A. INDLEDNING

Normtal og Driftssammenligning som Grundlag for bevidst økonomisk Driftsforbedring.

Jo mere Industrialiseringen skrider frem, des mere søger man at opstille Retningslinier, hvis Opgave det skal være at sikre hele Foretagendet, den enkelte Virksomhed og den enkelte Afdeling en saa formaalstjenlig Drift som mulig.

Den tekniske Videnskab har i fuld Udstrækning sikret den > tekniske
Rationalisering*. Den »økonomiske Rationalisering« staar endnu
næsten overalt paa et begyndende Stadium.

Paa Økonomiens Omraade spiller Omkostningerne den altoverskyggende Rolle. De første betydningsfulde Arbejder angaaende Omkostningsspørgsmaal behandler Kalkulationsme foder og -teori, Arbejder, der omfatter Driftsøkonomiens største Navne, og som fremviser ypperlige

Men derudover blev og bliver det jo længere des mere paakrævet, at man indsamler selve Kendsgerningerne angaaende Industriens Omkostninger, Omsætningshastighed, Forholdet mellem Ydelse og Udbytte ved henholdsvis Menneskets og Maskinens Arbejdsindsats og Materialets og Kraftens Udnyttelse.

Selvom man kender sin egen Virksomheds Driftstal, saa ved man
endnu intet om, hvorvidt, maalt i Forhold til Branchens Gennemsnit,
de vigtigste Omkostninger ligger lavt eller højt,
Menneskets og Maskinens Ydelse er stor eller lille,
Materialets Udnyttelse er den bedst mulige,
Virksomhedens Opbygning giver gunstigt eller maaske ugunstigt
Resultat.

Saalænge man kun kender een Virksomhed, bliver alt dette kun
Mening, Skøn, Tro. Først, naar man sammenligner flere, helst mange,
ensartede Virksomheder, bliver

usikker Følelse til sikker Viden, og

sikker Viden fører til Tabskildernes sikre Opdagelse,

og dette fører igen til stadig og planmæssig Forbedring, til bevidst
Rationalisering ogsaa paa det økonomiske Omraade.

Ved Driftssammenligninger fandt man først inden for Handelen
ganske uventet store Regelmæssigheder, der fandt deres Udtryk i de
saakaldte

Normtal (Kennzahlen, Operating Ratios).

Siden Verdenskrigens Slutning har Opstillingen og Anvendelsen af Handels-Normtal været præget af en stadig og hurtig Udbredelse til Alverdens Lande. Men til Trods for, at Handels-Normtallene tidligst blev almindelig kendt, var de dog ikke de Normtal, der først blev opstillet.

Allerede før i Tiden fandtes for Landbruget nøjagtige Regler og Normtal, som f. Eks. angav den Arbejds- og Kapitalydelse, som krævedes for paa et vist Jordareal at høste en Tønde Hvede. Ogsaa Jernbanerne har opstillet Omkostningsrelationer, af hvilke den vigtigste, »Driftskoefficienten«, allerede igennem mange Aartier er blevet beregnet og internationalt sammenlignet. For Handels-Normtallenes Vedkommende virkede to lagttagelser først overraskende og dernæst stærkt animerende, saaledes at de medvirkede til Handels- Normtallenes hurtige Udbredelse baade i Europa og i U. S. A.

For det første var det den Kendsgerning, at man i ensartede Handelsvirksomheder forefandt paafaldende ensartede Forhold. Saaledes var ikke blot de enkelte Branchers Bruttoavancer og Kalkulationstillæg ved nogenlunde ens Driftsstørrelse omtrent lige store, men ogsaa de andre Omkostninger viste en overraskende Ensartethed. Og dette ikke alene i de samme Byer, Provinser eller Lande, men endog internationalt i forskellige Dele af Verden. I Varehuse paa begge Sider af Atlanten finder man saaledes f. Eks., at Personaleomkostninger i en saa overvejende Grad andrager ca. 50% af de samlede Omkostninger, at man næsten er tilbøjelig til at tale om en Lov.¹) Paa lignende Maade forholder det sig ved Leje, Renter, ja selv ved de ved første Blik saa überegnelige Reklameomkostninger.

For det andet viste der sig en forbavsende Lighed ved Sammenligning
af Handelens Gennemsnitsydelser. Normtallet»Omsætning pr. Beskæftiget*,
er længst blevet et drifts- og nationaløkonomisk vigtigt Tal ved Beregningenaf

---

1) Varehus-Bruttoavancer i 7 forskellige Lande har Forfatteren sammenstillet i Costs of Retail Operation in European Countries, Boston Conference on Distribution, Boston 1938, allerede tidligere i Hirsch, Kennzahlen zur Handelsforschung, Berlin 1935, og Richtzahlen aus deutschen und amerikanischeii Warenhausern, Nr. 4 der Schriften der Forschungsstelle fur den Handel, Berlin 1930. — Det Handelsvidenskabelige Forskningsinstitut, Meddelelse Nr. 3, Skandinaviske Detailhandels-Normtal, S. 95. Handelsvidenskabeligt Tidsskrift 2. Aarg., Nr. 12.

ningenafYdelser og ved Bedommelsen af Omsaetningsstorrelser, som man ellers kun vanskeligt kunde konstatere. Det samme gaelder delvis for Normtallene »Lagerstorrelse pr. Beskseftiget«, »Antal Salg pr. Beskaeftiget«, »Antal Salg pr. Saelger«, »Gennemsnitlig Omsaetning pr. Kvadratmeter Salgslokale* m. fl.¹)

Disse Tal har ved deres Ensartethed ført til bevidst Arbejde i to Retninger. Den enkelte Driftsleder søger gennem planmæssig Bearbejdelse af Tabskilder og forøget Ydelse at opnaa et større Driftsudbytte. I hele Brancher søger man at opnaa lignende Ralionaliseringsresultater enten frivilligt ved Sammenslutninger eller under Myndighedernes Ledelse, i Nødstilfælde endog under Myndighedernes Tvang.

I Industrien som Helhed er den samme Tanke ganske vist ret gammel, i enkelte Grene ogsaa forlængst gennemført; men alligevel er den almindelige Anvendelse af Drifts-Normtal kun langsomt i Fremtrængen i Sammenligning med Handels-Normtallene.²) Dette har igen i Stedet for til bevidst Arbejde ført til alle mulige Spekulationer over, hvor vanskeligt det vil være at gennemføre noget saadant for Industriens Vedkommende.³)

Mangt og ineget er mellem Aar og Dag blevet sagt og skrevet om
Vanskeligheder, naar der har været Tale om Industri-Normtal.

Ganske vist skal indrømmes, at de Vanskeligheder, som Udarbejdelsenaf Industri-Normtal møder, er større end dem, som Handels- Normtallene voldte i sin Tid. Der blev dengang gjort opmærksom paa, at hver enkelt Handelsvirksomhed dog havde sin specielle Drift. Den store Mængde af opstillede Normtal og Brugen af disse viser, at det passer, men samtidig, at Vanskelighederne dog var blevet aldeles

---

1) Den europæiske Litteratur angaaende dette Emne har Det handelsvidenskabelige Forskningsinstitut, København, sammenstillet i »Bibliography of European and International Distribution Cost Literature«. For U. S. A. forberedes en lignende Sammenstilling af Prof. McNair, Harvard University. Hidtil offentliggjort: Hirsch: Kennzahlen zur Handelsforschung, Berlin 1935; ikke saa fuldstændig Litteratursammenstilling i den danske Udgave: Den moderne Handels Omkostninger, København 1935.

2) Harvard Universitetet, hvis Normtal-Arbejder paa Handelens Omraade var banebrydende for hele Amerika, har engang forsøgt at opstille Tal for Industriernes Salgs(Afsætnings)-Omkostninger. Forsøget blev gennemført 2 Gange, hvorefter det ikke fortsattes. Sign. Harvard Business Research Bureau, Bull. 77 og 79, Marketing Expenses of Grocery Manufacturers 1927 og 1928.

3) W. Weigmaiin, Grundlagen des Betriebsvergleiches. Stuttgart 1932. M. L. Keller, Betriebsvergleich, St. Gallen 1938. Wilh. Chr. Hauck, Der Betriebsvergleich, Bd. 1, Buhl- Baden 1933. A. Schnettler, Der Betriebsvergleich. Stuttgart 1933.

overvurderet. Ligheden er langt betydeligere end de Afvigelser, som
ganske naturligt gor sig gseldende. Ja, selv disse Afvigelser viser sig
i de allerfleste Tilfaelde at vaere underkastet en vis Regelmsessighed.

Naar Talen er om Industri-Normtal, møder man de samme Indvendinger som dengang, om de enkelte Virksomheders forskellige Form og de enkelte Virksomheders forskellige Bogføring. Faktisk er Forskellen mellem de enkelte Industriforetagender utvivlsomt større end i Handelen. Kun sjældent udfører Handelen i en og samme Virksomhed ved Siden af sin Handelsfunktion Produktions- eller Transport- Funktioner. I Industrien hersker meget større Forskelle. En Virksomhed fremstiller et færdigt Produkt af det oprindelige Raamateriale, en anden modtager Færdigdele og sætter dem kun sammen. Et Firma driver udelukkende Produktion, et andet har tillige Indkøbs-, Afsætnings - og Transport-Organisationer, der, selvom de undertiden regnskabsmæssigt er adskilt fra den egentlige Produktion, dog vil have en vis Indflydelse paa Omkostningsbilledet og de opstillede Normtal. Men ligesom Tilfældet var i Handelen, saaledes bliver Forskellene ogsaa her overvurderet. Ganske sikkert vil en videre Udarbejdelse af Industri-Normtallene vise, at ogsaa her er Ligheden inden for de enkelte Industrigrupper langt større, Forskellene til Gengæld langt mindre end ventet. Men frem for alt kan det ikke betvivles, at Betydningen og Nødvendigheden af Industri-Normtal vil blive mindst ligesaa stor som Handels-Normtallenes.

Endnu lader Udarbejdelsen af Industri-Normtal meget tilbage at ønske, men som vi igennem vore Eksempler skal søge at vise, foreligger der ogsaa paa dette Omraade allerede et omfattende og delvis fuldtud brugeligt Materiale. Forskellige Faktorer har virket fremmende paa Arbejdet med disse Normtal, nævnes skal især den stadig større Udbredelse af Kartellering, den offentlige Priskontrol, de offentlige Enqueter i England og især i Tyskland samt den i Tyskland for nylig foreskrevne ensartede Bogføring og de offentligt foreskrevne »Kontoplaner«. Sidstnævnte Forordninger er blevet gennemført ikke blot ud fra skattemæssige Krav, men tager tillige netop Sigte paa at muliggøre Driftssammenligninger ved Hjælp af Opstillingen af typiske Normtal.¹)

Nu og da gøres ogsaa allerede Forsøg paa internationale Driftssammenligninger,
især naar det drejer sig om Skatter, Anti-Dumping
Told o. lign.

