IV. Ydelses-Normtal.

a) Indledende Bemærkninger.

Som nævnt blev Normtallet »Omsætning pr. Beskæftiget« inden for Handelen hurtigt almindelig anvendt, først i Europa, siden ogsaa i U. S. A. Paa begge Sider af Atlanten var dette Normtal ved ensartede Virksomheder paafaldende konstant, hvilket igen medførte, at det benyttedes ved nationaløkonomiske Vurderinger, naar man for enkelte Brancher ikke var i Besiddelse af nøjagtige Omsætningsstatistikker.

Anvendelsen af det tilsvarende Produktions-Normtal »Bruttoproduktion pr. Beskæftiget« er i Dag allerede almindelig inden for Haandværket. Ogsaa for Industriens Vedkommende er man begyndt at udregne dette Normtal, som sandsynligvis i stor Udstrækning vil være lige saa værdifuldt, især naar man tager Hensyn til:

Drifts- (Omsætnings-) Størrelsen,

Maskiniseringsgraden,

Materialets Værdisvingninger

Kendt inden for talrige Brancher er allerede længst Normtallet:

»Produktionsmængde pr. Beskæftiget«.

Saaledes beregnes i Bjergværksdriften over hele Jordkloden Normtallene »Produktion pr. Beskæftiget« og »Produktion pr. under Jorden beskæftiget Arbejder«, ofte efter ret forskellig Maalestok (f. Eks. inkl. »Grubens eget Forbrug« plus »Arbejdernes Kulforbrug« — »Deputatkul« — eller kun »Kul bestemt til Afsætning«); i Mølleindustrien har man Normtallet: »Antal malede Tons« pr. Beskæftiget, i mange Industrier »Hektoliter pr. Beskæftiget«, etc. etc.

»Produktionsværdi pr. Beskæftiget«.

Ved Siden af den kvantitative Maalestok for Vurdering af Størrelsen Produktion pr. Beskæftiget benytter man ofte den værdimæssige Maalestok og faar derved Normtallet »Produktionsværdi pr. Beskæftiget« eller »Omsætning pr. Beskæftiget«.

Begge disse Normtal benyttes til at bedømme Virksomhedens Ydelser, enten ved Sammenligninger fra Aar til Aar inden for det enkelte Foretagende, eller ved Sammenligning med andre Virksomheder og hele Produktionsomraader (»Reviere«).

Men Normtallet »Bruttoproduktion pr. Beskæftiget« giver ganske øjensynligt ikke et udtømmende Billede af Virksomhedens egentlige Ydelser, idet dette Normtal inkluderer samtlige Raa- og Hjælpematerialer, hyppigt i forskellig Grad belastet med Told og andre Afgifter. Derfor søgte man ved Hjælp af Normtallet »Nettoproduktion pr. Beskæftiget« at give et Udtryk for den faktiske Driftsydelse.

Fra den samlede Salgsværdi trækker man indkøbte Raa- og Hjælpematerialer samt udefra leveret Arbejde og Energi, hvorved man faar den Nettoværdi, som Fabrikken gennem sit Arbejde har tilført det oprindelige Materiale. Man beregner altsaa

»value added by manufacture« (i den engelske Statistik »net
output*)

(en Størrelse, som gennem 3 Aartier er blevet anvendt af U. S. A.'s Pro
duktionsstatistik) eller det i Europa bedst kendte Udtryk:

»Forædlingsværdien«,

enten for en enkelt Fabrik eller for en hel Produktionsgruppe.
Fordeler man Forædlingsværdien paa de i Fabrikken ydede Arbejds-

timer, faar man inden for den enkelte Produktionsgren som oftest en ret konstant Værdi: »Den menneskelige Arbejdstimes Forædlingsværdi«, som vi i Overensstemmelse med W. Rathenau i de sidste 15 Aar har kaldt

»Arbejdstimens Guldværdi«.

ojensynlig er denne Vaerdi, som indtil Dato blev langt rnindre anvendt
end de tilsvarende Tal inden for Handelen, afhaengig af forskellige

aa) Den vokser ved en Industri's voksende Mekanisering. Jo mere Arbejde
Maskinen yder, jo større bliver Værdien pr. de i Produktionen
forblivende Arbejdere.

bb) Værdien stiger, jo større Beløb, Afskrivninger, Renter og andre
faste Omkostninger udgør af en Branches samlede Omkostninger.
Jo mere virkeligt Haandarbejde der findes, jo lavere bliver »Ar-

bejdstimens Guldvaerdi*. Ved Opstillingen af de forste tyske Normtal af denne Art var »Arbejdstimens Guldvaerdi« he jest ved Bjergvaerksdrift og »Hiittenindustrie« (Luftfartvaesenets Vaerdi var endnu godt 5 Gange saa stor), lavest inden for Bijouteri-, Guldog Solvforarbejdningsindustrien, hvor Driften af faste Anlaeg og Maskiner kun spiller en übetydelig Rolle i Forhold til de evrige Produktionsomkostninger.

cc) Værdien er stærkt afhængig af Virksomhedernes Beskæftigelsesgrad,
der igen paavirker den menneskelige Arbejdstids Længde.

Tages disse Forbehold, er »Arbejdstimens Guldværdi« uden Tvivl et
særdeles værdifuldt Normtal til Sammenligning og Maaling af Driftsydelser.
For det meste er Tallet ret let at udregne.

Til Trods for, at det til Raadighed staaende Materiale endnu delvis
er utilstrækkeligt, forsøger vi for Tiden at udarbejde de tilsvarende
Tal for Maskinydelsen, nemlig:

»Bruttoproduktion pr. installeret Hestekraft« og for Englands
Vedkommende ogsaa:
»Bruttoproduktion pr. gennemsnitlig i Aaret arbejdende Hestekraft«

y>Guldvcerdien af de installerede Hestekrcefters Arbejdsydelse^.

Maskinen udfører allerede længe i hurtigt voksende Udstrækning det Arbejde, som tidligere maatte udføres ved Hjælp af Menneskets Muskel- og Nervekraft. Derfor bliver — ogsaa som Kontrol for rent tekniske Kalkulationer — Beregningerne af den mekaniske Hestekrafttimes Guldværdi et værdifuldt Komplementærtal.

Det er paa det nuværende Tidspunkt endnu vanskeligt at opstille dette Normtal nogenlunde eksakt. Et Menneske, der ikke arbejder, maa for det meste snart forlade Virksomheden. Delvis Beskæftigelse kan som oftest let beregnes eller i det mindste vurderes. En Motor, som staar stille, forbliver derimod som Regel i Virksomheden. I hvilken Grad de installerede Energi- eller Arbejdsmaskiners Hestekræfter overhovedet bliver anvendt, er ofte vanskeligt at konstatere i de enkelte Tilfælde. Alligevel er man, som man vil se nedenfor, ogsaa her allerede naaet betydeligt frem.

Saaledes som man ved Hjælp af Normtal har søgt at udtrykke og
maale den menneskelige og maskinelle Arbejdsydelse, saaledes er for
talrige Industrier

»Materialudnyttelsen og Materialudbyttets Problem*

øjensynlig af afgørende Betydning.

Normtal herfor kan henregnes til de rent tekniske Normtals meget store Omraade. De tekniske Normtal præges af det faste Forhold, som kendetegner alle fysiske og af Naturen beherskede Love, der igen danner den uundværlige Basis for ethvert teknisk Arbejde. Da imidlertid Raa- og Hjælpematerialets Anvendelse og Udnyttelse, Substitution af et Materiale for et andet, og Affaldsprodukternes Udnyttelse tillige er økonomiske Faktorer af største Vigtighed, kan Normtallene for Materialudbyttet tillige henregnes til de økonomiske Normtal.

Den »officielle« Kalkulationslitteratur har hidtil kun i paafaldende ringe Grad beskæftiget sig med dette Problem; saavidt vi ser, har økonomisk Videnskab i virkelig stor Udstrækning kun interesseret sig for dette Forhold for Brændselsstoffers Vedkommende. Den paafaldende ringe Interesse, der er blevet dette Emne til Del, skyldes sikkert den Omstændighed, at Kalkulationslæren i Europa i største Udstrækning er blevet udviklet paa Grundlag af den jernforarbejdende Industri (særlig Maskinindustrien), og inden for denne Industri spiller Materialudnyttelsen faktisk en ganske underordnet Rolle. Ganske anderledes er Forholdet f. Eks. inden for Levnedsmiddelindustrien, hvor Materialudnyttelsen delvis er af ligefrem afgørende Betydning. Det samme er Tilfældet for Brændselsstoffer, især for Kulindustrien med dens stadig talrigere Forgreninger til den kemiske Industri, og for talrige andre Industrier. Derfor har vi for flere Industrigrene opstillet:

Normtal for Materialudbyttet.

I det følgende skal vi give nogle Eksempler paa de vigtigste af de ovenfor omtalte Normtal-Grupper, idet vi haaber, at disse Eksempler maa give Anledning til yderligere Arbejde og Interesse netop paa dette Felt

b. Bruttoproduktion pr. Beskæftiget

1. Produktionsmængde pr. Beskæftiget.

Velkendt fra Handels-Normtallene er Størrelserne »Omsætning pr. Beskæftiget« og »Omsætning pr. Sælger«. Ganske tilsvarende kan man for Industriens Vedkommende opstille Normtallene »Bruttoproduktion pr. Beskæftiget« og »Bruttoproduktion pr. produktiv Arbejder« (engelsk »Gross output pr. person employed« eller »per operative«).

I Industrien er der Foranledning til at udtrykke disse Normtal paa
to forskellige Maader, nemlig Produktionsmængde eller Produktionsværdi
pr. Beskæftiget.

For den tyske Industris Vedkommende findes følgende meget karakteristiske
Tal for nogle vigtige Industrigrenes forskellige Udvikling.

Denne Tabel kunde man ogsaa kalde »Rationaliseringens uafbrudte Sejrsgang gennem Højkonjunktur og tungeste Krise«. Højkonjunkturens højeste Tinde naaedes i 1929, Depressionens værste Dybde i Begyndelsen af 1933. Rationaliseringens, hovedsagelig Maskiniseringens, Sejrsgang, der finder sit Udtryk i forøget Produktionsmængde pr. Arbejder, medens Arbejdstiden under Krisen meget hyppigt kun delvis udnyttedes, skred i næsten alle Industrier kun frem med stigende Marchtempo¹).

Tabellen viser ogsaa, hvad man forstaar ved Udtrykket »Fremskridtets stødvise Udvikling«²). Medens de fleste i Tabellen undersøgte Industrier viser en relativt jævnt stigende Kurve, er Cigaretindustrien øjensynlig undergaaet særdeles store tekniske Forandringer. De stigende Tal inden for Minedriften skyldes ligeledes stigende Maskinisering, hvorimod Stigningen inden for Cementindustrien skyldes en pludselig overordentlig stærkt stigende Beskæftigelse, der først gjorde den et Aarti tidligere paabegyndte tekniske Rationalisering fuldtud virkningsfuld.

De internationale Forskelle i dette Normtals absolutte Højde er ofte overordentlig store. Af stor Betydning er her øjensynlig de forskellige Landes konjunkturelle Situation. Dette ses f. Eks. af følgende Tabel angaaende Raajernsproduktionen. (Se Tabel 29).

For Europas Jernproduktion var Krisen i 1935 allerede overstaaet
og bedre Konjunkturer prægede denne Industri, medens Depressionen
i U. S. A. endnu ikke var overvundet.

---

1) For Englands Vedkommende viser sig ligeledes en stor Forøgelse af Produktionsvolumenet pr. Beskæftiget.

2) Sign. Hirsch, Økonomisk Tidehverv, Kbhvn. 1937, S. 33-39.

Maaske viser den følgende Oversigt over Tysklands Cementindustri
paa en endnu mere slaaende Maade en stigende Maskiniseringsgrads
Virkninger.

Billedet behøver næppe nogen yderligere Forklaring.

2. Produktionsværdi (Omsætning) pr. Beskæftiget. Gennemsnitstal for forskellige Landes samlede Industri.

aa) Kanada (og Norge).

