Learning Tech

Use of AI-powered technologies in upper secondary language learning

Kristine Bundgaard — 2024-01-17

Sprogteknologier, der er baseret på kunstig intelligens (AI), har påvirket fremmedsprogsundervisningen i mange år, og dette forventes kun at tiltage med introduktionen af værktøjer som ChatGPT. Hidtil har særligt maskinoversættelse udfordret fremmedsprogslærere på danske ungdomsuddannelser, og reaktionen har oftest været at forbyde brugen og dermed ikke integrere teknologien i undervisningen. Det kan imidlertid være problematisk, hvis eleverne alligevel bruger maskinoversættelse, da det bl.a. kan resultere i, at de bruger teknologien på uhensigtsmæssige måder. Ligeledes sker det ofte i dag, at vi støder på maskinoversættelser og andre AI-baserede tekster på internettet. I denne artikel præsenteres en undersøgelse af gymnasieelevers brug af og holdninger til maskinoversættelse. Den indsamlede empiri er baseret på spørgeskemaundersøgelser i sprogfag på HHX og HTX. Undersøgelsen viser en udbredt brug af maskinoversættelse, bl.a. ifm. lektier og afleveringsopgaver. På denne baggrund og med udgangspunkt i teori om digital literacy diskuteres potentielle perspektiver i at inddrage AI-støttede sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen.

Between the clicks

Stig Toke Gissel — 2024-02-09

Adaptiv læringsteknologi har potentiale til at skræddersy læring, så den passer til den enkelte elevs behov, ønsker og kompetenceniveau. Kvalitative nærstudier af elevers interaktion med adaptiv teknologi er dog sjældne. Denne undersøgelse udforsker 4. klasses matematikelevers brug af adaptiv læringsteknologi gennem skærmoptagelser suppleret med analyse af data genereret og tagget af den adaptive motor. Undersøgelsen undersøger, hvordan forskellige typer af elever, det vil sige elever med varierende matematiske kompetenceniveauer og motivation i forhold til matematikfaget, interagerer med et adaptivt læremiddel, hvilke læringsveje der opstår for forskellige typer af elever i deres interaktion med den adaptive læringsressource og hvordan elevens self-efficacy påvirkes af interaktionen. Implikationer for både fremtidig design og læreres brug af adaptive læremidler diskuteres.

The role of AI chatbots in scaffolding: Linking learning outcomes with assessment

Susanne Dau — 2024-02-09

Emerging discussions highlight the role of chatbots in education, which centres around fundamental perspectives concerning technology as either beneficial or an unnecessary disruption to the learning and assessment processes. However, it is crucial to recognise that no technology can be deemed value-neutral, and technological euphoria often blinds us to the unintended consequences of its use. Hence, there is a need for a practical understanding informed by value-based perspectives to comprehend how the encoded experiences created by ChatGPT transform the teaching of students. This article makes a significant contribution to the field of educational research, as only limited attention has been given to higher education students’ reflections on the pedagogical use of artificial intelligence (AI) chatbots for learning and assessment. The article discusses, through empirical findings, the constructive alignment between learning objectives and assessment when employing AI chatbots. The data collection process revolves around students’ reflective experiences while utilising the potential of ChatGPT, which are subsequently analysed through focused group interviews. The paper, informed by these observational data, presents a conceptual framework for teachers to employ and assess ChatGPT as a means to scaffold learning among students.

Måling af flydende læsning med øjenbevægelser i skolen

Sigrid Klerke — 2024-02-09

Eye-tracking-teknologien er blevet tilgængelig for måling af elevers læsning i skolen. I en skolehverdag skal eye-tracking-data kunne omsættes til pålidelige mål med praktisk relevans, fx til undervisningsevaluering. Dette studie præsenterer øjenbevægelsesmålet fokusord, der er udviklet til at opmærke nedbrud i elevers flydende læsning og dermed et forsøg på at oversætte eye-tracking-data til læsefaglig indsigt. Studiet er designet til at validere målets pålidelighed som læse-/ stave-indikator og endvidere målemetodens robusthed. 84 elever fra fem 4.-klasser deltog, hvoraf data fra 68 elever indgår. Udover elevernes eksisterende resultater i læse-/stavetest, optog vi deres øjenbevægelser under selvstændig højtlæsning. Vi finder stærke korrelationer mellem øjenbevægelser og læse-/stavetestresultater, som indikerer målemetodens robusthed. Videre korrelerer fokusord med klassiske øjenbevægelsesmål, hvilket er tegn på samstemmende validitet. Endelig forklarer fokusordene unik variation i elevernes læseforståelseseffektivitet og stavefærdighed ud over, hvad det stærkest korrelerede klassiske mål, fikseringstid, forklarer. Resultaterne understøtter, at fokusordsprocent er robust og tæt forbundet med læse- og stavefærdigheder.

Danske gymnasieelevers multimodale anvendelse i fysiske og digitale læringsrum

Lasse Jensen — 2024-02-09

Formålet med artiklen er at undersøge danske gymnasieelevers anvendelse af digitale læremidler. Undersøgelsen tager udgangspunkt i observationer og interviews med klasser fra de fire gymnasiale retninger; HHX, STX, HF og HTX med henblik på, at udvikle designprincipper der understøtter elevers multimodalitet i digitale læremidler. Danske gymnasieelever udviser på baggrund af en rig individualiseret medieøkologi, en høj grad af multiplexing og singletasking i anvendelse af digitale læremidler, der gør at Illeriis didaktiske trekant er udfordret i traditionel forstand. Ud af undersøgelsen træder fire digitale elevtyper frem, som adskiller sig fra traditionelle elevtyper ved bl.a. at anvende digitale læremidler til transformation af de læringsrum de befinder sig i. Artiklen diskuterer på baggrund af undersøgelserne, hvordan elevadfærden kan styrke fællesskaber i transformerende læringsrum, hvordan elevers multimodale blik kan kultivere Expert-like Learner kompetencer og hvordan den nye digitale virkelighed understøtter de traditionelle læringsteoretikere, som den danske gymnasieskole bygger på