Alle de Indvendinger, som rettedes mod Opstillingen af Industri-
Normtal, gælder øjensynlig ikke for de fleste Haandværksvirksomheder.Saa

---

1) Sign. Berliner Tageblatt 18. Jan. 1939, Handelszeitung.

heder.Saasnart Handels-Normtallene var opstillede, har man i Tysklandganske planmæssigt udviklet Haandværks-Normtal; i nogle Lande havde man for enkelte Branchers Vedkommende endda opstillet saadannetidligere.

B. HAANDVÆRKETS NORMTAL.

I. Bruttoavance- og Omkostnings-Normtal inden for forskellige Haandværk og ved forskellig Driftsstørrelse.

I næsten alle Enkeltheder er Haandværkets Normtal blevet opbygget
og gennemført ligesom Handels-Normtallene.1)

Nedenfor gengiver vi af det store Antal Eksempler, som i Dag staar
til Raadighed, kun enkelte:

Saaledes som det fremgaar af Ordet »Haand\3erk« spiller Lenomkostningerne inden for denne Erhvervsgruppe den altoverskyggende Rolle, og soin det vil ses af Tabel Nr. 1, andrager Udgifter til Lenninger da ogsaa 57_—83 % af de samlede Forarbejdnings-Omkostninger.

Hvorledes Nettofortjeneste og Omkostninger forandres ved forskellig
Driftsstørrelse, kan ses af følgende Tabel:

---

1) Sign. Das deutsche Handwerk, Ausschuss zur Untersuchung der Erzeugungs- und Absatzbedingungen der deutschen Wirtschaft, 111 Unterausschuss, 8. Arbeitsgruppe (Handwerk) i alt 4 Bind, Berlin, 1929/30; nyere Sammenstillinger omfattende i Øjeblikket ikke mindre end 62 forskellige Haandværk i Einzelschriften zur Statistik des deutschen Reiches Nr. 38. I. Om Haandværkets Salgsomkostninger i Særdeleshed sign. Kirsch-Fleck, Vertriebskosten, Vetriebsformen und Vertriebslage in Handwerksbetrieben, R. K. W. Veroffentlichung Nr. 600, Stuttgart 1938.

Denne Tabel viser særdeles tydeligt, hvorledes Nettofortjenesten i ° fo af Omsætningen ganske regelmæssigt synker ved voksende Driftsstørrelse. Det samme er Tilfældet med Leje og Renteomkostninger, hvorimod Lønudgifterne inden for de anførte Haandværk viser en meget betydelig Stigning. Forklaringen paa dette fremtrædende Træk kan søges i det Forhold, at Driftsherrens og de medvirkende Familiemedlemmers Løn ikke er inkluderet i Lønudgifterne, hvilket igen betyder, at den dækkes af en Del af Nettofortjenesten. At Udslagene er saa særdeles skarpe, skyldes det tidligere omtalte Forhold, at Lønudgifter og den menneskelige Arbejdskraft spiller en saa fremtrædende Rolle inden for Haandværket.

---

1) Einzelschriften zur Statistik des Deutschen Reiches Nr. 28, S. 32 f35.

2) Kun udbetalte Renter for langfristet Gæld.

Aarsagen til de faldende Leje- og Renteomkostninger maa seges i den principielt for alle Erhverv gseldende tSterrelsesdegression*, d. v. s. aftagende Omkostningsprocenter ved voksende Driftsstorrelse indtil det gunstigste Punkt forVirksomhedens Storrelse naas (Driftssterrelsens »Nytteoptimum«). Ved yderligere Stigning i Driftsstorrelse vil man derefter finde stigende Omkostninger. Alt dette dog forudsat, at Beskaeftigelsesgraden bliver tilsvarende. Ved Renteomkostningerne maa man endvidere tage Hensyn til, at Renter af Egenkapital og Leverandorgseld ikke er medregnet.

Desuden fremgaar det af Tabellen, hvorledes saavel Nettofortjenesten som de forskellige Omkostningsprocenter er langt lavere inden for Slagterhaandværket end i de andre Fag. Grunden hertil er, at Raamaterialets Værdi er relativ særdeles høj, og desuden at denne Branche mere og mere mister Haandværkets Karakter, medens den i stadig højere Grad i sin Driftsform nærmer sig Handelserhvervet.

Hvorledes Billedet forandres, dersom man i Omkostningerne inkluderer Driftsherreløn kan ses af det hollandske Haandværks Normtal, hvor man medregner Driftsherrens og Familiens Løn, som fastsættes ved Hjælp af Vurderinger.

For Slagterhaandværket faas ved denne Fremgangsmaade følgende
Værdier:

---

1) Stichting Economisch Instituut voor den Middenstand. Statistiek voor het Slagersbedrijf I (1933), S. 32.

2) Addition i Overensstemmelse med Original.

Af denne Tabel fremgaar det med Tydelighed, hvorledes Omkostningerne
falder ved voksende Driftsstørrelse, naar »Mesterlønnen«
regnes lig Svendenes højeste Løntarifklasse.

Regner man i de laveste Omsætningsklasser »Mesterlønnens« fulde Højde, fremkommer et stort Deficit i Smaa- og »LillepuU-Virksomheder. I disse mindste Virksomheder opnaar Mesteren øjensynligt langt fra Svendenes højeste Tarifløn som Betaling for sin og sine Paarørendes Arbejdskraft, hvorfor man ofte med Rette kan tale om »Dumping« med Driftsherrens egen Arbejdskraft.

løvrigt skal i denne Forbindelse de hollandske Normtalsskrifter anbefales,
idet de er særdeles indgaaende udarbejdet.

II. Omsætning pr. Beskæftiget i Haandværket.

I nedenstaaende Tabel vises forskellige Eksempler paa det fra Handelen
saa velkendte Normtal »Omsætning pr. Beskæftiget«:

Denne Tabel viser et usædvanlig karakteristisk Billede. Hvorledes »Omsætning pr. Beskæftiget« ganske regelmæssigt stiger ved voksende Driftsstørrelse inden for de undersøgte Haandværk fremgaar særdeles tydeligt af Tabellens Tal. For yderligere at illustrere dette Forhold, har vi tegnet en grafisk Fremstilling (Nr. 1) paa Grundlag af Tabel Nr. 4.

Aarsagerne tilden regelmæssige Stigning i »Omsætning pr. Beskæftiget« ved voksende Driftsstørrelse skyldes dels Storforetagendets Mulighed for bedre Udnyttelse af Arbejdskraften, dels Virksomhedernes stigende Mekaniseringsgrad og det Forhold, at de meget store Haandværksvirksomhederdriver

---

1) Einzelschriften zur Statistik des Deutschen Reiches Nr. 38, I, Obersicht 2.

virksomhederdriverderes Afsætning som en Slags Engroshandel. Man maa dog ikke af de i vor Tabel gengivne Tal forledes til at antage, at Stigningen af Normtallet »Omsætning pr. Beskæftiget« vil vedvare ved stadig stigende Driftstørrelse. Ligesom inden for Handelen, saaledes findes ogsaa inden for Haandværket en Driftsstørrelse, som giver den største Omsætning pr. Beskæftiget, hvorefter man ved yderligereStigning i Driftsstørrelse finder aftagende Værdier.

III. Haandværkets Finansnormtal.

Angaaende Finansnormtal i det tyske Haandværk har vi af en meget omfattende Opstilling, foretaget af »Deutsches Statistisches Reichsamt« for Aaret 1935 uddraget og sammenstillet de vigtigste Normtal for en Række Haandværk i følgende grafiske Fremstilling (Nr. 2).

Hvorledes disse Finansnormtal varierer inden for de enkelte Haandværksgrene ved voksende Driftsstørrelse, har vi undersøgt for to Haandværks Vedkommende, nemlig Murere og Herreskræddere. Resultatet har vi ligeledes gengivet i grafisk Form (Nr. 3).

Som det fremgaar af disse granske Fremstillinger, aftager de faste
Anlæg procentuelt ved voksende Driftsstørrelse, medens Lagerbeholdningerneviseren
stigende Tendens. Sidstnævnte Forhold er særlig

paafaldende, idet man ved Udarbejdelsen af Handels-Normtallene ved
voksende Driftsstørrelse fandt stigende Omsætningshastighed, hvilket
igen som Regel var forbunden med mindre Lagerbeholdninger, maalt

---

1) Kilde: Einzelschiiften zur Statistik des Deutschen Reiches Nr. 38, I.

i Forhold til den samlede Kapital. Aarsagen til den voksende Lager
størrelse inden for Haandværket skyldes utvivlsomt den tidligere om

talte Kendsgerning, at en større og større Andel i Haandværkets Om
sætning ved voksende Driftsstørrelse er ren Handelsomsætning.

Yderligere gengiver vi for flere Haandværks Vedkommende, hvor
ledes et enkelt Finansnormtal, Leverandørkreditten varierer ved vok
sende Driftsstørrelse. (Se Tabel Nr. 5 Side 10).

---

1) Kilde: Einzelschriften zur Statistik des Deutschen Reiches Nr. 38, I.

Denne Tabel viser, hvorledes Leverandørgælden ved voksende Driftsstørrelse udgør stigende Procentdele af den samlede Kapital. Forklaringen maa sikkert søges i, at Virksomheder med en stor Omsætning nyder Kreditgiverens større Tillid og endvidere, at Omsætningsformuen i saadanne Firmaer ofte udgør en større Procentdel af den samlede Formue end Tilfældet er i mindre Virksomheder. Endvidere fremgaar det af Tabellen, at de forskellige Haandværk nyder en ret uensartet stor Leverandørkredit. Herpaa maa Forklaringen igen søges i de enkelte Haandværks specielle Forhold. Inden for Haandværk som Elektroinstallatører, Herreskræddere og Urmagere er Konsignation af et større Varelager ret almindeligt, medens Leverandører til Murerfaget ofte yder ikke Mureren, men derimod Bygherren Kredit ved Materialleverancer.

IV. Det ældste Haandværk: Brødfremstillingen.

a) Tysk Brødkalkulation.

