I. Aarsregnskabet som Resultatberegningsfaktor.

Handelssamkvemmet medfører som bekendt i Princippet en Ombytning
af Goder. F. Eks. kan Rækkefølgen være:

Ved Hjælp af Kontanter kubes Varer, der atter omsættes og skaffer Kontanter til nye Transaktioner. Men ogsaa ved Hjælp af Kredittransaktiinier kan Handelssamkvemmet drives. Saaledes kan en Virksomhed baade modtage og yde Kredit, der altsaa mim betragtes som Led. der indskydes mellem Kontantudvekslingen. Naturligvis ligger de praktiske Forhold mere kompliceret, nuur man tager den Kendsgerning i Betragtning, at Handelslnmsaktionenie ikke kan ske uden Indsats af Omkostninger især ved Salg. og særlig kompliceret tager Forholdet sig ud. naar man tanker paa Forretningsgangen i den industrielle Redrift, hvor der forudi n selve Salgslransaktionerne ogsaa maa regnes med en Foradling eller Nydannelse af de indkoble Varer, forinden disse kan sælges. Selvom Virksomhederne er af anden Beskaffenhed^I}, har alle Bedrifter dog det til fælles, at der ombyttes (loder ved Hjælp af Kontant- eller Krediitransaktioncr. Dette er af Vigtighed at mærke sig. idet det samtidig maa fastslaus. at Kredittransaktioner kun adskiller sig fra Kontantoverdragelser ved at være en frcmtitliy Kontantovertirayelse.

Gennem den foran beskrevne Ombylningstiansaktion ser vi altsaa. at
en Virksomhed for Ydelser (enten Varesalg. Kapilalydelser. Forsikringstjenesteo.

---

') F. Eki. Banker, der udlejer Kapital, PonikrtegMebkaber, der Mel«er Tjoneiter

tjenesteo.s. v.) modtager Betaling, og omvendt betaler en Virksomhed for lignende Ydelser fra andre, hvilket sætter Virksomheden i Stand til at udføre sin erhvervsøkonomiske Opgave. Betalingen kan som anført være nutidig, d. v. s. kontant eller fremtidig, d. v. s. der opstaar Tilgodehavenderresp.

Afgivne Ydelser staar altsaa overfor Indbetaling (kontant eller fremtidig),
medens udefra præsterede Ydelser staar overfor Udbetaling (kontant
eller fremtidig).

A. Kontorækkerne og deres Indhold ved Resultatberegningen.

Af disse Bemærkninger vil det forstaas, at hver økonomisk Transaktion
har en »Ydelsesside« og en »Betalingsside«, hvoraf den ene Side
kun er et andet Udtryk for den første.

Ifølge det dobbelte Bogholderis Princip vil der ved enhver Transaktion nødvendigvis blive posteret paa Konti, hvis Natur svarer til Transaktionens Indhold, hvilket igen vil sige, at der i Bogholderiet paa den ene Side maa benyttes Konti, der beskriver Ydelser og Modydelser, og paa den anden Side Konti, der beskriver Transaktionernes Indflydelse paa Betalingssiden.

Af denne Grund vil det forstaas, at Bogføringen i en Erhvervsvirksomhed altid maa foregaa paa Konti, der enten hører til Ydelsesra'kk<'n (Præstationsrækken f) eller til Betalingsrækkcn²). Det forudsættes her, at samtlige økonomiske Transaktioner i Erhvervsvirksomheden tilsigter forøget Rentabilitet, uanset om Handlingen tager sig ud som intern Forskydning {f. Eks. den industrielle Virksomheds Forbrug af egne Frembringelser j eller som direkte Transaktioner med Omverdenen. Ogsaa mere tilfældige Transaktioner, saasom egentlige Tab (uforudsete l'dgifter) eller ekstraordinære Indtægter (ved Gaver, Lotteri eller hidrørende fra tidligere afskrevne Debitorer) behøver ikko at falde uden for Rammerne af den fremstillede Hypotese³). Disse Tilfalde bliver imidlertid af sekundær Betydning og kan af den Grund ikke friste til større teoretisk Indtrængen endsige Diskussion.

---

2) I det efterfølgende anvendes Udtrykket Præstalionsrækken som Gruppebetegnelse for Konti, der beskriver Ydelser og Modydelser (Indtægter og Udgifter).

2) Jlr. E. Walb: Die Erfolgsrechnung. Berlin 19'-ifi, Side .Y7.

3) Ved Lotterigevinster maa Modydelse f. Eks. ha\e fundel Sted gennem Køb af Sedler. Ved Gaver gennem Handlinger, Slægtskab o. 1., der i sidste Instans er i snævresle Forbindelse med den, der modtager Gaven, og sanledes ikke ren lillældigt.

Præstatiomrækkens Konti kan inddeles i tre Hovedgrupper;

1. Konti, der omfatter Udgifter hidrørende fra Anskaffelse af Formuedele
bestemt til Forbrug eller Videreoverdragelse. samt Konti,
der omfatter Indtægter hidrørende fra Salg af Formuedele.

2. Konti, der omfatter Udgifter og Indtægter hidrørende fra Leje af
Formuedele.

'.i. Konti, der omfatter Udgifter og Indtægter hidrørende fra Tjenesteydelser.

Kategori Nr. 1 (Overdragelse af Formuedele) omfatter Konti for Indtægter og Udgifter hidrørende fra Varesalg og Varekøb. Desuden falder herunder Konti, der opsamler Udgifter ved Anskaffelse af Formuedele bestemt til Forbrug f. Eks. Maskiner og Inventar. Omkostningsvarer m. m.

Kategori Nr. 2 'Leje af Formuedele). Her er især Tale om Leje af Penge d. v. s. Laan. Leje af Lokaler. Maskiner etc. Udgifter og Indtægter i Forbindelse med Leje af Formuedele manifesterer sig som Renter, Diskonto. Provision. Husleje m. m.

Kategori Nr. 3 (Tjenesteydelsen omfatter Konti, der opsamler Indtægter og Udgifter hidrørende fra de mange Ydelser, der ikke direkte sker ved Overdragelse eller Leje af Formuedele. F. Eks. kan na>vnes Forsikring, Transport. Arbejdsydelse o. 1.. Udgifter og Indtægter hidrørende herfra fremkommer som Forsikringspra'mier. Fragter. Porto. Honorarer. Lønninger og (Jager etc.

lietalingsrækkens Konti omfatter Konti for Penge og Pengerepræsentativer saml MelleinvaTende med Debitorer og Kreditorer i videste Forstand. Herunder vil altsaa hore Konti for Kasse. Varedebitorer. Laanedcbilorer. Varekreditorer. Laanekreditorer. Veksler. Accepter. Kapitalkonti

Det Forhold, at alle Posteringer kan henføres til Præstationsrækkens
Konti eller til Bitalingsrækkens, maa imidlertid ikke forstaas saadan.
at der ved enhver Postering vil ske Forskydning i begge Kontorækker.

Skematisk tager Muligheden for Posteringskombinationer sig nemlig
saaledes ud:

Som det fremgaar heraf, forefindes ialt fire Kombinationsmuligheder
for Posteringer, nemlig:

1) Pr. Betalingsrsekkcn.
An Pnestationsrsekken.

2) Pr. Prastationsraekken.
An Betalingsrsekken.

3) Pr. Betalingsnekken.
An Betalingsraekken.

4) Pr. Præstationsrækken.
An Præstationsrækken.

Eksempler paa Posteringer, der kan forekomme indenfor de fire
nævnte Kombinationsmuligheder, er følgende:

1) Kontant eller paa Kredit solgte Varer.

2) Kontant eller paa Kredit anskaffede Varer eller Omkostninger.

3) Udbetaling til Kreditorer (Vare- I'llt-r Laanekreditorer).

4) Virksomhedens egot Forbrug ul tidligere anskaffede eller producerede
Goder (Varer, Omkostninger).

Som man ser, forekommer Posteringerne saavel mellem de to Kontorækker
som inden for disse indbyrdes.

Det er nu indlysende, at det maa være muligt af udlede Periodens Resultat af saavel Præstationsrækken som af Betalingsrækken, idet de de Posteringer, der kun vedrører Konti inden for samme Ka'kke i Kraft af det dobbelte Bogholderis Princip, virker neutraliserende paa Totalforskydningen og saaledes ikke medfører Uoverensstemmelse med den anden Kontorækkes Resultat.

B. Periodens Resultat kan aflæses ad to Veje.

For at belyse Rogføringens Væsen og for at paavise Muligheden af at aflæse Resultatet af en Periodes Drift af saavel Præstationsrækkens som af Betalingsrækkens Konti skal følgende elementære Eksempel anføres, idet der henvises til foranstaaende Principskema for Posteringsmulighederne. (Side 140).

Følgende Posteringer forekommer

1. (Mulighed 1) Kontantsalg Kr. 8.200,—.
2. (Mulighed 2) Køb paa Kredit Kr. 6.200—.
3. (Mulighed 31 Betalt Kreditor Kr. 4.800,—.
4. (Mulighed 41 Sendt Vareprøver for Kr. 250,—
5. (Mulighed 1) Salg paa Kredit Kr. 3.600,—.
6. (Mulighed 2) Kontant Køb Kr. 2.400.—.
7. (Mulighed 3) Optaget Laan Kr. 4.000,—.

H. (Mulighed 4i Overfersd fra Varekabskonto af fejlforte Renter
Kr. 240. .

Af dette Eksempel fremgaar det, at Kontiene i Præstationsrækken alene udviser Periodens Resultat, idet Ydelser fra og til Virk somheden stilles over for hinanden. Paa samme Maade viser Kontiene i Betalingsrækken som Forskel mellem Indgaaet og Udgaaet, Periodens Resultat. Ser vi nærmere paa Kontiene i de to Rækker, vil det staa klart, at de Konti, der hører under Præslationsrækken svarer til dem, hvis Saldering henhører under den saakaldte Tubs- ng Vindingskonto, medens Kontiene under Betalingsrækken gennem Saldering overføres til Balancekonto for derigennem at glide videre til næste Regnskabsperiode.

Salderes Kassekonto, Varedebitorers og Varekreditorers samt Laanekreditorers
Konto faas nemlig følgende Status:

Vi ser, at Statusopgørelsens Væsen er at udfinde Regnskabsperiodens Resultat ved at sammenstille Betalingsrækkens Konti. Medens Statusopgørelsen imidlertid kun viser det samlede Resultat, der fremkommer som Forskydningen imellem Betalingsrækkens Konti for Indgaaet og Udgaaet, viser Tabs- og Vindingskonto foruden Totalbeløbet tillige. fra hvilke Kilder Resultatet hidrører.

C. De transitoriske og antecipative Posters Opgave og Betydning.

I det foran anførte Eksempel er for Klarheds Skyld kun anført Transaktioner inden for Præstationsrækken, der kan henføres til den paagældende Regnskabsperiode. I Forretningslivet raader imidlertid kun i de færreste Tilfælde saa enkle Forhold.