At man allerede paa et tidligt Tidspunkt havde Opmærksomheden henvendt paa Betydningen af Normtallet »Omsætning pr. Beskæftiget« viser »The Canada Yearbook«, hvor man allerede i Aaret 1917 opstillede Tallene baade for »Produktionsværdi pr. Beskæftiget« og »Value added by manufacture«. I den følgende Tabel har vi sammenstillet Tallene for »Produktionsværdi pr. Beskæftiget« for Tidsrummet 1917—36.

---

1) U. S. Tariff Commission Report 128, second series S. 92.

2) Kuhn, Konjunktur und Bilanz der Zementindustrie, S. 2.

Tabellens oprindelige Tal viser en stagnerende, til Tider en endda noget faldende Produktionsværdi pr. Beskæftiget. Men naar man tager de store Prisforandringer, som indtraf i den undersøgte Tidsperiode, i Betragtning, kommer man til det Resultat, at medens Omsætningens Pengeværdi er faldet, er det reale Produktionsvolumen steget med omtrent 70 %, hvilket da ogsaa er en naturlig Følge af Maskiniseringens Udvikling i dette Tidsrum.

De tilsvarende Værdier for hele den norske Industri steg fra 10.901
Kr. i 1931 til 13.137 Kr. i 19373).

bb) England.

For England foreligger Bruttoproduktionsværdien for Landets industrielle
Virksomheder med mere end 10 Beskæftigede. For hele den
engelske Industri findes følgende Tal: (Se Tabel 32).

Censusværkerne viser Enkelthederne angaaende de enkelte Industrigrene
og -distrikter (areas«).

---

1) Kilde: 1917-1920, The Canada Yearbook 1936, S. 412, 1922-28 The Canada Yearbook 1931, S. 414. 1930-1936 The Canada Yearbook 1938, S. 411.

2) Gennemsnittet af Konsum- og Produktionspristallet efter The Canada Yearbook 1938.

3) Udregnet paa Grundlag af Norges Industri, Norges offisielle Statistikk IX 157, S. 4.

cc) Skandinavien.

For Danmarks, Norges og Sveriges Vedkommende har vi foretaget en Undersøgelse af Normtallet »Omsætning pr. Beskæftiget« for hele Industrien og 9 forskellige Industrigrupper og opstillet disse 3 Landes Normtal ved Siden af hinanden. Resultatet fremgaar af følgende Tabel:

Tager man ved Bedømmelsen af denne Tabel Hensyn til de tre Landes forskellige Møntværdier (d. Kr. = 100, sv. Kr.=115,5,n. Kr. = 112,7) samt til de tre forskellige Tidspunkters Prisindeks, vil det ses, at der i de fleste Tilfælde hersker en vis Lighed mellem Værdierne, hvilket ganske svarer til vore tidligere Erfaringer fra Handels-Normtallene.

Vi har i denne Tabel benyttet os af den lige udkomne norske Bedriftstællingfra
1936, der ligesom den danske og svenske omfatter

---

1) Kilde: Fitfh Census of Production (1935) og Fourth Census of Production of U. K. (1930); sammenfattet ogsaa i London & Cambridge Economic Service, Special Memorandum No. 47, London 1939. Man finder der Tal for de enkelte Industrier; altid for Virksomheder med mere end 10 Beskæftigede.

2) Iflg. 1931 Ars Foretagsråkning, Tab. 8. Erhvervstællingen 1934-35. Tab. 11l B, Norges Bedriftstelling 1936. Tabel 3, Side 218-19.

alle Virksomheder, ogsaa de allermindste. I Modsætning til de tilsvarendedanske og svenske Erhvervstællinger indeholder den ikke alene Oplysninger om Beskæftigelses- og Omsætningsforhold, men ogsaa Oplysninger om udbetalte Lønninger.

I det følgende vil vi dog i Stedet for den norske Bedriftstælling benytte den aarlige Produktionsstatistik, idet den paa mange Maader indeholder mere specificerede Oplysninger, selvom den saa har den Ulempe, at den kun omfatter Virksomheder, hvor der er blevet udført mindst ca. 12.000 Timers Arbejde pr. Aar.

dd) Bruttoproduktion pr. Arbejdstime i Norge.

Norges Produktionsstatistik tillader tillige at beregne »Bruttoproduktion pr. Arbejdstime«. Der opgives nemlig »Timeverk utfort af Arbejdere«. Derimod er Funktionærers og Arbejdsgiveres Arbejdstimer ikke opgivet. Naar man forudsætter, at der er gennemsnitlig 2 Arbejdsgivere pr. Virksomhed, og at disse og Funktionærerne har omtrent samme gennemsnitlige Antal Arbejdstimer som Arbejderne, saa faas følgende Resultat:

3. Omsætning pr. Beskæftiget ved forskellig Driftsstørrelse.

aa) England.

Englands officielle Census-Værker giver for alle Industriers Vedkommende et Talmateriale paa Grundlag af hvilket, man er i Stand til at udregne Bruttoproduktionen pr. Beskæftiget. For 1930 giver Census følgende Oversigt over hele den engelske Industri: (Se Tabel 35).

Det ses, at man kun ved de største engelske Driftsstørrelser finder regelmæssigt voksende Værdier for Bruttoproduktionen pr. Beskæftiget, medens Materialomkostningerne — eller med andre Ord — forarbejdet Materiale pr. Beskæftiget i vort Eksempel ikke viser nogen synlig Afhængighed af Driftsstørrelsen.

bb) Skandinavien.

I de skandinaviske Industrier finder vi allerede ved de mindre Driftsstørrelser
en ret udpræget Størrehesdegression, hvilket da ogsaa fremgaar
af følgende Tabel: (Se Tabel 36).

Inden for en Række af de i Tabellen undersøgte Industrier findes en stigende Omsætning pr. Beskæftiget ved voksende Driftsstørrelse, idet nogle Industrier dog fremviser andre Forhold. For samtlige Industrier hersker der imidlertid en paafaldende Overensstemmelse mellem de danske og svenske Størrelsers Tendens.

Nedenfor giver vi paa Grundlag af Tabellens Tal to grafiske Fremstillinger, hvoraf den første kun omfatter Industrier, der i saavel Danmark som Sverige viser stigende Omsætninger pr. Beskæftiget ved voksende Driftsstørrelse¹), medens den anden grafiske Fremstilling udelukkende omfatter Industrier, der i denne Henseende viser Afvigelser.

---

1) Spørgsmaalet Omsætning pr. Beskæftiget i Industri og Haandværk omtales i Danmarks Erhvervstælling S. 43—44.

---

1) Danmark: Erhvervstællingen 1935, Tab. 111 B. Sverige: Foretagsråkning, Tab. S. For Norges Vedkommende er det ikke muligt at foretage lignende Beregninger ved forskellig

Alle i denne grafiske Fremstilling gengivne Industrier viser stigende Omsætning pr. Beskæftiget ved stigende Driftsstørrelse. Aarsagen skyldes sikkert frem for alt det allerede tidligere omtalte Forhold »Størrelsesdegressionen«. Men medens samtlige Industrier viser stigende Omsætning pr. Beskæftiget, er denne Tendens dog, som det var at vente, forskellig stærk inden for de forskellige Industrier.

Vi skal kort gøre opmærksom paa den Indflydelse, en Industris Maskiniseringsgrad vil have paa Størrelsen »Omsætning pr. Beskæftiget«. Jo højere Maskiniseringsgraden er, jo større vil, naar de øvrige Betingelser vedbliver at være de samme, Omsætningen pr. Beskæftiget blive. Endvidere er Materialets Værdi af stor Betydning. Stiger Materialværdien, vil vi finde en voksende Omsætning pr. Beskæftiget. Den forskellige Stigning inden for de undersøgte Industrier skyldes sikkert netop disse 2 Faktorer Industriernes forskelligt stærke Maskinisering og Materialværdien. De Industrier, der ved smaa Driftsstørrelser allerede viser store Omsætningstal, vil som Regel enten høre til de stærkere mekaniserede Industrier, der ved voksende Driftsstørrelse opnaar bedre Udnyttelse af forhaandenværende mekaniske Anlæg og større Anvendelsesmuligheder for Nyinstallationer eller forarbejde Materialer af høj Værdi.

De viste Kurver kunde give det Indtryk, at:

Normtallet »Omsætning pr. Beskæftiget« stiger og vil vedblive at
stige ved voksende Driftsstørrelse.

Denne Slutning svarer imidlertid ikke til de faktiske lagttagelser, idet man kun indtil en vis Driftsstørrelse finder voksende Omsætning pr. Beskæftiget. Ved yderligere Stigning af Driftsstørrelsen vil »Omsætningen pr. Beskæftiget« atter aftage.

I Modsætning til de sidstomtalte Industrier viste de øvrige i vor Tabel Nr. 36 undersøgte Industrier knap saa regelmæssige Kurver for Forholdet mellem Driftsstørrelse og Omsætning pr. Beskæftiget, saaledes som det fremgaar af følgende grafiske Fremstilling. (Se Pag. 13).

Selv om visse Uregelmæssigheder gør sig gældende for de undersøgte Industrier, viser der sig dog ogsaa her som Helhed en stigende Tendens for Størrelsen »Omsætning pr. Beskæftiget« ved voksende Driftsstørrelse, ligesom Ligheden mellem de danske og svenske Industrier stadig gælder, omend i mindre Udstrækning.

To af de undersøgte Industrier, nemlig Mølle- og Skibsværft-Industrien, viser imidlertid saavel for Danmark som for Sveriges Vedkommende for de største Driftsstørrelser et mindre Fald i Størrelsen »Omsætning pr. Beskæftiget«. Som vi allerede tidligere (Hefte Nr. 13, S. 26—27) har

vist, kan dette være ensbetydende med, at Industrierne har naaet og overskredetderes optimale Driftsstørrelse. Imidlertid afhænger denne af langt flere Faktorer end alene af den menneskelige Arbejdskrafts Udnyttelse.De aftagende Omsætningsstørrelser behøver end ikke betyde, at man er naaet til Driftsstørrelser med den bedste Udnyttelse af den menneskelige Arbejdskraft, idet Forhold som Produktionsdybde, Maskiniseringsgradm. m. gør sig gældende. Desuden bestaar den Mulighed,at man, dersom endnu større Driftsstørrelser kunde føjes til det forhaandenværende Undersøgelsesmateriale, vilde finde atter stigende Værdier, idet et enkelt Fald paa Kurven ikke behøver at betyde, at yderligereStigning i Driftsstørrelse vil medføre en yderligere nedadgaaende Kurve.

c) Nettoproduktion pr. Beskæftiget.

(Foraedlingsvaerdi, »Value added by manufacture«, »Goldwert der
Arbeitsstunde«, »net output per person employed*).

1. Hele Industrigruppers gennemsnitlige Nettoproduktion pr. Beskæftiget.

aa) Tyske Beregninger af Værdidannelsen pr. Arbejdstime.

Tvunget af en nationaløkonomisk Nødsituation udregnede vi i Tyskland1920—21
det dengang for Industrien saavel som for selve Nationenoverordentlig

nenoverordentligvigtige Normtal, »Arbejdstimens Guldværdi«1), d. v. s.
den ved industrielt Arbejde dannede Værdiforøgelse, fordelt paa de i
Industrien beskæftigede Personer.

Paa Grund af Sejrstaternes høje Milliard-Krav paa Guldbetaling, der skulde baseres paa Industriydelser, saa den tyske Rigsregering sig i Aaret 1921 nødsaget til at bevise, at den tyske Industris Værdidannelse var umaadelig overvurderet. Da man som Bevismateriale savnede en Produktionsstatistik, havde man som Udgangsmateriale kun det i Industrien beskæftigede Antal Arbejdere samt de Omsætnings- og Ydelsestal, som i de første Krigsaar blev beregnet for en Række Industrier for det sidste Fredsaar 1913_—14, og vi udregnede derefter ved Hjælp af Vurderinger Industriens samlede Forædlingsværdi, fordelt paa menneskelige Arbejdstimer (Arbejdstimens Guldværdi).