Endvidere tilføjer vi Omkostnings- og Udbyttetal fra et af de ældste Haandværk, Bageriet. Her har man gennem Aarhundreder haft følgende »Faustregel« for Omkostnings- og Udbytteberegninger: 100 Pund Mel er lig 100 Pund Brød. I denne Regel kommer til Udtryk, at Melet ved Bagningen paa Grund af Tilsætningen af Vand og andre Ingredienser undergaar en Vægtforøgelse af 30_—32 %, og denne Vægtforøgelse skulde altsaa dække Bageriets Omkostninger og Fortjeneste. Som det fremgaar af følgende Beregninger, gælder denne Formel ikke mere ganske, idet Omkostningsprocenten nu er noget højere.

b) Bageri-Omkostninger i 7 Lande.

For endvidere at vise, hvorledes man i de forskellige Lande har opstillet Omkostnings-Normtal for Haandværket, giver vi i følgende Tabel en Sammenstilling af Omkostnings-Normtal for forskellige Landes Bagerihaandværk:

Der viser sig en ret ensartet Omkostningsfordeling for de forskellige Lande. Skal man imidlertid danne sig et fuldstændigt Billede af Omkostningsforholdene i Bager-Haandværket, maa Materialet inddeles efter Virksomhedernes Størrelse og Beliggenhed. Dette skal dog ikke foretages her. Meningen har blot været at give et vist Indtryk af Omkostningsfordelingen i et Haandværk og paapege Nytten af internationale

Den driftsøkonomiske Forskning er i Dag naaet saa vidt, at det er
muligt at give internationale Normtal for de fleste vigtige Haandværksfag,
det gælder baade Omsætnings-, Omkostnings- og Finans-Normtal.

---

1) inkl. Driftsherreløn.

2) ekskl. Driftsherreløn.

3) inkl. Gager.

4) Efter M. Werner.

5) inkl. Mesterløn.

6) aabenbart inkl. Driftsherrelen.

C. INDUSTRINORMTAL

I. Omkostningerne maalt i Forhold til Omsætningen, Forædlingsværdien eller i Forhold til de samlede Omkostninger.

Ved Opstillingen af Industri-Normtal, især maaske ved Udarbejdelsen af Industriens Omkostnings-Normtal, melder der sig det Spørgsmaal, i Forhold til hvilken Størrelse man vil maale de forskellige Omkostninger. I Handelen sættes Omkostningstallene saa godt som altid i Forhold til Omsætningen. Det samme kan man i de allerfleste Tilfælde gøre for Industriens Vedkommende (sign. grafisk Fremstilling Nr. 5, Eks. 1). Men det er klart, at bruges Omsætningen som Maaleslok, vil Raastofprisernes Svingninger ofte bevirke særdeles stærke Udslag af Omkostningsprocenternes Størrelse. Anderledes bliver det derimod, naar man sætter de samlede Produktionsomkostninger til 100 % (Eks. 4) og angiver de enkelte Omkostningsarter i Procenter heraf. Derved faar man Virksomhedens Omkostninger uforstyrret af Materialprisernes og Nettogevinstens Svingninger. I den senere Tid benytter man tillige ofte »Forædlingsværdien«, d. v. s. Omsætningen minus Raamateriale samt udefra leveret Arbejde og mekanisk Energi (Eks. 3) som Maalestok. Endvidere maales Omkostningerne undertiden i Forhold til Fabrikkens Egenpris (Eks. 2), idet man altsaa blot ser bort fra Nettofortjenesten.

Vi har opstillet disse fire Muligheder i grafisk Form, for derigennem
at illustrere, hvilken Betydning det anvendte Størrelsesforhold har:

En industriel Virksomhed fremstiller en Vare med Salgsprisen 100 Kr.
Denne Pris fordeler sig med 60 Kr. til Raa- og Hjælpematerialer.
30 Kr. til Omkostninger og 10 Kr. til Nettofortjeneste.

I Eksempel 1 er alle Størrelser udtrykt i Procent af Omsætningen. For Forarbejdelses-Omkostningernes Vedkommende faas herved 30 ° fo. I Eksempel 2 hvor Summen af Omkostninger og Raa- og Hjælpemateriale er sat til 100 ° fo, udgør Omkostningerne 33Vs°/o. I Eks. 3 udgør Omkostningerne, maalt i Procent af Forædlingsværdien 75°f o, medens Omkostningerne i Eks. 4 er sat til 100%.

Endvidere er en hyppigt anvendt Maalestok inden for Industrien
Omkostningerne pr. Stykke eller Omkostningerne pr. Enhed f. Eks.
pr. Kilo eller Kubikmeter.

II. Industriens Omkostningsnormtal.

Ved den egentlige Industri er det vanskeligt at forstaa, at enkelte
Forfattere stadig vægrer sig ved at anerkende, at Opstillingen af
Industrinormtal er mulig.

I Virkeligheden foreligger der dog omfangsrige offentlige Undersøgelser vedrørende mange Brancher. Disse saavel som de langt tidligere i Form af »Faustregeln« opstillede Normtal maa overbevise selv den mest skeptisk indstillede om, at man ogsaa i Industrien arbejder med ganske givne, regelbundne Størrelser for Omkostninger og Ydelser.

I den ene eller anden Form findes der i Dag Normtal for de allerfleste Landes Industrier, delvis opstillet af det Offentlige. Et fyldigt Materiale til Udarbejdelsen af Industri-Normtal findes for Englands Vedkommende, og vi gengiver i det følgende nogle engelske Resultater.

a) Gennemsnitstal for den engelske Industris Omsætning, Omkostninger, Forædlingsmargen (Fabrikkernes Bruttoavance) m. m. 1930 og 1934.

1. Hele Industrien.

Paa Grundlag af Englands Produktions- og Told-Census har Professor Colin Clark opstillet hele den britiske Industris Omkostningsbillede, idet disse Undersøgelser dog ikke indbefatter Virksomheder med mindre end 10 Beskæftigede. Ved Hjælp af dette overmaade righoldige Materiale, som for saavel den engelske Industri som Helhed, som for de enkelte Industribranchers Vedkommende, giver indgaaende Oplysninger angaaende Omkostningerne, har vi omregnet disse saaledes, at de udtrykkes i Procent af Omsætningen:

Materialudgifterne udgør, som vel i alle Lande, mere end Halvdelen af de samlede Udgifter. Tabellen viser, hvorledes Materialomkostningerne, maalt i Procent af Omsætningen er aftaget i Aarene 1930_—1934. Dette skyldes dels dalende Raavarepriser, dels at de øvrige Udgifters Bevægelse ikke har været tilsvarende, saaledes har f. Eks. Lønninger

---

1) Beregnet af Det handelsvidenskabelige Forskningsinstitut paa Grundlag af Colin Clark, National Income and Outlay, London 1938, S. 132 f133. England gik i Sept. 1931 bort fra Guldmøntfoden. Man ser, at dette saa afgørende Skridt ikke forandrede de indre Omkostningsrelationer i »Englands nationale Industrikalkulation«; i nogen væsentlig

2) Alders-, Invalide-, Ulykkes- og Arbejdsløshedsforsikring m.

og Gager ikke fulgt det nedadgaaende Prisniveau. Uheldigt virker, at
Nettofortjeneste, Renter og Lejeudgifter er slaaet sammen *)

2. Englands vigtigste Industrigrupper.

Undersøger man de forskellige Industrigrupper faas følgende Værdier:

De engelske Industri-Census Værker (den 5. Census vedrørende Aaret
1935 udkommer nu i 1939) giver indgaaende Oplysninger om de enkelte

---

1) Clark udtrykker endvidere >Nettofortjeneste, Renter og Lejeudgifter« i Procent af udbetalte Lenninger. Det kan give det Indtryk, at man herigennem vil vise Arbejdsgiverens Profit i Forhold til Lanningerne. Ved denne Fremgangsmaade faar han, at Fortjeneste plus Renter og Leje (eller Lejevaerdi) 1930 gennemsnitlig udger 54 % af Lansummen, i 1933 63 % og i 1934 endog 64,2 %. Denne Kremgangsmaade, hvorved han f. Eks. inden for den kemiske Industri finder en saa hoj Fortjeneste, at den svarer til 189 % af Arbejdslonningerne, er efter vor Mening misvisende, idet rene Udgiftsposter er sammenregnet med Fortjeneste.

2) Beregnet af Det handelsvidenskabelige Forskningsinstitut, paa Grundlag af Colin Clark, National Income and Outlay S. 132 f133, ordnet efter »Forædlingsmargens« Størrelse.

Industrigrene, der er sammenfattet i ovennævnte 13 Hovedgrupper;
for 1930 var der f. Eks. 108 »Fabrik-Industrier« og 15 »Ikke-Fabrik-
Industrier« (deriblandt Minedrift og offentlige Foretagender).

De store Forskelle, der gør sig gældende inden for disse store Industrigruppers Gennemsnitstal, er let forstaaelige. Angaaende Værdierne for Forædlingsmargen og Materialet, ses det, at medens Gennemsnitsværdien for hele Industrien er henholdsvis 43 og 57, findes i Læder- og Næringsmiddelindustrien en saa lav Forædlingsmargen som 32%, medens man i Byggematerialindustrien finder den største Margen, som andrager 64 % af Omsætningen, altsaa nøjagtig dobbelt saa meget som den laveste Værdi. Aarsagen til disse store Svingninger maa søges i de paagældende Industriers Karakter. I saavel Læder- som i Næringsmiddelindustrien finder man en saa høj Materialandel paa Grund af Raamaterialets høje Værdi. Til Gengæld kendetegnes Byggematerialindustrien, f. Eks. Teglværker og Cementfabrikker, af Raamaterialets særdeles lave Værdi. I det hele taget vil Forædlingsmargen og Materialandelens Højde hovedsagelig bestemmes af følgende 3 Faktorer: Raaog Hjælpematerialernes Pris, Fabrikationens mere eller mindre arbejdskrævende Proces samt Størrelsen af de til Forarbejdningen nødvendige faste Anlæg.

Forædlingsmargenen er i vort Eksempel atter inddelt i »Lønninger«, »andre Udgifter« og »Leje, Renter og Nettofortjeneste«. Betragter vi den vigtigste af disse Grupper: »Lønninger«, vil det ses, hvorledes vi ogsaa her finder meget forskellige Værdier. Den højeste Værdi findes inden for Byggematerialindustrien, ikke fordi denne Industri er mest arbejdskrævende — Størstedelen af de undersøgte Industrier kræver en langt mere kompliceret Forarbejdning — men derimod hovedsagelig paa Grund af Raamaterialets ringe Værdi.

b) En officiel international Branche-Sammenligning.