I Eksemplet var det forudsat, at samtlige indkøbte Varer ogsaa var solgt inden Regnskabsperiodens Udgang. Ligeledes var det forudsat, at de bogførte Omkostninger alene vedrørte det paagældende Tidsrum. I Praksis maa imidlertid bl. a. regnes med Varer paa Lager ved Status, d. v. s. at ikke alt, hvad der er debiteret paa Varekøbskonto, bør overføres til Tabs- og Vindingskonto. Kun de forbrugte d. v. s. solgte Varer bør indgaa i Resultatberegningen, medens de ikke forbrugte Varer d. v. s. Varelageret maa betragtes som for meget debiteret i Præstdtionsnrkkens

Et andet Eksempel paa for meget bogført i Henseende til Regnskabsperioden finder vi f. Eks. i Bladvirksomheder. Her modtages i Aarets Lob Indbetalinger for Abonnements, der krediteres en Konto for Bladsalg e. 1. Da Abonnements som Regel betales forud — maanedsvis eller kvartalsvis vil der ved en Regnskabsperiodes Udløb opstaa et lignende Forbold som det før nævnte med Varebeholdningen. I det paa Bladsalgskonto krediterede Beløb vil der nemlig være Indbetalinger, der vedrører Tiden efter Regnskabsperiodens Ophør. F. Eks. kan en Abonnent have betalt for Tiden I<>. Dec.--Hi. Marts, medens Regnskabsperioden afsluttes 31. Dee. Der vil saaledes her va>re Tale om for meget krcditeret paa Bladsalgskonto, d. v. s. paa Pnestationsrækkens Konti.

Foruden Tilfælde af for meget bogført i Relation til Regnskabsperioden kan det omvendte Tilfælde, d. v. s. for lidt bogført, ogsaa fore komme. For Eksempel er det et almindeligt forekommende Tilfalde, at der ved en Regnskabsperiodes Slutning forefindes Mellemværender, der ikke er bogfort, men som er opstaaet i den afsluttede Periode. Et Eksempel er skyldige Renter af Laan. For at bringe Præstationsrækkens Konti i Orden, saaledes at der herpaa er opsamlet alle de Udgifter, der henhører under Regnskabsperioden, maa man medtage et saadant Beløb, der kan betegnes som for lidt boijfort paa Præstations rækkens Konti.

Iler var der Tale om for lidt bogført til Udgift, men ogsaa tor lidt bogført til Indtægt forekommer. Ligger en Erhvervsvirksomhed inde med en Beholdning af Værdipapirer, der afkaster Renter ved de kendte Terminer 11. Juni—l. Juli -- 11. Dec.- 2. Jan.. vil der her kunne opstaa Tilfælde, hvor man ved en Regnskabsafslutning maa erkende, at der ikke er bogført samtlige Indtægter inden for Regnskabsperioden. Det grelleste Tilfælde, der ofte forekommer i Praksis, opstaar. naar Terminen er 1. Juli '2. Jan. Her maa man pr. 31. Dec. regne med hele Terminens Renteindtægt som ikke bogført, idet denne først forfalder til Udbetaling den 2. Jan.. altsaa Dagen efter Regnskabsafslutningen.

For at kunne udiegne en Regnskabsperiodes Resultat rigtigt maa
der altsaa i Bogføringen tages Hensyn til Tilfælde af for lidt og for
meget bogførte Indtægter og Udgifter.

Under Hensyntagen til det dobbelte Bogholderis Princip kan dette imidlertid kun gøres ved en Postering. Om denne Postering gælder det, at den kun maa paavirke Præstationsrækkens Konti med den ene Side, d. v. s. enten maa Debiteringen føres paa en Konto i Præstationsrækken eller ogsaa maa Krediteringen. Fores begge Sider — baade Pr. og An — neutraliseres jo den tilsigtede Virkning, der gaar ud paa at »reparere« paa den mangelfulde Resultatberegning ved at postere de for lidt eller for meget bogforte Poster henholdsvis ind i Regnskabsperioden eller væk fra Regnskabsperioden.

Ser vi eksempelvis paa Varekonto, og forudsætter vi. at der i Regnskabsperiodens Løb er debiteret Varekøb med Kr. 420.000. og krediteret Varesalg med Kr. 400.000.—. medens det for meget debiterede d. v. s. Varelageret ultimo andrager Kr. 90.000.^—. maa Varekonto for at være rigtig ført af Hensyn til Resultatberegningen have følgende Udseende:

Spørgsmaalet, vi nu maa stille, bliver: Hvilken Konto skal debileres
det for meget bogførte Beløb Kr. 90.000,—?

Som vi saa under Gennemgangen af Bogføringens og Balancens Væsen, fandtes der foruden Præstationsnrkkens Konti kun Konti inden for Betalingsrækken. De herunder hørende Konti karakteriseredes ved, at de hver for sig enten repræsenterede Penge Hier Pcngereprwsentativer, d. v. s. Debitorer subs. Værdipapirer. Veksler o. 1. eller ogsaa regulære Gældsforpligtelser, herunder Kapitalkonto, hvis Saldo betragtes som et »udefra« kommende Indskud (Laanl.

Nu er Problemet, om vi uden videre kan debitere og kreditere BetalingsrækkensKonti for de her omtalte Reguleringsposter, der kun er opstaaet af Hensyn til en rigtig Resultatberegning. Saafremt vi fastholder vor oprindelige Definition paa Belalingsra^kkens Konti, kan vi det ikke, idet vi ikke kan paaslaa, at Varelager eller for meget beregnet Abonnementsindtægt er identisk med Penge. evt. Pengerepræsentativereller

præsentativerelleregentlige Gældsforpligtelser i den af os opfattede
Forstand.

Som det vil huskes, var det kun ved Afslutning af en økonomisk Transaktion, at der kunde opstaa egentlige Kontanter eller Tilgodehavender resp. Gældsforpligtelser for Virksomheden. Her er jo i Realiteten kun Tale om. at en Række Indtægter og Udgifter maa rei^uleres af Hensyn til Resultatberegningen, enten fordi de endnu ikke er bogfort, cl. v. s. for lidt bogført, eller fordi der er bogfort for meget. Det vil derfor viere nærliggende at oprette en ny Kontorække ved Siden af de to kendte. Denne Kontorække, der kun træder i Funktion ved Regnskabsafslutningen, opsamler samtlige for lidt eller for meget bogforte Indtægter og Udgifter, d. v. s. Reguleringsposter opstaaet af Mensyn til Resultatberegningen. Man kunde derfor kalde denne Kontorække for Kesultatreyulcrinysrækken.

Fra et andet Synspunkt kan det imidlertid hævdes, at disse Hcsulf(itri'(julerin<isj>nstcr kun opstaar. fordi Bogforingen i en Regnskabsperiodes Løb ikke registrerer saa paalideligt mellem Præstations- og Betalingsrøkken. som ønskeligt var.

F. Eks. kan det hævdes, at naar Bladvirksomheden modtager en Abonnementsindta'gt for Tiden 1(1. Dee._— Hi. Marts, saa er det rigtigt, al Betalingskontorækken modtager Indbetalingen. Men Sporgsmaalet er. om ikke der samtidig er opstaaet en regulær økonomisk Forpligtelse, der forst indfries, efterhaanden som Virksomheden leverer Abonnenten Rlade. og som under Hensyntagen til. at der aflægges Aarsregnskab for Tiden 1. Jan. -li]. Der., i det mindste burde medfnre. at Krediteringen deltes saaledes. at den ene Del. nemlig Indtægt for Tiden Hi. Dee. -31. Der. krediteredes Præstntionsrækkens Konto for Bladsalg, medens Resten. Betalingen for Tiden 1. Jan. Hi. Marts krediteredes en Konto for Tilsvar over for Abonnenter. Denne Konto burde da opfattes som en Konto for Ga'ldsforpligtelse med den særlige Klausul, at Betalingen til sin Tid kan ske med andre Formuedele end Kontanter, i detle Tilfælde Levering af Bladet. Lignende Betragtninger kan gores over for de øvrige mulige Tilfælde. Især kan det Belob, der maa indføjes i Regnskabet for forbrugte, ikke betalte Renter, let identificeres med en egentlig, i Penge skyldig Forpligtelse.

Ud fra riet lier na'vnte Synspunkt kunde de fire Arter af Reguleringsposteringer
i og for sig godt indgaa som en særlig Art af Konti
under Betaliugsrækken.

Man har allsaa teoretisk Valget mellem at udvide Kontorækkerne
og dermed Posieringskategorierne med en Gruppe benævnt Resultatreguleringsrækkeneller

reguleringsrækkenellerat bevare det først behandlede Princip med
de to Kontorækker, men blot her indføje en særlig Posteringsgruppe
under Betalingsrækken.

Samles de nævnte Reguleringsposter i en særlig Kontorække bliver
Posteringsmulighederne udvidet i Forhold til det tidligere beskrevne
(se Side 140) med følgende:

5. Pr. Præstationsrækken.
An Resultatreguleringsrækken.

6. Pr. Resultatreguleringsrækken
An Præstationsrækken.

Ved Aarsafslutningen indgaar Konti, der tilhører Resultatreguleringsrækken
og Betalingskontorækken, paa Balancekonto, medens de nu
helt »rene« Præstationskonti samles paa Tabs- og Vindingskonto.

Vi kan nu slaa fast, at en Erhvervsvirksomheds Resultatberegniny for en Regnskabsperiode kan ske ved Hjælp af Tabs- og Vindingskonto og Balancekonto. Hver for sig er disse Konti i Stand til at registrere Resultatet, idet Tabs- og Vindingskonto opsamler de i Periodens Løb indtrufne økonomiske Hændelser fra »Ydelsessiden*, medens Balancekonto registrerer Resultatet ved at opsamle Posteringerne for de samme Hændelser, dog set fra »Betalingssiden«. For imidlertid at udføre en nøjagtig Resultatberegning er det, som Bogføringen i Almindelighed foretages, nødvendigt ved Regnskabsperiodens Slutning at regulere for lidt og for meget i Perioden posterede Indtægter og for lidt og for meget i Perioden posterede Udgifter. Dette sker ved særlige Resultatreguleringsposteringer, der paa Grund af deres nære Slægtskab med Posteringer paa Betalingsrækkens Konti indgaar herunder. Paa denne Maade vil enhver Resultatregulering automatisk blive posteret over en Konto inden for Præstationsrækken og over en Konto inden for Betalingskontorækken. Derved bevares disse to Rækkers hidtidige Egenskab af Resultatbercgningsf

Et Eksempel vil understrege det her fastslaaede

Følgende Posteringer foretages:

---

1) I'osteringen for KaavarcforliruKi-t fri'mkoniiner paa folgende Maado Indkobti- Huuvurcr •26.0(10 . lkkc forbiuKte Haavarer 10.000 16.000

Eksemplet understreger, at ogsaa i de Tilfa-lde, hvor der inaa regnes med for rneget og for lidt til Indta'gt og I'dgifl, er Balanceni Vuvseii dct samine. I Stedet for cgentlige Reguleringskonti er Reffuleringspoiterne af Nembeds Hensyn overfort direkte til Halancekonto. I Praksis er del ikke ukendt at opsamle ihvertfald for lidt foogfwrte Indtu'gter <ig Udgifter paa uerskilte Interimskonti. F. Kks. kunde Kenteposten Kr. 40(1, og Proviiionsbelabel Kr. 600, udma-rket vare overfort til saadanne Konli f. Kks. beosevnt *Konto for skyldige Henter* og >-Konto for tilgodehavi-nde Provision-. Dcrimod er det ikke almindeligt, at der for de fur mcycl ltogforte Indta-gter og I'dgifter oprettes sa'ilige Konti.

