II. LÆRERE OG ANDRE VIDEN SKARELIGE
TJENESTEMÆND SAMT CENSORER
a. Afgang og udnævnelser m. v.
Oversigt for året 1944-45.
DET TEOLOGISKE FAKULTET
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 14. maj 1946, at det under hensyn til de foreliggende
ganske særlige forhold blev tilladt ekstraordinær professor i missionshistorie
Lorenz Rergmann, der den 4. juli 1945 var fyldt 70 år, at forblive
i sit embede indtil 1. september 1947, idet ministeriet dog tilføjede,
at yderligere udskydelse af professor Rergmanns afskedigelse
udover det nævnte tidspunkt ikke ville kunne forventes, jfr. universitetets
årbog for 1944-45, side 8 (j. nr. 158/45).
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946 blev docenturet i det ny
testamentes eksegese omdannet til et professorat i samme fag, se
nedenfor side 42.
Under hensyn til den fortsatte ledighed i docenturet i det nye
testamente bifaldt ministeriet under 5. december 1945 efter indstilling
af fakultetet og universitetets rektor, at der af universitetets konto 7.
Vikarudgifter blev afholdt et beløb af 500 kr. som honorar til forhv.
professor ved Oslos universitet, dr. theol. Lyder Rrun for afholdelsen
af 3 forelæsninger på universitetet for teologiske studerende over et
nytestamentligt emne i efterårssemestret 1945. Endvidere blev en del
af den til docenturet henlagte undervisning såvel i efterårssemestret
1945 som i forårssemestret 1946 overtaget af docent, dr. phil. Søren
Holm og forhv. forstander for Diakonissestiftelsen, dr. theol. L. J. Koch;
som vederlag for denne undervisning blev der tillagt hver af dem et
honorar af 1200 kr. for hvert semesters undervisning, således at belobene
til docent Holm blev afholdt af universitetets konto 7. Vederlag
een gang for alle og belobene til forstander Koch af universitetets
konto 6. Vikarudgifter (j. nr. 191/40).
Under professor, dr. theol. J. Nørregaards forfald på grund af varetagelse
af rektorforretningerne blev det i eksamensterminen vinteren
1945-46 overdraget universitetsadjunkt, cand. theol. Niels Knud Andersen
at varetage en del af eksaminationen i kirkehistorie ved den
22 Universitetets årbog 1945-46
teologiske embedseksamen og herfor tillagt ham et vederlag på 100 kr.
(j. nr. 199/46).
Under 8. april 1946 fornyede universitetets rektor cand. theol.
Niels Knud Andersens ansættelse som universitetsadjunkt ved universitetet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1946 (j. nr. 175/46).
Under 28. marts 1946 beskikkede ministeriet provst, dr. theol.
Sv. A. Becker, fhv. forstander for Diakonissestiftelsen, dr. theol. L. J.
Koch, biskop, dr. phil. C. Scharling, stiftsprovst, dr. theol. P. Brodersen
og kgl. konfessionarius, provst, dr. theol. M. Neiiendam som faste
censorer og sognepræst, dr. theol. Marius Hansen som censorsuppleant
ved den teologiske embedseksamen for treåret 1. april 1946-31. marts
1949. Provst Sv. A. Becker beskikkedes tillige som formand for censorerne
(j. nr. 83c/46).
Under 20. december 1945 meddelte ministeriet professor, dr. theol.
K. E. Skydsgaard fritagelse for at holde forelæsninger og øvelser i
forårssemestret 1946, for at han kunne gennemarbejde det dogmatiske
stof i sammenhæng (j. nr. 3 b/45).
Cand. theol. Carl Didier Gautiers ansættelse som assistent ved det
teologiske laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. august 1946
(j. nr. 419a/46).
DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
Fhv. lektor og linanshovedbogholder Hans Bjarne afgik ved døden
den 4. februar 1946; han var universitetslærer fra 1919 til 1945.
Under 29. juni 1945 blev der meddelt landsretssagfører Niels Alkil
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i obligationsrettens specielle
del for et tidsrum af 2 år fra den 1. september 1945 at regne; under
20. maj 1946 blev der meddelt ham afsked fra stillingen efter ansøgning
fra den 31. august 1946 at regne (j. nr. 232/45 og 339/46).
Under 29. juni 1945 blev der meddelt landsretssagfører Niels Klerk
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i selskabsret og søret for et
tidsrum af 2 år fra den 1. september 1945 at regne (j. nr. 232/45).
Linder 29. juni 1945 blev der meddelt mag. art Karl O. Christiansen
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i kriminologi for et tidsrum
af 2 år fra den 1. september 1945 (j. nr. 232/45).
Under 22. oktober 1945 blev bankinspektør, lektor A. Eken beskikket
som lektor i bogholderi og regnskabskritik for juridiske og statsvidenskabelige
studerende for et tidsrum af eet år fra den 1. september
1945, se nedenfor side 43.
Under 22. oktober 1945 blev statsautoriseret revisor Poul Hansen
beskikket som lektor i bogholderi og regnskabskritik for juridiske
studerende for et tidsrum af eet år fra den 1. september 1945 at regne,
se nedenfor side 43.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 23
Under 23. august 1946 blev kst. byretsdommer W. E. v. Eyben beskikket
som lektor i obligationsrettens specielle del for eet år fra den
1. september 1946 at regne, se nedenfor side 44.
Under 1. april 1946 blev der meddelt cand. polit. Jørgen Gelting
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i nationaløkonomi for et tidsrum
af 3 år fra den 1. april 1946 at regne (j. nr. 225/46).
Under 10. april 1946 blev der meddelt cand. polit. Hans Brems fornyelse
af hans beskikkelse som lektor i statsvidenskab for treåret
1. april 1946-31. marts 1949 (j. nr. 224/46).
Under 19. oktober 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at lektor i statistik K. Vedel-Petersen
blev optaget som medlem af den akademiske lærerforsamling (j. nr.
345/45).
Under 14. juni 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at lektor i nationaløkonomi Jørgen Gelting
og lektor i statsvidenskab Hans Brems blev optagne som medlemmer
af den akademiske lærerforsamling (j. nr. 224/46).
Efter fakultetets anbefaling meddelte universitetets rektor under
7. december 1945 fhv. gesandt, cand. jur. et polit. P. Schou fortsat
tilladelse til at holde forelæsninger ved universitetet, jfr. universitetets
årbog for 1943-44, side 35 (j. nr. 437/45).
Under 10. januar 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at kontorchef i prisdirektoratet, cand.
polit. Niels Banke blev beskikket som eksaminatorsuppleant ved de
juridiske og statsvidenskabelige eksaminer vinteren 1945-46. Samme
beskikkelse blev på samme måde meddelt ham ved ministeriets skrivelse
af 3. juni 1946, forsåvidt angik sommeren 1946 (j. nr. 357/44).
Under 16. februar 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at landsretssagfører, dr. jur. N. P. Madsen-
Mygdal blev beskikket som eksaminatorsuppleant i strafferet ved
2. del af juridisk embedseksamen vinteren 1945-46. Samme beskikkelse
blev på samme måde meddelt ham ved ministeriets skrivelse af
4. juni 1946, forsåvidt angik sommeren 1946 (j. nr. 116/46).
Under 18. juli 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at cand. polit. George R. Nelson under professor,
dr. polit. Axel Nielsens sygdom havde overtaget dennes eksaminationer
i økonomiens historie med sociologi ved 1. del af statsvidenskabelig
eksamen sommeren 1946 (j. nr. 91 g/46).
Under 14. december 1945 beskikkede ministeriet økonomidirektør
Erik Tjørnehøj som censor ved den statsvidenskabelige eksamen for
resten af tidsrummet 1. april 1943-31. marts 1946. Samtidig bemyndigede
ministeriet fakultetet til i eksamensterminen vinteren 1945-46
at tilkalde direktør i »Bikuben« Jens Toftegaard som censor ved samme
eksamen samt til at tilkalde direktør Toftegaard, kontorchef i departe24
Universitetets årbog 1945-46
mentet for told- og forbrugsafgifter C. Ulrich Mortensen, ekspeditionssekretær
i statens beskæftigelsesudvalg Viggo Kampmann og fuldmægtig
i landbrugsministeriet Erik Mortensen som censorer i nationaløkonomi
ved 1. del af juridisk embedseksamen (j. nr. 83k/45).
Under 12. marts 1946 beskikkede ministeriet højesteretsdommer
V. Topsøe-Jensen, retspræsident Sv. Rytter, højesteretsdommer C.V.
Bohn-Rasmussen, højesteretsdommer Th. Berthing, landsdommer O. J.
Kaarsberg, landsdommer A. Gøtzsche, dommer G. Heide-Jørgensen,
byretsdommer H. W. Jacobi, landsdommer Hugo Berning og statsadvokat
J. Trolle som censorer ved de juridiske eksaminer for tidsrummet
1. april 1946-31. marts 1949; højesteretsdommer V.Topsøe-
Jensen beskikkedes tillige som formand for censorerne. Samtidig bemyndigede
ministeriet censorformanden til om fornødent at tilkalde
retspræsident L. N. Hvidt, højesteretsdommer L. Carstens og landsdommer
O. Schulin som suppleanter for censorerne (j. nr. 83b/46).
Under 26. april 1946 genbeskikkede ministeriet økonomidirektør
H. J. Koed, kontorchef Kjeld Johansen, ligningschef K. J. Kristensen,
ekspeditionssekretær S. Gammelgaard Jacobsen, underdirektør Ebbe
Groes og økonomidirektør E. Tjørnehøj samt nybeskikkede kontorchef
C. Ulrich Mortensen og ekspeditionssekretær Viggo Kampmann som
censorer ved den statsvidenskabelige eksamen for tidsrummet 1. april
1946-31. marts 1949 (j. nr. 83e/46).
Under 7. januar 1946 meddelte ministeriet professor, dr. jur. Stephan
Hurwitz fritagelse for at holde forelæsninger i forårssemestret 1946 af
hensyn til videnskabeligt arbejde (j. nr. 3c/45).
Under 18. marts 1946 meddelte ministeriet professor, dr. jur. Fr.
Vinding Kruse fritagelse for hans embedsforpligtelser i tiden marts til
juni 1946 af hensyn til en rejse til England og Portugal (j. nr. 3e/46).
Under 27. juni 1946 meddelte ministeriet professor, dr. jur. Poul
Andersen fritagelse for at holde forelæsninger i efterårssemestret 1946
af hensyn til videnskabeligt arbejde (j. nr. 3i/46).
Under 31. juli 1946 meddelte ministeriet professor, dr. polit. Axel
Nielsen iritagelse for at holde forelæsninger i efterårssemestret 1946 af
hensyn til særlige studier (j. nr. 3e/46).
Under 12. august 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at der bevilgedes lektor i statsvidenskab
Hans Brems, lektor i nationaløkonomi Jørgen Gelting samt lektorerne
i retsvidenskab Oluf Lind og Jens Søndergaard tjenestefrihed i et år
fra den 1. september 1946 at regne af hensyn til studierejser til U.S.A.
og England og således at de under tjenestefriheden i et halvt år oppebar
deres honorar som lektorer til dækning af deres økonomiske forpligtelser
her i landet. Samtidig bifaldt ministeriet, ligeledes efter indstilling
af fakultetet og universitetets rektor, at fuldmægtig i udenrigsministeriet,
cand. jur. Aage Hessellund Jensen under lektor SønderLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 25
gaards tjenestefrihed midlertidigt blev antaget som lektor i retsvidenskab
for eet år fra den 1. september 1946 at regne på de for det pågældende
lektorat gældende vilkår, således at vederlaget blev afholdt af
universitetets konto 6. Vikarudgifter (j. nr. 3j/46).
Under 19. juli 1945 genansatte fakultetet efternævnte som universitetsmanuduktører
for tiden 1. september 1945-31. august 1946:
Cand. jur. Viking Abel (folkeret og statsret), fuldmægtig, cand. jur.
W. E. von Eyben (ejendomsret) og sagførerfuldmægtig, cand. jur.
E. Gundlach-Petersen (strafferet) samt ansatte efternævnte som universitetsmanuduktører
for samme tidsrum: Sekretær, cand. jur. Knud
Norsker (civilret 1), sagførerfuldmægtig, cand. jur. Erik Strøjer (obligationsret)
og sekretær, cand. polit. Eyvind Barteis (nationaløkonomi).