Walter Rathenau vurderede dengang (1921) Værdidannelsen pr. Arbejdstime i den tyske Industri 1913 paa Grundlag af sine Erfaringer i A. E. G. (Allgemeine Elektricitåts-Gesellschaft) til 62—63 Pf. Rigsøkonomiministeriet uddybede under Forfatterens Ledelse denne Vurdering for 19 Industrigrene, hvis Resultat blev et Gennemsnit paa 67,2 Pf. pr. Arbejdstime for Aaret 1913.

Flere Aar senere har Forfatteren for hele den tyske Industri paa Grundlag af et mere fuldstændigt Materiale foretaget en ny Vurdering for Aaret 1926, hvis Resultat blev et Gennemsnitstal for hele den tyske Industris Forædlingsværdi paa RM 1,18 pr. Arbejdstime. Nogle Enkeltheder fremgaar af følgende Sammenstilling:

---

1 Sign. W. Rahtenau, Gesammelte Reden, Berlin 1924, S. 99, og Hirsch, Wandlungen im Aufbau der deutschen Industrie i Harms, Struckturwandlungen der deutschen Volkswirtschaft, 2. Aufl., Berlin 1929, S. 196.

Forskellen mellem 1913 og 1926, der fremviser en Forøgelse af
Nettoproduktionsværdien af den menneskelige Arbejdstime fra 67—
118 Pf., kan forklares paa følgende Maade:

I Tiden fra 1913 til 1926 faldt Guldværdien med ca. en Trediedel; Varernes Værdi steg altsaa tilsvarende i Gennemsnit, ca. 50 pCt.¹). Dette vil igen sige, at Arbejdstimens Guldværdi i 1913 omregnet i Overensstemmelse hermed androg lidt over 100 Pf. Hertil kom den tyske Industris stærke Mekanisering i Mellemtiden. Forfatteren vurderede, at dette forhøjede Industriens Ydelse, fordelt paa menneskelige Arbejdstimer, med ca. 30 pCt. At dette Tal ikke naaedes, skyldes, at den menneskelige Arbejdstid i Gennemsnittet blev forkortet fra 9 til 8 Timer. Denne og nogle andre Omstændigheder medførte en mindre Udnyttelse af Kapaciteten, og Resultatet blev altsaa de 118 Pf.

Arbejdstimens Guldværdi stiger, som omtalt i vor Indledning til Afsnittet om Ydelses-Normtal, ved voksende Mekanisering og ved af andre Aarsager stigende faste Omkostninger. Det er kendt, at det Erhverv, der i højeste Grad præges netop af store faste Anlæg og dermed følgende høje faste Omkostninger, er Trafikvæsenet. Vi gengiver derfor paa dette Sted til Sammenligningsformaal Arbejdstimens Guldværdi i det tyske Trafikvæsen:

Særdeles tydeligt fremgaar det af denne Tabel, hvorledes de Trafikgrupper med de største faste Omkostninger som f. Eks. Luftvæsenet og Skibsfarten igen fremviser langt højere Værdier for Arbejdstimens Guldværdi end Postvæsen og Lastbiltrafik, hvis faste Anlæg er af relativt mindre Omfang.

---

1) Forholdet mellem Guldværdi og Varepris fremgaar med største Tydelighed, naar man sætter Guldværdi lig 100 og lader Varepriserne svinge med Udgangspunktet Vareprisen lig 100. Stiger Vareprisen til 200, vil Guldmængden kun svare til den halve Vareværdi, eller med andre Ord vil Guldværdien synke til 50%. Stiger Vareprisen til 300, synker Guldværdien tilsvarende til 33' f3f₃ %, stiger Vareprisen til 150, falder Guldværdien til 66² f3f₃ eller med » f», o. s. v.

2) Hirsch, Wirtschaftheft Nr. 6, Frankfurter Zeitung.

Ved Undersøgelser af forskellige Landes Industrier finder man ret forskellig høje Værdier for Arbejdstimens Guldværdi. Dette er en direkte Følge af flere Faktorer, hvoraf de vigtigste er Forskelle i Arbejdslønnens og Prisniveauets Højde samt Industriernes forskellige Mekaniseringsgrad og Organisation.

Nedenfor gengiver vi nogle Gennemsnitstal for Arbejdstimens Guldværdi
i tysk og amerikansk Levnedsmiddelindustri 1927.

Paa det givne Tidspunkt kunde man gaa ud fra, at Lønnen i Tyskland og U. S. A. androg samme Beløb udtrykt i henholdsvis RM og $. Dette vil igen sige, at da Dollaren var lig 4,20 RM, laa Lønniveauet i De forenede Stater gennemsnitligt næsten 4 Gange saa højt som i Tyskland; men da Prisniveauet i det store og hele i U. S. A laa dobbelt saa højt, var Reallønnnen for Arbejdstimen i U. S. A. praktisk omtrent dobbelt saa høj som i Tyskland³).

bb. Arbejdstimens Guldværdi i Norge 1931—37.

Ogsaa for Norges Vedkommende kan man paa Grundlag af Produktionsstatistikkenberegne
»Arbejdstimens Guldværdi«. Ved at benytte

---

1) Forfatterens Vurdering første Gang offentliggjort i »Magazin der Wirtschaft« 1928, S. 1204.

2) Udregnet ved Hjælp af »Biennal Census 1927« paa Basis af 2400 Arbejdstimer aarligt pr. gennemsnitlig beskæftiget Person.

3) Sign. Kottgen, Das wirtschaftliche Amerika, 3. Opl. Berlin 1937; Hirsch: Das amerikanische Wirtschaftswunder, 12. Opl. Berlin 1928, ogsaa Weltwirtschaftliches Archiv, Bind 24, S. 130 (Hirsch, Amerikas Wirtschaftsuberlegenheit etc.).

Statistikkens Tal for »Antal utfort timeverk« for Arbejderne, kan man beregne Nettoproduktionen pr. Arbejder-Time. Funktionærers Antal er meddelt, men ikke deres Arbejdstimer. Antager man imidlertid, at Funktionærer og 2 Arbejdsgivere pr. Virksomhed har samme gennemsnitligeArbejdstid som de egentlige Arbejdere, opnaar man det tilsvarendeTal pr. Beskæftiget-Time.

Denne Beregning kan gennemføres for 13 store norske Industrigrupper,
og disse kan igen inddeles efter Beliggenhed i 20 norske Kredse
(Fylker). For nogle af disse Grupper faas følgende Værdier:

cc) Kanadas Industri 1917—1936.

Kanadas officielle Statistik »The Canada Yearbook« har, som sagt, allerede siden 1917 opstillet Værdien for »value added by manufacture pr. Beskæftiget«. Det er ved Hjælp af denne Kilde muligt at følge dette Normtal igennem en længere Aarrække; men medens man tidligere udregnede »value added by manufacture« ved fra Produktionsværdien blot at trække »cost of materials«, kom man paa en Konference af Statistikere (The Conference of Commonwealth Statistians) til det Resultat,at

sultat,atdenne Metode var ukorrekt, idet man ogsaa burde trække »fuel and electricity« fra¹). Efter 1935 er man i Kanada gaaet over til denne Metode, og nedenstaaende Tabel viser Resultaterne fra Tidsperioden1917—36.

Ogsaa ved Bedømmelsen af denne Tabel maa man tage Pengeværdiens store Svingninger i Betragtning, ligesom man maa tage Hensyn til den Indflydelse, som den stigende Maskiniseringsgrad har paa Værdien »value added by manufacture«. Omregner man Værdierne efter Pristallet, vil det ses, at der siden 1917 er foregaaet en overordentlig stor Stigning, næsten en Fordobling, som i første Række skyldes voksende Maskinisering. Langt stærkest var Stigningen i det første Aarti efter Verdenskrigens Afslutning, medens de seneste Aar her nærmest viser stagnerende Værdier.

Regner man, at den aarlige Arbejdstid gennemsnitlig andrager 2,200
Timer, faar man følgende Værdier for »value added« pr. Arbejdstime:

---

1) En Metode, som vi i Tyskland anvendte allerede ved Udregningen af de første af disse Normtal.

2) Gennemsnittet af Konsum- og Produktionpristallet. Se iøvrigt Tabel Nr. 31.

Ved Sammenligning med U. S. A.'s og Tysklands Tal for samme Aar
ses det, at Kanadas Værdi ligger nærmest de amerikanske Tal.

dd) U.S. A.'s Industri 1929—1935.

Meget indgaaende Oplysninger angaaende Normtal for U. S. A.'s samlede Industri, deriblandt ogsaa angaaende »Value added by manufacture«, gives i Biennal Census of Manufacture 1935. For hele Industrien gengiver vi Tallene for »Value added by manufacture« for Tidsrummet

Ligesom ved de foregaaende Tabeller, saaledes maa der ogsaa ved Bedømmelsen af denne Tabel tages Hensyn til Prisniveauets Højde. Undersøger man først de Svingninger, som gælder for hele Industriens Værdidannelse i Aarene 1929_—35, finder man fra 1929 til 1933 et Fald paa over 50 pCt., medens der fra 1933_—35 atter indtræder en Stigning. Da Prisniveauet imidlertid har haft en omend svagere, saa dog lignende Tendens, faar man, naar man omregner »value added« efter Pristallet noget mere afdæmpede Bevægelser. I Modsætning til de stærke Fald, som kendetegner Værdien for »value added« udgør denne Størrelse, maalt i Procent af den samlede Omsætning, forholdsvis konstante Vær-

---

1) Medens man i 1927 endnu regnede med 2400 aarlige Arbejdstimer, viser de sidste Aars Statistik, at man nu maa regne med et Gennemsnitstal paa 2200 aarlige Timer.

2) Kilde: Biennial Census of Manufacture 1935, S. 22.

3) National Bureau of Economic Research's Prices, All Commodities: 1929 = 100, 1931 = 76,5, 1933 = 69,6, 1935 - 83,6.

4) Regner man med gennemsnitlig 2200 aarlige Arbejdstimer, bliver dennes Forædlingsværdi 1929: 1,59 $, 1935: 1,02 %.

dier. Dette vil igen sige, at ikke alene »value added«, men ogsaa Omsætningen fremviser store Fald, og som Omregningen efter Pristallet viser ikke alene værdimæssigt, men ogsaa kvantitativt. De svingende Produktions- og Forædlingsværdier staar atter i nøje Forbindelse med de undersøgte Aars Konjunkturbevægelser.

Lønninger og Gager følger altsaa ganske vist de sammen Tendenser som Størrelsen »Value added by manufacture«, men Bevægelserne fremviser langt mindre Fald, hvilket atter vil sige, at Udgifter til Administration o. 1. samt Industriens Overskud er dalet endnu stærkere end Industriens Forædlingsværdi. Denne Kendsgerning kommer tydeligt til Udtryk, naar man maaler Lønninger og Gager i Procent af Value added. I Tidsrummet 1929_—31 finder man en faldende, dog mindre stejl Bevægelse, medens man allerede i Aarene 1931_—33 atter finder en stigende Tendens. Dette Forhold skyldes, at Lønninger og Gager ikke har fulgt Prisniveauet.

Svingningerne for »Value added by manufacture pr. Arbejder« og »pr. Beskæftiget«, er noget mindre stærke; men ogsaa her ses, hvorledes Stigning og Dalen indtræder tidsmæssigt samtidig med de tilsvarende Bevægelser for Industriens samlede Forædlingsværdi. Omregnes »value added by manufacture« pr. Arbejder efter Pristallet, bliver Faldet mindre. Denne Nedgang kan dels skyldes, at Arbejdstiden er blevet indskrænket, og dels at Industriernes Kapacitetsudnyttelse er blevet forringet.

De samme Normtal, som vi ovenfor gengav for U. S. A.'s samlede Industri, kan paa Grundlag af »Biennal Census of Manufactures« udregnes for hver enkelt Industrigruppe og dennes Underafdelinger. I følgende Tabel gengiver vi Værdierne for de vigtigste Industrigrene, ordnet efter Størrelsen af Nettoproduktion pr. Beskæftiget.