Som man nu vil se, bestaar Balancekonto, der hermed indeholder det
væsentlige af en almindelig Statusopgørelse, af to Hovedkategorier af

Poster, nemlig Betalingsrækkens Penge- og Gældsposter samt de til næstePeriode
overdragne Resultntreguleringsposter.

De sidstnævnte kan inddeles i to Hovedgrupper. Den ene Gruppe indeholder Indtægter og Udgifter, der er bogført i den afsluttede Regnskabsperiode, men som først bliver Periodeindtægter og Periodeudgifter i den efterfølgende Regnskabsperiode. Af denne Grund overdrages saadanne Beløb ved Hjælp af Balancen til næste Aars Konti i Præstationsrøkken, hvorfor man ogsaa taler om en Transitering¹ _} af Indtægter og Udgifter. Paa Balancekonto optræder Beløbene derfor som transitoriske Poster.

Den anden Gruppe af Resultatreguleringsposter. der opsamles paa Balancekonto, er de for lidt beregnede Indtægter og Udgifter. Her er i høj Grad Tale om Poster, der egentlig hører hjemme blandt Betalingsrækkens Konti, idet det faktisk kun er det praktiske Bogholderis manglende Evne til fuldstændig a jour Registrering, der nødvendiggør Posteringer af denne Art. Det karakteristiske ved disse Posteringer er. at de bringer Pra'stationsrækkens Konti a jour for manglende Indtægter og Udgifter. Man taler derfor om en Anted periny'~\ af Indtægter og Udgifter, hvorfor Posterne i Balancen ogsaa kaldes antecipative Poster.

D. Begyndelses- og Slutbalancens Indflydelse paa Resultatberegningen.

1 det her gennemgaaede Eksempel harder været Tale om en Regnskabsperiode uden Begyndelscsbalame. I Virkeligheden bliver Bogføringens og Balancens Væsen ikke belyst til Bunds, medmindre man gør sig klart. <it Regnskabsperiodens Resultat i en iynnyincreiuie Virksomhed kun kan konstateres ved Hjælp af en Beyyndelsesbalance oy en Sliitbaluiuc. Den Opgave, den ovenfor gennemgaaede Balance har. it jo netop at overtage en Række ikke forbrugte Værdier oy ikke indfriede Forpligtelser for at overføre Posterne til Afregning i en efterfølgende

Vierdierne kan enten være egentlige Penge og Pengerepra\sentativer (herunder saavel Debitorer som antecipative Indtægter) eller tidligere afholdte Udgifter, der er at betragte som Periodeudgifter for den kommende Regnskabsperiode eller maaske endnu fjernere liggende Regnskabsperioder (transitoriske Udgifter.

Forpligtelserne kan enten vare egentlige Gældsforpligtelser at svare
i Penge I herunder saavel Kreditorer som antecipative Udgifter) eller

---

1) Fra del latinske: Irausitarc = gaa over.

2) Kra dot latinske: anfr — for. foran og capcre — tage

tidligere indgaaede Indtægter at betragte som Periodeindtægter for kommendeRegnskabsperiode
eller Regnskabsperioder (transitoriske Indtægter).

Penge eller Pengerepræsentativerne overtages af næste Aars Konti i
Betalingsrækken, og dette gælder ogsaa de egentlige Gældsforpligtelser.

De antecipative Indtægter og Udgifter kan efter Behag betragtes som tilhørende næste Aars Betalingsrække eller næste Aars Pra\stationsrække. Principielt kan det siges, at disse Poster i den afsluttede Regnskabsperiode hører hjemme paa Kontiene i Præstationsrækken, men i den nye Periode, hvortil de overdrages ved Hjælp af Balancen, hører de hjemme i Betalingsrækken. Overføres de imidlertid via Balancekonto til Konti i Præstationsrækken (f. Eks. indtjent, ikke afregnet Provision til Debet for Provisionskonto), vil næste Aars Præstationsrække komme til at udvise en Debetpost, der bør fradrages de i Aarets Løb som Indtægt krediterede Provisionsbeløb, der normalt vil indeholde det anteciperede Provisionsbeløb.

De transiterede Indtægter og Udgifter hører derimod klart hjemme paa Konti i Præstationsrækken, idet de jo netop er overført fra den afsluttede Periode, fordi de først bliver PeriodeindtægUr eller Periodeudgifter i en efterfølgende Regnskabsperiode.

Dette Forhold, at Regnskabsperioden indledes med en Ra'kke fra forrige
Regnskabsperiode overdragne Poster, ændrer imidlertid ikke vort
Syn paa Bogføringens og Balancens Væsen.

Tænker vi os, at den nye Periode begynder med de i Balancen Side 150 opførte Poster, vil Betalingsrækken overtage en Del af disse, medens Præstationsrækken vil overtage Resten. De to Kontora'kker kan f. Eks. overtage følgende Beløb:

---

1) Sidste Aars Overskud tilgaar Kapitalkonto.

Som man ser. indledes Regnskabsperioden med et »fast« Forhold mellem Præstations- og Betalingsrækkens Saldi paa Kr. 80.300. 1 Modsætning til det tidligere gennemgaaede Eksempel, hvor Forholdet imellem de to Kontorækkers Saldi var 0, idet der ikke havde fundet økonomiske Transaktioner Sted før, er her altsaa et fast Talforhold til Stede. Dette betyder selvsagt intet for Resultatberegningen, idet de stedfundne Transaktioner i den nye Regnskabsperiode blot tager deres Udgangspunkt i et andet Grundlag end det »rene« Nul.

Foruden de tidligere omtalte fire Posteringstilfælde vil der imidlertid her kunne blive Tale om »Forbrug« af transiterede Udgifter og Indhrgter. Del fe vil med fore. at der ved den kommende Resultatberegning vil blive posteret til Debet henholdsvis Kredit for Tabs- og Vindingskonto og til Kredit henholdsvis Debet for de Præstationskonti. hvor de overførte Saldi staar opført. Herved vil Overskudsberegningen paa Tabs- og Vindingskonto blive paavirket i negativ eller positiv Retning. Man kan nu spurge, om der ogsaa vil ske e-n tilsvarende Forskydning i Tallene paa de Konti, der opsamles paa den kommende Balancekonto. Det vil der givetvis. F. Eks. vil den forudbetalte Forsikring li Eks. Kr. 200. -I blive »konsumeret« i den efterfølgende Regnskabsperiode, (tg denned til sin Tid indgaa paa Tabs- og Vindingskonto. Men samtidig vi] Saldoen forsvinde, d. v. s. don vil ikke optnede paa den efterfølgende Balancekontos Debetside, hvilket reelt vil sige. at Betalingsnekkens og de dermed beslægtede Kontis samlede Sum formind-

---

1) Disse aulecipalive Poster kan ogsaa opfores under Belalingsrækkens Konti.

skes med det samme Beløb. Dermed er Overensstemmelse opnaaet mellem
Tabs- og Vindingskonto og Balancekonto.

Antager vi eksempelvis, at Balancekonto primo bestaar af følgende
Poster:

og der iøvrigt intet sker i næste Regnskabsperiode, vil Forholdet stille
sig saaledes ved næste Regnskabsafslutning:

Heraf fremgaar det, at begge Konti har registreret Resultatet ens,
uanset at der i Begyndelsesbalancen findes Saldi repræsenterende saavel
Betalingsrækkens som Præstationsrækkens Konti.

E. Driftsregnskabets Indhold og Væsen.

Tabs- og Vindingskonto opsamler som tidligere anført Periodens Indtægter og Udgifter, saaledes som de fremkommer, efter at Transitering og Antecipering har fundet Sted. I Modsætning til Balancen, der kun giver Oplysning om Periodens samlede Resultat, kan Tabs- og Vindingskontos Poster, til Brug for Rentabilitetskontiollen opdeles i en Række Indtægter og Udgifter af særlig Beskaffenhed i Henseende til de Kilder, hvorfra de stammer.

Som det vil erindres, opdeltes Præstationsrækkens Indhold i tre
Grupper af Konti indeholdende Indtægter og Udgifter hidrørende fra:

1. Overdragelse af Formuedele til Videreoverdragelse eller Forbrug.

2. Leje uf Formuedele.

."{. Tjenesteydelser.

Betragter vi først Indtægterne, vil den enkelte Erhvervsvirksomhed allsaa i det væsentlige faa disse fra de til andre præsterede Ydelser, enten dette er¹ Salg af Varer, Udleje af Formuedele eller Tjenesteydelser. Denne Indta-gtsgruppe. der opstaar gennem Udøvelse af det, der er Virksomhedens egentlige Fonnaal, betegnes som eyentliije Driftsindtægter 'Primærindtægterl.

Imidlertid hamler det ret ofte. at en Erhvervsvirksomhed har Indtægter fra andre Kilder end den primære. F. Eks. kan en Virksomhed ved Siden af at fabrikere Skotøj drive Udleje af fast Ejendom og have Renteiiultagtir fra Va^jrdipapirer. Ukendt er det heller ikke. at en Virksomhed har Interesser i fremmede Selskaber, der paaregnes at afkaste Udbytte. Det kan saaledes fastslaas. at en Erhvervsvirksomhed ved Siden af det primære Fonnaal kan drive Virksomhed paa andre Felter. Der opstaar heraf en anden (iruppe af Indtægter, der kan hetegnes med Udtrykket andre Indtægter (Sekundærindtægter).

Begge disse Indtægtskilder kan principielt sammenfattes i en fælles
(iruppe. betegnet ordinære Indtægter, idet der dermed sigtes til. at det
er Indtægter, der er forudseelige og horer til de jævnlig tilbagevendende.

Herudover kan der i Driftsregnskabet optnrde Indta'gter. tier er af ekstraordiiuer Natur. Det drejer sig her om Indtægter, der opstaar paa tilfa'ldig Vis uden egentlige Modydelser, saasom Indbetaling paa tidligere afskrevne Fordringer. Konjunkturavance fremkommet ved Salg eller Opskrivning af Virksomhedens Formuedele eller ved Nedskrivning uf Fremmedkapital i Sanering I. Disse Indtægter betegnes ekstraordinære

Movedinddelingen af Udgifterne falder paa lignende Maade som ved
Indtægterne i de to (irupper ordinære Udgifter og ekstraordinære Udgifter.

Under ordinære Udgifter falder Beløbene for de fru andre modtagne Ydelser i Form af Varer til Salg. andre Formuedele til Forbrug eller til Leje samt fra Tjenesteydelser. Den Indsats, der gøres for at opnaa det tilsigtede primære Fonnaal for Virksomheden, manifesterer sig altsaa som l'dgifler af de nævnte Arter og betegnes som egentlige Driftsudgifter ' Primærudgifterl.