Sekretær, cand. polit. George R. Nelsons ansættelse som undervisningsassistent
i statsvidenskab forlængedes med 1 år fra den 1. april
1946; senere meddeltes der ham afsked fra stillingen efter ansøgning
fra den 31. august 1946 (j. nr. 177/42).
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
Under 17. januar 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at den afdelingslæge ved rigshospitalet,
dr. med. N. C. Borberg under 4. august 1945 meddelte konstitution
som professor i neurologi ved universitetet blev ophævet fra den
1. januar 1946 at regne, efter at forhv. minister, professor, dr. med.
Mogens Fog havde genoptaget sin funktion som professor, jfr. universitetets
årbog for 1944-45 side 11 (j. nr. 262/45).
Ved kgl. resolution af 24. september 1946 blev dr. med. Fritz Buchthai
udnævnt til direktør for universitetets neurofysiologiske institut
fra den 1. april 1946 at regne, se nedenfor side 186 ff.
Under 3. april 1946 blev der meddelt underaccouchor og 1. reservelæge
ved rigshospitalets fødeafdeling A og gynækologiske afdeling I,
dr. med. Valdemar Madsen fornyelse for et tidsrum af 3 år fra den
1. april 1946 at regne af hans beskikkelse som lektor i obstetrik ved
universitetet (j. nr. 226/46).
Under 12. april 1946 blev der meddelt 1. reservekirurg, dr. med.
Axel Ringsted fornyelse for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1946 at
regne af hans beskikkelse som lektor i kirurgi ved universitetet (j. nr.
244/46).
Under 11. juni 1946 blev dr. med. Gunnar Teilum beskikket som
lektor i patologisk anatomi ved universitetet for treåret 1. april 1946-
31. marts 1949, se nedenfor side 47.
Under 1. marts 1946 blev overlæge ved Dronning Louises børnehospital,
dr. med. Oluf Andersen genbeskikket som professor ved den
26 Universitetets årbog 1945-46
kliniske praktikantundervisning i pædiatri for et tidsrum af 6 år fra
den 1. februar 1946 at regne (j. nr. 192/46).
Under hensyn til professor, dr. med. Henning Rønnes sygdomsforfald
bifaldt ministeriet under 28. februar 1946 efter indstilling af
fakultetet og universitetets rektor, at eksaminationen af kandidaterne
ved den kliniske prøve i øjensygdomme sommeren 1945 og vinteren
1946 var blevet overdraget professor ved den kliniske praktikantnndervisning
i oftalmologi, dr. med. Ejler Holm, og at der for dette
hverv blev tillagt ham et vederlag på 10 kr. pr. kandidat, at afholde
al universitetets konto /. Vederlag een gang for alle; på samme måde
bifaldt ministeriet, at undervisningen i øjensygdomme i efterårssemestret
1945 var blevet overdraget 1. reservelæge ved rigshospitalets
afdeling for øjensygdomme, dr. med. Henning Skydsgaard, og at der
for dette hverv blev tillagt ham et vederlag på 1500 kr., at afholde af
universitetets konto 6. Vikarudgifter (j. nr. 91 e/46).
Under 11. februar 1946 fritog ministeriet efter ansøgning medicinaldirektør,
dr. med. Johs. Frandsen for hvervet som lærer i socialhygiejnisk
lovgivning og medicinaladministration for embedslægestuderende
fra den 1. januar 1946 at regne. Under samme dato bifaldt
ministeriet efter indstilling fra kommissionen for embedslægeeksamen
og universitetets rektor, at fuldmægtig i indenrigsministeriet P.Lundsteen
fra 1. januar 1946 blev beskikket som lærer i medicinaladministration,
og under 1. april 1946 blev på samme måde læge K. H. Backer
beskikket som lærer i social-hygiejnisk lovgivning, efter at han forinden
havde fået overdraget at varetage denne undervisning som vikar. Det
tidligere til læreren i social-hygiejnisk lovgivning og medicinaladministration
bevilgede honorar på 900 kr. årlig + midlertidigt tillæg blev
herefter delt ligeligt mellem de to nye lærere (j. nr. 142 a/46).
Under 8. april 1946 fornyede universitetets rektor dr. med. Edvard
Gotfredsens ansættelse som universitetsadjunkt ved universitetet for
et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1946 (j. nr. 175/46).
Under 6. og 11. december 1945 beskikkede ministeriet efternævnte
som censorer og censorsuppleanter ved den lægevidenskabelige embedseksamen
for seksåret 1. november 1945-31. oktober 1951, i anatomi:
Læge Karl Bierring, professor Ed. Sørensen, læge Eivind Thomasen
og læge Eivin Hasner som henholdsvis 1., 2., 3. og 4 censor;
i fysiologi: Lektor, dr. med. Georg C. Brun og dr. phil. Marius Nielsen
som censorer, dr. med. Børge Chr. Christensen og læge E. O. E. Knudsen
som henholdsvis 1. og 2. censorsuppleant; i biokemi: Afdelingsleder,
dr. med. P. H. Andresen og dr. med. Herman Kalckar som censorer,
dr. med. Erling Lundsteen og dr. med. Poul Astrup som henholdsvis
1. og 2. censorsuppleant; i almindelig patologi: Direktør, dr. med. Th.
Madsen og overlæge, dr. med. E. Rosling som censorer, afdelingsforLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 27
stander, dr. med. Martin Kristensen og overlæge, dr. med. Poul V.
Marcussen som henholdsvis 1. og 2. censorsuppleant; i patologisk
anatomi: Prosektor, dr. med. Viggo Friedenreich og prosektor, dr.
med. Oscar Wanscher som censorer, afdelingsleder, dr. med. Harald
Gormsen og læge Carl Deden som henholdsvis 1. og 2. censorsuppleant;
i farmakologi: Dr. med. Erik Jacobsen og læge Lauritz Vøhtz som
censorer, dr. med. Kaj Roholm og læge, fru Gerda Seidelin Wegener
som henholdsvis 1. og 2. censorsuppleant; i obstetrik: Læge Hjalmar
Trier, overlæge Ekkert Petersen, overlæge, dr. med. Axel Olsen og
dr. med. P. N. Damm som henholdsvis 1., 2., 3. og 4. censor, dr. med.
Erling Østergaard som 1. censorsuppleant; i medicin: Overlæge, dr.
med. A. Norgaard, overlæge, dr. med. Torben Geill, dr. med. frk. Karen
Marie Hansen og overlæge, dr. med. A. Hecht-Johansen som henholdsvis
1., 2., 3. og 4. censor, dr. med. Børge Chr. Christensen som 1. censorsuppleant;
i kirurgi: Overlæge, dr. med. Ove Wulff, overlæge, dr. med. Jørgen
Jensen, dr. med. Kai Portman og overkirurg, dr. med. Jens Foged som
henholdsvis 1., 2., 3. og 4. censor, overkirurg, dr. med. C. C. Fleischer-
Hansen og dr. med. A. Langvad-Nielsen som henholdsvis 1. og 2. censorsuppleant;
i hygiejne: Professor, dr. med. Sk. V. Gudjonsson og
amtslæge, dr. med. Max Christiansen som censorer, overlæge, dr. med
Erik Uhl og dr. med. Erik Trier som henholdsvis 1. og 2. censorsuppleant;
i retsmedicin: Amtslæge, dr. med. Max Christiansen og dr. med.
Herbert Seemann som censorer, dr. med. Knud Winther og dr. med.
Gunnar Teilum som henholdsvis 1. og 2. censorsuppleant; i hudsygdomme
og veneriske sygdomme: Overlæge, dr. med. Aage Kristjansen
som censor, overlæge, dr. med. Harald Boas som censorsuppleant;
i pædiatri: Forhv. professor, dr. med. C. E. Bloch og dr. med. Povl
Hertz som censorer, dr. med. Poul Drucker og dr. med. P. V. Bræstrup
som henholdsvis 1. og 2. censorsuppleant; i oftalmologi: Overlæge,
dr. med. Olaf Blegvad som censor, overlæge, dr. med. Carsten Edmund
som censorsuppleant; i otolaryngologi: Dr. med. Carl Jacobsen som
censor, dr. med. Aage Westergaard som censorsuppleant (j. nr. 83 u og
83 j/45).
Under 6. juni 1946 fritog ministeriet efter ansøgning dr. med.
A. Langvad-Nielsen for hvervet som 2. censorsuppleant ved den lægevidenskabelige
embedseksamen for resten af seksåret 1. november
1945-31. oktober 1951 (j. nr. 83i/46).
Under 2. juli 1946 beskikkede ministeriet rektor for Danmarks farmaceutiske
højskole, professor, dr. phil. Carl Faurholt som censor i
kemi ved den lægevidenskabelige forberedelseseksamen for seksåret
1. april 1946-31. marts 1952 (j. nr. 83k/46).
Under 21. marts 1946 fritog ministeriet efter ansøgning professor,
dr. med. H. J. Bing for hvervet som medlem af komiteen til valg af
28 Universitetets årbog 1945-46
censorer ved den lægevidenskabelige embedseksamen og beskikkede i
hans sted professor, dr. med Ole Chievitz som medlem af komitéen
som indstillet af Det medicinske selskab i København (j. nr. 215/46).
Under 19. februar 1946 meddelte ministeriet professor, dr. med.
K. A. Jensen orlov i forårssemestret 1946 for at han med stipendium
fra The Rockefeller Foundation kunne foretage en studierejse til
Amerika. Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt
ministeriet, at ledelsen af institutet for almindelig patologi under
professor Jensens fraværelse blev overdraget lektor, dr. med. Jens
Bing mod et vederlag, svarende til 800 kr. årlig + midlertidigt tillæg
samt at den professor Jensen påhvilende undervisning i det pågældende
tidsrum blev overdraget honorarlønnet videnskabelig assistent
ved institutet, cand. med. Boy Kromann mod et vederlag på 1000 kr.
at afholde af universitetets konto 7. Vederlag een gang for alle (j nr
3b/46).
Under 16. april 1946 meddelte ministeriet lektor i systematisk medicin,
dr. med. K. Brøchner-Mortensen orlov i 4 måneder fra den
1. s. m. at regne af hensyn til en studierejse til Amerikas forenede stater.
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
tillige, at overlæge, dr. med. Poul Schultzer fungerede som vikar
for dr. Brøchner-Mortensen ved afholdelsen af den skriftlige eksamen i
medicin sommeren 1946 mod et vederlag af 10 kr. pr. kandidat at afholde
af universitetets konto 6. Vikarudgifter (j. nr. 3f/46).
Under 16. juli 1946 meddelte ministeriet professor, dr. med. Erik
Warburg fritagelse for sin undervisning i efterårssemestret 1946 for
efter indbydelse at deltage i en interamerikansk cardiologisk kongres i
Mexico og rejse en måned i Amerikas forenede stater for at sætte sig
ind i de fremskridt, der under krigen var sket på undervisningens og
medicinens områder. Under 19. august 1946 bifaldt ministeriet tillige,
at professor Warburgs eksaminatoriske kliniker 3 timer ugentlig, under
hans fraværelse blev overtaget af 1. reservelæge ved rigshospitalets
medicinske afdeling B., dr. med. Vagn Mortensen mod et vederlag på
1000 kr., at afholde af universitetets konto 6. Vikarudgifter (j. nr. 273/
46 og 3 n/46).
Under 31. juli 1946 meddelte ministeriet professor, dr. med. J.Engelbreth-
Holm orlov i efterårssemestret 1946 for at han med støtte fra
1 he Rockefeller Foundation kunne foretage en studierejse til Amerikas
forenede stater (j. nr. 3m/46).
Under 7. september 1946 meddelte ministeriet professor, dr. med.
Einar Lundsgaard orlov i efterårssemestret 1946 af hensyn til en studierejse
til Amerikas forenede stater (j. nr. 1/46).
Under 14. september 1946 meddelte ministeriet professor, dr. med.