Ser man paa de forskellige Industrigrupper, finder man meget afvigende Værdier. Dette skyldes for de absolutte Totaltals Vedkommende naturligvis Industrigruppernes forskellige Størrelse, medens Totaltallene, udtrykt i Procent af Omsætningen, frem for alt giver et Udtryk for Raamaterialets større eller mindre Andel i det færdige Produkts

Nettoproduktion pr. Beskæftiget viser ligeledes meget forskelligt
store Værdier, idet den svinger mellem

$ 1400 aarligt i Traevare-Industrien eller pr. Arbejdstime ved 2200 aarlige
Arbejdstimer 0,64 $

$ 4180 aarligt i Petroleum- og Kulindustrien eller pr. Arbejstime ved
2200 aarlige Arbejdstimer 1,90 $,

$ 2260 aarligt i hele Industriens Gennemsnit eller pr. Arbejdstime ved
2200 aarlige Arbejdstimer 1,03 $.

De laveste Nettoproduktionsværdier pr. Beskæftiget findes i Industrier med relativt mindre faste Anlæg (Træ, Tekstil og Læder), de højeste i kemisk og Petroleumsindustri, hvor menneskeligt Arbejde i Forhold til Maskinernes Ydelse er af langt mindre Betydning.

Udtrykker man Lønninger og Gager i % af »Value added by manufacture«, finder man gennemgaaende, at Industrier, hvor »Value added by manufacture pr. Beskæftiget« er høj, er Lønningsprocenten for det meste lav, et Forhold, som igen er en Følge af disse Industriers højere Maskiniseringsgrad.

ee) Nettoproduktion pr. Beskæftiget i Storbritanniens Industri
1924—35.

For Englands Vedkommende foreligger der for alle Industrigrupper Tal for Nettoproduktion pr. Beskæftiget for 1924, 30 og 35. Hele Industriens Gennemsnit (Virksomheder med mere end 10 Beskæftigede) viste sig at være følgende:

---

1) A. L. Bowleys, Output, Employment and Wages in The United Kingdom 1924, 1930 og 1935 i London & Cambridge Economic Service, Special Memorandum Nr. 47.

Hvad disse Tal i Realiteten betyder, kan man først fuldtud bedømme, naar man borteliminerer de forskellige Tidspunkters Pris- og Valutasvingninger. Professor Bowley¹) faar derved følgende korrigerede

Aarene præges altsaa af en stærk Stigning i Virksomhedernes Arbejdsydelse, fordelt paa Arbejdernes Tal, stærkest mellem 1930_—1935. Som Hovedaarsager maa den tekniske og organisatoriske Udvikling betragtes, desuden stigende Beskæftigelsesgrad siden Efteraar 1931. Pundets Nedskrivning, ligesom Stordriftens stadige Fremtrængen kan have bevirket en Del af Stigningen.

Nettoproduktionen pr. Beskæftiget inden for de forskellige Industrigrupper
kan paa Grundlag af de engelske Census ligeledes opstilles:

---

1) Output, Employment and Wages in the U. K. 1924, 1930, 1935 Cambridge Economic Service, Special Memorandum Nr. 47.

Nettoproduktionsværdi pr. Beskæftiget er altsaa ogsaa her meget forskellig i de vigtige Industrigrupper. I 1935 findes den største Nettoproduktion pr. Beskæftiget inden for den kemiske Industri (457 £), medens den mindste (£149) findes inden for Tekstilindustrien. Disse 2 Industrier viser, naar man forudsætter en gennemsnitlig aarlig Beskæftigelse paa 2200 Timer, følgende Maksimums- og Minimumsværdier:

Øjensynlig skyldes de viste Forskelle i »Nettoproduktion pr. Beskæftiget« hovedsagelig forskellig stærk Maskinanvendelse. Det maa endnu bemærkes, at Nettoproduktionens Værdi er overordentlig forskellig i de 18 engelske »Provinser« (areas), højest i Greater London for alle Industriers Gennemsnit (i 1935 ca. 2 fIOV2 sh pr. Arbejdstime) lavest i Nordirland (ca. 1 f3V2 sh pr. Arbejdstime). Nordirland er netop Hovedsædet for Linnedvareproduktionen, der igen havde den laveste Nettoproduktion inden for Tekstilgruppen.

ff) Nettoproduktion pr. Beskæftiget og pr. industriel Arbejder i nogle
danske Industrier 1935.

Normtallene for Nettoproduktion, der, som vi har vist, i andre Lande har været Genstand for indgaaende Undersøgelser, er hidtil ikke blevetoffentliggjort af det danske Statistiske Departement. Efter hvad vi erfarer, vil Industriens Nettoproduktion derimod fremtidig indgaa i dets Undersøgelser. Vi fik imidlertid stillet et Talmateriale til vor Raadighed, paa Grundlag af hvilket vi har været i Stand til at beregne

---

1) Output, Employment and Wages in the U. K. 1924, 1930, 1935 Cambridge Economic Service, Special Memorandum Nr. 47.

Nettoproduktionen pr. Beskæftiget og pr. industriel Arbejder for en
Række danske Industrier.

Hvorledes disse Værdier forholder sig til de tilsvarende engelske
Industriers Tal fremgaar af vor næste Tabel (se Tabel 50).

Værdierne viser for en Del af Industriernes Vedkommende ret betydelige Afvigelser. Formodninger angaaende Aarsagerne til disse Afvigelser er nærliggende. Tager man f. Eks. Tobaksindustrien, vil allerede Produktionsfordelingen paa de 3 vigtige Artikler »løs Tobak«, »Cigarer« og »Cigaretter« kunne bevirke disse Afvigelser. Vi skal imidlertid ikke her komme nærmere ind paa de to Landes specielle Industriforhold. Internationale Sammenligninger vil utvivlsomt ogsaa paa dette Omraade faa deres store Betydning, men skal disse Sammenligninger blive effektive, maa man samtidig inddele Virksomhederne efter Produktionsobjekt, Produktionsform, Driftsstørrelse og Maskiniseringsgrad.

gg) Afhængigheden mellem Industriens Forædlingsværdi og Lønniveauets

Jo mindre Lønnen er i Forhold til Fabrikkens Forædlingsværdi, des større bliver Lønnens Bevægelighed inden for visse Grænser. Vel enhver, der praktisk har haft at gøre med Lønforhandlinger og Lønkampe, ved, hvorledes de Industrigrene, i hvilke Lønandelen udgør en stor Brøkdel af Omkostningerne, næsten altid staar i Kampens Forgrund.

Et usædvanligt klart Billede af dette Forhold viser følgende Sammenligning
i den engelske Industri-Census 1930.

---

1) Vor Tabel Nr. 49 og Fifth Census of Production (1935); Omregning 1 £ = 22,40 danske Kr.

2) Inkl. Mejerier. Margarineproduktion udgør kun ca. % i denne Gruppi

3) Tool and Implement.

Det er beklageligt, at Census ikke omfatter en Skala for Lønningernes
Andel ved de laveste og højeste Forædlingsværdier.

Utvivlsomt bliver Lønniveauet stadig højere i Industrier med lav Lønandel i Forædlingsværdien, bl. a. ogsaa paa Grund af, at man i disse maskiniserede Industrier finder et relativt større Antal Funktionærer (og dermed højere Lønklasser).

2. Nettoproduktion pr. Beskæftiget ved forskellige Driftsstørrelser.

aa) U. S. A.

Hvilken Indflydelse voksende Driftsstørrelse har paa »Value added by manufacture« fremgaar af nedenstaaende Tabel, som vi har udregnet paa Grundlag af den amerikanske Census of Manufacture 1919. Den benyttede Census omfatter et saa fyldigt Undersøgelsesmateriale, at den trods det tidlige Tidspunkt giver værdifulde Oplysninger, saaledes netop angaaende »Value added by manufacture« ved forskellig Driftsstørrelse.

Forædlingsværdien inden for Virksomheder med over $ 1.000.000 Produktion repræsenterede allerede den Gang godt 60 % af hele Forædlingsværdien inden for U. S. A.'s Industri. Endnu større er denne Gruppes Andel i hele Industriens Omsætning. Tabellen viser, at »Value added by manufacture« maalt i Procent af Omsætningen aftager ved voksende Driftsstørrelse. De dalende Værdier kan dels forklares ved, at man ved smaa Driftsstørrelser har at gøre med Virksomheder, der til Dels drives som Haandværksvirksomheder; hovedsagelig skyldes de aftagende Værdier, som findes ved større Driftsstørrelser, den tidligere omtalte »Størrelsesdegression«.

Endvidere viser vor Tabel »Value added by manufacture pr. Arbejder«. Naar man ser bort fra den mindste Størrelsesgruppe, finder man ved voksende Driftsstørrelse voksende Værdier. Aarsagen hertil maa søges i Maskiniseringsgraden og Driftsdegressionen. Aarsagen til det forholdsvis store Beløb for »value added« ved den mindste Størrelsesgruppe kan vel forklares ved disse Virksomheders Haandværkskarakter; især er Driftsherrens og Familiemedlemmers Arbejdskraft ikke fuldt medregnet i Undersøgelsen.

Endnu en Gang ønsker vi i denne Forbindelse at fremhæve, at til Trods for, at Normtallet »Value added by manufacture pr. Beskæftiget« ifl. sin Beregning giver Udtryk for den menneskelige Arbejdsydelse, saa maa man dog ved enhver Bedømmelse samtidig tage Hensyn til, at dets Størrelse er bestemt af flere Faktorer, nemlig saavel den menneskelige og den mekaniske Arbejdskraft som Virksomhedens tekniske Ydeevne, Organisation og Beskæftigelsesgrad.

Mindre udpræget end i andre Lande er øjensynligt Størrelsesdegressionen
i den engelske Industri, som det vil ses af følgende.

bb) England.

For Englands Vedkommende har vi Gennemsnitstal angaaende hele Industrien til Raadighed for Aarene 1924 og 1930. Pr. Beskæftiget viser Nettoproduktionen i hele den engelske Industri ikke altfor store Svingninger, før man naar de største Driftsstørrelser.

Forskellene mellem 1924 og 1930 skyldes Pris- og i Særdeleshed Lønniveauets forskellige Højde i disse 2 Aar. Imidlertid fremgaar det tydeligt af Tabellen, at for de største Virksomheders Vedkommende var »net output« i 1930 steget betydeligt sammenlignet med 1924.

3. Enkelte nyere tyske Tal for Forædlingsværdi pr. »Enhed Anlægskapital«.

I en tysk Undersøgelse har man for 16 Kødvare-Fabrikker (hovedsagelig
Pølsefabrikation og i mindre Grad Røg- og Hermetik-Varer)
af overordentlig forskellig Driftsstørrelse beregnet

Forcedlingsvcerdi pr. Arbejder, som androg mellem 5625—11.135 RM
vejet Gennemsnit 9.100 RM,

Forcedlingsvcerdi pr. 1000 RM Anlcegskapital androg mellem 1313—
4800 RM vejet Gennemsnit 2740 Rm.

I de undersogte Virksomheder varierede

Bruttoproduktion pr. Arbejder mellem 21.800—44.750 Rm
vejet Gennemsnit 30.000 RM

og Bruttoproduktion pr. 100 RM Lon mellem 1480—2890 RM
vejet Gennemsnit 1895 RM.

---

1) Kilde: Final Report on the Fourth Census of Production of the U. K. 1930, S. 27. D_e engelske Industri-Census-Hefter viser dette Normtal ogsaa for de forskellige Driftsstørrelser inden for enkelte Industrier.

d. Maskiniseringsgraden.

1) Danmark og Sverige.

I det følgende skal vi gengive nogle Tabeller, som viser Maskiniseringsgraden inden for nogle danske og svenske Industrier. Naar vi giver Maskiniseringsnormtal paa dette Punkt af vor Fremstilling i Forbindelse med Ydelsesnormtallene, saa sker det paa Grund af den overordentlig store Rolle, som disse Kendsgerninger spiller for Ydelsesnormtallene. Ved Opstilling af Maskiniseringens Normtal har vi, for at skabe en Fællesnævner for de mange forskelligartede Maskiner, benyttet Enheden »installeret Hestekraft«.