Paa samme Maade som nævnt under Omtalen af Indtægter falder en Række Udgifter under Betegnelsen andre Udgifter (Sekundærudgifter). Som Eksempler kan nævnes Udgifter ved den til den før nævnte Skotøjsfabrik knyttede Ejendom, Tab paa Interesse i fremmede Selskaber

Naturligvis findes der ogsaa i Udgiftssiden en Gruppe af ekstraordinære Udgifter, d. v. s. Udgifter, der ikke er udvekslet med egentlige Modydelser. Disse Udgifter kan principielt deles i to Undergrupper: frivilligt ekstraordinære og ufrivilligt ekstraordinære eller Tab. Til de frivilligt ekstraordinære Udgifter maa henføres Gaver til offentlige Institutioner, Pensions- og Enkeydelser af mere tilfældig Natur o. 1. Til egentlige Tab, de ufrivilligt ekstraordinære Udgifter, maa henregnes Konjunkturtab paa Fonnuedele, Tab hidrørende fra ikke diekkede Skader, Tyverier o. 1.

Den periodiske Resultatberegning d. v. s. Driftsregnskabet vil efter
det her anførte faa et Indhold svarende til det paa nedenstaaende Principskema

F. Balancens Indhold og Væsen ved Resultatberegningen.

Af det her fremstillede vil det ses, at Balancens Væsen med et Billede er identisk med en Bro, der forbinder Fortiden med Fremtiden, eller som Schmalenbach har udtrykt det, en »Kriiftespeicher«, d. v. s. den viser Summen af Virksomhedens aktive og passive Kraftforraad, der overtages af den kommende Regnskabsperiode.

Balancekonto faar i Princippet følgende Indhold:

Det primære i det hidtil anførte har været Resultatberegningens dominerende Indflydelse, der fremhæver Driftsregnskabet som det væsentlige og gør Balanceopstillingen til »en Samling transitoriske og antecipative

II. Aarsregnskabet som Faktor ved Financieringskontrollen.

Nu stiller Sagtn sig imidlertid saaledes. at man kan belyse Balancens
og dermed ogsaa Bogføringens Væsen fra en helt anden Synsvinkel.

Gennem di1 forannævnte økonomiske Transaktioner, der giver sig
Udtryk i en stadig Strom af Udgifter og Indtægter, skabes et økonomisk
Kredslob, baseret pan den i Virksomheden placerede Kapital.

Det ga'ldiT for Virksomhedens Ledelse om at styre dette Kredsløb saaledes, at der indtjenes Overskud, d. v. s., at der med Mellemrum kan uddrages Værdier af Virksomheden i Form af Dividende eller private Udlra'k, som kan benyttes uden for Virksomheden. Ledelsen maa imidlertid surge for ikke at udlodde mere. end at Kredslobets Hang stadig er sikret.

Man vil heraf se. at der i det mindste er to Sider, hvorfra en Virksomheds Trivsel kan betragtes. Et er. at Spørgsmaalet om den tilfredsstillende Forrentning indtager en fremtrædende Plads i Driftsledelsens Overvejelser, et andet er, at ogsaa Spørgsmaalet om at sikre Virksomhedens økonomiske Fundament, der i sidste Instans er betingelsen for. at Virksomheden kan trives, maa tages med i Overvejelserne.

For Regnskabsaflæggelsen betyder dette, at del ikke alene drejer sig
oin at vise fra hvilke Kilder Indtægter og Udgifter rinder, men i lige

saa høj Grad om der fra Periode til Periode sker Ændringer i det økonomiske Fundament, der betinger Kredsløbets uafbrudte Gang. Aarsregnskabet maa altsaa foruden at være en medvirkende Faktor ved Rentabilitetskontrollen kunne afgive Talmateriale til Kontrol med Virksomhedens Kapitalforhold.

Ser man paa Financieringsspørgsmaalet for en i Drift værende Virksomhed, vil det vides, at der maa stilles en vis Kapital til Raadighed, for at Virksomheden kan holdes i Gang. Den almindelige Handelsvirksomhed maa have fremskaffet saa megen Kapital, at den er i Stand til stadig at holde et tilfredsstillende (normalt) Varelager, at der er Midler til Stede, der sætter Ledelsen i Stand til at yde Vuredebitorerne en hensigtsmæssig Kredit, at der kan skaffes det fornødne Inventar, afholdes Omkostninger, og at der f. Eks. findes et passende Kasseoverskud til Brug i særlige Tilfælde. Disse Goder, der almindeligvis betegnes som Virksomhedens Aktiver, kan kun erhverves ved Fremskaffelse af Kapital, enten Egenkapital eller Fremmedkapital, d. v. s. Laan eller Varekreditter. Disse Kapitalstørrelser, der maa fremskaffes for at siette Kredsløbet i Gang og holde det gaaende til Stadighed, kaldes Virksomhedens

Gennem Kapitnlanskaffehen og KajnUilplncerinyen, der i Regnskabet manifesterer sig som Passiver henholdsvis Aktiver, udfwrer Virksomhedens Ledelse et overordentlig vigtigt Arbejde for Virksomhedens Trivsel.

I Virkeligheden viser det her omtalte Virksomhedsledelsens Funktioner belyst i videste Forstand. Det primære Problem er jo netop at kunne udføre de kommercielle Handlinger, d. v. s. købe og sa'lge ved Hjælp af den mindst mulige Kapital og samtidig forskaffe sig denne Kapital paa den i rentemæssig Henseende fordelagtigste Maade. Da Sammenstillingen af Aktiver og Passiver jo netop viser Ledelsen, med hvilke Beløb og paa hvilken Maade Kapitalanvendelse og Kapitalanskaffelse foregaar, maa denne Tænken i Aktiver og Passiver have sin berettigede Plads ved Siden af Kravet om gennem Regnskabsaflæggelsen at kunne aflæse Virksomhedens Rentabilitet.

A. Kontorækkerne og deres Indhold ved Financieringskontrollen.

Betragter vi nu paa ny de økonomiske Transaktioner, der som tidligere
anført kunde ses ud fra Synsvinklen Ydelse contra Betaling1),
ændres vor Opfattelse af Bogføringens Væsen.

---

1) Se Side 138 øverst

Før lød det: Afgiver Virksomheden en Ydelse, d. v. s. sælger Virksomheden f. Eks. Varer, modtages herfor Betaling. Betaling at forstaa som kontant eller fremtidig. Modtager Virksomheden et Gode, d. v. s. en Ydelse udefra, afgives Betaling, at forstaa som kontant t4ler fremtidig. Dette Synspunkt forte til en Inddeling af Bogføringsposteringerne efter Kontoklasserne Præstationsrækken og Betalinysrækken.

Med Udgangspunkt i Kapitalanvendelses-, resp. Kapitalanskaffelsessynspunktet kan de samme Transaktioner nu opfattes saaledes: Ved enhver »konomisk Trunsriktion sker der en Forskydning i Aktiver eller Passiver subsidiært mellem disse.

Vi lænker os nu for Nemheds Skyld, at vi i det niermest følgende betragter en Virksomhed, der har fremskaffet al Kapital udefra, d. v. s. der arbejdes ikke med Egenkapital. Virksomheden har altsaa laant hele Kapitalen, der ved Statustidspunktet er placeret i de forskellige Aktiver: Kasse. Debitorer. Varer. Inventar o. s. v. Naar der kobes. sælgos eller afholdes Omkostninger, vil der ske Forskydninger, der indvirker paa Aktiverne og Passiverne. Kubes Varer pr. kontant, sker Forskydningen inden for Aktiverne, idet Kassebeholdningen formindskes, og Van-beholdningen foroges. Købes Varerne paa Kredit, sker Forskydningen baade blandt Aktiverne og blandt Passiverne, idet Aktivet Varelageret foroges. og Passivet Yarega'ld stiger tilsvarende. Sælges Varer paa Kredit, sker Forskydningen dels inden for Aktivsiden, idet Varelageret formindskes, og Varedebitorerne foroges. og dels. for saa vidt der sælges med Avance, inden for Passiverne. Dette kræver imidlertid en nærmere Forklaring.

Som det vil huskes, betragter vi Virksomhedens økonomiske Transaktioner ud fra Synspunktet Kapitalanvendelse — Kapitalanskaffelse. Det vil sige. at Foretagendet betragtes som en selvstændig Enhed, der bestyres af Indehaveren. Dennes Opgave er det at forvalte Kapitalen paa bedste Maade og desuden at anskaffe denne paa fordelagtigste Vilkaar. Indljenes der Overskud, lilfalder dette Indehaveren, der altsaa bliver Kreditor for Belobei. ligesom de al ham foretagne Indskud posteres paa Kapitalkonto som et Laan fra Indehaveren til Virksomheden. Dette bevirker, at Kapitalindesiaaendet betragtes som al anden Kapitalanskai'l'else.

Deraf vil det forstaas. at el Varesalg, der giver Avance, ikke alene vil medføre en Forskydning mellem Aktiverne Varelager og Debitorer, men der vil ogsaa blive en Registrering paa Passivkontoen: Kapitalkonto,idet Indehaveren, der jo optræder som Kreditor, skal godskrivesfor Overskudsandelen. Til fuld Forstaaelse af Synspunktet vil

det ogsaa være nødvendigt at betragte det Tilfælde, hvor der afholdes Omkostninger eller foretages en Afskrivning paa et Aktiv. Foretages der Udbetaling f. Eks. Provision til en Repræsentant, er det klart, at Aktivkontoen Kasse formindskes I godskrives Reprøsentanten, forøges Passiverne), mindre klart er det imidlertid, at Passiverne samtidig formindskes.Ser man imidlertid rent »kapitalmæssigt« paa Sagen, er det jo givet, at der sker en Kapitalfragang. Benyttede man ikke Repræsentanten,skulde han jo ingen Penge have. og saa var man jo saa meget rigere. (Noget andet er det naturligvis, at man saa ikke havde den Fornøjelse af Repræsentanten, der gerne i sidste Instans skulde medføre Kapitalforøgelse). Det er derfor logisk al hævde, at Passiverne formindskes samtidig, d. v. s. Beløbet maa betragtes som værende fradraget Kapitalkonto, der jo repræsenterer Indehaverens Tilgodehavende.Det er jo dette Tilgodehavende, der maa bære Tabene, men som vi før saa, er det ogsaa denne Konto, der godskrives Overskuddet.

Af det fremstillede vil det forstaas. at vi nu maa betragte Virksomhedens Konti som en Række Aktiv- og Ptissivkonti, hvorpaa de økonomiske Transaktioners Resultater registreres som Forskydninger imellem to Kontorækker, nemlig Aktivernes Kontorække Kapitalanvendelsen) Passivernes Kontorække lKapitalanskaffelsen).