H. C. A. Lassen fritagelse for at holde forelæsninger og øvelser i efterårssemestret
1946 af hensyn til en studierejse til Amerikas forenede
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 29
stater. Ministeriet bifaldt tillige efter indstilling af fakultetet og universitetets
rektor, at det under professor Lassens fraværelse blev overdraget
reservelæge ved Blegdamshospitalet, dr. med. Niels B. Krarup
at afholde det obligatoriske kursus i epidemiske sygdomme mod et
vederlag på 1000 kr. at afholde af universitetets konto 6. Vikarudgifter
(j. nr. 3 p/46).
Cand. med. Poul Kruhoffers ansættelse som assistent ved medicinskfysiologisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. september 1945.
Cand. med. Knud Overgaard ansattes som assistent ved farmakologisk
institut for 1 år fra den 1. september 1945; han afgik ved døden
den 20. september 1945.
Cand. med. Holger Begtrups ansættelse som assistent ved biokemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1945.
Cand. med. Carl Rybergs ansættelse som assistent ved biokemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1945.
Cand. med. Charles Holmen meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling D fra den
1. oktober 1945.
Cand. med. K. Biering-Sørensen meddeltes efter ansøgning afsked
fra stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling for
børnesygdomme fra den 1. oktober 1945.
Cand. med. Anker Ovnbøl ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling D for 1 år fra den 1. oktober 1945.
Cand. med. Claus Dueholm ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling for børnesygdomme for 1 år fra den 1. oktober 1945.
Cand. med. Carl Jacobsens ansættelse som assistent ved retsmedicinsk
institut forlængedes med 5 måneder fra den 1. november 1945.
Cand. med. Vagn Zahle meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som klinisk assistent ved rigshospitalets neurologiske afdeling
fra den 1. november 1945.
Cand. med. Sven Anker Kvorning ansattes som assistent ved farmakologisk
institut for 1 år fra den 1. november 1945.
Dr. med. Poul Færgeman ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
neurologiske afdeling for 1 år fra den 1. november 1945.
Cand. med. Keld Steinckes ansættelse som assistent ved medicinskfysiologisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. december 1945.
Cand. med. Knud Malthe Jacobsens ansættelse som klinisk assistent
ved professoratet i epidemiske sygdomme forlængedes med 1 år fra
den 1. december 1945.
Cand. med. Tyge Søndergaard meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling C fra den
1. december 1945.
Cand. med. J. C. Højensgaard ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling C for 1 år fra den 1. december 1945.
30 Universitetets årbog 1945-46
Cand. med. Kay Schourups ansættelse som assistent ved retsmedicinsk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. januar 1946.
Dr. med. Egon Bruun meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som klinisk assistent ved professoratet i intern medicin, knyttet til
rigshospitalets medicinske poliklinik fra den 1. januar 1946.
Cand. med. Flemming Curtz meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling for hud- og
kønssygdomme fra den 1. januar 1946.
Cand. med. Poul Søbye ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling forhud- og kønssygdomme for 1 år fra den 1. januar 1946.
Cand. med. Michael Schwartz ansattes som klinisk assistent ved
professoratet i intern medicin, knyttet til rigshospitalets medicinske
poliklinik for 1 år fra den 1. februar 1946.
Cand. med. Harald K. Kristensen ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for øre-, næse- og halssygdomme for 1 år fra
den 1. februar 1946.
Cand. pharm. Hans-Ivar Tofts ansættelse som assistent ved farmakologisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts 1946.
Cand. med. Jakob Rafts ansættelse som assistent ved retsmedicinsk
institut forlængedes med et halvt år fra den 1. marts 1946.
Cand. med. Keld Steincke meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som assistent ved medicinsk-fysiologisk institut fra den 1. marts
1946.
Cand. med. Jørgen Ulrik Schlegel ansattes som assistent ved medicinsk-
anatomisk institut for 1 år fra den 1. marts 1946.
Cand. med. E. Prætorius ansattes som assistent ved medicinskfysiologisk
institut for 1 år fra den 1. marts 1946.
Cand. med. K. Riewertz Eriksens ansættelse som assistent ved institutet
lor almindelig patologi forlængedes med 1 år fra den 1. april
1946.
Cand. med. Boy Kromanns ansættelse som assistent ved institutet
for almindelig patologi forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946.
Cand. med. William Kjærs ansættelse som undervisningsassistent
ved patologisk-anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. april
1946.
Cand. med. A. Tybjærg Hansens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets medicinske afdeling B forlængedes med 1 år fra
den 1. april 1946.
Cand. med. H. Voldbys ansættelse som klinisk assistent ved rigshospitalets
psykiatriske afdeling forlængedes med 1 år fra den 1. april
1946.
Cand. med. Georg Hogreffes ansættelse som assistent ved institutet
for human arvebiologi og eugenik forlængedes med 1 år fra den 1. april
1946.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 31
Cand. med. Jørgen Jørgensens ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets medicinske afdeling A forlængedes med 1 år fra den
1. april 1946.
Dr. med. Kurt Brøstes ansættelse som assistent ved medicinsk-anatomisk
instituts antropologiske laboratorium forlængedes med 1 år fra
den 1. april 1946.
Cand. med. Arne Andersen ansattes som assistent ved retsmedicinsk
institut for 1 år fra den 1. april 1946.
Cand. med. O. Gottliebs ansættelse som assistent ved medicinskanatomisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1946.
Cand. med. Henning Vogelius' ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for øjensygdomme forlængedes med 1 år fra
den 1. maj 1946.
Cand. med. Erik Brandt-Nielsens ansættelse som assistent ved retsmedicinsk
institut forlængedes med et halvt år fra den 1. maj 1946.
Dr. med. Poul Færgeman meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som klinisk assistent ved rigshospitalets neurologiske afdeling
fra den 1. maj 1946.
Cand. pharm. Hans-Ivar Toft meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som assistent ved farmakologisk institut fra den 1. maj 1946.
Cand. pharm. Alf Lund ansattes som assistent ved farmakologisk
institut for 1 år fra den 1. maj 1946.
Cand. med. Hans Fr. Helweg-Larsens ansættelse som assistent ved
institutet for human arvebiologi og eugenik forlængedes med 1 år fra
den 1. juni 1946.
Cand. med., frk. Agnete Clausen ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets fødeafdeling A og gynækologiske afdeling I for 1 år fra
den l.juni 1946.
Lektor, dr. med. Gunnar Teilums ansættelse som assistent ved
patologisk-anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. juli
1946. "
Dr. med. Fr. Therkelsens ansættelse som assistent i operativ kirurgi
(prosector chirurgiæ) forlængedes med 2 måneder fra den 1. juli 1946.
Cand. med. Torben Fog ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
neurologiske afdeling for 1 år fra den 1. juli 1946.
Cand. pharm. Frantz Hansen ansattes som assistent ved farmakologisk
institut for 1 år fra den 1. august 1946.
Cand. med. Carl Ryberg meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som assistent ved biokemisk institut fra den 1. september 1946.
Under 26. marts 1946 meddelte ministeriet fast videnskabelig assistent
ved farmakologisk institut, dr. med. Georg C. Brun orlov i tiden
30. marts-20. juni 1946, for at han kunne foretage en studierejse til
England (j. nr. 9 p/46).
32 Universitetets årbog 1945-46
DET FILOSOFISKE FAKULTET
Under 28. december 1945 blev dr. phil. Povl Christophersen konstitueret
som professor i engelsk sprog og litteratur ved universitetet fra
den 1. januar 1946 at regne; under 8. marts 1946 meddeltes der ham
tast ansættelse i stillingen Ira den 1. marts 1946 at regne, se nedenfor
side 48.
Under 16. februar 1945 blev der meddelt professor i historie, dr. phil.
Knud Fabricius afsked efter ansøgning på grund af alder med pension
fra den 31. august 1945 at regne. På normeringsloven for 1946-47, jfr.
rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A., sp. 6767-68 og 6809-10, blev
der - med tilbagevirkende kraft fra afskedigelsen - tillagt ham pensionsanciennitet
(pensionsalder) uden efterbetaling af pensionsbidrag
fra den 1. september 1917 (j. nr. 114/45).
Under 29. december 1945 blev dr. phil. Astrid Friis udnævnt til
professor i historie ved universitetet fra den 1. februar 1946 at regne,
se nedenfor side 51.
Under 4. januar 1946 blev fil. dr. Bengt Hasselrot konstitueret som
professor i romansk sprog og litteratur ved universitetet fra den 1. januar
1946 at regne, se nedenfor side 54.
Under 6. juli 1946 blev docent i anvendt psykologi E. Tranekjær
Rasmussen udnævnt til professor i samme fag ved universitetet, se
nedenfor side 57.
Under 9. juli 1946 blev docent i ægyptologi, dr. phil. C. E. Sander-
Hansen udnævnt til professor i samme fag ved universitetet, se nedenfor
side 58.
Under 9. juli 1946 blev docent i dansk litteratur, dr. phil. F. J. Billeskov
Jansen udnævnt til professor i samme fag ved universitetet, se
nedenfor side 60.
Under 27. august 1946 blev lektor, dr. phil. Kaare Grønbech udnævnt
til ekstraordinær docent i centralasiatiske sprog ved universitetet,
se nedenfor side 62.
På normeringsloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46,
tillæg A, sp. 6767-68, 6777-78 og 6811 blev der tillagt professor Kaj
Barr pensionsret, uanset at han ved ansættelsen som professor var over
40 år gammel, samt i henhold til tjenestemandslovens § 55 pensionsanciennitet
(pensionsalder) fra den 1. april 1942 (j. nr. 185/44).
På normeringsloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46,
tillæg A., sp. 6767-68, 6777-78 og 6811 blev der tillagt professor, dr.
phil. Jens Peter Larsen pensionsret, uanset at han ved ansættelsen
som professor var over 40 år gammel, samt i henhold til tjenestemandslovens
§55 pensionsanciennitet (pensionsalder) fra den l.juli 1944
(j. nr.335/45).
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tilLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 33
læg A., sp. 1851-54 fornyedes følgende bevillinger, som hidtil havde
været givet for 3 år ad gangen: 3600 kr. årlig til en lektor i tale og sang,
2400 kr. til en lektor i islandsk nutidssprog og litteratur, 3600 kr. til en
lektor i tysk litteraturkundskab og litteraturforståelse, 3600 kr. til en
lektor i fransk samt 1200 kr. som vederlag til fru Carmen Zimmer for
afholdelse af øvelser over moderne italiensk. Om fornyelse af disse
bevillinger uden tidsbegrænsning henvises til det foran side 18 anførte.
Under 13. april 1946 blev der meddelt dr. phil. Sven Henningsen
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i moderne historie og samfundskundskab
ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1946
at regne (j. nr. 253/46).
Under 16. april 1946 blev der meddelt adjunkt, cand. mag. Jørgen
Hendriksen fornyelse af hans beskikkelse som lektor i tysk litteraturkundskab
og litteraturforståelse ved universitetet for treåret 1. april
1946-31. marts 1949 (j. nr. 252/46).
Under 9. maj 1946 blev der meddelt lektor Viggo Forchhammer fornyelse
af hans beskikkelse som lektor i tale og sang ved universitetet
for tiden 1. januar-31. august 1947 (j. nr. 203/45).
Lektor i islandsk nutidssprog og litteratur, dr. phil. Sigfus Bløndal
fratrådte sin stilling som lektor den 31. august 1946 (j. nr. 455/45).
Under 19. oktober 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at lektor i dansk dialektologi Poul Andersen
og lektor i centralasiatiske sprog med særligt hensyn til tyrkisk,
dr. phil. Kaare Gronbech blev optagne som medlemmer af den akademiske
lærerforsamling (j. nr. 345/45).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor forlængede
ministeriet under 4. oktober 1945 den dr. phil. Siegfried Beyschlag
tidligere meddelte beskikkelse til som midlertidig stedfortræder for
lektor, dr. phil. Gimther Jungbluth at varetage det tyske lektorat ved
universitetet for tidsrummet 1. september 1945-31. august 1946. Da
det fra tysk side til lektoratets lønning bevilgede tilskud var bortfaldet
fra krigens ophør i maj 1945, blev der på tillægsbevillingsloven for
1945-46, jfr. rigsdags!idende for 1945-46, tillæg B., sp. 1819-20 efter
indstilling fra universitetet og lektoratsudvalget tilvejebragt hjemmel
for en forhøjelse af honoraret fra 3000 kr. årlig til 5100 kr. årlig
midlertidigt tillæg, gældende fra den 1. september 1945 at regne. Efter
at fakultetet i efteråret 1945 var kommet i forbindelse med dr. Jungbluth,
som da opholdt sig i Tyskland, indstillede fakultetet under
7. december 1945, at han blev beskikket som tysk lektor ved universitetet
fra den 1. februar 1946 eller det senere tidspunkt, fra hvilket han
måtte indtræffe i København og indtil 31. august 1947; samtidig
indstillede fakultetet, at der meddeltes lektor Beyschlag afsked fra den
1. februar 1946. Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet
med universitetets rektors tilslutning, blev den bifaldet af mi34
Universitetets årbog 1945-46
nisteriet, som udtalte, at man ville være sindet at genbeskikke dr.