Det ses, at skønt man i hele den svenske Industri finder en Maskiniseringsgrad, som er dobbelt saa stor som det tilsvarende danske Tal, hersker der dog, naar man sammenligner de her behandlede enkelte Industrier, en ret stor Lighed mellem de danske og svenske Størrelser.

Den store Forskel mellem den samlede Industris Tal kan delvis skyldes, at man i den svenske Statistik fra Gruppen »Industri og Haandværk« har udskudt Gruppen »Industri og Haandværk i Kombination med anden Næring«, men sikkert frem for alt, at de mere mekaniserede Industriers forholdsmæssige Betydning er langt større i Sverige end i Danmark.

Den følgende Tabel viser, hvorledes dette Tal varierer ved forskellig
Driftsstørrelse. Tabellen omfatter dog kun de danske Industrier.

---

1) Danmark: Erhvervstællingen 1935, Tab. 11l B. Sverige: Foretagsråkning 1931, Tab. 8.

Efter de i vor Tabel undersøgte Industrier at dømme, synes der ikke at herske en almen bestemt Relation mellem Driftsstørrelse og Antal Hestekræfter pr. Beskæftiget. Hovedgrunden til, at vi dog gengiver denne Tabel, er imidlertid, at vi i et af de kommende Afsnit skal komme udførlig tilbage til Maskiniseringsgradens Indflydelse paa Ydelsesnormtallenes Forløb, og det vil da ses, hvorledes disse saa planløst udseende Tal faktisk gør deres Virkning næsten lovmæssigt gældende.

2) Norge.

For Norges Vedkommende er det ikke muligt at udregne de tilsvarende Værdier, men disse ligger utvivlsomt langt over de danske Tal. Dette fremgaar tydeligt af nedenstaaende Tal, som vi paa Grundlag af Norges Produksjonsstatistikk 1937 har udregnet for de forskellige Industrigrupper.

Aarsagen til den særdeles store Maskiniseringsgrad maa søges i de overordentlig store Energimængder, som Norges Vandfald stiller til Industriens Disposition. En Industrigruppe, der som den kemiske Industriarbejder med over 100 HK. pr. Beskæftiget, var utænkelig uden den billige Elektricitet. Berømtest er utvivlsomt den norske Gødningsindustri— Norge Salpeter — hvor man med Luften som Raamateriale fremstiller kvælstofrige Gødningsmidler ved Hjælp af en Proces, der

---

1) Danmarks ErhvervstæMng 1935, Tabel 111 B.

krsever umaadelig store Elektricitetskvantiteter, en Fabrikation der heroppevilde
vaere utsenkelig uden Vandfaldenes uudtemmelige Kraftkilder.

Naar der gor sig saa specielle Forhold gseldende, som vi har vist det for Norges Vedkommende, da bliver internationale Sammenligninger imidlertid let vildledende, naar man ikke nojagtigt undersoger de specielle Forhold.

e) Mekanisk Hestekraft som Normtalbasis.

1. Bruttoproduktion (Omsætning) pr. Hestekraft.

Deter endnu for de fleste Landes Vedkommende ret vanskeligt at beregne den mekaniske Hestekrafts Ydelsesnormtal. Saaledes er det kun for Storbritannien muligt at udregne Nettoproduktion pr. gennemsnitlig beskseftiget Hestekraft.

Naar man vil beregne Maskinens Ydelsesnormtal for andre Lande er man derimod kun i Stand til at opstille »Bruttoproduktionen pr. installeret Hestekraft«. Forudsætningen for, at Tallet »Bruttoproduktion pr. installeret Hestekraft« kan tjene til Sammenligningsforsøg, er imidlertid, at man er villig til at forudsætte, at de installerede Hestekræfters Beskæftigelsesgrad inden for samme Industrigrupper er nogenlunde

---

1) Kilde: Norges Industri, Produksjonsstatistikk 1937, S. 27 og Tabel 2.

Denne Formodning bliver i en vis Grad bekræftet af den Undersøgelse,
som findes i Englands Census, der fremviser følgende Forhold
mellem, benyttet og übenyttet Motorkapacitet:

Den übenyttede Kapacitet androg i % af Totalkapaciteten

Aaret 1924 var utvivlsomt et gunstigt Konjunkturaar, 1930 ligesaa utvivlsomt et ret ugunstigt. Svingningerne af alle engelske Kraftmaskiners Kapacitetsudnyttelse i disse to Aar var mindre, end man kunde vente det; Reserver og Stilstand laa ved Dampkraften mellem 75 og Ifs af Totalkapaciteten, ved Elektromotorer mellem 21 og 28%. Hvor meget Maskinens Mindrebeskæftigelse paa Grund af forkortet Arbejdstid udgjorde, lader sig imidlertid ikke bedømme.

aa) England: Bruttoproduktion pr. i Løbet af Aaret beskæftiget Hestekraft
i forskellige Industrigrupper.

Omsætningen pr. installeret Hestekraft androg for hele Englands
Industri (dog kun Virksomheder med mere end 10 Beskæftigede):

Den synkende Værdi mellem 1924 og 1930 skyldes dels det stærkt nedadgaaende Prisniveau¹), dels at Produktionsvolumenet samtidig er vokset med ca. 8 %, den mekaniske Hestekrafts Tal derimod med næsten 30 %.

Angaaende Enkeltheder for de enkelte Industrier kan henvises til de engelske Census-Publikationer. For vore Formaal er det særdeles gunstigt, at man i de engelske Undersøgelser finder Omsætningen pr. virkelig gennemsnitlig benyttet Hestekraft i de forskellige Industrier. For Hovedindustrigruppernes Vedkommende ser Tallene for 1930 saaledes

---

1) Storbritanniens Engrospristal: 1924 = 166, 1929 = 100, 1930 =88

Inden for de forskellige Industrigrupper findes altsaa en meget varierende Omsætning pr. HK. Beklædningsindustrien fremviser det højeste Tal: 1641 £, medens Minedriftens tilsvarende Tal kun andrager 50 £. Udslagsgivende for dette Normtals Størrelse er dels Maskiniseringsgrad, dels Materialets og Færdigproduktets Værdi. I Beklædningsindustrien er Maskinarbejdet kun ringe, det anvendte Materiale og Færdigproduktet af høj Værdi; i Minedriften ligger Forholdet omvendt. Nærings- og Nydelsesmiddelindustrien, hvis Tal følger nærmest efter Beklædningsindustrien, kendetegnes frem for alt af Raamaterialets og Færdigproduktets høje Værdi.

Paa Grund af det engelske Materiale kan disse Tal ogsaa beregnes for de enkelte Industrier, men derimod ikke ved forskellig Driftsstørrelse. Dette tillader imidlertid det skandinaviske Materiale, idet det dog her kun er muligt at beregne Normtallene for den installerede, ikke for den faktisk benyttede Kapacitet.

bb) Skandinavien.

Gennemsnitstal for den danske og svenske Industri.

I nedenstaaende Tabel gengiver vi »Bruttoproduktion pr. installeret Hestekraft« for 9 forskellige danske og svenske Industrier, de samme 9 Industrier, hvis »Bruttoproduktion pr. Beskæftiget« og Maskiniseringsgrad, vi har vist i tidligere Afsnit.

Ligesom for den engelske Industri, saaledes gælder ogsaa her, at Beklædningsindustrien fremviser de højeste Værdier, og dernæst kommer Næringsmiddelindustrien, Teglværker har den mindste Omsætning pr. HK., hvilket hovedsagelig skyldes Materialets ringe Værdi.

Normtallet »Bruttoproduktion pr. installeret Hestekraft« er beslægtet med Normtallet »Bruttoproduktion pr. Beskæftiget«, men er noget mindre nøjagtig, idet Udnyttelsesgraden ofte svinger stærkt. Den er, som det fremgaar af en Undersøgelse af den mekaniske Krafts Nettoarbejdstid i det tyske Haandværk, netop for mindre Virksomheders Vedkommende hyppigt kun ringe.

---

1) Erhvervstællingen 1934-35 Tab. HIB. Sverige: 1931 Ars Foretagsråkning Tab. 8.

2) Aarets Timetal med 365 Dage er 8760. De her gengivne Tal for Smaabedrifter er, maalt i Forhold til de ellers kendte Gennemsnit, paafaldende lave, og repræsenterer vel usædvanlig lave Beskæftigelsesgrader. I tyske Elektricitetsværker var Kapacitetens faktiske Udnyttelse i 1928 ca. 2510 Timer aarligt, i Kanada i 1925 allerede 4230 (Die deutsche Elektrizitåtswirtschaft, Berlin 1930, S. 26). Ang. »Spidsebelastningens« afgørende Betydning for Elektricitetspriser sign. ogsaa Hans Witte, Die Konzentration in der Elektrizitåtswirtschaft, Berlin 1932, Grafiske Fremstillinger S. 40 og 43.

cc) Bruttoproduktion pr. installeret Hestekraft ved forskellige Driftsstørrelser.

Ved en Opdeling af Normtallet »Bruttoproduktion pr. installeret
Hestekraft« efter forskellig Driftsstørrelse har vi for de undersøgte
9 danske og svenske Industrier fundet følgende Værdier:

Ved en Inddeling af Normtallet »Omsætning pr. Hestekraft« ses det, hvorledes Normtallenes Bevægelse i den danske og svenske Industri er præget af den samme Tendens. I Halvdelen af de undersøgte Industrigrene finder man ved voksende Driftsstørrelse stigende Omsætning pr. Hestekraft, medens Resten af Industrierne først viser en Stigning, for til sidst at vise aftagende Værdier.

---

2) Aarets Timetal med 365 Dage er 8760. De her gengivne Tal for Smaabedrifter er, maalt i Forhold til de ellers kendte Gennemsnit, paafaldende lave, og repræsenterer vel usædvanlig lave Beskæftigelsesgrader. I tyske Elektricitetsværker var Kapacitetens faktiske Udnyttelse i 1928 ca. 2510 Timer aarligt, i Kanada i 1925 allerede 4230 (Die deutsche Elektrizitåtswirtschaft, Berlin 1930, S. 26). Ang. »Spidsebelastningens« afgørende Betydning for Elektricitetspriser sign. ogsaa Hans Witte, Die Konzentration in der Elektrizitåtswirtschaft, Berlin 1932, Grafiske Fremstillinger S. 40 og 43.

1) Danmark: Erhvervstællingen 1934-35, Tabel 111 B. Sverige: 1931 Ars Foretagsråkning, Tabel 8.

dd) Afhængigheden mellem Normtallene »Bruttoproduktion pr. Beskæftiget«,
»Bruttoproduktion pr. installeret Hestekraft« og »Maskiniseringsgraden«.

I det følgende skal vi forsøge at belyse det indbyrdes Forhold, der bestaar mellem »Omsætning pr. Beskæftiget, »Omsætning pr. HK.« og »Installerede Hestekræfter pr. Beskæftiget*. Ved større Maskinisering anvendes et voksende Antal HK. og et aftagende Antal Arbejdere for at opnaa en given Produktion. Dette vil igen sige:

Ved stigende Maskinanvendelse stiger Omsætningen pr. Beskæftiget,
medens Omsætningen pr. installeret HK. daler.