Skematisk tager Muligheden for Posteringer sig saaledes ud:

Dette giver tire Posteringsmulifjheder, neinlif,':

1. Pr. Aktivernes Kootorsekke.
An Passivernes Konton&kke.

2. Pr. Passivernt'.s Kontonekke.
An Aktivernes KoDtonekke.

3. Pr. Aktivernes Kontoru'kke.
An Aklivernes Konlorakke.

4. Pr. Passivernes Kontorakke.
An Passivernes Kontorirkke.

Eksempler paa Posteringer, der kan forekomme, er følgende:

1. Optagne Laan eller Varekøb paa Kredit.

2. Udbetaling til Kreditorer eller kontant afholdte Omkostninger.
(Pr. Kapitalkonto — An Kassekonto).

3. Kontant Køb af Varer.

4. Paa Kredit købte Omkostninger.
I Pr. Kapitalkonto — An Kreditorer).

Det vil forstaas. at de egentlige Forretningstransaktioner, f. Eks. Salg af Varer, er vanskelige at indpasse i den fremstillede Ramme, medmindre man opdeler Posten i dens to Bestanddele, Vareforbrug og Bruttoavance, idet Kapitalkonto her maa virke som en Tabs- og Vindingskonto.

For at indpasse samtlige økonomiske Transaktioner paa en mere overskuelig Maade i en Kontoteori, der arbejder med Aktiv- og Passivbegrebet, kan det derfor falde naturligt at udskille Kapitalkonto i en særlig Kontorække.

Herefter kommer Posteringsmulighederne til at tage sig saaledes
ud:

Der gives paa denne Maade ni Posk'rinysmuligheder. nemlig:

1. Pr. Aktivernes Kontonekke.
An Fremmedkapitalens Kontonvkke.

2. Pr. AktiviTiu's Kontonekke,
An E^nkapiialkontonrkken.

3. Pr. Fremmedkapitalens Kontonekke.
An Aktivernes Kontonekke.

4. Pr. Fremmedkapitalena Kontonekke.
An Egenkapitalkontorekken.

5. Pr. Egenkapitalkontonekken.
An Aktiverne* Kontonekke.

<>. Pr. Egenkapitalkontonekken.
An Fremmedkapitalens Kontonekke.

7. Pr. Aktivernet Kontonekke.
An Aktivernea Kontonekke,

8. Pr. Fremmedkapitalens Kontorøkke.
An Fremmedkapitalens Kontorække.

9. Pr. Egenkapitalkontorækken.
An Egenkapitalkontorækken.

Eksempler paa Posteringer:

1. Varekøb paa Kredit.

2. Kapitalindskud i Kontanter eller andre Formuedele.
3. Udbetaling til Kreditorer.

4. Avance paa Ydelser leveret Debitoren i Regnskabsperioden, men
indbetalt i tidligere Periode. (Forudbetalte Abonnementsbeløb. Piæmieindtægter

o. Udtræk til Privatforbrug.

6. Paa Kredit indkøbte Omkostninger
7. Kontant indkøbte Varer.

8. Overførsel mellem to Kreditorkonti, f. Eks. Godskrivning paa Aktionærers
Konti af tidligere paa Dividendekonto afsat Udbytte.

9. Overførsel af Overskud fra Tabs- og Vindingskonto1) til Kapital
konto.

Gennemgaar vi paany det Side 141—42 anførte Eksempel, vil Kontiene,
der benyttes, være de samme, men Grupperingen i Kontorækker
en anden.

Under Aktivernes Kontorække vil være at finde:

Kassekonto,
VaredibitoriTs Konto.
Varekebskonto, der for Forstaaclsens Skyld nu kaldes Konto
for Yftrebchnldniiuf,

Fremmedkftpitfdens Kontorække omfatter

Varekreditorers Konto og
Laanekreditorers Konto.

Egenkupitalkontorækken2) omfatter:

Varesalgskonto 'med OverskudsandelenJ,
Omkostningskonto,
Rentekonto,

Posteringerne vil se ud som anført i efterfølgende Posteringsoversigt, idet der for Forstaaelsens Skyld er foretaget en Overførselspostering (Nr. 9) mellem Varekøbskonto og Varesalgskonto repræsenterende Vareforbruget Kr. 8.110 (solgte Varer til bogført Værdi).

---

1) Underkonto til Kapitalkonto.

2) Kapitalkonto findes ikke, idet der udelukkende arbejdes med Fremmedkapital.

Betragter vi nu Tallone ud fra det anførte Liyfixrytssynspunkt med Henblik paa besvarelsen af Sporgsmaalet. hvorledes stiller Kapitalanskaffelsen (Passivsiden) og Kapitalanvendelsen (Aktivsiden) sig paa Halancetidspunktet. vil man iaa folgende Opstilling, repræsenterende samtlige Aktiver og Passiver:

Der anføres kun Kontienes Saldo i Opstillingen. Onisætningstallene, der har
Interesse ved den rene Resultatberegning, afløses her af Saldi, der repræsenterer
Værdier og Forpligtelser.

I Aktivsiden findes Saldiene fra Aktivernes Kontorække, i Passivsiden Saldiene fra Fremmedkapitalens og Egenkapitalens Kontorække. Kapitalforskydningen i op- eller nedadgaaende Retning registreres med lige store Størrelser paa den ene Side i Aktivernes eller Fremmedkapitalens Kontorækker og paa den anden Side i Egenkapitalens Kontorække.

Kapitalfremgang kan enten manifestere sig som en Forøgelse uf Aktiverne eller som en Formindskelse af Fremmedkapitalen. En særlig Kontoteori opererer derfor ogsaa med Begreberne: Formuens Kontorække paa den ene Side og Egenkapitalens Kontorække paa den anden. Formuens Kontorække bestaar ud fra dette Synspunkt af to Hovedklasser, nemlig Aktivernes Kontorøkke og Fremmedkapitalens Kontorække.

Ligevægtsstillingen i Balancekonto viser, at i Stedet for den oprindelige Aabningsbalance, der som Eksemplet er konstrueret var lig Nul i begge Statussider, er Formue- og Kapitalstillingen nu Kr. 8.600.^—. I den forløbne Tid er der altsaa tilvejebragt et KapiUilfundument paa Kr. 8.600,^—. Ifølge Passivsiden hidrører denne Kapital fra tre forskellige Kilder, nemlig:

Denne Kapital er anvendt, d. v. s. placeret, i følgende Aktiver:

Der udføres pau denne Maade en Kapital- og Financieringskontrol i højere (irad end en egentlig Konstatering af Resultatet for Regnskabsperioden, der faktisk kun vises som en Udligningspost mellem Aktiver og Passiver. Det primære er som tidligere anført Interessen for Kredsløbets uafbrudte tiang, der jo netop kontrolleres gennem en Opstilling af Aktiver og Passiver med periodiske Mellemrum. Paa Basis af de her opførte Tal skulde Indehaveren altsaa kunne tillade sig et Udtræk paa Kr. 3.200.^— uden at skære ind i det oprindelige Kapitalfundament, der som Eksemplet er konstrueret ikke indeholder nogen Egenkapital. Udtrækkes der Kr. 3.200, — af Virksomheden, bliver der Aktiver tilbage til ialt Kr. 5.400.^—. tilstrækkeligt til at dække den i Virksomheden placerede Fremmedkapital. Heraf ses det. at den reelle Stilling er som ved Begyndelsen af Regnskabsperioden.

B. Kapitalanskaffelse og Kapitalanvendelse i Erhvervsvirksomhederne.

Som vi tidligere har set. kan der rent principielt foretages Adskillelse af de Poster, der hører hjemme i den rene Resultatberegning Ise Side 155_—56). Det grundlæggende Synspunkt var lier Indtægts- og Udgiftskilderne. 1 Formue- og Kapitalopgørelser udspringer det bærende Princip for Opdelingen af Aktiver og Passiver i første Række fra Financieringsforholdet. Som tidligere herørt niaa der for hver enkelt Erhvervsvirksomhed galde visse Principper for. hvorledes Kapitalanskaffelsen bør foregaa, og ligeledes niaa der gælde Love for den fordelagtigste Kapitalanvendelse. Dette være dog ikke ment saaledes. at det er muligt nvjmjtujt at fastslaa, hvorledes den enkelte Virksomhed bør være finaneieret. Her vil altid være et vist Spillerum for Driftslederen at operere indenfor. Men de store principielle Linier for Financieringen niaa derimod ligge ens for de forskellige Erhvervsvirksomheder, dog maa det straks tilføjes, at der maa gøre sig Væsensforskelligheder gældende inden for de enkelte Erhvervsgrene. Der maa her sondres imellem i det mindste følgende Hovedgrene inden for Næringslivet:

Landbrug,
Handel,
lnduslri.

Transport.
Forsikring og
Pengeinstitutter,

og inden for disse Slægtsgrupper maa yderligere Sondringer ofte foretages.

Ser vi nu i store Træk paa Virksomhederne inden for de nævnte Erhvervsgrene,
vil man kunne finde følgende karakteristiske Forhold,
hvad angaar Kapitalanvendelse og Kapitalanskaffelse.

Landbruget kræver fortrinsvis Kapital til fast Ejendom, d. v. s. Jord og Hus. Besætning. Redskaber og Sa^d etc. Udestaaende Fordringer har Landbruget kun i mindre Omfang, og Kontanter behøves udover Privatforbruget kun til Arbejdslønninger, Afdrag og Renter paa Gæld og til Reparationer og Vedligeholdelse. Naturligvis vil der gøre sig nogen Forskellighed gældende mellem de større og mindre Landbrug, men i det væsentlige kan det siges, at der inden for Landbruget maa regnes med forholdsvis stor Kapital til Placering i Anlægsformue, d. v. s. Ejendom, Besætning. Redskaber, medens kun en mindre Del placeres i Goder af mere likvid Karakter; Kapitalanskaffelsen maa derfor være af langfristet Karakter, fortrinsvis som Prioritetsgæld og Egenkapital.

Handelsvirksomheden er derimod af en noget andet financiel Struktur.
En almindelig Handelsproces kan principielt fremstilles paa følgende

Udover Midler at binde under Varens Lagertid og til Kreditydelse maa Handelsvirksomheden imidlertid skaffe Kapital til andre Formaal.Selve Salgsprocessen er normalt en bekostelig Affære. Medens Varen ligger paa Lageret, man f. Eks. betales Husleje. Lys og Varme, Løn til Lagerfolk og ikke mindst til Personale i Administrationen (Ledelse, Kasse, Bogholderi, Korrespondance o. s.v.). Men ogsan ude i Markedet maa Virksomheden va-re repræsenteret. Dette kræver i første Række Udgifter til Reklame og Provision til Repra>sontanter m. m. Endvidere maa der afholdes Udgifter til Indpakning af den

solgte Vare og til Transport, enten dette sker ved Hjælp af egne Transportmidlereller pr. Bane eller Skib. Alle disse Udgifter maa i Reglen afholdes, forinden Pengene for de solgte Varer indgaar fra Debitorerne. Heraf vil det ses, at Kapitalkravene i Handelsvirksomheden er af en helt anden Beskaffenhed end for Landbruget. I Modsætning til Landbruget,der overvejende var præget af Kravet om Anlægsformue, d. v. s. Formuedele, der er bestemt til stadig Anvendelse og som kun undergaar en langsom Omdannelse, er Handelsvirksomheden præget af Kravet om Omsætninysfornwe, d. v. s. Formuedele. der er bestemt til Omsætning og derfor stadig undergaar Omdannelse.