Jungbluth som lektor; ministeriet tilføjede, at man ville tilstå lektor
Beyschlag 3 måneders opsigelse fra det tidspunkt, da dr. Jungbluth
tiltrådte sin stilling. Da fakultetet imidlertid fastholdt sin indstillin<>
om afskedigelse af lektor Beyschlag fra og med 1. februar 1946 uden
hensyn til dr. Jungbluths eventuelle ankomst i hvert fald hvad undervisningen
angik, blev den af lektor Beyschlag for forårssemestret 1946
anmeldte undervisning overtaget af fakultetets øvrige lærerkræfter i
faget. Det lykkedes ikke at muliggøre lektor Jungbluths tilbagevenden
inden udløbet af beretningsåret (j. nr. 125/42).
Under 9. januar 1946 meddelte det franske gesandtskab i København,
at det midlertidigt var blevet overdraget kulturattaché ved gesandtskabet
Jean Auba at varetage hvervet som fransk lektor ved universitetet
(j. nr. 311/45).
Under 3. august 1945 blev lektor Volmar Bergh genbeskikket som
finsk lektor ved universitetet for tiden 1. september 1945-31 auøust
1948 (j. nr. 213/43). '
Under 17. august 1946 forlængede ministeriet efter indstilling af
fakultetet og universitetets rektor den fru Romana Heltberg tidligere
meddelte bemyndigelse til at holde øvelser over polsk ved universitetet
indtil den 31. august 1947 (j. nr. 179/42).
Under hensyn til, at der fortsat ikke var ansat nogen indfødt engelsk
lektor ved universitetet, bifaldt ministeriet under 13. maj 1946 efter
indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at den frk. Evelyn
Heepe tidligere givne bemyndigelse til gennem oplæsning at foredrage
fremragende engelske litteraturværker for de studerende mod et vederlag
på 600 kr. pr. semester, at afholde af universitetets konto 6. Vikarudgifter,
jfr. universitetets årbog for 1941-42, side 33, for 1942-43,
side 48 og for 1943-44, side 42, blev forlænget indtil den 31. ianuar
1947 (j. nr. 169/45).
I en skrivelse af 7. april 1945 indstillede fakultetet i henhold til et
Ira den nordiske laggruppe modtaget forslag, at universitetsadjunkt,
dr. phil. Paul Diderichsen fra og med eksamensterminen sommeren
1946 fik ret til at eksaminere i nydansk grammatik ved skoleembedseksamen
i faget dansk; ordningen var tænkt foreløbig at skulle gælde,
sålænge dr. Diderichsen var universitetsadjunkt. Efter at Konsistorium
i et mode den 12. september 1945 havde tiltrådt forslaget, meddelte
rektor dette til fakultetet, men tilføjede, at forslaget først ville blive
forelagt ministeriet til approbation, når spørgsmålet om dr. Diderichsens
lortsatte tilknytning til universitetet udover 1. april 1946, til
hvilket tidspunkt hans beskikkelse som universitetsadjunkt udløb,
\ ar ble\ et afgjort. Efter at dr. Diderichsens beskikkelse som universitetsadjunkt
var blevet forlænget indtil 1. april 1949, blev sagen foreLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 35
lagt ministeriet, som under 3. januar 1947 tiltrådte ordningen og bifaldt,
at der af universitetets konto 6. Vikarudgifter blev afholdt et
beløb af 140 kr. som vederlag til dr. Diderichsen for eksamination
sommeren 1946 (j. nr. 184/45).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 8. juni 1946, at professor dr. phil. Frithiof Brandt af
helbredshensyn blev fritaget for at eksaminere 100 af de til eksamination
hos ham ved den almindelige filosofiske prøve sommeren 1946
indtegnede studerende, og at eksaminationen af disse 100 studerende
blev overdraget mag. art. Mogens Blegvad mod et vederlag af 5 kr. pr.
eksamination, at afholde af universitetets konto 6. Vikarudgifter
(j. nr. 310/46).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 24. juni 1946, at professor, dr. phil. Erik Arup af hensyn
til fuldførelsen af et videnskabeligt arbejde blev fritaget for at eksaminere
til forprøven ved skoleembedseksamen i historie sommeren 1946,
og at dette hverv i stedet blev overdraget universitetsadjunkt, dr.
phil. Aksel E. Christensen mod et vederlag af 40 kr. pr. eksamenskandidat,
højest 440 kr. at afholde af universitetets konto 6. Vikarudgifter
(j. nr. 321/46).
Da den finske lektor Volmar Bergh på grund af de politiske forhold
(Finlands udtræden af krigen på Tysklands side) i efteråret 1944
havde måttet forlade landet, indstillede det filosofiske fakultet under
23. januar 1945 efter forslag fra professor, dr. phil. Louis Hjelmslev,
at professor ved Tartu (Dorpat) universitet Andrus Saareste, som på
det tidspunkt opholdt sig som flygtning i Greifswald, indtrådte som
midlertidig vikar for lektor Bergh. Efter at fakultetets indstilling med
rektors tilslutning var blevet indsendt til ministeriet, bifaldt dette
under 28. februar 1945, at professor Saareste midlertidigt indtil videre
blev beskikket til under finsk lektor Volmar Berghs forfald at varetage
arbejdet som lektor i finsk ved Københavns og Aarhus universiteter
fra den 1. marts 1945 at regne. Da professor Saareste imidlertid ikke
foreløbig kunne komme til landet, blev efter indstilling af fakultetet og
universitetets rektor den nævnte beskikkelse ved ministeriets skrivelse
af 31. august 1945 ophævet, og der blev samtidig meddelt professor
Saareste bemyndigelse til at holde forelæsninger over Østersøfinsk og
Estisk ved Københavns og Aarhus universiteter i efterårssemestret
1945 mod et vederlag af 450 kr. + midlertidigt tillæg pr. måned.
Da professor Saareste først sent på semestret kunne komme til København,
bifaldt ministeriet, at honoraret blev udbetalt for månederne
december 1945, januar, februar og marts 1946; vederlaget, ialt 2320 kr.
blev bevilget under universitetets konto 5. Medhjælp på tillægsbevillingsloven
for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-46 tillæg A., sp. 6091-
36 Universitetets årbog 1945-46
92. Efter fakultetets indstilling bifaldt universitetets rektor under
11. maj 1946, at professor Saareste fortsatte undervisningen i hele forårssemestret
1946 uden yderligere vederlag (j. nr. 102/45).
Under 8. april 1946 fornyede universitetets rektor ansættelsen som
universitetsadjunkt for dr. phil. Aksel E. Christensen, dr. phil. Paul
Diderichsen, dr. phil. Kristian Hald, dr. phil. Hans Hendriksen og
dr. phil. N. Lukman, alle for 3 år fra den 1. april 1946 at resne (i nr
175/46). 8 U"
Under 23. maj 1946 beskikkede ministeriet mag. art. S. A. Tordrup
og mag. art, Henning Meyer som censorer ved den psykologisk-pædagogiske
eksamen for treåret 1. april 1946-31. marts 1949 (j. nr. 83g/46).
Under 28. maj 1946 beskikkede ministeriet dr. phil. J. Himmelstrup,
dr. phil. S. V. Rasmussen og mag. art. K. Grue Sørensen som censorer
og dr. phil. Bent Schultzer, mag. art Bjørn Ochsner og mag. art. Aage
Madsen som censorsuppleanter ved den almindelige filosofiske prøve
ved universitetet for treåret 1. april 1946-31. marts 1949. Dr. Himmelstrup
blev tillige beskikket som formand for censorerne (j. nr. 83f/46).
Under 12. marts 1946 meddelte ministeriet docent, dr. phil. Chr.
Matras fritagelse lor at holde forelæsninger i efterårssemestret 1946
for at han kunne foretage en studierejse til Færøerne (j. nr. 3c/46).
Under 14. marts 1946 meddelte ministeriet docent, dr. phil. Erik
Iloltved Iritagelse lor at holde forelæsninger i efterårssemestret 1946
og forårssemestret 1947 lor at han kunne loretage en overvintringsekspedition
til Thuledistriktet i Grønland (j. nr. 3d/46).
Dr. phii. Aksel Voltens ansættelse som assistent ved ægyptologisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946 (j. nr. 222 a/46).
Fru Annie M. Holch Justesens ansættelse som assistent ved undervisningen
i hollandsk forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946 (j nr
223/46).
Efter at lektor Kaj Barr fra 1. april 1945 var blevet udnævnt til
prolessor, blev den al ham hidtil givne undervisning i elementært græsk
lor teologiske og filologiske studerende af fakultetet overdraget til adjunkt,
cand. mag. Th. Roskjær fra den 1. september 1945 (j. nr. 65/45.)
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Professor i sammenlignende anatomi, dr. phil. C. M. Steenberg afgik
ved døden den 1. februar 1946. Han var universitetslærer fra 1923 til
sin død.
Docent i botanik, dr. phil. Henning E. Petersen afgik ved døden
den 22. maj 1946. Han var universitetslærer fra 1929 til sin død.
Fhv. professor i geografi, dr. phil. M. Vahl afgik ved døden den
11. juli 1946. Han var universitetslærer fra 1920 til 1939.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 37
Fhv. professor i kemi, dr. phil. Einar Biilmann afgik ved døden den
9. august 1946. Han var universitetslærer fra 1907 til 1943.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A, sp. 1851-54 fornyedes de tidligere for 3 år givne bevillinger til en
lektor i geografi og til en lektor i idrætsfysiologi, således at bevillingerne
nu blev opfort på finansloven uden tidsbegrænsning, se herom
foran side 18.
Under 2. november 1945 blev der meddelt cand. mag. Svend Bundgaard
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i matematik ved universitetet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. december 1945 at regne (i. nr.
383/45).
Under 15. april 1946 blev der meddelt cand. mag Einar Storgaard
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i geografi ved universitetet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1946 at regne (j. nr. 247/46).
Under 19. november 1946 blev der meddelt dr. med. Ove Boje fornyelse
af hans beskikkelse som lektor i idrætsfysiologi ved universitetet
for tiden 1. april 1946-31. marts 1949 (j. nr. 511/46).
Under 29. maj 1946 blev direktør for meteorologisk institut Helge
Petersen beskikket som lektor i meteorologi ved universitetet for et
tidsrum af 3 år fra den 1. april 1946, se nedenfor side 64.
Under 4. juni 1946 blev dr. phil. Mogens Westergaard beskikket som
lektor i arvelighedslære ved universitetet for treåret 1. april 1946-
31. marts 1949, se nedenfor side 66.
Under 4. juni 1946 blev dr. phil. Gunnar Thorson beskikket som
lektor i marin økologi ved universitetet for treåret 1. april 1946-31.
marts 1949, se nedenfor side 68.
Under 13. juni 1946 blev dr. phil. Tyge W. Bøcher beskikket som
lektor i planteanatomi ved universitetet for treåret 1. april 1946-
31. marts 1949, se nedenfor side 69.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
B, sp. 731-36 optoges en bevilling på 2400 kr. årlig + midlertidigt
tillæg til oprettelse af et lektorat i teoretisk fysik, jfr. nærmere nedenfor
side 195ff. Efter indstilling fra bestyreren af institutet for teoretisk
tysik, professor, dr. phil. Niels Bohr og fakultetet og universitetets
rektor bifaldt ministeriet under 24. juni 1946, at det bevilgede lektorhonorar
indtil videre blev fordelt i to ligestore portioner og udbetalt
til to af institutets videnskabelige assistenter, dr. phil. Niels Arley
og dr. phil. Jørgen Koch fra den 1. april 1946 at regne (j. nr. 159a/46).