Engelsk og tysk Stenkulminedrift 1924.

Saavel i Tyskland som i England bestod i 1924 store Meningsforskellemellem Arbejdsgivere, Arbejdere og de tilsvarende Ministerier angaaende passende Kulpriser. I England fastslog en »Royal Commission«uden større Vanskeligheder Kendsgerningerne, men det lykkedesdesværre ikke derved at afværge den største Strejke i Englands Historie, der begyndte i Maj 1925. I Tyskland nedsatte man under Schmalenbachs Ledelse en særlig Kommission, der i og for sig opnaaedeet

naaedeetgunstigere Resultat. De i denne Forbindelse interessante
Værdier fremgaar af følgende Hovedtabel:

Til naermere Forklaring af Tabellen ensker vi at tilfoje folgende:

Foraarsaget af Lendiskussioner blev der for den tyske Kulminedrift
udregnet Gennemsnitsomkostninger samtidig fra forskellige Sider og

---

1) Schmalenbach, Gutachten über den Rheinisch-Westfalischen Steinkohlenbergbau, Berlin 1928, S. 62. For Englands Vedkommende anvendes stadig det samme Skema, og Tallene offentliggeres i samme Form flere Gange aarligt (sign. f. Eks. The Board of Trade Journal Vol. 141, 24, November 1938, S. 670).

2) Tidsmæssig omregnet.

3) Inkl. Mineskader og Fragter.

4) Om Afskrivningerne for Storbritannien er indeholdt i »diverse Omkostninger« kunde ikke konstateres.

paa Grundlag af forskelligt Materiale. Arbejderne, der krævede højere Lønninger, beregnede Omkostninger, der var langt lavere end ArbejdsgivernesBeregninger. Ogsaa Arbejdsgiverorganisationerne kom til to ikke fuldstændig overensstemmende Kalkulationer.

Ruhromraadets Mineejerforening »Bergbauverein«'s Beregninger viste langt højere Omkostninger end Arbejdernes, idet »Bergbauverein« hævdede, at Udgifterne androg 18,69 RM pr. Ton. Arbejdsgiverforeningens tilsvarende Kalkulationsresultat var endda 18,91 RM pr. Ton, medens Arbejderne anslog Omkostninger til RM 14,84. Rigsøkonomiministeriet, der ifølge »Kohlenwirtschaftsgesetz« havde Ret til at kontrollere og stadfæste de faktiske Omkostninger, kom til det Resultat, at disse var lidt større end beregnet af Arbejdstagerne (45 Pf.), men godt 3 RM under Arbejdsgivernes Tal.

En væsentlig Del af Forskellen i disse Beregninger skyldes de forskellig høje Tal for Materialomkostninger. Dette skyldes igen sikkert, at en Del af disse (de saakaldte »Aus- und Vorrichtungsarbeiten«, Bjergværksudbygning) falder i 2 Grupper, een der gaar til Minens Vedligeholdelse og altsaa henhører under Driftsudgifter og een, der gaar til Virksomhedernes Udvidelse og altsaa udgør ny Kapitaldannelse og følgelig ikke maa henregnes til Omkostningerne.

For Skatteudgifternes Vedkommende herskede der Meningsforskelle
angaaende Indtægtsskatten.

Der vil vel i alle Lande bestaa Forskelle i den Maade, Myndighederne og den private Virksomhed beregner Afskrivninger. Medens den private Driftsleder i saa Henseende er tilbøjelig til at danne Sikkerhedsreserver, vil Myndighederne henregne stille Reserver til Overskudet.

Ved Størrelsen »Diverse Omkostninger« rejser det Spørgsmaal sig, hvorvidt det drejer sig om virkelige Driftsudgifter eller en Form for Kapitaltab, der — efter Opponenternes Mening — ikke bør medregnes i Omkostningerne.

I Schmalenbachs Kommission kom Flertallet til et Tal for de samlede
Omkostninger, der laa lidt over Ministeriets Tal (Gennemsnitsomkostninger
= 15,62 RM).

Medens engelsk Minedrift efter 1926 gennemgaaende giver et beskedent Overskud, blev Tab for Størstedelen af den tyske Kulproduktion kun undgaaet paa Grund af den Fortjeneste, som Kulproduktionens Biprodukter betød (Sign. Tabel Nr. 70).

Under »Reichskohlenrat«s Forhandlinger i Aarene 1919 f22 hævdedesofte
følgende »Faustregel«, at Lønninger og Gager i Kulminedriften
udgør 55—60 ° fo af Totalomkostningerne. Medens Tallene for England

i vor Tabel viser en betydelig højere Procentsats, andrager de tyskeTal
ca. 50%. Hovedaarsagen til denne relativt lave Procentsats
er sikkert den meget hurtigt fremadskridende Mekanisering.

Derimod udgjorde Omkostninger til Lønninger i England endnu i
Aaret 1931 rundt 66°f o. En international Sammenligning af Løn-Omkostninger
er sammenstillet af" Institut fur Konjunkturforschung.x)

Det fremgaar af ovenstaaende Tabel, at Lønudgifternes Andel i de samlede Omkostninger som Helhed fremviser en faldende Tendens. Langt stærkest har denne Bevægelse været i Ruhromraadet og i Storbritannien; men tages Lønniveauets forskellige Højde i 1913, 1925 og 1931 i Betragtning, kan man ogsaa for de øvrige Lande forudsætte en, omend forholdsvis ringe, Forskydning fra menneskelig til mekanisk Arbejdskraft.

Der foreligger yderligere meget indgaaende Betænkninger over Omkostningerne
i saavel den tyske som den engelske Kulminedrift, særlig
ogsaa for den tyske Brunkulminedrift.3)

c) Historiske og geografiske Driftssammenligninger inden for den amerikanske Industri.

Det største nationale og internationale Sammenligningsmateriale angaaendeIndustriens Omkostninger findes vel utvivlsomt i U. S. Tariff Commission's (Toldvæsenets Kommission) Besiddelse. Ikke alene i selve U.S.A., hvor »Forretningshemmeligheden« langtfra spiller den Rolle som i Europa, men tillige i selve Europas Industrivirksomheder

---

1) Institut fur Konjunkturforschung, Sonderheft 34, S. 32, ogsaa Reichskohlenrats Beretninger, hvis sidste Beretning er: Jahresbericht des Reichskohlenverbandes fur das Geschåftsjahr 1937 f3B.

2) I Aaret 1938 endnu ca. 65° fo, i 1937 ca. 68% (The Board of Trade Journal, Vol. 141, S. 670).

3) Die deutsche Kohlenwirtschaft, Enquéte-Ausschussbericht, Berlin 1929. Særlig angaaende Storbritannien S. 177—89; desuden Die Wettbewerbslage der Steinkohle, Sonderheft 34 der Vierteljahreshefte zur Konjunkturforschung, Berlin 1933.

fik U. S. Tariff Commission's Udsendinge Materiale i Massevis, medens
de samme Landes Videnskabsmænd og Myndigheder ofte ikke kunde
delagtiggøres i lignende Oplysninger.

For mange Industriers Vedkommende finder man i U. S. Tariff
Commission's Publikationer:

1) Omkostningssammenligninger for en og samme amerikanske Industri
for en Aarrække, enkeltvis for flere Aartier.

2) Driftssammenligninger mellem Industrier beliggende i forskellige
Dele af U. S. A. og i Særdeleshed

3) Omkostningssammenligninger mellem U. S. A.'s og de vigtigste Konkurrentlandes
Industrier; disse offentliggøres for det meste ikke udførligt,
men kun det for Toldpolitikken vigtigste Slutresultat.

I det følgende giver vi for hvert af disse tre Tilfælde et enkelt
Eksempel:

Eksempel 1. Omkostningsudviklingen gennem 4 Aartier i U. S. A.'s
Vinduesglas-Produktion.

Man ser tydeligt, at der i Tidsrummet 1890^—1910 er sket et stort Fald i Arbejdsomkostningerne, utvivlsomt grundet paa tekniske Fremskridt.I Tidsrummet 1910^—1929 maa man regne med en almindelig Stigning af hele Prisniveauet paa ca. 50 %. Omregnet til Guldværdien, som gjaldt 1910, var Arbejdsomkostningerne faldet til 82 cents eller næsten til Vs af 1890, medens Generalomkostninger (hovedsagelig Afsætningsomkostninger)derimod,

---

1) Flat Glass and Related Glass Products, U. S. Tariff Commission, Second Serie: Nr. 123, Washington 1937, S. 67.

sætningsomkostninger)derimod,selv naar de omregnes til Førkrigs-
Guldværdi, var steget ret betydeligt.

Eksempel 2. Driftssammenligning mellem Industrier med forskellig
Beliggenhed. (U. S. A.'s Bomuldsindustris arbejdsorienterede Beliggenhedsvalg.)

Den naeste Tabel viser Omkostningsforskellene i U. S. A.'s Bomuldsindustri
beliggende i henholdsvis Sydstaterne og New England.

Man ser den overordentlige Overlegenhed, som Sydstaternes billigere Lonninger betyder for Bomuldsindustrien i dette Landomraade. Denne praeges, ligesom andre Industrier i U.S.A., netop paa Grund af denne Faktor af den saakaldte industrielle »Vandring mod Syd«.

For at undgaa enhver Misforstaaelse skal i denne Forbindelse fremhæves:Lønomkostningernes Andel i Produktionsprisen er ogsaa i Dag for mange Industriers Vedkommende af afgørende Betydning (dog i meget forskellig Grad). Dette er imidlertid slet ikke ensbetydende med, at den absolut billigste Løn (svarende til f. Eks. Kuliens elendige Levestandard)er fordelagtigst for Industrien, men derimod den relativt billigste Løn, det vil sige, den billigste Løn maalt i Forhold til Produktionsresultatet.Selv i de saakaldte »arbejdsorienterede Industrier« finderman

---

1) Cotton Cloth, U. S. Tariff Commission, Report Nr. 112 Second Series, Washington 1936, S. 116. Om Lønforskellene mellem Nord og Syd, særdeles indgaaende: U. S. Departement of Labour, Bulletin Nr. 663, Wages in Cotton-Goods Manufacturing, Washington 1938, S. 72—77. For det engelske Bomuldsvæveri kan der beregnes Gennemsnitstal for hele Branchen for Omsætning, Forædlingsmargen, Materialforbrug og Løn for 1924, 1930 og 1935, sign. Final Report on the fifth Census of Production etc. 1935 Part I, S. 32—47.

