiger sig med Gandhi, heller ikke.

Til Slut skal blot anholdes en lille Unøjagtighed paa det ikke faglige Omraade. Forfatteren skriver (S. 198): »Vi behøver ikke at afgøre Kierkegaards berømte Enten Eller paa Livets Vej«. Der er her i Skyndingen sammenblandet to Værker: »Enten_—Eller« og »Stadier paa Livets Vej«; men iøvrigt er Bemærkningen rigtig. Ingen vil sikkert forlange, at Forfatteren til en populærvidenskabelig Bog om Penge afgør noget som helst med Hensyn til Søren Kierkegaards Filosofi.