Under 19. oktober 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at lektor i matematik, dr. phil. W. Fenchel
og lektor i matematik og biologisk statistik, dr. phil. G. Basch blev optagne
som medlemmer af den akademiske lærerforsamling (j. nr. 345/
45). På samme måde bifaldt ministeriet under 25. juni 1946, at lektor
38 Universitetets årbog 1945-46
i matematik Svend Bundgaard og lektor i geografi Einar Storgaard
blev optagne som medlemmer af lærerforsamlingen (j. nr. 383/45 og
247/46).
Under 8. april 1946 fornyede universitetets rektor ansættelsen som
universitetsadjunkt lor dr. phil. Krik 1 etens Nielsen og kandidat i
forsikringsvidenskab og statistik A. Hald for et tidsrum af 3 år fra den
1. april 1946 at regne (j. nr. 175/46).
Under 15. april 1946 ansatte universitetets rektor mag. scient. Erik
Zeuthen som universitetsadjunkt for et tidsrum af 3 år fra den 1. april
1946 at regne (j. nr. 175/46).
Under hensyn til professor, dr. phil. A. Noe-Nygaards fraværelse i
september og oktober 1945 på en geologisk undersøgelsesrejse til Færøerne
bifaldt ministeriet under 19. februar 1946 efter indstilling af
fakultetet og universitetets rektor, at hans forelæsninger i de nævnte
måneder blev overdraget amanuensis, mag. scient. Hans Clausen mod
et vederlag på 500 kr. at afholde af universitetets konto 7. Vederlag
een gang for alle (j. nr. 13f/45).
Under hensyn til professor, dr. phil. Niels Nielsens fraværelse under
en rejse til Amerikas forenede stater (jfr. foran side 19) bifaldt ministeriet
under 12. juni 1946 efter indstilling af fakultetet og universitetets
rektor, at undervisningen i Danmarks geografi fra 11. marts
1946 og resten af forårssemestret blev overdraget dr. phil. Axel Schou
mod et vederlag på 600 kr. at afholde af universitetets konto 6. Vikarudgifter
(j. nr. 229/46).
På grund af professor, dr. phil. G. Hatts forfald overtog lektor i
geografi Einar Storgaard hans undervisnings- og eksamensarbejde i
forårssemestret 1946. Under 27. juni 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling
af fakultetet og universitetets rektor, at der for dette hverv
blev tillagt lektor Storgaard et vederlag på 1500 kr., at afholde af universitetets
konto 7. Vederlag een gang for alle (j. nr. 91 b/45).
Under 29. marts 1946 beskikkede ministeriet museumsinspektør, dr.
phil. C. G. Feilberg, rektor, dr. phil. N. H. Jacobsen, lektor, cand. mag.
Johannes Reumert, lektor, dr. phil. Axel Schou og lektor Einar Storgaard
som censorer i geografi ved skoleembedseksamen for treåret
1. april 1945-31. marts 1948 (j. nr. 83 d/46).
Under 1. juli 1946 beskikkede ministeriet lektor Mogens Lund som
censorsuppleant i zoofysiologi ved 2. del af skoleembedseksamen for
resten af treåret 1. april 1945-31. marts 1948 (j. nr. 83j/46).
Dr. phil. Eigil Nielsen ansattes som aspirant i stillingen som inspektør
ved det mineralogiske og geologiske museums palæontologiske og
historisk-geologiske afdeling fra den 1. marts 1946 at regne. Da den
pågældende stillings grundløn blev hævet på tjenestemandsloven af
6. juni 1946 og stillingen således faldt udenfor lovens bestemmelser
om aspiranttjeneste, blev der ved kgl. resolution af 2. oktober 1946
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 39
meddelt dr. Nielsen ansættelse i stillingen fra den 1. april 1946 at regne
(j. nr. 13c/45).
Ved kgl. resolution af 15. maj 1946 blev fast videnskabelig assistent
ved zoologisk museum, mag. scient. Johannes Pfaff udnævnt til amanuensis
ved universitetet fra den 1. maj 1946 at regne (j. nr. 439/45).
Cand. mag. Mogens Rudkjobings ansættelse som assistent ved astronomisk
observatorium forlængedes med 1 år fra den 1. december 1945.
Kandidat i forsikringsvidenskab og statistik Thøger Busks ansættelse
som assistent ved forsikringsmatematisk laboratorium forlængedes
med 1 år fra den 1. februar 1946.
Mag. scient. Jørgen Koefoeds ansættelse som assistent ved fysiskkemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts 1946.
Dr. phil. Niels Arleys ansættelse som assistent ved institutet for
teoretisk fysik forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946.
Cand. mag., frk. Eva Møllers ansættelse som assistent ved kemisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946.
Cand. mag. Evald Egelund Pedersens ansættelse som assistent ved
kemisk laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946.
Cand. mag. Aage Aagesens ansættelse som assistent ved geografisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946.
Cand. mag. P. Rønne-Nielsens ansættelse som assistent ved biofysisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946.
Dr. phil. Hans Johansens ansættelse som assistent ved zoologisk
museum forlængedes med 1 år fra den 1. april 1946.
Mag. scient. Chr. Overgaard-Nielsen ansattes som assistent ved histologisk-
embryologisk institut for 1 år fra den 1. april 1946.
Dr. phil. Finn Salomonsen ansattes som assistent ved zoologisk
museums 1. afdeling for 1 år fra den 1. april 1946.
Cand. mag. N. O. Lassens ansættelse som assistent ved fysisk laboratorium
forlængedes med 1 år fra den 1. juni 1946.
Cand. polyt. frk. Marie Louise Mouritzen ansattes som aspirant til
en stilling som amanuensis af 2. grad ved det mineralogiske og geologiske
museum fra den 1. august 1946.
Dr. phil. H. Mølholm Hansen meddeltes fast ansættelse som amanuensis
af 2. grad ved botanisk museum fra den 1. august 1946.
På Normeringsloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46,
tillæg A., sp. 6767 og 6812 blev der tillagt fast videnskabelig assistent
ved planteanatomisk laboratorium, mag. scient. Mogens Køie lønningsanciennitet
fra den 1. februar 1940 (j. nr. 260b/46).
Under 5. december 1945 bifaldt ministeriet, at den amanuensis ved
kemisk laboratorium, dr. phil. A. Klit tidligere bevilgede orlov (jfr.
universitetets årbog for 1944-45, side 25) forlængedes med 1 år fra
den 1. februar 1946 at regne af hensyn til hans fortsatte studier i
Stockholm og Uppsala (j. nr. 14a/45).
40 Universitetets årbog 1945-46
|
lalder 24. juni 1946 meddelte ministeriet fast videnskabelig assistent
ved kemisk laboratorium, dr. phil. Børge Bak orlov i 1 år fra den
1. september 1946 at regne af hensyn til studier ved Berkeley universitet
i Californien (j. nr. 14a/46).
b. Universitetets fritrykskonto
(j. nr. 2/1945 og 2/1946).
Universitetets rektor har i 1945-46 bevilget følgende bidrag af universitetets
fritrykskonto: Professor N. H. Soe 35 kr. pr. ark til trykningen
af hans bog: Fra renæssancen til vore dage (21. september 1945),
lektor, fru Ulla Albeck 35 kr. pr. ark til trykningen af 2. udgave af
hendes bog: Dansk stilistik (21. september 1945), professor, dr. theol.
H. Mosbech 75 kr. pr. ark til trykningen af hans bog: Nytestamentlig
isagogik (8. februar 1946), professor Peter Jørgensen 50 kr. pr. ark til
trykning af et hefte: Middelnedertyske tekster til universitetsbrug
(3. juni 1946) og professor, dr. phil. H. Sten 35 kr. pr. ark til trykningen
af hans bog: Orateurs de la Révolution (27. august 1946).
c. Universitetslærernes studie- og repræsentationsrejser.
Den sidst under universitetets udgiftspost o. 2. på finansloven for
1931-32 givne bevilling til universitetslærernes studierejser var i finansåret
1945-46 (ligesom i de 13 nærmest forudgående finansår) af
sparehensyn midlertidigt inddraget ligesom de øvrige bevillinger til
studierejser på statsbudgettet.
Under 25. juni 1945 afgav universitetets rektor følgende indstilling
til undervisningsministeriet:
»Man skal herved indstille, at der under universitets konto 18, stipendier
og rejseunderstøttelser, underkonto b. rejseunderstøttelser for
universitetets lærere, på finansloven for 1946-47 bevilges et beløb af
40.000 kr. og skal herom nærmere anføre følgende.
Der har på den pågældende konto på finansloven ikke været bevilget
noget beløb siden finansåret 1931-32. Bevillingen, som dengang udgjorde
5600 kr., blev inddraget på finansloven for 1932-33, jfr. rigsdagstidende
lor 1931—32, tillæg A., sp. 1547—48. Motiveringen var udelukkende
den, »at man under hensyn til den vanskelige finansielle
situation har søgt at nedbringe udgiftsbudgettet ved en række nedsættelser
al lorskellig art«, jtr. det citerede sted i rigsdagstidende sp
517-18. 1
Den pågældende bevilling blev oprettet på finansloven for 1920-21,
jfr. rigsdagstidende for 1919-20, tillæg A., sp. 1499-1500 den gang med
et beløb af 8000 kr. Dens oprettelse var et resultat af et forslag fra
universitetskommissionen af 1912, men den forrige verdenskrig beLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 41
virkede, at bevillingen først blev givet på finansloven 1920-21. Universitetet
havde dog ved adskillige tidligere lejligheder helt tilbage i
forrige århundrede foreslået en sådan bevilling optaget på budgettet
men uden resultat.
Bevillingen havde i den tid, den eksisterede, en meget stor betydning.
Der var herved skabt mulighed for universitetslærerne ikke blot til
at foretage ganske nødvendige studierejser, som kom såvel undervisningen
som det videnskabelige arbejde til gode, men som de pågældende
i de fleste tilfælde ikke selv ville have haft midler til at bekoste,
men tillige til at deltage i de internationale videnskabelige kongresser,
som var så talrige før den nuværende krig, og som spiller så stor en
rolle for vedligeholdelsen af den personlige kontakt ikke blot mellem
dyrkere af de snævrere videnskabelige områder, men også mellem repræsentanter
for åndslivet i det hele.
Bevillingen blev inddraget i 1931 uden forudgående forhandling
med universitetet, men man mente alligevel dengang, at det var udsigtsløst
straks at søge den genbevilget; man foretog derfor intet skridt
i så henseende, uagtet savnet af bevillingen i årene op til 1939 blev
mere og mere foleligt.
Nu efter at krigen i Europa er afsluttet, er der selvfølgelig en meget
stærk trang og et meget stærkt ønske til stede om snarest muligt at
kunne genoptage de internationale forbindelser, som er så vigtige for
den videnskabelige forskning, og man skal derfor indtrængende henstille,
at bevillingen genoptages på finansloven for 1946-47.
Som foran nævnt var dens oprindelige størrelse 8000 kr. Skønt
dette beløb langt fra var tilstrækkeligt til at tilfredsstille den tilstedeværende
rejse-trang, blev det dog under 1920vernes sparebestræbelser
successive nedsat til 5600 kr. Når bevillingen nu skal søges genoprettet,
bør det erindres, dels at universitetslærernes tal er steget meget betydeligt
siden 1920, dels at udgifterne ved rejser i udlandet må påregnes
langt at ville overstige de tilsvarende udgifter i 1920. Man
mener derfor ikke at kunne stille forslag om et mindre beløb end
40.000 kr.«
Herefter blev der på finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg B., sp. 743-46 under universitetets konto 18. Stipendier
og rejseunderstøttelser, underkonto b. Rejseunderstøttelser
for universitetslærere bevilget et beløb af 15.000 kr. til det pågældende
formål (j. nr. 264/45).
Om anvendelsen af det på kontoen bevilgede beløb vil blive givet
meddelelse i universitetets årbog for 1946-47.