2) Denne »Processing Tax« (Forarbejdningsskat) blev i 1933—37 opkrævet for at betale Braklægning af store Strækninger Bomuldsareal og blev senere kendt ulovlig ved Amerikas

dermanofte den relativt laveste Løn i Lande med et højt Lønniveau (Bomuldsindustrien i England og U. S. A), idet Arbejderens Ydelse her dels er større, dels i langt højere Grad understøttes af maskinel Arbejdskraft.Derigennem bliver ofte den absolut højeste Løn den relativ billigste x).

Eksempel 3. Omkostningssammenligninger mellem U. S. A.'s og Belgiens
Glasindustri for et Tidsrum af 6 Aar.

Nedenfor gengiver vi en af de talrige Tabeller, der sammenligner
Produktionsomkostninger i U. S. A. med et af de vigtigste Konkurrentlandes
tilsvarende Industri.

At disse fra belgiske Fabrikanter leverede Data ikke har fort til
Toldsatsernes Forsvinden eller Nedsaettelse i U. S. A., vil let kunne
forstaas.

Ved Sammenligninger med U. S. A. maa man ikke glemme, at Lønniveauet i U. S. A., beregnet i international Guldværdi, 1923_—25 var omtrent 4 Gange saa højt som i de fleste europæiske Konkurrentstater, medens Pengenes Købekraft paa samme Tidspunkt i Europa næsten var dobbelt saa stor som i U. S. A. Ved Bedømmelsen af internationale industrielle Konkurrenceforhold er Lønningernes indenlandske Købekraft imidlertid uden Betydning, hvorimod Lønnens Højde i Guld er af største Vigtighed for et Lands Konkurrencedygtighed.

---

1) De engelske Census-Beretninger viser meget indgaaende Forskellene inden for den engelske Industri ved forskellig geografisk Beliggenhed. I Særdeleshed Brutto- og Nettoproduktionen pr. Beskæftiget, sign. f. Eks. 1930 Final Report on the Fourth Census of Production of the U. K., London 1935, S. 142-164.

2) U. S. Tariff Commission, Flat Glass etc. Report Nr. 123, Second Series S. 103 f4.

I U. S. A. har den Slags Sammenligninger ført til Fællesanstrengelser
inden for Industrien, med det Formaal at nedsætte de vigtigste Omkostningselementer.

For en Kampagne som den berømte Kamp imod »Industriens Tabskilder«
(Waste in Industry) er Omkostningernes Sammenligning og
Normtal en absolut Forudsætning.

Pladsen tillader ikke, at vi her giver yderligere Eksempler paa de
talrige amerikanske Undersøgelser, der f. Eks. viser:

1. Et Produkts Omkostninger ved Benyttelsen af forskellige Raamaterialer.
Et smukt Eksempel danner Ror- og Roesukkeret1).

2. Et Produkts Omkostninger ved Benyttelsen af forskellige tekniske
Fremstillingsmetoder. Udmcerkede Eksempler danner: Kemisk
Kvcelstofindustri2) og Vinduesglasindustrien3).

Alle disse Sammenligninger har ført til to Tendenser:

Den ene gaar ud paa at finde et talmæssigt Udtryk for Forholdet mellem Ydelse og Udbytte (»Aufwand« og »Ertrag«) i vigtige Driftsafdelinger, i Underafdelinger, for enkelte Fabrikationsmaader, ja endog for enkelte Maskiners Drift.

Den anden Tendens gaar ud paa at udtrykke Virksomhedens faktiske
Ydelse og dennes Udvikling, maalt ved Hjælp af Normtal. De anvendte
Normtal kan enten have til Formaal:

1. at vise Udviklingen inden for en og samme Virksomhed gennem en
Aarrække (Selbstvergleich, Zeitvergleich),

2. at opstille Sammenligninger mellem mange ensartede Virksomheder
(de egentlige Normtal inden for industriel Driftssammenligning),

3. eller at opstille Sammenligninger mellem forskellige Brancher og
Udviklingen af disses Ydelser.

d) Omkostningsnormtal ved forskellige Driftsstørrelser inden for samme Industri. (Stordriftens Fordele eller »Størrelsesdegressionen«).

Nogle Bemærkninger om Teorien.4)

Saavel den drifts- som den samfundsøkonomiske Teori behandler
meget indgaaende den Kendsgerning, at der inden for Industrien ved

---

1) U. S. Tariff Commission Report Nr. 73, 2nd Series on Sugar.

2) U. S. Tariff Commission Report Nr. 114, 2nd Series Chemical Nitrate S. 46/47.

3) U. S. Tariff Commission Report, Washington 1929, Window Glas, S. 27/29. Naevnte Del af denne Rapport giver foruden Omkostningssterrelsen ved forskellige Produktionsmetoder tillige Omkoslningerne ved forskellig geografisk Beliggenhed i De forenede Stater samt Omkostningssammenligninger mellem U. S. A.s og Belgiens Glasindustri.

4) Fremhseves skal i denne Forbindelse: Schmalenbach, E.: Selbstkostenrechnung und Preispolitik, 6. Opl. Leipzig 1934, og den paa dette Grundlag opstaaede meget store tyske teoretiske Litteratur, for det ineste samlet i Schmalenbachs »Zeitschrift fur handelswissenschaftliche Forsehungs fra 1906 f. f. Beste: Die optimale Betriebsgrosse, Leipzig 1933. Bucher, Karl: Das Gesetz der Massenproduktion, udkommet i »Die Entstehung der VolkswirtschafU. 17. Opl. Tubingen 1926. Den grundlseggende engelsk-amerikanske Opfattelse: Clark, J. M.: Studies in the economics of overhead costs. Chicago 1923. Robinson, E. A. G.: The structure of competitive industry, London 1937. (Cambridge Economic Handbooks 7). I skandinavisk Litteratur meget tidlig og saerdeles omfattende: Jantzcn, Ivar: Voxende Udbytte i Industrien, Kbhvn. 1926. (Saertryk af Nationalekonomisk Tidsskrift 1924 og Ingenieren 1924). Nyere og yderligere udarbejdet engelsk Udgave: Increasing Return in Industrial Production, Kbhvn. 1939. (Selected contributions to methods of quantitative analysis). Suejstrup. P. P.: Graenseomkostninger og Kalkulation, Revision og Regnskabsvaesen, Aargang 1936, S. 73—85. Kristensson, Robert: Omkostninger i bedriflsekonomisk teori og kalkulasjon. Bergen 1936.

voksende Driftsstørrelse i Reglen viser sig synkende (»degressive«) Omkostninger,den allerede ved Haandværket omtalte »Størrelsesdegression«.Man er temmelig enig om, at der ved en given Markedsstørrelse og -forfatning samt en given Maskiniserings- og Beskæftigelsesgrad findes en »optimal (gunstigste) Driftsstørrelse« for Virksomhederne.

Overskrides denne »optimale« Størrelse, har vi »Overkapacitet« eller
» Overdimensionering« etc.

Nu maa man altid tage i Betragtning, at en 100 % Beskæftigelse i en Industri slet ikke er det normale. Enhver Virksomhed og enhver Industri har en »normal Reservekapacitet«. Hvornaar denne underskrides, er vanskeligt at sige. Efter de engelske Census at dømme, kan man i det store og hele regne med en gennemsnitlig industriel Reservekapacitet paa 20 %, et Tal, der nogenlunde svarer til andre Landes Erfaringer. Hvorledes man inden for de forskellige Industrier finder afvigende Værdier, vil senere blive omtalt i Forbindelse med de paatænkte Normtalhefter for enkelte Industrier. Ved en given Maskiniserings- og Beskæftigelsesgrad vil vi i de forskellige Industrier næsten altid finde Virksomheder med Overkapacitet; stiger imidlertid en hel Industris samlede Afsætning og dermed den paagældende Industris Beskæftigelsesgrad, vil den »optimale« Driftsstørrelse rykke op, hvorved den tidligere Overkapacitet formindskes, evt. forsvinder (vi har da den nuværende optimale Driftsstørrelse), eller endog forvandles til »Underkapacitet« (Overbelastning af Virksomhederne).

Endvidere hersker der almindelig Enighed om, at stigende Beskæftigelsesgradved
et givet Anlæg og en given Teknik medfører pr. Enhed

---

4) Fremhseves skal i denne Forbindelse: Schmalenbach, E.: Selbstkostenrechnung und Preispolitik, 6. Opl. Leipzig 1934, og den paa dette Grundlag opstaaede meget store tyske teoretiske Litteratur, for det ineste samlet i Schmalenbachs »Zeitschrift fur handelswissenschaftliche Forsehungs fra 1906 f. f. Beste: Die optimale Betriebsgrosse, Leipzig 1933. Bucher, Karl: Das Gesetz der Massenproduktion, udkommet i »Die Entstehung der VolkswirtschafU. 17. Opl. Tubingen 1926. Den grundlseggende engelsk-amerikanske Opfattelse: Clark, J. M.: Studies in the economics of overhead costs. Chicago 1923. Robinson, E. A. G.: The structure of competitive industry, London 1937. (Cambridge Economic Handbooks 7). I skandinavisk Litteratur meget tidlig og saerdeles omfattende: Jantzcn, Ivar: Voxende Udbytte i Industrien, Kbhvn. 1926. (Saertryk af Nationalekonomisk Tidsskrift 1924 og Ingenieren 1924). Nyere og yderligere udarbejdet engelsk Udgave: Increasing Return in Industrial Production, Kbhvn. 1939. (Selected contributions to methods of quantitative analysis). Suejstrup. P. P.: Graenseomkostninger og Kalkulation, Revision og Regnskabsvaesen, Aargang 1936, S. 73—85. Kristensson, Robert: Omkostninger i bedriflsekonomisk teori og kalkulasjon. Bergen 1936.

synkende (degressive) Omkostninger, indtil man naar et Nytteoptimum. Naar Beskæftigelsesgraden stiger yderligere, finder man derimod stigende(progressive) Omkostninger pr. Enhed. Den stigende og derefter atter aftagende Nyttevirkning finder sit Udtryk i »Nyttekurven«. Ved en vis Beskæftigelsesgrad naas først »Nyttetærskien«, hvor VirksomhedensDrift hverken giver økonomisk Tab eller Vinding, derefter stigerKurven ved voksende Beskæftigelsesgrad indtil »Nytteoptimumet«, for derefter at falde indtil »Nyttegrænsen«, hvorefter den ved yderligereStigning i Beskæftigelsesgraden viser yderligere Fald, hvilket igen betyder, at Virksomhedens Drift giver Tab. Loven om OmkostningernesBevægelse ved stigende Beskæftigelsesgrad kaldes »Driftsdegression«.

