KONTOPLANER FOR REGNSKAB MED VÆRDIPAPIRER I BANKER

Ved Aarsafslutningen maa man ved Opgørelsen af Beholdningen af Værdipapirer skelne mellem Papirernes Art og Formaalet med Anskaffelsen, og som Hovedregel maa det fastslaas, at disse — som alle andre Aktiver — bør optages i Status til den formentlige Værdi, men dog aldrig til mere end Anskaffelsesværdien.

For Bankernes Vedkommende giver Bankloven bestemte Regler, der
skal følges ved Statusopgørelsen.

Unoterede Papirer skal i Henhold til denne Lov optages i Statusopgørelsen til den formentlige Værdi paa Afslutningsdagen, dog aldrig uden Bankinspektørens Samtykke til mere end Anskaffelsesværdien, saa i denne Henseende følger vi det givne regnskabsmæssige Synspunkt.

Saafremt der med Bankinspektørens Samtykke foretages en Opskrivning, bør man forlange, at det indvundne Beløb, der herved fremkommer, under ingen Omstændighed tages til Indtægt paa Driftsregnskabet, men overføres til en Reservekonto til Imødegaaelse af Kursnedgang paa de saaledes opskrevne Papirer.

Med Hensyn til de noterede Papirer stiller Sagen sig paa en noget
anden Maade. Her bestemmer Banklovens Paragraf 13, Slk. 2:

• Vserdipapirer, derer Genstand for offentHg Kursnotering
maa ikke opfores i Regnskabet til hejere Kurs end den ved
Regnskabsaarets Afslutning senest noterede Koberkurs. •

Da det ikke af Loven fremgaar, at den eventuelle Kursvinding skal overføres til en Reservekonto til Imødegaaelse af Kursnedgang paa de opskrevne Papirer, tillader denne Lov tilsyneladende, at der regnes med en ikke realiseret Fortjeneste, hvilket kan være uheldigt.

Indgaar det ved Opskrivningen indvundne Beløb i Driftsregnskabet,
maa man vel ogsaa sige, at dette formentlig er stridende mod Aktieselskabslovens
Paragraf 42, Stk. 1:

>Aarsregnskabet skal under omhyggelig Hensyntagen til tilstedevserende Vaerdier og Forpligtelser samt under Foretagelse af nodvendige Afskrivninger opgores, saaledes som ordentlig og forsiglig Forretningsbrug tilsiger.«

Dette maa vel medføre, at en ikke realiseret Vinding ved Opskrivning
af Fondsbeholdningen under ingen Omstændighed maa paavirke
Driftsregnskabet.

Det vilde dog være at ønske, om Lovgivningen — som f. Eks. i Tyskland — forlangte, at Værdipapirer, der noteres paa Børsen, i Status højst maa optages til Kurserne paa Afslutningsdagen, men aldrig over Anskaffelsesprisen. Eller saafremt man tillod en Opskrivning til Ultimokurser, saa forlangte, at Værdistigningen skulde overføres til en Kursreguleringskonto, der kun maatte benyttes til Dækning af Kurstab.

Der gøres ofte opmærksom paa, at en Konstatering af Anskaffelsesprisen for Bankernes Fondsbeholdning vilde være umulig. At dette skulde forholde sig saaledes, kan vel ikke have sin Rigtighed, men man maa naturligvis gøre sig klart, at en Konstatering nok vilde medføre forøget Arbejde og noget forøgede Omkostninger.

Med Hensyn til Anskaffelsesprisen maa man for hver Papirart kunne regne med en Gennemsnitskurs — udregnet ved at sætte den samlede Anskaffelsespris i Forhold til Beholdningen — idet man gaar ud fra den Betragtning, at f. Eks. Obligationer indenfor samme Kreditforening og Serie og med samme Rentefod har ganske den samme Værdi, hvad enten de er udstedt eller erhvervet paa et tidligere eller senere Tidspunkt, thi i Modsætning til, hvad der gælder for de fleste andre Aktiver, forringes Værdipapirer jo ikke af Slid, Ælde eller Modeændringer.