Af universitetets konto 10 d. Til repræsentationsrejser blev i finansåret
1945-46 udbetalt til professor, dr. theol. J. Nørregaard 562,61 kr.,
til professor Aage Bentzen 443,20 kr., til professor, dr. phil. L. L. Hammerich
87,95 og til professor, dr. phil. Paul V. Rubow 78,84 kr.
42 Universitetets årbog 1945-46
d. Omdannelse af docenturet i nytestamentlig eksegese
til et professorat i samme fag
(j. nr. 261/46).
Ovenfor side 3 ff. er berettet om universitetets forslag til lønningskommissionen
af 1943 og til undervisningsministeriet angående universitetets
stillinger under en ny tjenestemandslov, derunder forslag
om ændring af docenturerne til professorater.
Under 12. april 1946 afgav det teologiske fakultet en indstilling om
ændringer af forskellige lærerposter under fakultetet. Der udtaltes
heri bl. a. følgende:
»I skrivelse af 11. juni 1940, i hvilken det teologiske fakultet indstillede
professor ekstraord., dr. theol. H. Mosbech til at overtage det
ved professor, dr. theol. F. Torms afgang ledige professorat i teologi
med nytestamentlig eksegese som hovedfag, udtalte fakultetet1), da
professor Mosbechs ekstraordinære professorat dermed ville glide tilbage
til at blive et docentur i nytestamentlig eksegese, følgende:
Fakultetet må på det bestemteste betone, at det for en forsvarlig
undervisning i de bibelske fag er nødvendigt, at der findes to professorater
i begge disse fag. Idet man derfor benytter lejligheden til atter
at fremdrage fakultetets ønske om, at dr. Hvidbergs docentur i det
gamle testamente så hurtigt som muligt må blive omdannet til et
professorat, må fakultetet samtidig understrege, at det vil se sig nødsaget
til snarest muligt at rejse kravet om et andet professorat i ny
testamente.
Ønsket om et professorat for docent Hvidberg blev imødekommet i
1941, idet han 3. maj 1941 blev udnævnt til ekstraordinær professor
i teologi med det gamle testamente som hovedfag2).
Med hensyn til det ved professor Mosbechs overtagelse af det ordinære
professorat i ny testamente ledigblevne docentur i samme fag,
blev dette opslået ledigt 10. oktober 1940, men det blev ikke besat,
da de to ansøgere, der havde meldt sig, af de to medlemmer af det nedsatte
fagkyndige tremandsudvalg blev erklærede for endnu ikke at
have lagt tilstrækkelige kvalifikationer for dagen, hvorefter fakultetet
måtte foreslå en udsættelse af besættelsen, der blev bifaldet af Konsistorium3).
Da der ikke siden for fakultetet har foreligget nogen sandsynlighed
for, at et nyt opslag ville føre til et gunstigere resultat, har
docenturet siden da stået ledigt, og man har i de forløbne år måttet
lade undervisningen bestride gennem vekslende vikarer, en ordning,
der naturligvis er overordentlig uheldig. Det kan tilføjes, at dersom
lakultetet havde rådet over et andet professorat i faget, ville det
x) jfr. universitetets årbog for 1939-40, side 23.
2) se herom universitetets årbog for 1940-41, side 20 fT.
3) se herom universitesets årbog for 1940-41, side 22 fT.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 43
sikkert have været muligt at få det besat. Fakultetet må derfor nu -
og med endnu større styrke end i 1940, under hensyn til, at de normale
krav til undervisningen i mellemtiden ikke er blevet mindre, men
endnu større - fremføre sit ønske om, at der på normeringsloven for
1947/48 oprettes et andet ordinært professorat i ny testamente.«
Herefter blev ved ændringsforslag til forslag til lov om statens
tjenestemænd, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg B., sp. 1139-42
og 1171-74, docenturet i nytestamentlig eksegese omdannet til et
professorat i teologi med nytestamentlig eksegese som hovedfag.
Om besættelsen af professoratet vil blive givet meddelelse i et senere
hefte af årbogen.
e. Lektorstillingerne i bogholderi og regnskabskritik under
det rets- og statsvidenskabelige fakultet
(j. nr. 182/45).
Da den fhv. finanshovedbogholder Hans Bjarne meddelte beskikkelse
som lektor i bogholderi og regnskabskritik for juridiske og statsvidenskabelige
studerende udløb den 31. august 1945 og ikke af lektoratets
indehaver ønskedes fornyet under hensyn til, at han den
23 s. m. fyldte 70 år, indstillede det rets- og statsvidenskabelige fakultet
under 12. juni 1945, at det pågældende lektorat blev opslået ledigt.
Efter at lektoratet i henhold hertil af ministeriet var blevet opslået
ledig og de indkomne ansøgninger under 3. august 1945 tilstillet
universitetet til erklæring, afgav fakultetet under 18. september 1945
følgende indstilling:
»Ved hoslagt at tilbagesende den til udtalelse tilstillede sag vedrørende
besættelsen af det ledige lektorat i bogholderi og regnskabskritik
skal fakultetet, efter at sagen har været behandlet på et møde den
7. d. m., udtale følgende:
Undervisningen i bogholderi og regnskabskritik har hidtil været
bestridt af lektorerne, fhv. finanshovedbogholder Bjarne og bankinspektør
Eken, hvis stillinger har været aflønnet med henholdsvis
2700 og 1800 kr. årligt + tillæg, under hensyn til at lektor Bjarne
hvert år har undervist 2 hold juridiske og 1 hold statsvidenskabelige
studerende, medens lektor Eken i samme tidsrum har 2 hold juridiske
studerende.
Som ansøgere til det ved lektor Bjarnes afgang nu ledige lektorat
har meldt sig følgende ansøgere: Kontorchef i Grønlands styrelse,
cand. polit. Ch. R. Friis, statsautoriseret revisor Poul Hansen, landsretssagfører
Bent Uhrskov, statsautoriseret revisor Rupert Stevnsborg
og bankassistent Børge Høilund.
Medens varigheden af det obligatoriske kursus er den samme for de
juridiske og de statsvidenskabelige studerende, gives der for de først44
Universitetets årbog 1945-46
nævntes vedkommende kun bedømmelsen »bestået« eller »ikke-bestået«
ved den afsluttende prøve, medens de statsvidenskabelige studenter
far en karakter, der medregnes i det endelige eksamensresultat. Desuden
er det fakultetets ønske, at undervisningen for disses vedkommende
bringes i en vis nærmere tilknytning til andre fag ved den
statsvidenskabelige eksamen, især driftsøkonomi, medens et tilsvarende
hensyn ikke gør sig gældende for juristernes vedkommende.
Al ansøgerne til det ledige lektorat er der efter fakultetets opfattelse
ingen, som med sikkerhed kan siges at have de fornødne kvalifikationer
til at meddele de statsvidenskabelige studerende en undervisning
al den lige omtalte karakter, og fakultetet må derfor foretrække, at
lektor, bankinspektør Eken iremtidig overtager også denne del af
undervisningen, således at han rykker op i det ledige lektorat. Lektor
Eken har erklæret sig enig i denne ordning.
Ved lektor Ekens overtagelse af det store lektorat, vil det af ham
hidtil beklædte lektorat blive ledigt, og af de 5 ansøgere må fakultetet
anse statsautoriseret revisor Poul Hansen for bedst kvalificeret til at
overtage dette, såfremt han i øvrigt måtte være villig til at modtaøe
beskikkelse. s
Fakultetet skal derfor indstille, at det ledige lektorat besættes med
bankinspektør Eken, og at dennes hidtidige lektorat besættes med
statsautoriseret revisor Poul Hansen, således at begge udnævnelser
foreløbig gælder for eet år.«
Etter at denne indstilling med tilslutning af Konsistorium var blevet
indsendt til ministeriet, beskikkede dette under 22. oktober 1945
bankinspektør A. Eken og statsautoriseret revisor Poul Hansen som
lektorer ved Københavns universitet i bogholderi og regnskabsteknik
lor juridiske studerende, bankinspektør Eken tillige for statsvidenskabelige
studerende for eet år fra den 1. september 1945 at regne
med forpligtelse for de pågældende til uden særskilt vederlag at fungere
som censorer ved prøven i bogholderi.
f. Lektor, landsretssagfører Niels Alkils afgang fra
universitetet og byretsdommer W. E. von Eybens beskikkelse
som lektor i obligationsrettens specielle del
(j. nr. 339/46).
linder 20. maj 1946 meddelte ministeriet lektor, landsretssagfører
Niels Alkil afsked efter ansøgning fra stillingen som lektor i obligationsrettens
specielle del ved universitetet fra den 31. august 1946 at regne.
Liter at det således ledigtblevne lektorat efter indstilling af det
re ts- og statsvidenskabelige lakultet og universitetets rektor var blevet
opslået ledig, blev under 26. juni 1946 de indkomne 3 ansøgninger,
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 45
nemlig fra kst. byretsdommer W. E. von Eyben, sagførerfuldmægtig
Iver Hoppe og sagførerfuldmægtig Erik Strøjer af ministeriet tilstillet
universitetet til erklæring.
Under 4. juli 1946 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
følgende indstilling om lektoratets besættelse:
»Ved at tilbagesende de med rektors skrivelse af 26. juni 1946 fulgte
ansøgninger fra kst. byretsdommer W. E. v. Eyben, sagførerfuldmægtig
Iver Hoppe og sagførerfuldmægtig Erik Strøjer om det ledige lektorat
i obligationsrettens specielle del skal fakultetet fremsætte følgende
udtalelse:
Kst. byretsdommer v. Eyben har siden han i 1937 blev cand. juris
med 198 points (14,14) været ansat i justitsministeriet, idet han dog i
to år har virket som dommerfuldmægtig i Københavns amts nordre
birk. Han har tillige været sekretær hos statsadvokaten for Kobenhavn,
haft beskikkelse som anklager og fra august 1945 været sekretær i
ankenævnet for de særlige straffesager. Fra 1. juli 1945 har han været
konstitueret som dommer i Københavns byret. Han har fra 1937-44
virket som manuduktør i retspleje og fra 1. september 1944 været
ansat som universitetsmanuduktør i ejendomsret og derigennem vist
sig at være i besiddelse af pædagogiske evner. Han har medvirket på
udmærket måde med udarbejdelsen af forskellige lærebøger og lovkommentarer.
Sagførerfuldmægtig Hoppe er kandidat fra sommeren 1944 med
13,93 points. Han har fornylig offentliggjort en afhandling i U.f.R.
1946 B S. 180 ff. om beslaglæggelse, konfiskation og forvaltning efter
straffelovstillæggene. Hans ansøgning er bilagt med en udmærket
anbefaling fra professor, dr. juris Knud Illum.
Sagførerfuldmægtig Erik Strøjer er kandidat fra vinteren 1944/45
med 14,13 points. Han har virket som manuduktør i obligationsret,
fra 1. september 1945 som universitetsmanuduktør.
Af ansøgerne mener fakultetet, at kst. byretsdommer v. Eyben bør
foretrækkes. Han er en dygtig jurist med indgående kendskab både til
formueret og retspleje; han har gennem sin uddannelse og nu som
byretsdommer erhvervet et godt kendskab i praksis til de i obligationsrettens
specielle del omhandlede retsforhold, hvori han som lektor skal
undervise, og han har gennem sin virksomhed som manuduktør vist,
at han er i besiddelse af udmærkede pædagogiske evner.
I henhold til foranstående har fakultetet på et møde den 2. juli 1946
vedtaget at indstille, at kst. byretsdommer W. E. v. Eyben ansættes
som lektor i obligationsrettens specielle del foreløbig for eet år fra
1. september d. år at regne.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, beskikkede ministeriet under 23. august
46 Universitetets årbog 1945-46
1946 kst. byretsdommer W. E. von Eyben som lektor i obligationsrettens
specielle del ved Københavns universitet for et tidsrum af eet
år fra den 1. september 1946 at regne.
g. Forhøjelse af honorarerne til lektoren i driftsøkonomi og
til lektoren i statistik
(j. nr. 301/44).