Kun i mindre Omfang vil den almindelige Handelsvirksomhed kræve Anlægsformue, nemlig til Inventar etc. Benyttes egne Transportmidler, bliver dette Krav naturligvis storre. og udforer Handelsvirksomheden ogsaa Funktionen som Ejendomsselskab ved at have til Huse i egen Ejendom, vil Formuestrukturen atter ændres i Retning af forholdsvis mere Anlægsformue.

Kapitalanskaffelsen maa for Handelsvirksomhedens Vedkommende
paa Grund af den ændrede Fonnuestruktur ske ad andre Veje end
nævnt for Landbruget.

Udover Egenkapitalen, der altid maa være til Stede i et saadant Omfang, at Virksomheden er frit stillet, kan der ikke her i Almindelighed skaffes langfristede Laan. da der ikke findes blivende Anlægsformue, hvori Sikkerhed kan stilles. Der maa derfor arbejdes med mere kortfristede Laan som Fremmedkapital -■ fortrinsvis Varekreditter. Kassekredit og Vekseldiskontering. Dette giver Kapitalsiden et andet Udseende: de to store Hovedgrupper: Fremmedkapital og Egenkapital er naturligvis til Stede i begge Tilfalde, men i forskellige Forhold, særlig vil Posten Fremmedkapital, der normalt kan opdeles i de to Hovedgrupper: Langfristet Fremmedkajnttil og kortfristet Fremmedkapital, vise Afvigelserne mellem Handels- og Landbrugsvirksomhedens

Den industrieilt' Virksomhed vil i Forhold til Handelsvirksomheden opvise den Forskel, at der forinden Salg kan ske. maa finde en Produktion Sted. Til Produktionsprocessen kræves imidlertid Kapital i et relativt stort Omfang. 1 Bygninger. Maskiner og Inventar maa investeres slore Belob. og til Financiering af et ofte stort Raavarelager maa der stilles Kapital. Endelig spiller Arbejdskmnen i saadanne Virksomheder en stor Rolle sammen med en Række andre Udgifter, saasom Renter. Kraft og Lys. Reparationer og Vedligeholdelse m. m.. Udgifter, der alle forsi kan inddækkes, naar den solgte Vare til sin Tid betales af Debitor.

I Princippet foregaar Fabrikations- og Salgsprocessen paa folgendo
Maade:

Heraf ses det, at der er »hægtet« yderligere Processer paa i Forhold
til Handelsvirksomheden, og Spørgsmaalet om Kapitalanskaffelsen
bliver dermed ogsaa et andet.

Den relativt store Anlægsformue skaber Mulighed for Finansiering med langfristet Laan i Form af Prioritetsgæld og andre Laan mod Sikkerhed i Maskiner og Inventar. Der kan for Finanrieringen af Raavarekøbet ofte regnes med længere Varekredit, men det gælder dog for den industrielle Virksomhed om at være i besiddelse af en relativ stor Egenkapital til Financiering af selve Produktionsprocessen. Financiering af Salgsprocessen sker som anført under Omtalen af Handelsvirksomhedens

For Transportselskabets Vedkommende, enten dette er et Rederi, en Jernbane eller et Rutebilselskab, er det særlig Kravet om en stor Anlægsformue, der betinger Formen for Kapitalanskalfelse. Financieringen sker derfor ved langfristede Larm af forskellig Art.

Endelig melder der sig for Forsikrinysselskahet helt andre Forhold end de indtil nu behandlede. Forsikringsselskabets Opgave er som bekendt at overtage en eller anden Art af Risiko, som Forsikringstagerenikke mener at kunne forsvare at tage som Selvrisiko. Til Dækningaf den paa Basis af Erfaring og Statistik udregnede periodevise Risiko paa Forsikringsselskabets samlede Portefeuille, samt til Da»kningaf Administrationsomkostninger og Nettofortjeneste indkræver Selskabet hos Forsikringstagerne en saakaldt Præmie. Den forudbetaltePræmie i Forbindelse med en som Grundkapital nødvendig Egenkapital udgør sammen med den »Kredit«, der nydes paa indtrufneikke

trufneikkeafregnede Skader, de væsentligste Financieringskilder. Kapitalenplaceres fortrinsvis i Værdipapirer, der henligger som Likviditetsreservetil Brug ved Udbetaling af Erstatning. Det vil ses, at saavelFormuestrukturen som Kapitalstrukturen er af en anden Beskaffenhedend for de tidligere nævnte Erhvervsvirksomheder.

I Pengeinstituttet, f. Eks. Bankvirksomheden, er Kapitalanskaffelse og Kapitalplacering igen af anden Beskaffenhed. Bankvirksomhedens primære Opgave er. populært sagt, at anskaffe Penge eller Pengerepræsenlativer (citer Bankernes Statusopgørelse kaldet Passivforretninger) for at arbejde med disse, d. v. s. placere Pengene paa en saadan Maade, at den samlede Renteafkastning : Renteudgift bliver til et Overskud. Disse Kapitalplaceringer kaldes Aktivforretninger og omfatter flere forskellige Kategorier af Forretninger, ligesom Banken ogsaa skaffer sig Midler paa forskellige Maader.

Fa-lles for Bankforretningerne er deres relativt hurtigt forfaldende Karakter. Selvom det er en kendt Sag. at mangen en Kassekredit maa betragtes som »indcfrosset«, d. v. s. at det ikke er muligt for Debitor at afdrage endsige indfri Gælden, saa maa Kassekreditten dog principielt siges at hore til de kortfristede Laan. Bankens hele Virksomhed er baseret paa hurtig Omsætning, og den overvejende Del af Formuen er derfor principielt Omsa-tningsformue. Paa tilsvarende Vis er en va^vsentlig Del af Passivsiden repræsenteret af kortfristede Indskud, men foruden Egenkapital og Reservefonds maa ogsaa en Del af Indlaanskapitalcn siges at være af relativ langfristet Karakter.

C. Statusopgørelsens Indhold.

Det her om de forskellige Erhvervsvirksomheders Formue- og Kapitalstruktur beskrevne har halt til Hensigt at belyse Forskellighederne i store Træk for dermed at t'astslau. at St<itnsi>p(jorelseii ikke har ens Indhold for alle Erhvervsvirksomheder. Imidlertid vil det af det na'vnte fremgaa. at visse Hovedgrupper af Poster maa være af ensartet Beskaffenhed for Virksomhederne. Det galder for det første, naar man betragter Balancens Poster i dens to Hovedbestanddele, nemlig Aktiver og Passiver.

Ved Aktiver forstaar man de enkelte Værdier, Virksomheden har anskaffet for den i Virksomheden investerede Kapital. Summen af disse Værdier opgjort paa en bestemt Dato udviser Virksomhedens I-'omme. Aklivsiden i Statusopgorelsen er derfor en Sammenstilling af Virksomhedens enkelte Formuedele.

Ved Ptissiver forstaas de Kapitalbeløb, der er fremskaffet til Placeringi

ringiforskellige Formuedele. Summen af disse Investeringer opgjort
paa en bestemt Dato udviser den i Virksomheden arbejdende Kapita
l1).

Af andre fælles Træk i Virksomhedernes Statusopgørelse kun nævnes Hovedinddelingen af Aktiv- og Passivsidens Poster. Man skelner for Aktivsidens Vedkommende mellem to Grupper, nemlig Omsæt ni ny s formuen og Anlægsformuen. Omsætningsl'ormuen bestaar al de Formuedele, der er bestemt til Omdannelse, medens Anlægsformuens enkelte Dele er saadanne, der er bestemt til gennem længere Tid og uden egentlig Omdannelse at tjene Virksomhedens Formaal"). Eksempelvis kan som Omsætningsformue nævnes Varelageret i Handelsvirksomheden, der er bestemt til først at omdannes til Debitortilgodehavende, derefter maaske til Vekselfordring for endelig til Slut at blive til Penge. Som Anlægsformue kan nævnes Ejendommen, der er bestemt til gennem længere Tid at huse Virksomheden uden at undergaa Omdannelse af den Natur, der er karakteristisk for Omsætningsformuen.

Inden for Omsætningsformuen kan igen skelnes mellem Grupper af hurtigere og langsommere Likviditet. Hele Omdannelsesprocessen gaar jo i Erhvervsvirksomheden i Retning mod Penge eller hurtigt omdannelige Pengerepræsentativer (Bankindestaaende, Værdipapirer o. 1.). Individuelt for de forskellige Erhvervsvirksomheder vil der derfor være et naturligt Forhold mellem Formuedele. der er ojeblikkeligt likvide og Formuedele med langsommere Likviditet. Ved Statusopgørelsen i den her beskrevne Aand vil det derfor være naturligt at foretage Opdelingen af Omsætningsforniuen i saadanne Likviditetsgrupper til Oplysning om Kapitalanvendelsens Hensigtsmæssighed.

Inden for Anlægsformuen kan der igen skelnes mellem egentlige fysiske Goder, d. v. s. materielle Aktiver og Retiitjheder med værdisknbende Evne, d. v. s. immaterielle Aktiver. Desuden vil Investering part lang Sigt, som f. Eks. Udlaan, Interesse i andre Virksomheder o. 1. danne en særlig Gruppe.

---

1) I Erhvervslivet og i Litteraturen bruges Udtrykkene Formue og Kapital ofte uden skarp Sondring. Man taler f. Eks. om Aktiver som »Formuedele. og samtidig om en Gruppe Aktiver som »flydende Kapital«, om en anden som »fast Kapital« eller Anliegskapital. I Skattepraksis tales om skattepligtig Formue, hvormed menes skattepligtig Kapital. Her benyttes Udtrykket Formue alene om Aktivsidcns Poster, medens l'dtrykket Kapital benyttes for Posterne i Passivsiden.

2) Naturligvis kan det siges, at ogsaa Anlægsformuen omdannes, idet der til Dækning af det uundgaaelige Slid og anden Værdiforringelse i Varens Pris maa indkallculeres et Beløb, der sikrer Tilbageholdelse af Værdier svarende til Værditabet pan Anlægsformuen. Man kan her tale om en Omdannelse fra egenllig Anlægsformue til Omsætningsformue, en Omdannelse, der imidlertid foregaar betydeligt langsommere end Omsætnings formuens, og som ikke er af samme Natur.

Passivsidens Opdeling svarer i Princippet til Aktivsidens, idet der
rent financielt skelnes mellem kortfristet Kapital og langfristet Kapital.

Den kortfristede Kapital vil være forskellige Former af Fremmedkapital, f. Eks. Varekreditter. Acceptgæld, Kassekredit o. 1., medens den langfristede Kapital kan stamme fra langfristet Fremmedkapital, i". Eks. Prioritetsgæld, Obligationslaan, Laan mod Pantesikkerhed i faste Formuedele etc. Endvidere vil der under langfristet Kapital almindeligvis findes Egenkapital hidrørende fra Indskud og opsparet Overskud.

En anden knapt saa rationel Sondring mellem Passivposterne forekommer, naar Adskillelsen gores mellem Fremmed- og Egenkapital. Fremmedkapitalen kan da underdeles i kortfristet og langfristet Fremmedkapital eller efter Synspunktet pantesikret Fremmedkapital og ikke særligt sikret Fremmedkapital, idet disse Sondringer naturligvis kan være af Betydning ved visse financielle Betragtninger.

