https://tidsskrift.dk/labo da-DK <p>Tidsskriftet følger dansk ophavsret.</p> jggj@hum.ku.dk (Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen) jggj@hum.ku.dk (Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen) Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26124 Redaktionens forord Erik Helmer Pedersen, Michael Hertz Copyright (c) 2017 Landbohistorisk Tidsskrift: Bol og By https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26124 Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26125 Artiklen tager udgangspunkt i det traditionelle billede af en landbrugskrise i årene 1818-28. Udgangspunktet for kriseopfattelsen er et notorisk stort fald i kornpriserne, som dog retter sig igen i anden halvdel af 1820'erne. Trords det lykkedes det at opretholde eksportkvoten, og mængdemæssigt steg produktionen i perioden, nogenlunde i takt med den samtidige befolkningsvækst. Samtidig blev kvaliteten af den vegetabilske eksport øget. Søren Olesen Copyright (c) 2017 Landbohistorisk Tidsskrift: Bol og By https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26125 Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26126 Fr. Chr. Güldencrone til Wilhelmsborg og Moesgård var én landbrugskrisens ofre, idet han gik konkurs og mistede Moesgård, som var allodial ejendom modsat Wilhelmsborg, som var baroni. Artiklen analyserer en række sider af godsøkonomien, herunder bl.a. udviklingen i landgilden, hoveriet og hovedgårdsdriften. Det konstateres, at landgilden nominelt var uforandret og dermed ikke gav en forrentning af investeringerne i udskiftning mv. Da den hovedsagelig var fastsat i korn, svingede den med konjunkturerne. De faldende kornpriser fra 1818 satte Güldencrone under pres. Da han tillige havde en stor gæld fra at køb af Marselisborg, som ikke havde vist sig som en god forretning, endte det i konkurs. Jens Skriver Copyright (c) 2017 Landbohistorisk Tidsskrift: Bol og By https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26126 Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26127 Artiklen undersøger krisens virkninger for gårdmændene i Tybjerg Herred på Sydsjælland. Generelt var de langt mindre voldsomme end hidtil antaget af forskningen. Kun 1 % af gårdmændene måtte gå fra deres gårde, og kun hver sjette blev ramt af fogedforretninger eller tvangsauktioner over løsøre. Videre kan der ikke konstateres nogen nævneværdig forskel på selvejere og fæstere. Den hiditdige opfattelse af, at krisen ramte selvejerne hårdest pga. prioritetsgæld, kan ikke bekræftes i dette tilfælde. Merete Johansen Copyright (c) 2017 Landbohistorisk Tidsskrift: Bol og By https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26127 Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26129 Under og umiddelbart før krisen foregik en landøkonomisk debat med flere temaer. Dele af den var initieret af Det kongelige Landhusholdningsselskab. Centrale temaer var åremålsforpagtning i stedet for fæste og i det hele taget liberalisering af godsejernes ret over jorden, handelsforhold, skatter og godssystemet. Forfatteren identificerer tre positioner: En liberalistisk fløj, en godsejergruppe med stansmæssigt præg og en social-statslig, bondebeskyttende og formyndende fløj. Lars Denhardt Nielsen Copyright (c) 2017 Landbohistorisk Tidsskrift: Bol og By https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26129 Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26130 Artiklen handler om, hvordan Bondevennernes rigsdagspolitkere agerede i forhold til deres mærkesag, tvangsafløsning af fæste, i 1850'erne. Det påvises, at de optrådte defensivt. For at opnå samarbejde med Rigsdagens centrumsgruppe gav de store indrømmelser, både ideologisk og konkret politTrods det opnåede man ingen konkrete resultater. I deres aviser, især Almuevennen, agiterede de ikke desto mindre fortsat for tvangsafløsning. Resultatet var en skuffelse blandt vælgerkorpset, som førte til passivitet og mistillid og svækkende Bondevennerne som parti. Annette Knudstorp Copyright (c) 2017 Landbohistorisk Tidsskrift: Bol og By https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26130 Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26131 Artiklen handler om forholdet mellem landgilde og hovedgårdsdrift på godset Skinnerup (nuværende Ulriksholm) ved Kerteminde. Det meste af perioden fulgte landgilden fæstegodsets omfang. Derimod øges hovedgårdsdriften markant fra 1640'erne. Det gav en væsentligt øget salgsproduktion, men produktiviteten var lav, og den øgede hoveribyrde kunne mærkes i form af, at bøndernes evne til at yde landgilde svækkedes. Bo Fritzbøger Copyright (c) 2017 Landbohistorisk Tidsskrift: Bol og By https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26131 Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26132 Artiklen fortæller om de to personer, der især stod bag laboratoriet, N.J. Fjord og M.V.S. Storch. Fjord blev fysiklærer ved Landbohøjskolen og gennemførte over de følgende år forsøg inden for bl.a. damp til opvarmning af fødevarer og brugen af is på mejerier, mens Storch bl.a. havde arbejdet med fodringsforsøg. Jes P. Jørgensen Copyright (c) 2017 Landbohistorisk Tidsskrift: Bol og By https://tidsskrift.dk/labo/article/view/26132 Sun, 25 Mar 1984 00:00:00 +0100