Vi har i de foregaaende Afsnit gengivet Eksempler paa de tre forskellige Normtal, hvis indbyrdes Forhold, vi ønsker at belyse i det følgende. Vi har derfor stadig valgt de samme Industrier, og vi vil da ogsaa i det følgende benytte os af de Tal, som vi fandt for de danske Industriers Vedkommende; vi kan ved Hjælp af de tidligere fundne Tal vise, at ovenstaaende Grundregel ogsaa virkelig er i Overensstemmelse med de faktiske Forhold. Ved imidlertid at sammenholde Tabellerne Nr. 36, Nr. 55 og Nr. 6U ses det, at det umiddelbare Resultat er et helt andet, end vi forudsatte. Vi skal her for Nemheds Skyld gengive et enkelt illustrerende Eksempel:

Sammenligner man de ovenfor gengivne Tal, vil det være særdeles vanskeligt, overhovedet at finde nogen indbyrdes Afhængighed, langt mindre at finde nogen Overensstemmelse med Grundreglen: Voksende Maskinisering, voksende Bruttoproduktion pr. Beskæftiget og aftagendeBruttoproduktion pr. Hestekraft. Ogsaa inden for de andre Industrierfinder man gennemgaaende stigende Omsætning pr. installeretHestekraft

---

1) Erhvervstæilingen 1934-35, Tabel 111 B.

leretHestekraftved voksende Driftsstørrelse, selv om de i Lighed med Bryggerierne har voksende Maskiniseringsgrad. Aarsagen hertil er øjensynlig, at andre Forhold, især Loven om Stordriftens Fordele, bevirkerstigende Tal, hvilket tilslører de Bevægelser, som Maskiniseringsgradenmedfører. Sammenligner man imidlertid Stigningsgrarfer for »Omsætning pr. Beskæftiget« og »Omsætning pr. Hestekraft«, da vil man dog tydeligt kunne spore Maskiniseringsgradens Indflydelse. For tydeligt at illustrere dette Forhold gengiver vi Bevægelserne af de 3 Normtal »Omsætning pr. Beskæftiget«, »Omsætning pr. installeret Hestekraft« og »Installeret Hestekraft pr. Beskæftiget« i nogle grafiske Fremstillinger, hvor vi har søgt at faa det virkelige Afhængighedsforholdfrem

1) at holde det ene af de 2 Ydelsesnormtal »Omsætning pr. Beskæftiget« og
»Omsætning pr. installeret Hestekraft« konstant, medens det andet udtrykkes
i Procent af de konstant holdte Normtal,

2) at tage den højeste Værdi for Normtallet »installeret Hestekraft pr. Beskæftiget«
og udtrykke de øvrige Værdier for installerede Hestekræfter
pr. Beskæftiget i Procent af den højeste Værdi.

Ved denne Fremgangsmaade opnaar man ved Hjælp af Punkt 1 at holde den ene af Størrelserne konstant og altsaa upaavirket af Stigningen i Driftsstørrelsen. Ved at udtrykke den anden Størrelse i Procent af den stabile Størrelse opnaar man at gøre Bevægelsen relativ, hvorved man netop faar et Udtryk for den forskellig stærke Stigningsgrad. Da denne igen var den eneste Størrelse, der ogsaa ved de absolutte Tal viste Maskiniseringsgradens Indflydelse, vil det sige, at man gennem ovenfor anførte Fremgangsmaade virkelig er i Stand til at faa et smukt Billede af Maskiniseringsgradens Indflydelse paa de to Omsætningsnormtal. Gennem Punkt 2 i ovenomskrevne Fremgangsmaade skal kun opnaas, at Bevægelserne for Maskiniseringsgraden grafisk bliver overskuelige og lette at sammenligne med Omsætningsnormtallet.

---

1) Kilde: Erhvervstællingen 1935, Tabel 111 B.

De særdeles regelmæssige Bevægelser i samtlige undersøgte Industrier frister næsten til at opstille matematiske Sætninger for Forholdet og Afhængigheden, der hersker mellem de 3 behandlede Normtal. Selv en lille Bevægelse i Maskiniseringen afspejles paa ventet Maade i Omsætningsnormtallenes

Da det ene Omsætningsnormtal er procentualt afhængig af det andet, er det ligegyldigt, om det ene eller det andet af de 2 Omsætningsnormtal holdes konstant, idet man ved at foretage en Ombytning ved den nye variable Størrelse vilde finde den modsatte Tendens end ved den nuværende variable. Et Forhold, der altsaa ganske svarer til den tidligere omtalte Regel for Afhængigheden mellem Normtallene »Omsætning pr. Beskæftiget«, »Omsætning pr. Hestekraft« og »Installerede Hestekræfter pr. Beskæftiget«.

2. Nettoproduktionsværdien pr. mekanisk Hestekraft. (Hestekraft- eller Kilowatt-Timens Guldværdi).

aa) Nettoproduktionen pr. gennemsnitlig beskæftiget Hestekraft i England

(Hovedindustrigruppernes Gennemsnit).

Paa Grundlag af de engelske Gensusarbejder er man i Stand til ogsaa
at beregne Normtal for de vigtigste Industriers aarlige Nettoproduktion,
fordelt pr. arbejdende Hestekraft.

Resultatet ses af følgende Tabel:

---

1) Final Report on the Fourth Census of Production of the United Kingdom (1930) Part V. General Report, S. 121.

Ved vor Undersøgelse af Bruttoproduktion pr. Hestekraft gjorde vi opmærksom paa to Faktorer, der begge var af afgørende Betydning for dette Normtals Størrelse, Maskiniseringsgraden og Materialomkostninger.

For Nettoproduktionen pr. Hestekraft er Materialomkostningerne imidlertid helt bortelimineret, og Tallets Størrelse er som Følge heraf endnu stærkere afhængig af Maskiniseringsgraden, idet man her ligesom ved Bruttoproduktion vil finde de største Værdier for Nettoproduktion pr. Hestekraft inden for lidet maskiniserede Industrier, medens voksende Maskiniseringsgrad vil bevirke, at Værdierne aftager. Vi har i ovenstaaende Tabel gengivet Industrierne i samme Rækkefølge som benyttet i Tabellen over Bruttoproduktion pr. Hestekraft; men medens Værdierne i sidstnævnte Tabel var opstillet i aftagende Rækkefølge viser ovenstaaende Tabels Industrier ikke Bevægelser i Overensstemmelse

bb) Nettoproduktionen pr. installeret Hestekraft. Nogle danske Industrier

Paa Grundlag af de modtagne Værdier for Nettoproduktionsværdien
(sign. Tabel 49) har vi ved Hjælp af Erhvervsstatistikken 1935 beregnet
Nettoproduktionen pr. installeret Hestekraft.

De forskellige i vor Tabel undersøgte Industrier fremviser meget
afvigende Værdier, saaledes andrager Nettoproduktionen i Cementindustrienkun

strienkun260 Kr. aarligt, medens det tilsvarende Tal i Tobaksindustriennaar op til 23.380 Kr. Aarsagen er i dette Tilfælde den forskellig stærke Maskineringsgrad, hvis afgørende Betydning vi allerede tidligere har omtalt udførligt.

En Sammenligning mellem de fundne danske Værdier og tilsvarende
engelske Værdier viser følgende Tabel:

Et saadant Sammenligningsforsøg kan paa Grundlag af det forhaandenværende Materiale kun blive meget ufuldkommen. At vi dog har besluttet os til at gengive dette Eksempel skyldes den store Betydning, saadanne internationale Sammenligninger har vundet paa Handelsnormtallenes Omraade, en Betydning, som efter vor Mening ikke vil gøre sig gældende i mindre stærk Grad for Industrinormtallenes Vedkommende, naar Materialet først danner en tilstrækkelig Sammenligningsbasis.

---

1) For Danmarks Vedkommende pr. »installeret«, for England pr. »beskæftiget« Hestekraft.

cc) Vurderinger af Kilowatt-Timens Produktionsvserdi i forskellige
engelske Industrier.

Beregningen af den maskinelle Arbejdskrafts Nettoproduktionsværdi
vilde til praktisk Brug blive endnu betydelig mere værdifuld, dersom
man var i Stand til at beregne:

Netto produktionsværdien pr. arbejdet Hestekraft-Time eller Nettoproduktionsværdien pr. Kilowatt-Time; men paa Grundlag af offentligt tilgængelige Materialer er det endnu næppe muligt at beregne disse Størrelser helt nøjagtigt.

Den Form, i hvilken den engelske Census for 1935 fremstiller sit Materiale, giver imidlertid Muligheder for Vurderinger, der for mange Industriers Vedkommende utvivlsomt kan føre til praktisk brugelige Sammenligninger.

Census angiver nemlig for samtlige Industrier Udgifterne til »Brændsel og Elektricitet, brugt til alle Formaal«. For Industrier, hvor Kul eller Olie er Raamateriale, og dermed bliver en Bestanddel af selve Varen (f. Eks. Kul ved Staalfremstilling), kan man paa dette Grundlag hverken beregne eller vurdere den maskinelle Krafts Ydelse; men for Industrier, hvor dette ikke er Tilfældet (og det er den overvældende Majoritet), kan man dog ved Hjælp af disse Omkostninger ret godt tilnærme sig de søgte Normtal.

Lettest er det at vurdere Nettoproduktion pr. Kilowatt-Time for Industrier, der køber Størstedelen af Energimængden udefra. Census angiver nemlig for disse Industrier direkte Antallet af aarlig brugte Kilowatt-Timer (BTU). Ser nu for en Industri »Energiregningen« ud som følger:

Engelsk Konfektions-Skræderi og Modepynt 1935:

Købt Elektricitet 67 Mill. KWT. 431.000 &
derudover 58 Mill. Tons Kul 64.000 f
47 Mill. Tons Koks 62.000 £
0,92 Mill. Gallons svær Olie 16.000 £

kan man forsøgsvis forudsætte, at 1 £ udgivet til Kul eller Olie leverer omtrent ligesaa stor en Energimængde som den Elektricitetsmængde, der kan købes for 1 ,£. Ved en saadan Vurdering vil de eventuelle Fejl næppe være altfor betydelige. Idet vi for et Forsøgs Skyld gaar ud fra denne Forudsætning, har vi ved Hjælp af det engelske Materiale vurderet Nettoproduktionsværdien pr. Kilowatt-Time og derved fundet følgende Resultat:

Disse Tal frister stærkt til driftsøkonomisk Uddybning. Man ser, som det var at vente, at i de lidet mekaniserede Industrier, hvor kun faa Hestekræfter arbejder i Virksomheden, bliver Nettoproduktionen pr. Kilowatt-Time særdeles høj, derimod finder vi i Industrier, hvor det menneskelige Arbejde er en Biforeteelse, de laveste Tal¹).

Det er endnu ikke muligt ved Hjælp af det til Raadighed staaende
Materiale at beregne eller vurdere KWT's Nettoproduktion ved forskellige

V. Industriens Finansnormtal.

a) Kapitalforhold i vigtige Industrier.

Undersøgelser af Finansnormtal i Form af Statussammenligninger, Statusanalyser og Statuskritik er af ret tidlig Oprindelse og er i Dag ganske almindelig udbredt og anerkendt. Hele det moderne Revisionsvæsenvilde ligesom Oplysningsbureauernes Virksomhed kun vanskeligtvære muligt uden Kendskab til disse Finansforhold. For Opstillingenaf saadanne Finansnormtal er det af stor Betydning, at Statusopstillingeninden

---

1) Engelske Sagkyndige sætter 1000 HK mekanisk Energi lig 746 KW elektrisk Energi; ved Elektricitet udvundet ved Kolbedampmaskiner fraregner de et Tab paa 10 % paa Grund af Transmission fra »prime mover« til elektrisk Generator; ved Dampturbincr regner man ikke med noget Transmissionstab (Fourth Census of Production of the U. K. 1930, General Report, Part V, London 1935, S. 120).

opstillingenindenfor de forskellige Virksomheder er nogenlunde ensartet.Ensartet Statusopstilling er i Tyskland blevet foreskrevet Aktieselskaberaf den nye Aktieselskabs-Lovgivning, medens man i U. S. A. gennem Interstate Commerce Commissions Forskrifter, Bankernes og Revisor-Organisationernes Virksomhed i stor Udstrækning har gennemførtEnhedsbogføringen

Ved Hjælp af følgende grafiske Fremstilling ønsker vi at give et
Indtryk af nogle vigtige Industriers financielle Opbygning.

Undersøger man de i vor grafiske Fremstilling gengivne Finansnormtal, vil man se, at Egenkapitalen udgør en særdeles stor Del af den samlede Kapital, men dette nødvendiggøres ogsaa af den inden for Industrien almindelige store Anlægsformue.

---

1) Kilde: Statistik des Deutschen Reiches, Band 493, Berlin 1936.