Under 29. august 1944 indgav lektor i driftsøkonomi P. P. Sveistrup
og lektor i statistik K.Vedel-Petersen følgende andragende:
»Som det vil være fakultetet bekendt, ansattes undertegnede lektor
i driftsøkonomi P. P. Sveistrup i 1933 med et årligt honorar på 2400 kr.
og undertegnede lektor i statistik K.Vedel-Petersen i 1940 ligeledes
med et årligt honorar på 2400 kr., begge honorarer plus de til enhver
tid gældende dyrtidstillæg.
I 1942 indstillede fakultetet, at disse lønninger forhøjedes til 3600 kr.
- en indstilling som kun delvis blev fulgt, idet honorarerne fra 1. april
1943 forhøjedes til 3000 kr.1)
Efter at vi nu har bemærket, at der til forskellige juridiske discipliner
søges 3 nye lektorer, der vil blive aflønnet med 3600, 5100 og
5100 kr., ligesom der ved finanslovsanordningen 1944/45 er oprettet
en ny lektorstilling i nationaløkonomi med en aflønning af 3600 kr.,
og da vi ligeledes har bemærket, at samtlige lektorater i nationaløkonomi
og jura ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet er
aflønnet højere end de to lektorater, vi beklæder, har vi overvejet,
hvilke saglige hensyn, der kunne begrunde, at vore lektorater fremdeles
skal betragtes som mindre kvalificerede og aflønnes lavest. Vi
har imidlertid ved en uhildet betragtning ikke kunnet finde saglige
argumenter lor en aflønning, som vi må føle deklasserende såvel for os
som lor vore stillinger, idet vi mener, at vor undervisning, vor deltagelse
i og udstrakte anvendelse ved eksaminationer og opgavecensurering,
vore lærebøger m.v. svarer til, hvad der er forventet af os.
Vi tillader os derfor at anmode fakultetet om at søge udvirket, at
de honorarer, der tillægges os, må blive forhøjet-i alt fald til de beløb,
fakultetet i 1942 mente det rigtigt at foretage indstilling om.«
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet udtalte i anledning heraf
i en erklæring af 30. november 1944 følgende:
»Idet det rets- og statsvidenskabelige fakultet herved fremsender et
Ira lektorerne P. P. Sveistrup og K.Vedel-Petersen indkommet andragende
om honorarforhøjelse, skal fakultetet tillade sig at erindre
om, at det allerede i 1939 - ved skrivelser af 12. januar og 25. november2)
— androg om forhøjelse af honorarerne for lektoraterne i driftsx)
se herom universitetets årbog for 1942-43, side 58 ff.
2) se herom universitetets årbog for 1939-40, side 27 ff.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 47
økonomi og statistik. I fakultetets skrivelse af 27. marts 1942 rejstes
spørgsmålet påny, idet man androg om at få de to honorarer forhøjet
fra 2400 kr. til 3600 kr. Til fakultetets beklagelse blev dette andragende
kun delvis imødekommet fra ministeriets side, idet honorarerne fra
1. april 1943 sattes til 3000 kr. I betragtning af, at begge lektorer på
eget ansvar varetager undervisningen i vigtige fag og i betydeligt omfang
deltager såvel i det økonomiske seminar som i arbejdet med
skriftlig og mundtlig eksamen, medgiver fakultetet deres andragende
sin varmeste anbefaling og indstiller, at deres honorarer snarest muligt
søges forhøjet til 3600 kr.«
Efter at sagen af universitetet var blevet indsendt til ministeriet,
blev de to lektorhonorarer på finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg A., sp. 1855-56 forhøjet fra 3000 kr. årlig
til 3600 kr. årlig.
h. Oprettelse af et lektorat i patologisk anatomi og dr. med.
Gunnar Teilums beskikkelse som lektor
(j. nr. 197/44).
Under 18. april 1944 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende
indstilling:
»Fakultetet skal herved foreslå, at den til universitetets patologiskanatomiske
institut knyttede stilling som honorarlønnet videnskabelig
assistent omnormeres til en fast videnskabelig assistentstilling, og at
der til stillingen knyttes et lektorat, aflønnet med kr. 3600,00.
Forslaget motiveres med, at stillingens karakter i de sidste år er
ganske forandret, idet den ikke mere kan betragtes som en uddannelsesstilling.
Det stærkt stigende undervisningsarbejde i forbindelse med
arbejdet for rigshospitalet kræver, at stillingen besættes med en fuldt
uddannet patolog-anatom, som tilfældet er det nu, hvor dr. med.
Gunnar Teilum, som er 41 år og har været specialist i faget siden 1940,
indehaver stillingen.
Da dr.Teilum tiltrådte stillingen, var der ikke forbundet selvstændig
undervisning med den; nu er der til stillingen knyttet 2 ugentlige
undervisningstimer, ligesom kursus er udvidet fra 1 til 3 eftermiddage
ugentlig, idet det stigende studentertal har medført en 2 å 3-dobling
af mikroskopikursuset.
Disse øgede krav vil ikke mindskes, selvom de af fakultetet tidligere
ansøgte forbedringer af undervisningsforholdene nu er blevet bevilgede1).
Hertil kommer, at også det daglige arbejde nu kræver, at stillingens
indehaver er en fuldt uddannet patolog, der kan tage et selvstændigt
ansvar f. eks. ved afgivelsen af diagnoser.
*) se herom universitetets årbog for 1943-44, side 53 fT.
48 Universitetets årbog 1945-46
I il en stilling som denne kan det ikke forventes, at kvalificeret
arbejdskraft vil kunne lås, medmindre stillingen byder tålelige vilkår
hvilket foreslås opnået gennem den ansøgte omnormerig.«
Forslaget blev indsendt til ministeriet med universitetets tilslutnin«
til gennemførelse på normeringsloven og finansloven for finansåret
1945-46, men det blev ikke fremmet. Universitetet gentog da forslaget
til normeringsloven og finansloven for finansåret 1946-47 og herefter
blev der på finansloven for 1946-47 jfr. rigsdagstidende for 1945-46,
tillæg A., sp. 1855-56 under universitetets konto 4. A. Honorarer til
lektorer m. 11. optaget en bevilling på 3600 kr. årlig + midlertidigt
tillæg til oprettelse al et lektorat i patologisk anatomi; derimod blev
der ikke på normeringsloven for 1946-47 gennemført nogen omdannelse
af den honorarlønnede videnskabelige assistentstilling.
Herefter beskikkede ministeriet under 11. juni 1946 dr. med Gunnar
Teilum som lektor i patologisk anatomi ved Københavns universitet
for treåret 1. april 1946-31. marts 1949.
i. Professor, dr. phil. N. Bogholms afgang fra
universitetet og di. phil. Poul Christophersens udngevnelse
til professor i engelsk sprog og litteratur
(j. nr. 184/43).
Ved kgl. resolution af 9. juli 1945 blev der meddelt professor i
engelsk sprog og litteratur, dr. phil. Niels Bøgholm afsked efter ansøgning
med pension på grund af alder fra den 31. august 1945 at
regne.
Under 5. november 1945 indstillede det filosofiske fakultet, at det
således ledigtblevne embede blev besat ved kaldelse af dr. phil. Poul
Christophersen. Fakultetets indstilling skete på grundlag af følgende
udtalelse af professorerne, dr. phil. C.A.Bodelsen og dr. phil. L. L.
Hammerich:
»l ndertegnede, som fakultetet har anmodet om at afgive en udtalelse
angående dr. phil. Poul Christophersens kvalifikationer som
kandidat til det ledige professorat i engelsk sprog og litteratur, skal
herved udtale følgende:
Allerede i 1939 indstillede fakultetet dr. Christophersen til det ledige
docentur i engelsk sprog og litteratur. Indstillingen skete på grundlag
af en bedømmelse af de tre ansøgere til docenturet, dr. Christophersen,
dr. phil. K. Schibsbye og cand. mag. Edw.Wolf, afgivet af et udvalg,
som bestod af professorerne Bodelsen, Bøgholm og Hjelmslev. Udvalget
fremhævede dr. Christophersen som den bedst kvalificerede af de tre
ansøgere og udtalte om ham som følger:
»Dr. Christophersen, der for tiden opholder sig ved et engelsk universitet,
disputerede med megen ære for doktorgraden i marts i år
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 49
med afhandlingen: »The articles: a study of their theory and use in
English«. Ansøgeren er en dygtig sprogtheoretiker, hos hvem »realisme«
og »idealisme« i sprogbetragtning har indgået en smuk forening. Hans
ovennævnte arbejde præges af en stærk sans for de store linier. Med
stringens fastholdes den semantiske grundidé, der efter forfatteren
udgør det centrale i engelsk artikkelbrug; men samtidig er han redelig
i sin fremhæven af vanskeligheder ved tilpasning af særtilfælde.
Med heldigt greb indforer dr. Christophersen nye betegnelser for
hovedgrupper inden for hans studiefelt, betegnelser, som på det
nøjeste hænger sammen med hans teoretiske fremstilling og bidrager
til at give denne fasthed. Der er ingen tvivl om, at Christophersens
arbejde er et vigtigt bidrag til teoretisk og i ikke ringe grad til praktisk
kendskab til moderne engelsk artikkelbrug.
Hans bog er yderligere et sprogteoretisk bidrag af mere almindelig
værdi, med kendskab til og selvstændig vurdering af den almenlingvistiske
litteratur, der kommer i betragtning; derved fremtræder
disputatsen ikke blot som et bidrag til den engelske filologi, men tillige
som et vægtigt indlæg i den almen-lingvistiske debat. Denne evne til
at anlægge velunderbyggede helhedssynspunkter i klar og enkelt form
må siges at være ypperligt kvalificerende til en videnskabelig lærestol.«
Dr. Christophersen opholdt sig imidlertid på dette tidspunkt i Cambridge,
hvor han oppebar the British Councils store kandidatstipendium
for danske. Begivenhederne den 9. April forhindrede ham i at komme
tilbage til Danmark, og undervisningsministeriet mente ikke at kunne
foretage udnævnelsen under de da rådende forhold (se Københavns
universitets årbog for 1939-40, s. 58).
Dr. Christophersen har således opholdt sig i England i godt 6 år.
Han studerede i vistnok 2 år i Cambridge og erhvervede der doktorgraden
ved et arbejde betitlet »The Early History of Ballad Literature
with special reference to English and Scandinavian ballads«, som vi
har haft lejlighed til at læse i et maskinskrevet exemplar. Cambridge
forlanger ikke, at dets disputatser skal trykkes, og bogen er ikke trykt
endnu, idet forfatteren har ønsket at foretage visse verificeringer, som
ikke kunne udføres under krigen, hvortil vistnok også kommer vanskeligheden
ved overhovedet at få boger trykt i England i krigsårene.
Dr. Christophersens afhandling er på 265 maskinskrevne kvartsider.
Det er, som titlen angiver, et bidrag til folkevisens tidlige historie med
særlig hensyntagen til forholdet mellem England og Skandinavien.
Han redegør i de indledende kapitler for problemet i almindelighed og
viser dernæst den typiske udvikling ved en dybtgående behandling
af en enkelt vise (Child No. 56 Sir Aldangar, Grundtvig nr. 13 Ravensgaard
og Memering). Hans fortrolighed med det vigtigste af den store
herhenhørende litteratur ses af hele arbejdet, ikke blot af den omfangsrige
bibliografi og fremgår også af det interessante appendix III ang.
50 Universitetets årbog 1945-46
the Bovo Song (»Die Tfinzer von Kolbigk«), d.v.s. den kendte kontrovers
mellem Edv Schroder, som i en på latin overleveret strofe (fra
eg. af 12 arh.) elter det sted, hvortil strofen henfører, vil se et tidligt
vidnesbyrd om en nedertysk folkevise, medens Paul Verrier i denne
strofe efter overleveringens hjemsted ser et bevis for sin hovedtése
folkevisens opståen og udbredelse fra Nordfrankrig. Dr. Christophersen
kan pa dette punkt støtte Verriers tése med nye argumenter, og hans
egen specielle undersøgelse peger med bestemthed i samme retning idet
den af ham behandlede vise godtgøres at være opstået i Flandern/
Frankrig, hvorfra den dels er gået til England, dels til Skandinavien,
medens pa et senere tidspunkt en form af den engelske vise er nået til
Skandinavien og mere eller mindre har påvirket nogle af visens herværende
former. Dette underbygges så bl. a. ved en solid og slående
gennemgang af navnene og en fængslende redegørelse for selve visens
historie, herunder også muligheden for tilknytning til historiske begivenheder.