Medens der, som fremhævet, hersker almindelig Enighed inden for Teorien om Omkostningernes Bevægelse ved voksende Driftsstørrelse og Beskæftigelsesgrad, findes der hidtil kun meget faa Kendsgerninger, der viser Bevægelsernes faktiske Forløb inden for de forskellige Industrigrene. Nedenfor gengiver vi nogle Eksempler, der viser, hvorledes man inden for forskellige Industrier finder meget forskellige Bevægelser, saavel for »Størrelses«- som for »Driftsdegressionens« Vedkommende. Et særdeles karakteristisk Materiale findes omfattende hele den

1) Engelske Minedrift.

At man ved forskellig Driftsstørrelse finder afgjort forskellige Tal,
viser en i sin Tid overordentlig vigtig engelsk Kulminebetænkning1)
særdeles plastisk:

---

1) Report of the Royal Commission on the Coal Industry (1925), London 1926. Cmd. 2600 D. 54.

I denne Tabel er den saakaldte »Storrelsesdegression« scerdeles udprceget,
hvilket ogsaa klart fremgaar af omstaaende grafiske Fremstilling.

Man ser, hvorledes Omkostningerne, naar Produktionen stiger over 600.000 Tons, kun aftager i ringe Grad. Ganske øjensynligt var Kulbjergværkernes »Nytteoptimum« i dette Tilfælde naaet ved en Produktion af 2 Millioner Tons¹).

Ogsaa for Brunkul- og Kali-Minedriften findes ganske lignende Beregninger.

2. Elektricitetsindustrien i Tyskland.

I Elektricitetsindustrien, hvor Anlægskapitalens Afskrivning og Forrentning udgør en meget stor Del af alle Omkostninger, kan man slutte sig til en stærk »Størrelsesdegression« i Omkostningerne af følgende Tal:

---

1) Omtrent samtidig oplyste Hugo Stinnes, dengang Tysklands største Industrimagnat. at man med Held højst var i Stand til at sammenfatte 8 Millioner Tons Produktion i et enkelt Foretagende (omfattende flere Gruber).

I dette Tilfælde er de store Driftsenheders Overlegenhed et almindelig kendt Forhold, saaledes som det her givne Eksempel paa Kapitalbehov (og dermed Kapitalomkostninger) tydeligt viser. I talrige andre Industrier findes imidlertid ganske andre Kurver, idet mange allerede ved ret smaa Driftsstørrelser naar deres Størrelsesoptimum.

3. Kornmølleindustrien i Tyskland. (Et Eksempel paa en Industri, hvor »Størrelsesdegressionen« ophører relativt tidligt.)

Et andet, ikke mindre klart Resultat, viser Forfatterens Undersøgelser angaaende den tyske Kornmølleindustri. Betragter man kun Anlægskapitalen, saa medfører stigende Driftsstørrelse ogsaa i dette Tilfælde lavere Kapitalomkostninger; men Besparelsen ved voksende Driftsstørrelse er øjensynlig relativt mindre end ved de forrige Eksempler, saaledes at Smaaforetagenders eventuelle andre Fordele let kan overkompensere den f. Eks. ved gunstigere Beliggenhed, mindre Omkostninger i Driftsledelsen, bedre Kvalitetstilpasning til lokalt Behov o. s. v.

Forfatterens Enquete-Undersøgelse angaaende den tyske Kornmølleindustri
har da ogsaa faktisk for en Aarrække fastslaaet, at der faktisk
ingen Overlegenhed bestod, naar man sammenlignede Gruppen:

---

1) Tysk Enquete-Udvalg, 111. Unterausschuss: Die deutsche Elektrizitåtswirtschaft, 1930, S. 220.

2) Tysk Enquéteudvalg, Getreidemuhlenindustrie (udarbejdet af J. Hirsch og O. Boch), S. 6.

Som det vil ses, er samtlige Omkostninger steget i Tidsrummet 1913/ 1926. Saerlig staerk var Stigningen for Skatternes Vedkommende. Endvidere fremgaar det af Tabellen, at medens man for 1913 fandt de mindste Totalomkostninger i Storrelsesgruppen »mellemstore Moller I«, er de laveste Omkostninger 1926 at finde hos de storste Virksomheder; dog er Forskellene slet ikke betydelige.

De relativt smaa Forskelle i dette Tilfælde skyldes øjensynligt langt
mere Forskellen i Beskæftigelsesgraden end Forskellen i Driftsstørrelsen.

4. Den teknisk billigste ikke altid samtidig den økonomisk gunstigste Fabrik.

Paa Basis af meget indgaaende Undersøgelser beregnede vi i 1929, at det var teoretisk muligt at opnaa de laveste Formalingsomkostninger,naar man malede alt tysk Korn i en enkelt Mølle med ca. 40.000 Tons daglig Kapacitet. Men jo større Møllen blev, des mindre blev den yderligere Omkostningsbesparelse, medens Transportomkostningernefra og til den paatænkte Centralmølle samtidig voksede progressivt.Ved Landtransporten viste en Distance paa 100 km fra Fabrikkensig at være den, som, rent teknisk set, ikke kunde overskrides uden at overkompensere de synkende Omkostninger ved stigende Driftsstørrelsemed

---

1) Deutsche Wirtschaftsenquéte, 2. Udvalg, Bd. 16, S. 91 f92.

relsemedstigende Transportomkostninger. Dermed gik allerede den teknisk mulige Driftsstørrelse ned til (naar kun Landtransport betragtes)V s^—Ve af disse 40.000 Tons. Men økonomisk set nedsættes denne teoretiske Grænse endnu meget betydeligt paa Grund af forskellige Faktorer, der virker fordelagtige for Møller af mindre Kapacitet.

1) Kunderne i Mellens nsermeste Omegn kan betjenes uden Formidlere.

2) Den lokale Melle kan bedre tilpasse sig til saerlige lokale Kvalitetskrav.

3) Den mindre Mølle formaler ofte tillige Kreaturfoder (Schrottmiihlen).

Mindre Møller, hvis Drift og Rentabilitet er baseret paa disse Forhold, dækker en Del af det forhaandenværende Marked. Paa Grund af alle disse Faktorer bliver imidlertid den økonomisk optimale Størrelse, der maa betragtes som det virkelige Optimum, langt mindre end den teknisk optimale Størrelse, selv naar man i fuld Udstrækning tager Hensyn til Transportomkostningerne.

Deraf følger den teoretiske Regel »En Virksomheds optimale Størrelse er stigende paa Grund af Udnyttelsen af mekaniske Hjælpemidler og forbedret Organisation, som medfører lavere Omkostninger i Forhold til det voksende Omsætningsvolumen. I modsat Retning virker imidlertid de stigende Transport- og Afsætningsomkostninger«1).

e) Industriomkostningers Variation ved forskellig Beskæftigelsesgrad. (»Kapacitetsudnyttelse« eller »Driftsdegression«).

Hvorledes Virksomheders Omkostninger i mere og mere afgørende Grad paavirkes af Beskæftigelsesgraden, og at dennes Betydning stiger med de faste Omkostningers tunge og stadigvæk voksende Vægt, derom foreligger der efterhaanden en kæmpestor teoretisk Litteratur²).

Derimod er det til Raadighed staaende praktiske Materiale, der kunde muliggøre at maale, i hvilken Grad Omkostningerne faktisk svinger i de enkelte Industrigrene ved forskellig Beskæftigelsesgrad, langt mindre omfangsrigt. I det følgende vil nogle af de Undersøgelser, som er foretaget under Forfatterens Ledelse, blive omtalt.

Særdeles tydeligt viser de ovenfor omtalte Produktionslove sig i Cement-Industrien.
For den tyske Cement-Industri beregnede vi sammen
med Kiihn 3), at naar Omkostningerne ved Fuldbeskæftigelse

---

1) Julius Hirsch: Trends towards large establishment (Grossbetrieb) and largescale undertaking (Grossunternehmung), Nordisk Tidsskrift for Teknisk Økonomi 1936 (4).

2) Sign. S. 26.

3) G. Kuhn, Konjunktur und Bilanz in der Zementindustrie, Berlin 1937, S. 3.

G. Kiihns tidligere Undersogelser viser disse Forhold ganske saerdeles
smukt for to Hoved-Omkostningselementer i Cement-Industrien: Arbejdskraften
og Kullet.

Ikke mindre tydeligt viste »Driftsdegressionen« sig i den tyske Kornmølle-Industri,
som Forfatteren var i Stand til at kontrollere gennem
15 Aar.

---

1) G. Kfihn, Die Zementindustrie, ihre wirtschaftliche und organisatorische Struktur, Jena 1927, S. 43. Det samme Forhold findes i den engelske Cementindustri. Med stigende Produktion steg »net output« pr. Beskæftiget ved stærk stigende Beskæftigelse i et enkelt Aar fra 1934 til 1935 fra 453 £ aarligt til 559 f, altsaa en Stigning paa 23 %. (The Board of Trade Journal 24. 5. 1937 S. XII),

2) G. Kilhn, Die Zementindustrie, Jena 1927. S. 4«.

Der foreligger endvidere en Undersøgelse af en mellemstor Møllevirksomhed,
som meget illustrerende viser Beskæftigelsesgradens øjeblikkelige
Indflydelse paa Omkostningernes Højde.

Man faar igennem disse Tabeller og grafiske Fremstillinger et saerdeles plastisk Billede af, hvor hoje de dede Omkostninger kan blive som Felge af Overkapacitet, foraarsaget af den enkelte Virksomheds Mindrebeskceftigelse.

Forfatteren har derfor her, som allerede tidligere med stor Virkning i Kaliindustrien, foreslaaet at formindske Overkapaciteten ved Tvangs - kontingentering. Besparelsen ved Overkapacitetens Formindskelse beregnedes til ca. 100 Mill. RM aarligt alene for Tysklands Brødforbrug. Forslaget blev først afvist, men i 1933_—34 gennemført, det samme skete i andre Industrier ogsaa i andre Lande.

f) Forædlingsmargen i Særdeleshed (Fabrik-»Spanne«, »Mill Margin«).

Tilføjer man til den sidste Tabels »Totalomkostninger« meget smaa
Gevinstbeløb (i enkelte Maaneder var der endda Tab), saa faar man
Betalingen for Fabrikkens Arbejde, det, som man i U. S. A. og England

---

1) Deutsche Wirtschaftsenquéte, 11. Udvalg, Bd. 16. S. 76.

