C. Helkett: Opgørelsen af den skattepligtige Indkomst til Staten. 2den L'dg. 1941. 223 S. Gads Forlag.

Kontorchef ved Landsskatteretten, cand. jur C. Helkett, afsluttcde i Oktober i Fjor 2den aendrede og betydeligt udvidede I'dgave af sin Bog: sOpgorelsen af den skattepligtige Indkomst til Staten*. Grundlaget for denne Udgave danner de Forela>sninger om lndkonistl)eskalning til Staten, som Kontorchef Helkett i Juni 1937 paa Opfordring fru Dansk Handels- og KontormedhJEelperforbund holdt paa Forbundets Kursus paa Karlslunde Strand. Efter Kursus'et blev Helketts Noter til disse Forelaesninger trykt i Manuskriptform og vakte almindelig Interesse; (let er disse Noter, som nu udgives i ajourfart Skikkelse, »forsynet med Henvisninger til Landsskatterettens Afgsrelser op til Dato og til Ligningsdirektoratets Resolutioner op Cirkularer-, som (let hedder i Forordel.

Desværre er Tiderne i Øjeblikket saadan, at en Bog om Skalteopgørelser ikke ret længe ad Gangen kan bevare Aktualitetens Friskhed, og saaledes ogsaa her: Bogen var allerede paa flere Punkter forældet, før den naaede at komme i Handelen. Reglerne om ekstraordinære Afskrivninger paa Tørveanlæg og Gasgeneratorer naaede netop at komme med; men der staar intet om den skattemæssige Behandling af Husejeres Udgifter til Mørklægning, Udgifter til Sikringsforanstaltninger mod Luftangreb (Indretning af Beskyttelsesrum) eller om Udgifter i Anledning af den ekstraordinære Brændselssituation. De mange komplicerede Problemer, der er opstaaet for Tysklandsarbejdere og for Søfolk, der ikke kan komme i Forbindelse med Danmark, findes ikke behandlede. Der er siden Udgivelsen kommet nye Regler om visse Skovejeres Indtægt ved Merhugsl (Skattedepartementets Cirkulære af 1. Juli 1941), Lov Nr. 112 af 18. Marts 1941 ændrede bl. a. Reglerne om Beregning af Merindkomstskat, og Lov Nr. 282 af 30. Juni 1941 om Begrænsning af Udbytte m. v. har med nogle Ændringer forlænget Loven af 30. Maj 1940 et Aar.

Men alt dette kan naturligvis ikke bebrejdes Kontorchef Helkett, da jo
enhver Forfatter, der behandler aktuelle Emner med stadigt skiftende
Regler, er udsat for, at hans Værk hurtigt forældes.

Bogens særlige Værdi ligger i, at den har systematiseret en lang Række af Landsskatterettens mange betydningsfulde Kendelser fra de seneste Aar og gjort dem let tilgængelige for alle interesserede. Idet Bogen har bevaret sit Præg af Manuskript til en Række Forelæsninger, er den endvidere ved sin klare Systematik særlig velegnet som Lærebog for Begyndere i Skatteret; men Helkett har aabenbart sigtet endnu videre, idet der spredt rundt i Bogen findes adskillige smaa >Formaninger« til de lokale skattelignende

Hvor fristende det end kunde være, tillader Pladsen desværre ikke at gaa ind paa nogen detailleret Gennemgang af Bogen, endsige at diskutere nogle af de mange, til dels problematiske Spørgsmaal, som Bogen behandler; her skal kun uintales enkelte smaa Mangler, som springer i Øjnene ved en forste Gennemlæsning.

Man savner fyldigere Henvisninger til Domstolenes Praksis, idet der i hele Fremstillingen kun findes citeret ialt 4 Domstolsafgørelser: To Højesteretsdomme, een Landsretsdom og een Byretsdom, og der findes dog en Del flere Domstolsafgørelser, det utvivlsomt vilde have været af Værdi at tage med. Man undrer sig undertiden over, at Landsskatterettens Kendelser vedrørende rent juridiske Spørgsmaal ikke oftere, end Tilfældet er. underkastes Domstolenes Provelse. Lægfolk faar let ved Læsning af Bogen det Indtryk, at naar Landsskatteretten har talt, er dermed det sidste Ord sagt, medens der jo dog er Adgang til Provelse af Sagen i endnu to Instanser undertiden tre.

Helketts Bog vil sikkert af mange blive anvendt som Haandbog ved Afgørelsen af Tvivlssporgsinaal, der opstaar, naar de staar over for at skulle udfylde deres Selvangivelse. De vil dog ret hurtigt opdage, at Helkett ofte nøjes med at opstille Problemerne, men undlader at give nogen konkret Losning paa dem. Naar der saaledes S. 115 skrives om Udgiften til Telefon, at den kan fradrages i det Omfang, hvori den afholdes af Hensyn til Næringsvirksomhedens Tarv, havde det været paa sin Plads at gore opmærksom paa den almindelige Regel, at saa snart Telefonen staar i Forbindelse med Privatlejligheden og kan benyttes i Privatlivet, anerkendes kun Fradrag for Halvdelen af Udgifterne. Og Bogens Oplysninger S. 147 vil antagelig komme til at volde adskillige Skatteraad Ulejlighed, naar det dér anføres, at Tjeneres Indta'gt ved Drikkepenge i en Aarrække har været ansat til 12 pCt. af Omsætningen (i Almindelighed regnes med 12S pCt., jfr. LOSR. Medd. 1932 Nr. 135), uden at det samtidig oplyses, at naar Indtægtsopgorelsen ikke hviler paa et detailleret Regnskab, anerkendes ikke Fradrag for Udgift til Kjoletoj og Vask.

Til Slut skal bemærkes, al en Indholdsfortegnelse vilde gore Bogen mere
overskuelig; men ved Hja^lp af det udforlige Sagregister finder man dog
forholdsvis let frem til det, man søger.

Boriset fra saadanne mindre vSkmihedsfejU er det vanskeligt at finde væsentlige Mangler ved Kontorchef Helketts Bog. Den betyder en kærkommen Forøgelse af vor lidet omfattende Litteratur om Skatteproblemer. Forfatterens elegante og flydende Stil gor Bogen underholdende og let at læse man kunde blot ønske, at ogsaa Opgørelsen af den skattepligtige Formue var taget med under Helketts kyndige Behandling! - Men maaske der kommer en Fortsættelse?