Gennem disse Bemærkninger vil det forstaas, at vi har arbejdet os frem til et andet Balancobegreb end det tidligere fremstillede, der som nævnt nærmest var at betegne som »en Samling af transitoriske og antecipative Poster«.

Men i Realiteten er det de samme Talstørrelser, der blot bliver betragtet med andre »Briller«; i det ene Tilfælde er det Resultatberegningen, der er det primære ved Talbehandlingen, i det andet Tilfælde er det Kapital- og Formuesturrelserne. der er af Interesse. Man kan ogsaa sige det paa den Maade, at man i det forste Tilfælde nærmer sig Kulancen fra Driftsregnskabets Side. i det andet Tilfælde fra Kapitalopgørelsens Side, idet vi da betragter Statusopgørelsen som en talmæssig Opstilling, der viser Kapitalen fra lo Sider, nemlig fra Kapitalanskaffelsens I Passiverne) og Kapitalanvendelsens Side (Aktiverne I.

(ianske vist har vi ikke indtil nu betragtet de transitoriske og antecipative Indtasters og Udgifters Stilling under Kapitalbalancen. men som vi skal se. vil heller ikke disse Poster, der kunde synes rene resultatorienlerede Poster, fore til nævneværdig skarp Adskillelse.

D. De transitoriske og antecipative Posters Indflydelse paa Kapital opgørelsen.

Ser vi nu først paa de antecipative Poster, vil det. umiddelbart betragtet,med
Rette kunne paastaas, at disse Poster, der udligner de i
en Regnskabsperiode for lidt posterede Indtægter ag Udgifter, alene

opføres af resultatregulerende Grunde. Hensigten er jo udelukkende at inkorporere Posterne i Periodens Resultatberegning for derigennem paa den ene Side at opnaa en rigtig Resultatberogning og pan don andenSide gennem disse Posters Optagen paa Balancekonto at indvirke paa næste Aars Indtægter og Udgifter, saaledes til dette Aars Tabs- og Vindingskonto ogsaa kun kommer til at includere Periodeindtægter og -udgifter. Som det allerede under Omtalen Side 151 blev berørt, kan disse Poster imidlertid i høj Grad betragtes fra Kapitalopgørelsens Side. Naar der bliver Tale om i et almindeligt Bogholderi at indkalde saadanne Posteringer, kan det lige saavel være af Hensyn til den rigtigeKapitalopgørelse, dette sker, idet det kan siges, at det kun er Bogholderietsmanglende Smidighed eller simpelthen praktiske Grunde, der har været Aarsagen til, at de indgaaede økonomiske Transaktioner ikke er blevet posteret. Fra det tidligere gennemgaaede Posteringseksempel (Side 147_—150) vil det huskes, at der fandtes tre antecipative Poster. Den ene Post var et Aktiv, opstaaet ved. at der ikke. forinden Balancekontoblev opstillet, var posteret tilgodehavende Provision Kr. (><)(),^—. Tænker vi os blot, at denne økonomiske Realitet var posteret ind i det almindelige Bogholderi forinden Regnskabsafslutningen, var dette Tilgodehavendesimpelthen opført som Debitorer, d. v. s. i den saakaldte Betalingsrække. Paa denne Maade var den resultatreguleivndc Politur gaaet af, og i Stedet for vilde den bagvedliggende »Kapitalpolitur« skinne frem. Og saadan vil det i Princippet gaa med samtlige antecipativePoster. Der vil altid kunne peges paa et Værdi- eller Forpligtelsesforhold,der vil kunne udtrykkes i Penge. Om nogle Forhold vil det kunne anføres, at Beløbet er vanskeligt maaleligt (f. Kks. del i ForsikringsselskabernesRegnskab indka^lede Beløb for indtrufne, ikke afregnede Skader), men det er et Vurderingsspørgsmaal, hvor Vanskelighedenved at angive et eksakt Beløb i lige saa høj Grad vil indvirke paa Resultatberegningen som paa Kapitalopgørelvn.

Medens vi saaledes nogenlunde let kan gøre os laⁱrdige med de antecipative Posters Berettigelse i Kapitalopgørelsen, bliver det maaske noget vanskeligere at forklare de (ransitoriske Posters Berettigelse. Det vil huskes, at disse Poster kunde defineres som de i en Regnskabsperiodeposterede Indtægter og Udgifter, der først bliver IYriodeindta'gterog Periodeudgifter i en efterfølgende Regnskabsperiode (Side 151). I videste Forstand omfatter de transiloriske Udgifter den væsentligste Del af Posterne i Aktivsiden i de fleste Erhvervsvirksomheders Statusopgørelse,idet der faktisk er Tale om alle Poster med Undtagelse af de egentlige Penge og Pengerepræsentativer. De øvrige Værdier, saasoni Varelager, Maskiner og Inventar, Ejendomme, immaterielle Aktiver

m. fl. kan alle betragtes som Langtidsudgifter, hvoraf er »skaaret« det
paagældcnde Regnskabsaars Andel, hvorefter de fremtidige Periodeandeletransiteres
over ved Hjælp af Balancen.

Forsaavidt der ikke opstaar Vurderingsproblemer, — og det lader vi indtil videre ude af Betragtning — er der imidlertid ikke noget i Vejen for at betragte de fra andre anskaffede Formuedele, d. v. s. de materielle og immaterielle Aktiver samt Varelageret, som Formue. Noget andet gælder imidlertid for de transitoriske Tjenesteydelser, saasom forudbetalte Forsikringer og Provisioner, og for de tnmsitoriske Poster vedntrende Leje af Formuedele, saasom forudbetalte Renter, Husleje. Afgifter etc. Her er det noget vanskeligere at indpasse et Formuebegreb: men ser man paa disse Forudbetalinger paa den Maade. at deres Værdi ligger i. at man ikke skal betale for disse Ydelser i næste Regnskabsperiode, der jo faar Nytten heraf, er det imidlertid gørligt ad Logikkens Vej at betragte disse Rettigheder som Værdier. Havde man nemlig kun betalt til Regnskabsperiodens Slutning, laa der — alt andet line - saa mange flere Penge i Kassen, hvor de vilde optræde som Aktiv. Hvad angaar de transitoriske Passiver, d. v. s. de til næste Regnskabsperiode overførte Indtægter, maa den »kapitalprægede« drejes derhen — hvad der ogsaa er logisk — at man ved Modtagelsen af en Indbetaling, f. Eks. Præmie eller Abonnement for en efterfulgende Periode, reelt har paataget sig en økonomisk Forpligtelse til at indfri Forudbetalingen til den Tid. At denne Indfrielse ikke skal være eller behover at være i Penge, men derimod i de af Virksomheden forhandlede eller producerede Goder eller Ydelser af anden Art kan ikke forrykke Indtægtens Karakter af (iældsforpliatelse. men højst medføre en Diskussion om Berettigelsen af at tage en Del. subsidiært hele Avancen paa det solgte (iode. d. v. s. Forskellen mellem (Jodets Fremstillingspris og Salgspris til Indtægt i den forløbne Regnskabsperiode. Med en vis Ret kan denne Periode tildeles Avancen ud fra det Synspunkt, at Arbejdet med at erhverve Abonnenten er foretaget, og Omkostninger herved afholdt i det gamle Regnskabsaar. Det bliver herefter et Sporgsmaal. om Gældsforpligtelsen skal vurderes til »Pari« eller maaske »kun« til Godets Fremstillingspris eller til en Værdi derimellem, men heroin ved en anden Lejlighed.

Tænker vi endnu en dang paa det sidste Eksempel med den forudbetalteAbonnementsindtægt. maa vi — i Erindring om. at en Statusopgørelseer en Kapitalopstilling, der viser Kapitalens Indflydelse paa to Maader (Anskaffelse og Anvendelse) — indrømme, at de Penge, der indbetales forud, reelt er tilgaaet Kassebeholdningen og derfor ogsaa maa vises i Financieringssiden. d. v. s. Passivsiden. Financieringskilden

er Forudbetaling paa forventede Ydelser, en ikke ukendt Financieringsformi f. Eks. Ejendomsselskaber, der faktisk i deres Financieringsplanerregner med den forudbetalte Husleje som en vis Del af den investerede Kapital. Man vil af det anførte se. at dot kan lade sig gøre ad Logikkens Vej at indpasse de transitoriske og antecipative Poster i Statusopgørelsen med Kapitalkontrollen som det primære Formaal.

E. De transitoriske og antecipative Posters Plads i Kapitalopgørelsen.

Efter at vi nu har konstateret, at saavel de antecipative som de transitoriske Poster kan indpasses i Kapitalstatus, staar der om dette Spørgsmaal kun tilbage at drøfte, hvor i Statusposternes Række de bør indpasses.

Som nævnt vil en Række af de transitoriske Udgifter, Langtidsudgifterne, være at betragte som ren Anlægsformue (i. Eks. Ejendomme, Maskiner og Inventar etc.), medens Varelageret, der i denne Forbindelse ikke betragtes som for meget bogfnrt Varekob, men som et egentlig ved Optælling konstateret Formuegode, naturligvis horer under Omsætningsformuen. Andre transitoriske Poster, saasoni forudbetalte Renter, Forsikringspræmier etc., d. v. s. de under Tjenesteydelser og Leje af Formuedele faldende Udgiftsposter, maa under Hensyntagen til deres relativt »likvide« Karakler eller, som det ogsaa kan udtrykkes: under Hensyn til den relativt korte Tid, de er udyiftsforhindrende, kunne opføres under Omsætningsformuen. Har man saaledes ved Statustidspunktet Krav paa at bo til Leje i Virksomhedens Lokaler indtil f. Eks. 15. Marts næste Aar, vil Posten være at placere under Omsætningsformuen i den Gruppe al Formuegoder, der omfatter Poster med indtil 3 Maaneders Omsætningshastighed. Dog kan der netop for den nævnte Posts Vedkommende ogsaa anla>gges den Betragtning, at det mere drejer sig om et konstant indbetalt Depositum, (idet det forudsættes, at man stadig or forud med Lejen) hvorfor Posten ogsaa med Rette kan placeres under Anla-gslormuen, f. Eks. i Gruppen Investering paa lang Sigt. Som man ser af dette Eksempel, kan Postens Placering diskuteres; det afgørende ved Valget maa være Forudbetalingens likvide Karakter, d. v. s. dens udgiftsforhindrende Virkning (hvor længe vil det vare, inden vi igen skal af med Penge?) eller dens Karakter af stadig tilbagevendende eller mere tilfældigt forekommende

For de antecipative Indtægter, der jo ogsaa optræder som Aktiv i
Status, gælder i Princippet de samme Betragtninger. Her er det i det

væsentlige Pengetilgodehavender, der er Tale om, og afgørende for Posternes Placering inden for Omsætnings- eller Anlægsformuen er her deres likvide Karakler. I Almindelighed vil der være Tale om tilgodehavendeRenter, Provisioner, Honorar etc. hvis Forfaldstid er forholdsvisnær op ad Statustidspunktet, hvorfor Posterne kan henføres til Omsætningsformuen.