2) Deutsche Wirtschaftsenquéte, 11. Udvalg, Bd. 16. S. 76.

kalder »Mill Margin«, paa Tysk »Verarbeitungsspanne«, »Veredlungserlos«
eller ogsaa simpelthen Fabrikkens »Mahllohn«, »Spinnlohn«,
»Schmelzlohn«, etc.

Dette svarer til det i Handelen ganske almindeligt benyttede Udtryk, »Bruttoavance« eller »Bruttotillæg« (tysk: »Handelsspanne«). Mill Margin bestemmes slet ikke udelukkende af Omkostningernes Højde, men er tillige stærkt underkastet Markedets og Konjunkturens Lov. I hvor høj Grad dette er Tilfældet viser en amerikansk Undersøgelse angaaende den amerikanske Bomuldsindustri¹). »Mill Margin«, det vil i dette Tilfælde sige Forskellen mellem Prisen for 1 Pund trykt Bomuldsklæde og Prisen for det forarbejdede Bomuldsmateriale, varierede fra 1924 til Slutningen af 1929 mellem 17 og 23 Cents. Under Krisens Tryk svingede Margenen, der altsaa ingen Forbindelse har med den paagældende Industris Raamateriale, mellem følgende Værdier:

I Januar Maaned 1937 fik altsaa Fabrikken for samme Arbejde
282 % af det Beløb, den fik i Februar 1933, medens Løn, Afskrivninger
etc. kun svingede med smaa Brøkdele heraf.

Ret nøjagtige Beregninger foreligger i flere Lande angaaende »Forædlings-Margen« inden for Raasukker- og Raffinaderi-, Tobak-, Bryggeri - og Kartoffeltørrings-Industrien²). For den engelske Industris Vedkommende foreligger der, som allerede vist, ret indgaaende Oplysninger angaaende alle vigtige Industrigrene. Vi skal under Afsnittet »Nettoproduktion pr. Beskæftiget« komme indgaaende ind paa de tilsvarende

g) Industriens Normtal for enkelte vigtige Omkostningsarter.

1. Forholdet mellem Løn og Arbejdsydelse 3). Akkord og Tidsløn.

Et alsidigt klart udarbejdet Industri-Normtal af tidlig Oprindelse er
Forholdet mellem Løn og Arbejdsydelse.

---

1) Sign. U. S. Department of Labour, Bulletin Nr. 663, Wages in cotton-goods facturing, S. 5.

2) Meget indgaaende i »Die Verwertung der deutschen Kartoffelernten«, Enquete Udvalg, 2. Del, Berlin 1930.

3) Angaaende dette Erane findes en meget omfattende Litteratur, sign. F. Zeuthen, Arbejdslan og Arbejdslesked, Kebenhavn 1939.

Overalt, hvor man i opstillede Tarifkontrakter ikke tager Sigte paa Tidsløn, er Forholdet mellem Løn og Ydelse ligefrem blevet et offentligt Anliggende, om hvilket vel alle Landes Lønkampe har leveret Materiale i stor Udstrækning.

Et karakteristisk Eksempel paa Forholdet mellem Løn og Arbejdsydelse
er opstillet af den tyske økonomiske Enquete: »Arbeitsleistungsausschuss«
i 1930 og skal gengives her som eneste Eksempel:

Men ogsaa hvor man teoretisk kun har Tidsløn, er den gennemsnitlige Ydelsesmængde pr. Tidsenhed dog i Virkeligheden kendt, og den bliver det desto mere, jo større Udbredelse Budgetsystemet faar. Budgetsystemet, hvis Formaal er at opstille et fast Forhold mellem Ydelse og Udbytte gældende for hver Afdeling og ethvert udført Arbejde inden for Virksomheden, vinder daglig mere og mere Indpas. Allerede for 30 Aar siden fandtes det fuldt udviklet i tyske Varehuse¹).

Regelmæssige Driftssammenligninger og dermed almengyldige Retningslinier for Forholdet mellem Indsats og Udbytte, Omsætning og Kapital, Udbytte og Teknik, er allerede længe blevet opstillet af Karteller, Syndikater og lignende Forbund, inden for hvilke Prisaftaler paa en eller anden Maade har været gennemført.

Det drejer sig her om Hundreder, sandsynligvis Tusinder af Industrigrene.

---

1) Hirsch, Das Warenhaus in Westdeutschland, Leipzig 1910, S. 32-34, af nyere Litteratur f. Eks. William, The flexible Budget, New York and London 1934.

Men tydeligst fremtræder Forholdet mellem Indsats og Udbytte dog altid, hvor der er opstillet Tarifpriser, som f. Eks. Jernbanetariffer, Gas- og Elektricitetstariffer samt Automobil- og Medicintariffer. Under nogenlunde ensartede økonomiske Forhold kendetegnes ogsaa Industrien i stor Udstrækning af ensartede Omkostnings- og Ydelsesstørrelser.

2. Forholdet mellem Løn-, Material- og andre Produktionsomkostninger.

I den ene eller anden Form findes der i Dag for saa godt som alle Industrier Normtal, der udtrykker Forholdet mellem Løn-, Materialog andre Produktionsomkostninger¹). Nedenfor gengiver vi en Tabel, som er et Uddrag af en større Sammenstilling, som Wilh. Chr. Hauck har opstillet, og som viser Material- og Lønningsomkostninger i Procent af de samlede Produktionsomkostninger for en lang Række Industrier:

---

1) Sign. Tabel Nr. 9. der viser disse Normtal for Englands Vedkommende, maalt i Forhold til OmsaMningen. De fleste tyske Arbejder giver Tallene i Forhold til de samlede Omkostninger, saaledes som Tabel 23 viser det.

2) Kilde til Nr. 1-16: Wilh. Chr. Hauck, Der Betriebsvergleich, Buhl-Baden, 1933, S. 189/190. Hauck's Kilde til Tabellen er: Weigmann, Grundlagen des Betriebsvergleichs, Stuttgart 1932, S. 63. Weigmann har samlet Tallene fra felgende Undersegelser: Nr. 1-3: Hellwig-Mackbach, Neue Wege. Nr. 4—5: G. Schlesinger, Die Zukunfl des deutschen Werkzeugsmaschinenbaus, VDI- Zeitschrift 1930. Nr. 6-8: Artiklen: Nahrungsmittelindustrie. VDI-Nachrichten, 20. Jan. 1932. Nr. 9—16: Beregnet af Weigmann paa Grundlag af »et righoldigt Materialec Nr. 17—19: Beregnet af Det handelsvidenskabelige Forskningsinslitut, 1936/38.

Denne Tabel viser, hvorledes man inden for de forskellige Industrier finder ret afvigende Procentsatser, men disse Procentsatser giver samtidig et Indtryk af de forskellige Branchers Karakter. En høj Lønnings - procent kan saaledes være foraarsaget ved, at den paagældende Industrigruppe kun er lidet maskiniseret, eller at det anvendte Materiale er af ringe Værdi. Udvælger man f. Eks. blandt Industrierne med høje Lønningsprocenter Kvalitetslommeur- og Glas-Industrien, skyldes den høje Lønningsprocent i første Tilfælde sikkert udelukkende den udstrakte Anvendelse af menneskelig Arbejdskraft, medens man i Glasindustrien baade anvender megen menneskelig Arbejdskraft og har med et Raamateriale af forholdsvis ringe Værdi at gøre.

I Industrier med høje Generalomkostninger kan man gennemgaaende regne med, at der i disse Virksomheder findes betydelige faste Anlæg, hvis Pasning og Forrentning foraarsager store Udgifter. Ligeledes vil store Administrationsudgifter naturligvis bevirke en Stigning af Generalomkostningerne.

3. Danske Industriarbejderes Løn og dansk Industris Værdidannelse.

For den danske Industris Vedkommende har Professor Zeuthen paa Grundlag af den danske Industritælling 1933 maalt den direkte Løn til Arbejdere i Forhold til Produktionsværdien, Værdi til væksten samt Værditilvæksten efter Fradrag af Lønnen. Resultatet var følgende: (Se Tabel 24, Side 39).

Ligesom af foregaaende Tabel, saaledes fremgaar ogsaa af denne Tabel, hvorledes man inden for de forskellige Industrier finder en meget forskellig stor Anvendelse af menneskelig Arbejdskraft. Imidlertidgælder for begge Tabeller, at de kun opgiver Tallene for de forskelligeProduktionsomkostningers indbyrdes Størrelsesforhold, saaledes at man altsaa deraf endnu slet intet kan slutte angaaende Omkostningshøjdeog Rationaliseringsgraden — Driftssammenligningens Maal. Derimod har det indbyrdes Omkostningsforhold stor Betydning for Industrikalkulationer. I den driftsøkonomiske Praksis fordeler man

---

2) Kilde til Nr. 1-16: Wilh. Chr. Hauck, Der Betriebsvergleich, Buhl-Baden, 1933, S. 189/190. Hauck's Kilde til Tabellen er: Weigmann, Grundlagen des Betriebsvergleichs, Stuttgart 1932, S. 63. Weigmann har samlet Tallene fra felgende Undersegelser: Nr. 1-3: Hellwig-Mackbach, Neue Wege. Nr. 4—5: G. Schlesinger, Die Zukunfl des deutschen Werkzeugsmaschinenbaus, VDI- Zeitschrift 1930. Nr. 6-8: Artiklen: Nahrungsmittelindustrie. VDI-Nachrichten, 20. Jan. 1932. Nr. 9—16: Beregnet af Weigmann paa Grundlag af »et righoldigt Materialec Nr. 17—19: Beregnet af Det handelsvidenskabelige Forskningsinslitut, 1936/38.

Omkostningerne langt mere indgaaende paa de forskellige Produktionsafdelinger(i
tysk Litteratur Kostenstellen = Omkostningssider. Sign.
Tabel 25).

4. Forholdet mellem Lønandel og Nettoproduktionsværdien i England næsten absolut konstant?

De engelske Censusresultater viser efter A. L. Bowley3) at Løn- og
Gagesummen i hele den britiske Industri gennemsnitlig androg:

Der skal paa dette Sted kun henvises til denne i enhver Retning forbavsende Konstans af Lønandelen i Nettoproduktionsværdien, uden at der her skal drages Slutninger, da disse falder ind under Socialpolitikkens

---

1) F. Zeuthen, Arbejdsløn og Arbejdsløshed, Kbhvn. 1939, S. 103-104.