Den eneste Forskel er Papirernes Numre, der i denne Forbindelse
intet har at betyde, og Fungibiliteten1) maa her siges at være saa
fuldkommen, som man overhovedet kan ønske sig.

Anlægger man det Synspunkt, at Bankernes Fondsbeholdning er anskaffet med Salg for Øje, maa denne Beholdning sidestilles og behandles som Varelageret i en almindelig Handelsvirksomhed, saavel ved de daglige Posteringer som ved Statusopgørelsen,

---

1) En Vares Evne til i lige Kvanta at træde i Stedet for hverandre.

Man opretter en Beholdningskonto for hver Papirart, hvorpaa de
indkøbte Papirer debiteres til Anskaffelsesprisen.

Efter hvert Køb udregnes en Gennemsnitskurs. Solgte Papirer krediteres
Beholdningskontoen efter den udregnede Gennemsnitskurs, og
en Omsætningskonto debiteres, hvorfra de afregnes til Kunden.

Ved Aarsafslutningen opgøres Beholdningen efter de almindelige Regler for Varer, det vil sige til den laveste Indkøbspris, det være sig enten den paa Afslutningsdagen noterede Køberkurs eller den udregnede

De Papirer, hvis Ultimokurs ligger lavere end den paa Kontoen
noterede Gennemsnitskurs, nedskrives til Ultimokursen, og Værdiforringelsen
overføres til Omsætningskontoen.

Denne Fremgangsmaade kan anvendes i mindre Banker, hvor Beholdningen
af Værdipapirer ikke er særlig stor, og hvor Anskaffelsen
i det store og hele er foretaget med Videresalg for Øje.

ULTIMOKURSER:

I de store Banker andrager Beholdningerne som Regel meget betydelige Beleb — til Tider ca. 20 %> af de samlede Aktiver — og her er det vel tvivlsomt, om man kan betragte denne Aktivmasse som Varelager.

En betydelig Del maa være fast Kapitalanbringelse, og Følgen heraf
maa naturligvis blive, at Bogføringen bliver betydelig mere kompliceret.

En af de store Vanskeligheder vil ligge i at spalte Beholdningen
ud i den Del, der hører til »Varelageret«, og den Del, der maa betragtes
som Anlæg.

En saadan Udskillelse kan ikke gennemfores med Nojagtighed, men man maa vel kunne fastslaa, at Erhvervelsen — for at kunne betragtes som Varelager — maa sselges indenfor et naermere afgrsenset Tidsrum, der i nedenstaaende Kontoplan er fastsat til mindst 1 og hojst 2 Aar.

onsker man at optage Beholdningen til Ultimokurser, kan dette
godt praktiseres.

Nedenstaaende Kontoplan er anlagt ud fra dette Synspunkt; optager man derimod Papirerne til laveste Indkebspris, kan hele Komplekset af Kursreguleringskonti bortskseres og saaledes gore Planen mindre omfattende.

Bemcerkninger til omstaaende Kontoplan.

Ved hvert Aars Begyndelse oprettes en Beholdningskonto, der —
som alle andre Konti i foranstaaende Plan — kan bensevnes med det
Aar, den vedrerer. — I Kontoplanen kaldes den Konto I.

Kontoen maa udspaltes i Underkonti for hver enkelt Papirart, og
herpaa debiteres alle indkobte Papirer til Anskaffelsesprisen. En
Gennemsnitskurs udregnes efter hvert Kob.

Solgte Papirer krediteres de respektive Underkonti efter Gennemsnitskursen
og debiteres Omsætningskontoen, hvorfra de afregnes; se Planen
Pil di.

De Papirer, der henstaar paa Beholdningskonto I, maa — indtil
endelig Rubricering kan ske — betragtes som Varelager.

Ved Aarsafslutningen maa de Papirer, hvis Ultimokurs ligger lavere end den paa Kontoen noterede Gennemsnitskurs, nedskrives til denne, og Værdiforringelsen overføres til Omsætningskontoen eller en Underkonto af denne; se Planen, Pil el.

For de Papirers Vedkommende, hvis Ultimokurs ligger højere end Anskaffelsesprisen, foretages der en Opskrivning, og Værdiforøgelsen overføres til Kredit for Kursreguleringskonto I. Denne Konto udspaltes i Lighed med Beholdningskontoen i Underkonti efter de forskellige Papirers Art; se Planen, Pil al.a¹.