De under Passiverne hørende transitoriske Indtægter og antecipative Udgifter vil være at placere under Fremmedkapitalen i Henhold til det herom tidligere nævnte. Spørgsmaalet bliver da blot. i hvilken af de to Hovedgrupper af Fremmedkapital disse Poster skal placeres. De antecipative Udgifter, der i Almindelighed repræsenterer skyldige Omkostninger. Renter o. 1.. henhører under Gruppen kortfristet Fremmedkapital. De transitoriske Indtægter maa grupperes efter samme Synspunkter som nævnt for de transitoriske Udgifter. Den til Ejendomsselskabet indgaaede forudbetalte Husleje vil derfor kunne betragtes baade som kortfristet Fremmedkapital og som langfristet Fremmedkapital.

F. Formue- og kapitalregulerende Poster samt Eventualforpligtelser,

I den rene Kapitalstatus vil der imidlertid kunne optræde to nye Grupper af Poster, hvoraf ihvertfald den ene er af decideret »kapitalpræget« Natur. Den første Gruppe omfatter de saakaldte formue- og kafjitalrt'yulerenrfe Poster.

De formuereinilerende Passiver kaldes saadanne i Passivsiden indsatte Beløb, der tjener til at regulere for hojt ansatte Aktiver. Som typisk Eksempel paa et formueregulerende Passiv kan nævnes Afskrivningskonto, der af rent regnskabstekniske Grunde indsættes i Balancen for at vise de samlede igennem Regnskabsperioderne foretagne Afskrivninger paa de i Akiivsiden opførte Aktiver.

De k<ii>italretjuleren(ie Aktiver kaldes de i Aktivsiden indsatte Beløb,der tjener til at regulere for højt ansatte Passiver. Ogsaa her gælder det, at det er regnskabstekniske Grunde, der fortrinsvis foraarsagerDannelsen af disse Poster. Som Eksempel kan nævnes de saakaldteAniortiseringskonti for Prioritetsga^ld. der opsamler de gennem Aarene præsterede Afdrag. Dette gores almimlt ligvis, for at der gennemStatusopgørelsen kan gives Oplysning om Prioritetsgældens oprindeligeStorrclse, hvilket i vurderingsmæssigt Øjemed kan have Interesse.En hyppigt forekommende Post til Regulering af for højt ansat Egenkapital er Underskudssaldoen i Aktieselskabers Statusopgørelse.

For stadig i Passivsiden at markere den nominelle Aktiekapital er det
almindeligt at opføre midlertidige Underskud, der ikke har medført
Kapitalnedskrivning, i Aktivsiden.

1 den rene Resultatbalance er der i og for sig ikke Pinds til disse formue- og kapitalregulerende Poster, der jo ikke paa nogen Maade indsættes for at regulere eller forklare Tabs- og Vindingskontos Poster, men kun Formue- og Kapitalstørrelser. Da de imidlertid ikke paavirker Balancens (Statusopgørelsens) reelle Indhold og forsaavidt i den kritiske Analyse af Status maa modregnes i de resp. Aktiver og Passiver, er de i og for sig af en mere formel Karakter end de resultatregulerende Poster, der jo faar reel Indflydelse pan saavel Overskudsberegning som Kapitalopgørelse. Af denne (irund kan man hævde, at disse Poster ikke viser nogen reel Afvigelse mellem de to Former for Balanceopfattelsen, vi her har beskæftiget os med. nemlig Hvmltalbalancen og Kapitalopgørelsen. 1 Resultatbalancen vil de kunne indføres som en Slags Balancereguleringsposter i Modsætning til Resultatreguleringsposterne.

Som anført findes der endnu en Gruppe Poster i Kapitalbalancen, nemlig saadanne, der markerer Eventualforpliijtelser. d. v. s. mulige Risici opstaaet ved Kaution, Avalpaategning. Regresforpligtelser. Erstatningsforpligtelser etc. Betragter man det Tilfælde, hvor en indgaaet Forpligtelse skønnes at blive 100 % effektiv, synes Forholdet at kunne indpasses i begge de nævnte Balanceopfattelser. Der er nemlig da paa den ene Side Tale om en Udgift — el forudseeligt Tab — og paa den anden Side en Gældsforpligtelse, der først skal indfries paa et senere Tidspunkt.

Skønnes Forpligtelsen kun at blive effektiv for f. Eks. j(> % Vedkommende, bliver Forholdet derimod et andet. Bogfører man et Tab paa 50 % og opfører dette Beløb som Passiv, er Forholdet som na-vnt ved det 100 % Tab, men dermed har man jo ikke udtrykt den sva>vende Forpligtelse paa de andre 50 %. Ser man imidlertid paa Balancen med »Kapitalopgørelsesøjne«, maa man rent praktisk markere dette Forhold, der jo ofte beløbsmæssigt kan være meget stort. Naturligvis kan man sige, at Forpligtelsen paa nuværende Tidspunkt ikke er af større Omfang end bogført, og man kan da nøjes med en Fodnote paa Regnskabet for den øvrige Forpligtelse.

Imidlertid kan hele Forpligtelsen ogsaa indgaa i Statusopgørelsen og
dermed indtræder et Forhold, som med en vis Ret kan kaldes »kun
statusvigtig«. Fremgangsmaaden ved Posteringen er teoretisk saaledes:

Konto for Kautionsdebitor debiteres for den fulde Forpligtelse til Kredit
for Konto for Kautionsforpligtelse.

Derefter posteres Risikoen, der opfattes som en Afskrivning paa Kautionsdebitorkonto, hvis Saldo ellers vilde udtrykke en for høj Vurdering al' Regreskravet. Herefter kommer Kontiene til at se saaledes

I Statusopgørelsen optræder herefter et Aktiv: Kautionsdebitor paa 50 % og et Passiv: Kautionsforpligtelse paa 100 %, medens Tabs- og Vindingskonto bærer de afskrevne 50 % som Udgift. Man kan opfatte Aktivkontoen som et kapitalregulerende Aktiv til Regulering af det for højt ansatte Passiv, men man kan ogsaa sige. at Forskellen mellem den anslaaede Risiko 50% og den nominelle Risiko HK) % er en ren stutns/irdyet Post. der overhovedet ikke hører hjemme i en Resultatbalance og saaledes udgør den eneste reelle Forskel imellem de to Balanceformer, der som anført foreløbig kun er betragtet rent formelt.

Paa Grundlag af det anførte vil Statusopgørelsens Indhold principielt
bestaa af følgende Poster:

G. Sammenfattende Bemærkninger om Balancen som Faktor red Rentabilitetskontrollen og Kapitalkontrollen.

Af det indtil nu fremstillede vil det staa klart, at Kontrollen med de to væsentlige Formaal for Erhvervslederen, nemlig Rentabilitetskravet og Sikringen af det økonomiske Fundament fører frem til to tilsyneladende adskille Opfattelser af Formaalet med Udarbejdelsen al Aarsregnskabet. Paa den ene Side kræver Kontrollen med Rentabiliteten en Overskudsberegning, der medforer Udarbejdelse af en Resultatbalance. Paa den anden Side fører Kapitalkontrolkn til Udarbejdelse af en Kapitalopgørelse, en egentlig Status, der viser den arbejdende Kapital fra dens to Sider (Kapitalanskaffelse og Kapitalanvendelse).

Tilsyneladende kan de to Balanceopfattelser ikke forenes, idet Resultatbalancen bliver en »Kråftespeicher«, en Samling af aktive og passive Kraftforraad, medens Kapitalbalancen bliver en reguher Opgørelse af Værdier og Forpligtelser. I det første Tilfælde er Balancen et rent teknisk Hjælpemiddel, der sætter os i Stand til at beregne de rigtige Periodeindtægter og -udgifter. I det andet Tilfælde giver Balancen Oplysning om Kapitalstillingen paa Statustidspunktet uden at vise særlige Egenskaber med Henblik paa Resultatberegningen. Ved Resultatbalancens Udarbejdelse er det Konstateringen af Resultatet af de i Virksomheden i et bestemt Tidsrum arbejdende Kra'lter. der interesserer, medens det ved Kapitalbalancens Udarbejdelse er Konstateringen af den økonomiske Værdi af disse Kræfter paa en bestemt Dato, der betinger Formaalet med Udarbejdelsen. Ved den rent formelle Undersøgelse, som er foretaget i det foran fremstillede, synes der imidlertid at kunne bygges Bro mellem disse to Statusopfattelser. s;ialedes at forstaa, at Balancens Udarbejdelse skulde kunne tjene begge de nævnte Formaal. Ganske vist maa det bemærkes, at der vil forekomme Poster, der er mere i Slægt med den ene end med den anden Statusopfattelse.

Saaledes maa Betalingsrækkens Konti i Resultatbalancen siges at være rent kapitalpræget, medens de antecipative og i endnu højere Grad de transitoriske Poster i Kapitalbalancen maa føre deres Slægtskabtilbage til Kravet fra Resultatberegningen. For en enkelt Gruppe Posters Vedkommende, nemlig Eventualforpligtelsernes, kan der tales om deciderede Kapitalopgørelseshensyn, men i det væsentlige kan det fastslaas, at for praktiske Formaal dækker de to Balancer i formel Henseende hinanden, saaledes at Resultatbalancen kan afgive Opgørelseom Kapitalforholdet paa Statusdagen, medens Kupitalopgørelsen ogsaa kan anvendes til Brug ved Konstateringen af Resultatets Størrelse.Dog

relse.Dogmaa det understreges, at det foreløbig drejer sig om de mere formelle Betragtninger. I en senere Fremstilling vil der blive redegjort for de Afvigelser mellem de to Opgørelsessynspunkter, der kan Fremkommei reel Henseende, naar Vurderingsspørgsmaalene, d. v. s. de Problemer, der kan opstaa ved Svingninger i Godernes eller Pengenes Værdi, spiller ind.

Vi vil derimod nu rekapitulere det om Aarsregnskabets formelle
Side fastslaaede:

For at øve Kontrol med Forrentningen af den investerede Kapital og Tilstedeværelsen af det økonomiske Fundament, hvorpau Virksomheden hviler, benytter Virksomhedsledelsen sig i stor Udstrækning af Aarsregnskabet. Dette Regnskab, der som det fremgaar af Xavnet, er et Perioderegnskab, bestaar af et Driftsregnskab og en Statusopgørelse. Driftsregnskabet, der udarbejdes gennem Opstillingen af Tabs- og Vindingskonto, tjener til Oplysning om Virksomhedens Rentabilitet, d. v. s. PeriodiTt'sultatets Forhold til den i Virksomheden arbejdende Kapital. Desuden afgiver Driftsregnskabet Oplysninger om, fra hvilke Kilder Xetiooverskuddet subs, -underskuddet hidrører. Statusopgorelscn. der opbygges med Btdancekontos Indhold som Udgangspunkt, tjener til Oplysning om Virksomhedens Financiering paa Statustidspunktet. Gennem Opstillingen af de to sammenknyttede Regnskaber fremskaffes samtidig Oplysning om Virksomhedens Likviditet, d. v. s. dens Kime til at honorere forfaldne Krav i den Rækkefølge disse indtræffer og Oplysning om Virksomhedens Soliditet, d. v. s. Virksomhedens Evne til at imødegaa Tab.