2) Resten omfatter Funktionærløn, Slidomkostning (Værktøj, Maskiner, Bygninger), Administration (Kontorhold, Rejser, Reklame), Renter, Leje, Forsikring, Patentafgifter, direkte Skatter og Virksomhedernes Fortjeneste, Tallene stammer fra Beregninger foretaget i anden Anledning.

3) London & Cambridge Economic Service, Special Memorandum Nr. 47, 1939, S. 3.

III. Industri-Normtallenes særlige Problemer.

En Række forskellige Forhold er af Betydning for Industriens Omkostnings - og Ydelses-Normtals Forløb. Vi skal nedenfor nærmere komme ind paa to Faktorer af allerstørste Vigtighed, nemlig »Produktionsdybden« og »Antallet af de af Virksomheden udførte Funktioner« specielt »Omkostninger forbundet med Fabrikkens egen Afsætnings - organisation«.

a) Produktionsdybden.

Ved »Produktionsdybde« forstaas den Del af Produktionen fra det oprindelige Raastof til det færdige Produkt, som den enkelte Virksomhed udfører. Det er velkendt, at Produktionsvejen for mange Varers Vedkommende er spaltet i et stort Antal Produktionstrin. Det er vidt forskelligt, hvor mange af disse Produktionstrin den enkelte Virksomhed udfører. Kun faa Virksomheder fremstiller et Færdigprodukt af det oprindelige Raamateriale; man finder langt hyppigere Industrier, der af det oprindelige Raamateriale fremstiller Halvfabrikater, medens andre Virksomheder udfører de følgende Produktionstrin, idet det sidste Led i Produktionskæden kun modtager Færdigdele og sætter dem sammen. At en Virksomhed har en stor Produktionsdybde, bliver imidlertid ensbetydende med, at Produktionsomkostnings-Normtallet maa stige. Dette fortæller paa den anden Side slet intet om Virksomhedens økonomiske Udbytte.

Et Forhold, der er beslægtet, eller man kan ogsaa sige identisk, med Produktionsdybden, er, i hvilken Grad en Virksomhed selv fremstiller sine Hjælpematerialer. Der findes inden for mange Industrigrene f. Eks. Virksomheder med og uden egen Emballageproduktion, Virksomheder med egen Kraftcentral, ligesom talrige Fabrikker har egne Værksteder til Reparationer og Fremstilling af Værktøj og mindre Anlæg. Mange forarbejder selv Affalds- og Biprodukter, medens andre overlader dette Arbejde til fremmede Virksomheder. Ligesom voksende Produktionsdybde, saaledes vil ogsaa Driften af saadanne Biproduktioner bevirke stigende Produktionsomkostnings- og faldende Ydelses-Normtal.

Netop den Kendsgerning, at Produktionen som oftest opspaltes i en Række forskellige Trin, vanskeliggør i langt højere Grad end inden for Handel og Haandværk Sammenligninger inden for Industrien. Nedenfor giver vi et praktisk Eksempel paa Produktionsdj/frde:

Alle disse enkelte Produktionstrin udføres i en hel Række forskellige
Værksteder og Fabriksafdelinger og i overordentlig mange Kombinationer.

I det ene Tilfælde har man f. Eks. kun Spinderiet, i det andet derimod tillige Farveriet, i det tredie har man kombineret Spinderi, Væveri, Appretur, Farveri etc. (tysk »Spinnweberei« eller det mere almindelige Udtryk »gemischte Werke«), i det fjerde maaske endnu Konfektion.

Virksomhedernes forskellige Produktionsdybde bevirker, at man for at opnaa et Sammenligningsgrundlag i hver enkelt Virksomhed maa fordele Omkostningerne efter Afdelinger og Underafdelinger, de enkelte Omkostningssider.

b) Driftssammenligninger mellem Omkostningssteder.

Ved Sammenligninger mellem de vigtigste Driftsafdelinger i en Række af Virksomheder opnaar man, hvad man i det tyske driftsøkonomiske Sprog kalder for Driftssammenligning efter Omkostningssider. Der foreligger en Del værdifulde Arbejder herom, f. Eks. gives i Schmalenbachs Tidsskrift følgende Eksempel: (Se Tabel 25, Side 42).

c) Antallet af de af Virksomheden udførte Funktioner.

Det andet Forhold, som vi fremhævede, var Spørgsmaalet om Antalletaf
de af Virksomheden udførte Funktioner. Gennemgaaende kan
man, naar Talen er om mindre og mellemstore industrielle Virksomheder,gaa

heder,gaaud fra, at de kun udfører selve Produktionen, medens de overlader Afsætning, Transport og andre Funktioner til de øvrige Erhverv.Ved Storforetagender er Forholdet ofte anderledes. Fra alle Lande ved man, hvorledes Industrien, gennem delvis Udelukkelse af Handelen, selv søger at beherske Salgs- og Prispolitikken og frem for alt ogsaa søger selv at indtjene Handelens Avancer. Oprettelsen af egne Engrosoplag og Filialforretninger finder deres stadig større Udbredelseinden for en Række Brancher.

Ved Driftssammenligninger maa man altsaa, hvor det ikke sker gennem Foretagendernes Regnskabsvæsen, passe nøje paa, at man virkelig sammenligner ensartede Funktioner. Afsætningsfunktionen har ført til Forsøg paa at opstille særlige Normtal.

d) Industriens Afsætnings- (Salgs-) Omkostninger i Særdeleshed.

Industriens Kalkulation plejer man altid at opstille efter Omkostningsarter, f. Eks. Løn, Leje, Renter etc. Disse fordeles for det meste paa Omkostningssteder, f. Eks. Spinderier, Væverier, Farverier etc.; eller »produktive« og »uproduktive« Afdelinger.

---

1) Kilde: Muller, Adolf, Der Betriebsvergleich der Selbstkosten auf der Grundlage der Einheitsbuchfuhrung fur mittlere Eisengiessereien, Zeitschrift fur handelswissenschaftliche Forschung (1931 f32). 25. Aarg. S. 413.

I amerikanske Vai-ehuse har man i 2 Aartier udregnet Omkostningerne efter Hovedfunktioner, f. Eks. Salg, Indkøb, Administration etc. (functional cost allocation). I Engroshandelen gik man delvis over til denne Kalkulationsform, og hist og her forsøgtes den ogsaa i Industrien.

De Omkostninger, der først er blevet udskilt, er Industriens Afsætningsomkostninger. Delvis er disse praktisk talt identiske med Engroshandelens Omkostninger. Af U. S. A.'s Engrosfordeling foretager Industrien mere end V3 af hele Omsætningen, og Industriens Afsætningsfunktion svarer øjensynlig i stort Omfang til Engroshandelens Funktion.

Men selv i Fabrikker, der ikke selv overtager Engroshandelsfunktioner, gennemføres næsten altid et vist Salgsarbejde, og Omkostningerne i Forbindelse hermed udgør en stadig voksende Del af Industriens Budget.

Efter at man havde opstillet Detail- og Engroshandelens Bruttoavancer,
Omkostninger m. m., var Industriens Afsætningsomkostnirtger
næste Maal.

Harvard Business Research Bureau startede, som allerede nævnt, med
2 Forsøg gaaende ud paa at konstatere Levnedsmiddel-Industriens Salgsomkostninge
r1).

I Tilknytning til det tyske Enquete-Udvalg gav vi i 1930 en Oversigt8).

U. S. A.s Handelscensus 1929, 1932 og 1935 udvidede Kendskabet til dette
Felt overordentligt.

1935 gav Forfatteren paa Foranledning af det internationale Handelskammer
en sammenfattende Oversigt over:

Fabrikkernes egne Afsætningsomkostninger,

Industriernes egne Salgsorganisationer og Vilkaarene vedrørende Samarbejde
- og Konkurrenceforhold mellem disse og de selvstændige Grossister,

Fabrikagenternes Omkostningsforhold, og noget om Industriens Reklameomkostninge
r3).

Vi skal kun henlede Opmærksomheden paa disse Arbejder, da. vi af
Pladshensyn ikke kan gengive Eksempler i denne Forbindelse.

Efter de foreliggende Arbejders Afslutning udkom yderligere en Redegørelse vedrørende Afsætningsomkostninger i nogle tyske Industrier, delvis paa lidt bredere, delvis paa meget snæver Basis. I det følgende viser vi nogle af disse Resultater, der nogenlunde supplerer den ovennævnte Litteraturs Undersøgelsesresultater angaaende Industriens Afsætningsomkostninger.

---

1) Harvard Business Research Bureau, Bulletin Nr. 77 og 79.

2) Hirsch, Vertriebskosten der Industrie, F. f. H.-Mitteilungen, 2. Aargang, S. 69.

3) Hirsch, Kennzahlen zur Handelsforschung, Berlin 1935, S. 137—44.

Som vore tidligere Arbejder allerede viste, er Salgsomkostningerne relativt smaa i Producentvare-Industrien. De vokser, jo mere Produkterne, som skal afsaettes, bliver direkte Konsumvarer, i Saerdeleshed, hvor Fabrikken saelges direkte til Detaillister, eller, hvor den selv maa betale Reklamen, som gselder den sidste Konsument, som f. Eks. ved Fotofilm (og ved Maerkevarer i Almindelighed).

I den tyske Undersøgelse er Materialet angaaende Kødvare-Industrien
vel nok den mest repræsentative Del, idet i alt 16 Virksomheder med
ca. 41 Mill. Rm Omsætning er sammenfattet.

Af Totalomkostningerne udgør Afsætningsomkostningerne 13,5 % = 5,7 Mill. RM. Hvorledes disse Afsætningsomkostninger efter Kiisperts Mening fordeler sig, fremgaar af følgende Tabel, hvor vi til Sammenligning samtidig gengiver de tilsvarende Omkostninger for Fotofilmindustrien, d. v. s. en afgjort Konsumentvare-Industri:

---

1) Kuspert, Industrielle Vertriebskosten, R. K. W.-Verdffentlichung Nr. 601, Stuttgart 1938. S. 115, sammensat af Tabel 6 og 7.

Disse Forskelle skyldes de to Industriers særlige Natur. For Pølser
behøver man nu engang mindre »Propaganda« og andre »specifikke«
Salgsomkostninger, for Fotofilm des mere1).

---

1) Sign. Kiispert, Industrielle Vertriebskosten, anf. Skrift.

2) Sign. Ilirsch, Kennzahlen zu Handelsforschung, Internationale Handelskammer, Berlin 1935, S. 27 og 88; ogsaa ten Doesschate, International Bedrijvsstatistiek, Nederlandsch Instituut voor Efficiency, Efficiency Dagen 1936, Publ. Nr. 140. (For Isættes).