Paa hver Kursreguleringskonto noteres, med hvormange Procent
Opskrivning har fundet Sted.

I det nye Aar rykker ovennævnte Konti op og bliver efter Planen
benævnt Beholdningskonto II og Kursreguleringskonto 11.

En stor Del af de paa Beholdningskonto II posterede Papirer vil dog efter al Sandsynlighed være bestemt til Videresalg. Saafremt det solgte Materiale ikke findes paa Beholdningskonto I, men derimod findes paa Beholdningskonto 11, maa Papirerne krediteres denne Konto efter Gennemsnitskursen paa denne og debiteres Omsætningskontoen; se Planen, Pil d².

Er der for de solgte Papirer foretaget en Hensættelse paa Kursreguleringskonto,
overføres det hensatte Beløb ultimo December til
Omsætningskonto; se Planen b2.

Ligger Ultimokursen for den resterende Beholdning højere end den paa Kontoen noterede Gennemsnitskurs, opskrives Papirerne til førstnævnte, og Værdiforøgelsen overføres til Kursreguleringskonto, hvorefter der udregnes en Gennemsnitsprocent for det samlede hensatte Beløb i Forhold til Beholdningen, se Planen, Pil a².

Er Ultimokursen derimod lavere, maa der foretages en Nedskrivning, der maa dækkes af de paa Kursreguleringskontoen hensatte Beløb; se Planen c2. — Nedskrivning udover det hensatte Beløb maa dækkes af Nettooverskudet eller af et dertil egnet Reservefond, idet Beholdningen ved nu at have været i Bankens Besiddelse i indtil 2 Aar har faaet Karakter af Anlæg; se Planen, Pil e².

Ved det nye Aars Begyndelse rykker alle Konti II op og faar i
Henhold til Kontoplanen Benævnelsen 111.

Værdipapirerne paa Beholdningskonto 111 maa nu betragtes som Anlægsformue; sælges der imidlertid af denne Beholdning, fordi det solgte Materiale ikke findes paa Beholdningskonti I og 11, maa Bogføringen foretages paa samme Maade som ovenfor anført for Konto 11.

Eksempel:

Vs 1937 Solgt Kr. 10.000— 47» %> Østift. Krf. 11. S.

Saavel Beholdningskonto som Kursreguleringskonto afsluttes ved Aarets Udgang paa ganske samme Maade som Konti 11. Disse to Kontogrupper kan nu slaas sammen, idet man gaar ud fra den Betragtning, at Værdipapirerne paa de to Beholdningskonti har faaet Karakter af Anlægsformue.

Efter Sammensmeltningen af de to Kursreguleringskonti udregnes
der en Gennemsnitsprocent for det samlede hensatte Beløb i Forhold
til Beholdningen.

Man vil saaledes stadig have 3 Beholdningskonti med tilhørende
Kursreguleringskonti.

Beholdningskonto I maa betragtes som Varelager, Konto II som en
Blanding af Varelager og Kapitalanlæg og endelig Konto 111 som Anlæg.

Udviser Omsætningskontoen ved Aarsafslutningen en Debetsaldo,
repræsenterer denne Underskudet ved Køb og Salg af Værdipapirer.

I omstaaende Kontoplan er ikke medtaget Postering af Rente, Kurtage eller Provision, da dette vilde medføre, at Planen blev noget uoverskuelig, men disse Beløb kan bogføres paa en speciel Konto, eller man kan indrette Omsætningskontoen med Kolonner til disse Beløb.

Ønsker man, at Aarets Omsætning saavel som Vinding eller Tab
for hver Papirart skal kunne konstateres, kan Omsætningskontoen
indrettes og udspaltes i Overensstemmelse hermed.

løvrigt kan Kontoplanen naturligvis tillempes efter hver enkelt
Banks Behov.

Denne teoretiske Behandling af Emnet maa kunne overføres i Praksis og vil sikkert ikke, saafremt man benytter sig af Nutidens mekaniske Hjælpemidler, volde større Vanskeligheder eller afføde alt for store Omkostninger.