Erhvervsøkonomiske Virksomheder plejer man efter Anlægsformuens
Andel i den samlede Formue at inddele i 4 »Typer«:

1) Bankselskaber (mindste Anlsegsformue),
2) Handelsselskaber,

3) Industriselskaber,

4) Trafikselskaber (største Anlægsformue)

Men inden for hver Erhvervsgruppe gør sig igen store Forskelle
gældende, hvilket da ogsaa fremgaar af følgende Tabel:

b) Lagerets Omsætningshastighed i Industrien.

Et Finansnormtal, som er af den allerstørste Betydning for Handelen og som derfor ogsaa ved Opstilling af Handelsnormtal indtager en fremtrædende Stilling er Lagerstørrelsen, især Lagerets Omsætningshastighed. Selvom dette Normtal spiller en knap saa stor Rolle for Industrien, saa har dets Størrelse dog ogsaa her en meget væsentlig Betydning. Vi skal derfor nedenfor gengive Lagernormtal for en Del Industrier:

---

1) Paa Grundlag af offentlige Aarsberetninger iflg. James H. Bliss.

c) Kapitalens Omsætningshastighed i Industrien.

Et Normtal, der inden for Industrien derimod indtager en lignende vigtig Stilling som Lagerets Omsætningshastighed inden for Handelen er Kapitalens Omsætningshastighed. Til Trods for at det for den rene Rentabilitetsberegning ogsaa er af Betydning at udregne Egenkapitalens Omsætningshastighed, saa har Erfaringerne vist, at den samlede investerede Kapitals og Anlægsformuens Omsætningshastighed er langt vigtigere Normtal, idet den samlede Kapitals Omsætningshastighed giver Oplysninger om den samlede Virksomheds formaalstjenlige Financering, medens Anlægsformuens Omsætningshastighed ofte tydeligt viser, hvorvidt Virksomheden arbejder med en uhensigtsmæssig Kapacitet.

Man finder altsaa inden for Industrier, der kræver betydelige faste Anlæg, som f. Eks. Minedrift, en særdeles lav Omsætningshastighed for den samlede Kapital og en forholdsvis endnu lavere Omsætningshastighed for Anlægsformuen. Dette Forhold er ganske indlysende, naar man f. Eks. tænker paa Minedriftens Kæmpeanlæg, der som Regel kun er rentable, naar deres store Anlægsomkostninger fordeles over en lang Aarrække, saaledes at det enkelte Aar kun belastes med beskedne Afskrivningsprocenter. Paafaldende er Mølleindustriens Tal. Denne stærkt mekaniserede Industri, hvis Anlægskapital i Tyskland udgør 30,1 pCt. af den samlede Kapital, omsatte denne 2,3 Gange aarligt, det

---

1) Om Svingningerne i Omsætningshastigheden foreligger udover de officielle Skrifter indgaaende Enkeltundersøgelser; f. Eks. angaaende Bomuldsvæveri: J. Abstoss, Ergebnisse von Betriebsvergleichen in der Baumwollweberei, Schmalenbachs Zeitschrift fur handelswissenschaftliche Forschung, 1912 S. 583. Gennemsnittet er 4,6 Gange aarligt, laveste 2,7, højeste 10,9 Gange. Særdeles dybtgaaende ogsaa W. Cordes, Die Lagerhaltung in den Grundstoffindustrien, Diss. Berlin H. H. 1933.

højeste Tal blandt de 10 Industrier i Tabel 68. Her maa man imidlertid tage det Forhold i Betragtning, at Værdiforskellen mellem Kornet og Melet kun er ringe, hvilket igen bevirker, at der kræves en særdeles stor Omsætning for at sikre denne Industris Rentabilitet. I Almindelighed gælder for Industrien den Regel, at stigende Anlægsformue medfører aftagende Omsætningshastighed af den samlede Kapital.

Dette Forhold fremgaar da ogsaa af nedenstaaende Tabel:

---

1) Einzelschriften zur Statistik des Deutschen Reiches Nr. 28, Berlin 1933, S. 28. Smlgn. ogsaa Hirsch, Kapitalbindung in Industrie, Handel und Verkehr, i Harms, Kapital und Kapitalismus, Berlin 1931.

2) Udregnet af Det handelsvidenskabelige Forskningsinstitut paa Grundlag af Einzelschrift zur Statistik des Deutschen Reiches Nr. 28 og Statistik des Deutschen Reiches Nr. 493, Tabel lb og ID.

3) Beregnet af Det handelsvidenskabelige Forskningsinstitut paa Grundlag af Statistik des Deutschen Reiches, Band 493, Berlin 1936, Tabel Id, saint Einzelschrift zur Statistik des Deutschen Reiches, Nr. 28, Berlin 1933, S. 28.

d) »Struktur« Normtal.

For at faa en Oversigt over de særdeles forskelligartede Engroshandelsvirksomheder,
har man i de sidste 25 Aar opstillet »Drifts-
Idealtyper« med nogenlunde ensartede Opgaver (Funktioner)1).

Industriens mangfoldige, vanskeligt overskuelige Udformninger har meget tidligt fristet til lignende Forsøg. I Mellemeuropa har man i de 3 sidste Generationer talt om »Svær-Industrien« (Mine- og Jernindustrien) og »Forarbejdende Industrier«.

For at faa et Sammenlignings-Grundlag har vi allerede i den tyske
Krigsøkonomi forsøgt at inddele Industrien i større, relativt ensartede
Grupper.

Baseret dels paa saadanne tidligere Undersøgelser, dels ogsaa paa Beskatningsmateriale, har det tyske »Statistisches Reichsamt«, med Opstillingen af Normtal for Øje, forsøgt at sammenstille fem »Industrityper«,

Type A (Hovedrepræsentant: Minedrift) langsom Kapitalomsætning,
høj Løn i Procent af Omsætning (45 pCt.).

Type B (Hovedrepræsentant: Jern-, Staal- og Metalvareindustri —
»Schwerindustrie«) ringere Lønandel (30 pGt.), noget hurtigere

Type C (Hovedrepræsentant: Maskin-, Instrument- og Køretøjfabrikation),
Lønandel 25 pCt., Omsætning ca. 70 pCt. af Kapitalen.

Type D (Tekstil-Industri), Lønninger 20 pCt. af Omsætningen. Omsætningen
100 pCt. af Totalkapitalen, relativ stor Procentsats
for Fremmedkapital (45 pCt. af Totalkapital).

Type E. (Kemisk Industri) laveste Lønprocent (10 pCt. af Omsætningen),
stor Kapital (Omsætning 65 pCt. aarlig af Totalkapitalen)

Hovedsynspunkterne i denne tyske, officielle Uddybning af »Industri-Type-Idéen«
ses af følgende Tabel Nr. 70, Side 50:

Dette Forsøg bekræfter visse lagttagelser, ogsaa i selve de tilsvarende Industriers Holdning. Lønforandringer har for det meste meget større Betydning for Industrier af Type A end f. Eks. af Type E, hvor hele Lønsummen efter dette Billede kun udgør 10 pCt. af Omsætningen.

løvrigt er Forsøget i flere Henseender endnu ikke løst tilfredsstillende;der
angives i det tyske Skrift for disse Industrier 3—43—4 »typiske
Omsætningsstørrelser«, men man kan ikke se stor Forskel; Løn i pCt.

---

1) I Tyskland Hirsen, Der moderne Handel, 2. Opl., Tiibingen 1925, i U. S. A. i de 3 Handels-Censusser; halvofficiel Fremstilling i Beckman & Engle, Wholesaling, principles and practice, New York 1937.

af Omsætningen og Renter angives for alle Klasser i den tilsvarende Industrigruppe med samme Procentsats, hvilket afgjort ikke kan passe. Gevinsten (inkl. Fremmedkapitalens Forrentning) angives til at være omtrent 10 pCt. af Egenkapitalen endog for alle Typers Vedkommende.Ogsaa her nærer vi Tvivl om, at en saa stor Ensartethed hersker. Skulde det alligevel passe nogenlunde, saa var det en mærkelig,omend sen Bekræftelse af Adam Smith's og hans direkte EfterfølgeresMening, at der eksisterer en »ensrettet Profitrate«, og dette skulde herefter endog passe for den med saa høje faste Omkostninger belastede Storindustri.

VI. Nogle Normtal for Materialudbyttet.

Den overordentlig store Betydning, som Materialudbyttet har for en
store Del af Industrien, har vi allerede understreget.

Vi har da ogsaa henvist til den Kendsgerning, at Normtal for Materialudbyttetkan
henregnes til »Teknikkens Normtal«. Men netop
Materialudbyttet er for mange Industrier af saa afgørende Betydning

for hele Virksomhedens økonomiske Resultat, at det ligesaavel kan henregnes til økonomiske Normtal. Til Trods for, at de største Mulighederfor Besparelser inden for mange Industrier maaske netop findespaa dette Omraade, mangler endnu ganske systematiske økonomiskeSammenligninger angaaende Materialudbyttet. Det vil være naturligtat inddele saadanne Sammenligninger i Overensstemmelse med deres Formaal, nemlig:

1) Bevidst Forbedring af Materialets Udbyttemuligheder (»Rendement«-Forbedring),

2) Selve Matrialets bedre tekniske Udnyttelse,

3) Materialernes gensidige Substitution (tysk »Ersatz«),
4) Bi- og Affaldsprodukternes voksende Udnyttelse.

I det følgende skal vi kun gengive enkelte Eksempler for hver af
disse fire Sammenligningsmuligheder:

a) Bevidst Forbedring af Materialets Udnyttelsesmuligheder.

1) Roer med stigende Sukkerindhold (Sukkerroerne og deres Beskatning).

Sukkerroerne viser, hvorledes Beskatningen kan være Foranledning til, at endogsaa den mindste Bonde lærer at udvælge de mest sukkerholdige Roearter. Hjemlandets Sukkerforbrug blev i de fleste europæiske Lande beskattet efter Centner forarbejdede Sukkerroer. Ved Udførsel blev der først for hver Centner Sukker tilbagebetalt Skat for 9—lo9_—10 Centner Roer. Følgen: Man har lært at fremstille 1 Centner Sukker af langt færre Centner Roer. Vore Undersøgelser viser f. Eks. for Tysklands Vedkommende omtrent følgende Forhold:

Det maa imidlertid ikke glemmes, at Naturens Luner stadig foraarsager store Udbyttesvingninger. Sukkerindholdet er vel for det meste højere i tørre end i regnfulde Aar, og endnu andre Vejrforhold gør sig gældende¹).

---

1) Danmarks Sukkerroer havde i Aartiet 1928—37 gennemsnitlig ca. 16—17 pCt. Sukkerudbytte, altsaa 5,95 Centner Roer pr. Centner Sukker; i 1929 kun 5,6 Centner, derimod 1934 over 7,4 Centner (Dansk Industriberetning 1937, S. 12).

Siden omkring 1925 er ogsaa Sukkerroens Forløber Sukkerrøret paany blevet en farlig Konkurrent, grundet paa den Kendsgerning, at der nu gennem Frøudvælgelse paa Cuba og andetsteds dyrkes Sukkerrørplanter med meget højere Sukkerindhold end det tidligere var Tilfælde t¹).

Af lignende Virkning, men af nogen anden Karakter er vort følgende

2. Mel giver et 15_—2 0 pCt. større Brødvolumen.

En saerdeles maerkelig Forbedring i Materialudnyttelsen har fundet
Sted i et af Menneskets seldste Erhverv, nemlig ved Bredfremstillingen.

Siden omtrent 1925 tilfejer man Melet visse ganske billige Kemikalier,
der ikke foreger Brodets Vcegt, men derimod Brodets Volumen
med 15—20 pCt.

I det tyske Enquete-Udvalg, hvor disse Kendsgerninger blev drøftet,
opstod Spørgsmaalet: Mætter Brødets Vægt eller mætter maaske ogsaa
dets Volumen.

