Jul. Hirsch: Den moderne Detailhandels Hovedproblemer (Det handelsvidenskabelige Forskningsinstituts Medd. Nr. 9). I Kommission hos Einar Harcks Forlag. 1940.

Antagelig arbejder Det handelsvidenskabelige Forskningsinstitut efter en egen Art effektiv scientific management; thi dets Publikationer udsendes kontinuerlig som nye Modeller fra en Bilfabrik i frodig Udvikling. Saaledes foreligger atter et nyt Skrift, Meddelelse Nr. 9, hvori Institutets Leder, Professor Dr. Julius Hirsch, retter Aktualitetens Søgelys mod den moderne Detailhandels Hovedproblemer.

Skriftet betegnes som erstattende Institutets Meddelelse Nr. 1, der forlængst er udsolgt, og som omhandlede nyere Tendenser indenfor amerikansk Detailhandel. Den nu foreliggende Bog gaar imidlertid videre; den sammenfatter det oprindelige Stof suppleret med Forskningsresultater, hentet fra Forfatterens øvrige Værker, for endelig at føre Udviklingen helt op til Dagen, hvor Situationen analyseres og de videnskabelige Midler for Problemernes fremtidige Løsning præsenteres.

Efter en koncentreret Paavisning af Handelens, specielt Detailhandelens, voksende Betydning i Samfundsøkonomien og af de samlede Fordelingsomkostningersprogressive Tendens, som er en Følge af de nye mangeartede Opgaver, der tildeles Handelen, omtaler Professor Hirsch de Rationaliseringskræfter,der udløser Udviklingen til Detailhandelens Storbedrifter og Storforetagender. Med sin Interesse for den horisontale Organisation analysererProfessoren de økonomiske Betingelser for Storforetagendet og fremhæverseks store Organisationsfordele hos Filialsystemerne, nemlig de store samlede Indkøb, Lagerkapitalens relative Reduktion, Risikoens Udligning,

den større Reklamevirkning, Erfaringernes Multiplikation, og endelig den lettere Kontrol. Herefter følger en indgaaende Skildring af Storforetagendets vigtigste Former, de merkantile Eventyr om Brugsforeninger, Filialsystemer, EPA, Piggly-Wiggly, Super-markets og det mest forbløffende — Migros.

Den kendte Frygt for den »lille Mands« eventuelle, og tidligere af andre spaaede, Undergang, aflives med en Sammenligning fra U. S. A. mellem de frivillige og kooperative Kæders Fremgang contra de centraliserede (»kapitalistiske«) Kæders Stagnation i det sidste halvandet Aarti. Efter en Omtale af disse nye Forretningsformers Forhold til Samfundsmagten, specielt Skattevæsenet, følger et højst aktuelt og interessant Kapitel om Detailhandelen under Priskontrol, saaledes som Tilstanden for Detailhandelen er i disse Tider.

Bogens Forklaring af den økonomiske Udvikling op til og med Nutidens Detailhandelsformer er af samme fængslende Art og hyppigt krydret med samme veloplagte Lune, som erindres med Taknemlighed fra Professorens tidligere Bog: Økonomisk Tidehverv. Ligesom denne er den foreliggende Bog ikke alene af Interesse for Handelens Udøvere, men vil tillige med Udbytte kunne læses af langt større Kredse. Det er vel altid vanskeligt at se objektivt paa Forhold, der udgør ens personlige Erhverv, men Detailhandelen vil da i denne Bog kunne finde en samfundsøkonomisk præget Fremstilling af Problemer, der gaar videre end til den faglige, tilbagevendende Diskussions Malstrøm: »Købmanden contra Brugsforeningen«. Yderligere vil Bogen give Almenheden en bedre Forstaaelse af Detailhandelens samfundsmæssige Opgaver og de rige Kræfter, der i alle Lande udfoldes for Opgavernes bedste Løsning til Almenhedens Vel. En saadan Forstaaelse kan jo tiltrænges netop hos mange af dem, der føler sig kaldet af en virkelig eller indbildt Kritik-Licens til at angribe Handelen og dens Udøvere uden egentlig positiv Viden om Kendsgerninger.

I Bogens sidste Halvdel, der er af særlig Interesse for Handelsfolk og Økonomer, paaviser Professor Hirsch Handelsomkostningernes ejendommelige Ensartethed, baade nationalt og internationalt, ja endog interkontinentalt. Derefter gennemgaas Handelens 5 store Tabskilder, nemlig Tabsvarer, Tabskunder, Tabsleverandører, Tabsafsætningsomraader og Tabsomkostninger. Det sidste Kapitel handler — ja man fristes til at bemærke naturligvis — om det Værktøj, som Videnskaben har skænket Handelen til Tabskildernes Udtørring og en fortløbende Bedriftsforbedring — nemlig Normtallene. Der anføres karakteristiske Eksempler herpaa samt en fuldstændig Tabel over Normtal for den skandinaviske Detailhandel.

Den »lille Mand« synes ofte at føle en vis Skræk for anvendt Videnskab, idet han ikke forstaar, at den driftsøkonomiske Videnskab næres af Livet selv, men tror, at den dyrkes i verdensfjerne Studerekamre. Fatter han imidlertid, at Videnskabens Resultater, som Normtallene, er et Resultat af Erfaringens Maalinger, mener han, at disse er af større Betydning for den store Forretning end for ham, den »lille Mand«. Først naar saadan falsk Tro afskaffes, vil den »lille Mand« forstaa, at Normtallene netop er til særlig Gavn for ham, idet han derved opnaar et driftsøkonomisk Middel, som uden Forskningsinstitutter vilde være forbeholdt Storbedriften og Storforetagendet. Men som Professor Hirsch gentager og atter gentager, maa enhver Forretningsmand lære, at disse Fordele kun kan udvikles ved maalbevidst Samarbejde indenfor Handelen. Vaan Jensen