Disse Kemikalier har nu den Særegenhed at gøre Brødet mere porøst. Herigennem forøges Brødets Fordøjelighed, saaledes at der ikke kan være Tvivl om, at den vedvarende Tilbagegang i Brød- og Melforbruget, som man iagttager i mange Lande — ved Siden af andre Grunde — ogsaa hænger sammen med det bedre Materialudbytte, som disse Kemikalier muliggør for Menneskets Hovedernæringsmidde l²).

b) Materialets bedre tekniske Udnyttelse. Kullet bliver *fra Brændsel til et industrielt Raastof«.

Af det samme Ton Kul, som Stephenson efter Nutidens Maalestok bortødslede i sit første Lokomotiv »Puffing Billy«, udvinder man i Dag utvivlsomt mange Gange den Nyttevirkning som for 100 Aar siden.

Mest citeret er i Tyskland vel følgende Eksempel:

1) Kulforbrug ved Kalifremstillingen

---

1) Sign. Gerd May, Zucker, Hef 11, der »Wandlungen in der Weltwirtschaft«, Leipzig 1937, og den der anførte Litteratur.

2) Hirsch, Økonomisk Tidehverv, København 1937, S. 27.

Men her drejer det sig om en Overgangssucces. I 1922 blev Kaliindustrien tvunget til at benytte Brunkul, da Stenkullene afleveredes som Krigsgældbetaling (de saakaldte »Reparationer). Hurtig Tilpasning, bl. a. ogsaa af alle Kedelanlæg, førte til dette glimrende Resultat.

Men ikke mindre tydeligt ser man Fremskridtet af følgende Tal:

2) Kulforbrug ved Cellulosefremstillingen.

3) 1 Kilowattime blev i 19 2 6—27 fremstillet af halvt saa mange Kul som i 1913.

En officiel Betænkning fastslaar, at i velorganiserede tyske Elektricitetsværker
var for Produktion af 1 Kilowattime

Derved udnyttedes selv i gunstigste tyske Tilfælde kun ca. 20 pCt.
af Brændslets Varmeenheder1).

I alle Lande ser man Kullets Nyttevirkning forøget. Det tyske Institut
fiir Konjunkturforschung vurderer, at man har lært at frembringe
samme Ydelse med et

Vigtigst er i denne Forbindelse, at Udnyttelsen af Kullet sker iflg.
kemisk Analyse, hvorigennem det største Udbytte af Affaldsprodukterne,
i Særdeleshed ogsaa inden for Koksproduktionen, sikres2).

---

1) Die deutsche Elektrizitåtswirtschaft anf. Skr. S. 12. For U. S. A. vises, at der i hele Landet gennemsnitlig til Fremstilling af 1 KWT Elektricitet i 1912 brugtes endnu 2,90 kg Stenkul, i 1931 ca. 0,70 kg, medens de gunstigst arbejdende Værker allerede i 1929 nøjedes med 408 g Stenkul. F. G. Tyron efter E. G. Lange, Steinkohle, Heft 4, der »Wandlungen der Weltwirtscliaft«, Leipzig 1936, S. 93-94.

2) Samme Problemer i mange andre Industrier. Sign. f. Eks. Læderindustrien: E. Auder, Technische Kennziffern aus der deutschen Lederindustrie, Schmalenbachs Tidsskrift, Bind 26, S. 215 og følgende.

c) Materialernes gensidige Substitution.

• Vi skal kun med nogle Hentydninger komme ind paa dette Forholds
Betydning.

Meget hyppigt kan et Produkt fremstilles af forskellige Raa- og Hjælpestoffer. Spørgsmaalet bliver da almindeligvis Raavarernes indbyrdes Prisforhold, men undertiden bliver Problemet dog langt alvorligere, nemlig naar der hersker Mangel paa Raastoffer.

I Verdenskrigens andet Aar saa vi en Henvendelse fra den tyske
Gærindustri til Regeringens Raavare-Administration, hvori der bl. a.
ønskedes:

enten Gær fra Ølproduktion

eller Hvede, Byg eller andre Kornsorter,

og hvis det ikke var muligt, ønskede man

Melasse (Sukkerets første Affaldsprodukt) eller det næste Affaldsprodukt

eller Kartofler,

eller, som dengang sidste Udvej, maaske ogsaa Cellulose.

d) Bi- og Affaldsprodukternes voksende Betydning.

Det bedst kendte, sandsynligvis vigtigste Eksempel paa Biprodukters
voksende Udnyttelse, danner Koksproduktionens Biprodukter.
Koksproduktionens vigtigste Affaldsprodukter er:

Gas (af hvilket igen udvindes Kvælstof),

Benzol,

Ammoniak,

Tjære (og de heraf afledede overordentlig vigtige Stoffer, deriblandt
Anilinfar ve- og Medicinalindustrien).

Som bekendt opbygges nu paa disse tidligere Affaldsprodukter nogle af Verdens største Industrier. For Kulproduktionen er det for det meste saaledes, at netop disse Biprodukter betinger Fortjenesten, medens selve Kulproduktionen i mange Egne overhovedet ikke betaler

Følgende officielle tyske Omkostningsberegning viser dette Forhold
særdeles tydeligt1):

---

1) Beregnet efter Enquete-Udvalg, Die deutsche Kohlenwirtschaft, Berlin 1929, S. 138 i Forbindelse med S. 167.

Man ser altsaa Biprodukternes afgørende Betydning for hele Ruhrminedriftens

Bi- og Affaldsprodukters store vedvarende voksende Betydning maa
aldrig undervurderes ved industrielle Kalkulationer.

VII. Forsøg paa en systematisk Opstilling af Industriens vigtigste økonomiske Normtal.

(1. Udkast).

Paa samrae Maade som vi har sogt at give et System over Handels-Normta
l1), onsker vi i det folgende at give en systematisk Skitse over de vigtigste
driftsokonomisk Industri-Normtal.

Medens de tidligere opstillede Handels-Normtal var baseret paa faktisk eksisterende Materiale, gselder dette kun for en Del af Industri-Normtallene. Af denne Grund er det vel muligt, at denne vor ferste Oversigt senere vil kunne blive erstattet raed en mere fyldestgerende Opstilling.

I. Omkostnings-Normtal.

Disse udtrykkes mest formaalstjenligt i pCt. af Omssetningen.

a) Efter Omkostningsar/er, f. Eks.
Lonninger og Gager,
Leje eller Lejeva>rdi (Rumomkostninger pr. m8 eller Kvfod),
Energi eller Energiomkostninger,
Maskinomkostninger,
Afskrivninger,
Materialomkostninger (efter Fradrag af Affaldsprodukters Vaerdi),

---

1) Hirsch, Kennzahlen zur Handelsforschung, Berlin 1935, S. 147, ogsaa Preisbildungskommission des Eidg. Volkswirtschaftsdepartementes: Veroffentlichung 17. Bern 1937, Side 66 og 67.

Hjselpematerialomkostninger (efter Fradrag af Affaldsprodukters Vserdi)
disse inddeles igen, om muligt, efter:
Driftsafdelinger og
Underafdelinger, d. v. s.
de saakaldte OmkostningssZeder.

b) Efter Funktioner, i Sserdeleshed ved Afssetningsomkostninger.
Almindelige (General-) Omkostninger,
almindelige Driftsomkostninger i selve Produktionen,
i Afssetning (ofte ogsaa kaldt Handelsomkostninger).

11. Ydelses-Normtal.

Bruttoproduktion pr. Beskæftiget — Produktionsmængde (= Volumen) og
Produktionsværdi

pr. Aar,
pr. ydet Arbejdstirae
ogsaa pr. »produktiv Arbejder«, her igen pr. Aar eller Arbejdstime.
og pr. Maskine eller Maskin-Aggregat.

Bruttoproduktionsvserdi pr. Hestekraft
pr. installeret Hestekraft aarligt,
pr. arbejdende Hestekraft (uden Reservemaskiner og Tomgang),
pr. Hestekraftstime,
pr. Kilowatt-Time,
pr. Maskine eller Maskin-Aggregat1).

Nettoproduktionsvaerdien pr. Beskseftiget.
(»Value added by manufacture*, »Goldwert der Arbeitsstunde«).

pr. Aar,
pr. ydet Arbejdstime,
ogsaa pr. »produktiv Arbejder«,
pr. Lonsum-Enhed,
pr. Kapital-Enhed,

Nettoproduktionsvserdi pr. Hestekraft

pr. installeret Hestekraft og
pr. arbejdende Hestekraft (uden Reservemaskiner og Tomgang),
pr. Hestekraftstime,
pr. Kilowattime.

Nettoproduktionsværdi pr. Maskine eller Maskin-Aggregat.

111. Tekniske Normtal
Materialudbytte

i absolutte Tal, ogsaa for Hoved-, Bi- og Affaldsmaterialer.
Maskiniseringsgraden

i absolutte Tal, ogsaa ved forskellig »Produktionsdybde«,

---

1) For Eksempel Bruttoproduktion pr. Vævestol, som i Tysklands Bomuldsindustri : 1930 varierede fra RM 5900 til RM 9200, Gennemsnit RM 7400 aarligt, jfr. Abstoss Schmalenbachs Tidsskrif 1932, S. 584); i Hatte-Industrien: Omsætning pr. »Konus« (Ho vedmaskinen) og mange andre.

Driftsudnyttelsen

i pCt. af Driftskapaciteten,
i pCt. maanedlig af Aarets Beskseftigelse,
i pCt. af tidligere Driftsperioder,

Maskinudnyttelsen

i pCt. af Maskinkapaciteten,
i pCt. af tidligere Driftsperioder,

Udnyttelsen af den menneskelige Arbejdskraft

i absolutte Tal,
i pCt. af tidligere Driftsperioder.

IV. Udbytte-Normtal.

»Forædlingsværdien« i pCt. af Omsætningen,
»Forædlingsomkostninger« i pCt. af Omsætningen,
Nettoudbyttet

i pCt. af Omsætningen,
i pCt. af Egenkapitalen.

V. Finansierings-Normtal.

Til Dels de saakaldte Procentstatus'er isaer:
Den saralede Kapital i pCt. af Omsaetningen,
Egenkapital i pCt. af Omssetningen,
Freramedkapital i pCt. af Omssetningen,
Udestaaende Fordringer i pCt. af Omssetningen,
Kreditsalg i pCt. af Omssetningen,
Varegseld i pCt. af Omsaetningen eller af Varelageret,
Raastoffer i pCt. af Omsaetningen eller af Varelageret,
Halvfabrikater i pCt. af Omssetningen eller af Varelageret,
Fserdigfabrikater i pCt. af Omssetningen eller af Varelageret.
Returvarer i pCt. af Omssetningen eller af Varelageret,
Lager pr. Beskseftiget
for hele Virksomheden,
for de vigtigste Afdelinger,
Omsaetning pr. Leverandor-Faktura,
Omssetning pr. Kunde-Faktura.

VI. Struktur-Normtal.

Gennemsnitligt Antal beskæftigede Personer i Virksomheden,
Forholdet mellem »produktive« og »uproduktive« Arbejdere

i Aarsgennemsnit,
i Hovedsæson,

Antal installerede Maskiner:

Primær- (Kraft) Maskiner, Antal HK,
Arbejdsmaskiner i HK,

Antal Maskintimer

i Aarsgennemsnit,
i kortere Perioder.

Gennemsnitligt Antal fremstillede Artikler:

Raastoffer,
Halvfabrikater,
Fserdigfabrikater (ogsaa i Lonarbejde, »Appreture«, »work given out«
etc.),

Total-Struktur-»Typer«.

VII. Konjunktur-Normtal

Udviklingssammenligninger (f. Eks. Sammenligninger med det foregaaende
Aar eller flere tidligere Aar) paa Grundlag af:

Orassetning,
Antal Arbejdere, Antal Arbejdstimer og deres Fordeling i Aarets Lob,
Maskiniseringsgraden,

Kapacitets-Udnyttelsesgrad for hele Virksomheden,
for Driftsafdelingerne,
for Maskiner eller Maskin-Aggregater,

Antal Maskintimer eller KWT,
Antal Kunder,

De tidsmaessige Svingninger ved Indkeb og Salg af
Raa- og Hjeelpematerialer,
Halvfabrikater,
Fserdigfabrikater,

Lagerbeholdningens Svingninger.