Forbindelserne til den berømte legende om kejser Heinrich
og kejserinde Kunigunde trækkes klart op; muligvis kunne der være
agt endnu mere vægt på den ejendommelige (og tidligere!) parallelhistorie
om Karl den Tykke og Richardis. Endelig undersøges så visens
særdeles udbredte motiv »the theme of the accused and exculpated wife
(often a queen)«, og der redegøres for, at kun den form, der kaldes
Earl of Toulouse, kan påvises at have øvet indflydelse på den
engelske vise.
I)et er uden tvivl et vigtigt bidrag til folkeviselitteraturen. Dr. Christophersen
har ikke skyet at skaffe sig de fornødne betydelige kundskaber
til nordvest- og sydeuropæisk litteratur i gammel tid. Selvfølgelig
har han været hæmmet af at have måttet arbejde kun i England
og under krigsforhold (af tysk videnskabelig litteratur savnes
noget), men det er ikke sandsynligt, at just dette emnes behandling
har lidt skade derved. Dr. Christophersen forener solid sproglig viden
med filologisk nøjagtighed og sans for det væsentlige i en litteraturhistorisk
sammenhæng. Han vil, når dette arbejde trykkes, have placeret
sig højt som middelalderfilolog.
Dr. Christophersens Cambridge-disputats ækvivalerer i kvalitet og
omfang en dansk doktordisputats. Mens han med sin disputats om
artiklerne havde vist meget betydelige evner som lingvist, demonstrerer
han med denne bog, at han også er en dygtig litteraturforsker.
Efter sin studietid i Cambridge har dr. Christophersen varetaget
den del af den i 1941 afdøde lektor Helwegs arbejde som lektor ved
Londons og Cambridges universiteter, som endnu kunne holdes i gang
trods krigsforholdene. Han har desuden medvirket ved de danske
radioudsendelser Ira London og har i krigens sidste år været beskæftiget
med arbejde af socialøkonomisk art (for den engelske regering).
Den omstændighed, at han i 6 år har opholdt sig i England og har
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 51
været i snæver kontakt med engelske universitetskredse, må i sig selv
have givet ham en indlevelse i engelsk sprog, engelske forhold og
engelsk væsen, som i høj grad vil komme ham og hans elever til gode,
hvis han bliver universitetslærer i Danmark.
Ingen af de danske kandidater, som eventuelt kunne tænkes at ville
melde sig til det ledige professorat, kan efter vor mening på nogen
måde måle sig med dr. Christophersen hvad deres produktion og
øvrige kvalifikationer angår. Dr. Christophersen er så utvivlsomt kvalificeret
til professoratet, at der slet ingen grund er til at søge emner
udenfor landets grænser, og selvom man gjorde det, ville man næppe
i noget af de øvrige nordiske lande finde nogen, der har tilsvarende
kompetence på både sprogligt og litterært område, endsige - hvad dog
ville være nødvendigt - kvalifikationer udover dr. Christophersens.
Vi mener derfor at det ved professor Bøgholms afgang ledigblevne
professorat i engelsk sprog og litteratur bør besættes med dr. phil.
Poul Christophersen ved kaldelse.«
Efter at fakultetets indstilling med Konsistoriums tilslutning var
blevet indsendt til ministeriet, blev dr. phil. Poul Christophersen, som
på det tidspunkt opholdt sig i England, under 28. december 1945 konstitueret
som professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns
universitet fra den 1. januar 1946 at regne. Ved kgl. resolution af
8. marts 1946 meddeltes der ham fast ansættelse i embedet fra den
1. marts 1946 at regne.
k. Professor, dr. phil. Knud Fabricius' afgang fra
universitetet og dr. phil., frk. Astrid Friis' udnævnelse
til professor i historie
(j. nr. 114/45).
Under 16. februar 1945 blev der meddelt professor i historie, dr. phil.
Knud Fabricius, som den 13. august 1945 ville fylde 70 år, afsked efter
ansøgning med pension på grund af alder fra den 31. august 1945 at
regne. Da det viste sig, at hans embede ikke kunne ventes besat ved
afskedigelsens indtræden, blev det efter indstilling af det filosofiske
fakultet og universitetets rektor ved kgl. resolution af 19. juli 1945
bifaldet, at den professor Fabricius tidligere bevilgede afsked blev
udskudt til at gælde fra 31. januar 1946.
Efter at det således ledigtblivende embede efter indstilling af det
filosofiske fakultet og universitetets rektor var blevet opslået ledig,
blev under 8. marts 1945 de indkomne 5 ansøgninger, nemlig fra
universitetsadjunkt, dr. phil. Aksel E. Christensen, lektor, dr. phil.
Poul Colding, dr. phil., frk. Astrid Friis, mag. art. Paul-Erik Hansen
og arkivar, cand. mag. Arthur Hassø af ministeriet tilstillet universitetet
til erklæring.
52 Universitetets årbog 1945-46
I il at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det filosofiske
lakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg
bestående af professorerne, dr. phil. Erik Arup og dr. phil. Knud
Fabricius samt professor i historie ved Aarhus universitet, dr. phil.
C. O. Bøggild Andersen. Dette udvalg afgav den 18. maj 1945 følgende
indstilling til fakultetet:
»Til det ledige professorat i historie har der meldt sig 5 ansøgere:
Universitetsadjunkt, dr. phil. Aksel E. Christensen, lektor, dr. phil.
Poul Colding, dr. phil. Astrid Friis, mag. art Paul-Erik Hansen og
arkivar, cand. mag. Arthur Hassø. Alle disse er dygtige videnskabsmænd,
men dog må de tre af dem, Colding, Hansen og Hassø, i denne
forbindelse afgjort træde tilbage for de to andre, Christensen og Friis.
Dr. Colding har erhvervet doktorgraden ved studier i Danmarks
politiske historie i slutningen af Christian IIFs og begyndelsen af
Frederik Il s tid. Denne bog er et systematisk, nøgternt og velskrevet
arbejde, der kaster nyt lys over visse sider af forvaltningen og giver
en klar fremstilling af datidig dansk udenrigspolitik. Men den viser
også adskillige af et debutarbejdes svagheder, er ikke godt komponeret,
strækker undertiden kildematerialet ud over det forsvarlige, og når
på afgørende punkter ikke til bunds i problemerne. Det gælder om hele
hans forfatterskab, hvortil hører en række artikler også i biografisk
leksikon, at det er for snævert begrænset i tid og rum til at kunne
komme i betragtning, når talen er om en universitetslærerstol.
Ingen af de to andre ansøgere, Hansen og Hassø, er i besiddelse af
doktorgraden. Den ældste af dem, arkivar Hassø kan henvise til en
meget omfattende produktion, men intet af hans arbejder kan betegnes
som videnskabeligt kvalificerende i denne forbindelse. Af hans ældre
arbejder kan man fremhæve »Kristoffer Valkendorf«, der bygger på
utrykt materiale og retter mange fejl hos forgængere, men ikke går
synderlig dybt i sin opfattelse af Valkendorf og ikke bryder nye baner.
Arkivar Hassø sidder inde med en solid arkivalsk uddannelse, og han
har på grundlag heraf forfattet en række særlig lokalhistoriske arbejder,
men hans forfatterskab virker meget spredt og tilfældigt. Det gælder
om ham som om Colding, at hans produktion har en for begrænset
karakter i sammenligning med de to ovenfor nævnte ansøgeres.
Magister Paul-Erik Hansen, der er langt yngre end de andre ansøgere,
og som straks efter sin konferens på een gang udsendte de af
ham nævnte tre arbejder, viser i disse en virkelig videnskabelig forskerevne,
særlig i hans arbejde om Skibykrøniken, som synes at give
gode løfter for en videnskabelig fremtid. Der savnes på nærværende
tidspunkt endnu den grundighed og modenhed hos ham, som behandlingen
af et større emne med tiden forhåbentlig vil fremkalde.
Det skal endnu bemærkes, at alle de nævnte tre mænd som underLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 53
visningsassistenter har deltaget i universitetsarbejdet og udført dette
tilfredsstillende.
De to tilbagestående ansøgere, Aksel E. Christensen og Astrid Friis,
overgår afgjort de øvrige ansøgere i deres emners mangesidighed, deres
forsknings selvstændighed og fremfor alt i deres omfattende studier i
udenlandske, engelske og hollandske arkiver, så at disse må foretrækkes
til det ledige professorat. Vistnok kan dr. Friis' videnskabelige arbejde
betegnes som mere talentfuldt end dr. A. Christensens, men hun har
ikke hidtil haft lejlighed til at lægge evner som universitetslærer for
dagen. Under hensyn hertil finder vi det rigtigst at foreslå fakultetet
en kortvarig mundtlig konkurrence mellem disse to ansøgere.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2 i den
fornævnte kgl. anordning af 15. maj 1932 tilstillet ansøgerne, af hvilke
arkivar Hassø indsendte en svarskrivelse. Ved indstillingens forelæggelse
for fakultetet vedtog dette at behandle sagen på det foreliggende
grundlag, hvorefter der i henhold til den førnævnte anordnings
§ 6, stk. 1 ville være at afholde konkurrence, til hvilken der i tilslutning
til det fagkyndige udvalgs indstilling kun blev givet universitetsadjunkt,
dr. phil. Aksel E. Christensen og dr. phil., frk. Astrid Friis
adgang. Overfor de af arkivar Hassø fremsatte bemærkninger udtalte
fakultetet, at disse ikke på noget punkt medførte ændringer i indstillingen
bortset fra en enkelt rettelse i ordlyden. Fakultetet indstillede
herefter, at der i henhold til den fornævnte anordnings § 7, stk. 1, blev
nedsat en konkurrencekomité, bestående af fakultetets dekanus, professor,
dr. phil. C. Elling som formand samt professorerne, dr. phil.
Erik Arup, dr. phil. Knud Fabricius og dr. phil. Albert Olsen, alle
valgte af fakultetet, desuden professor ved Aarhus universitet, dr. phil.
C. O. Bøggild Andersen, docent sammesteds, dr. phil. Adam Afzelius
og arkivar i rigsarkivet, dr. phil. Holger Hjelholt, alle valgte af undervisningsministeriet.
Efter at fakultetets indstilling under 29. juni 1945 var blevet indsendt
til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, blev der ved kgl.
resolution af 19. juli 1945 nedsat en konkurrencekomité med den af
fakultetet foreslåede sammensætning. Konkurrencen fastsattes til at
omfatte to forelæsninger over bundet emne med 14 dages forberedelsestid
for hver.
Konkurrenceforelæsningerne blev afholdt den 9. og 23. oktober 1945,
nærmere således: Tirsdag den 9. oktober kl. 14-15: Dr. phil., frk
Astrid Friis, kl. 15-16: Universitetsadjunkt, dr. phil. Aksel E. Christensen.
Det opgivne emne var: Hvorledes var efter Suverænitetsakterne
1661-62, forhandlingerne med de sønderjyske hertuger 1663-65
og Kongeloven 1665 de landes statsretlige stilling, der hørte under
den danske krone? Tirsdag den 23. oktober kl. 14-15: Universitets54
Universitetets årbog 1945-46
adjunkt, dr. phil. Aksel E. Christensen, kl. 15-16: Dr. phil frk Astrid KSemne var: De ledende motiver 1 transk udenri«s-
I)en 23. oktober 1945 afgav konkurrencekomitéen følgende indstillins
til ministeriet: s
Æfter at konkurreneekomitéen i henhold til § 8 i kgl. anordning af
15. maj 1932 om regler for ansættelse af professorer ved Københavns
universitet har drøftet og gennemgået ansøgernes vita ante acta tidligere
videnskabelige produktion og udfaldet af de afholdte prøver
skal komiteen, idet man mener, at begge deltagerne er kompetente til
at beklæde det ledige professorat, udtale, at man trods visse betænkelg
eder al pædagogisk art enstemmigt indstiller dr. phil. Astrid Friis
til embedet på grund af hendes fremragende videnskabelige produktion.«
Herefter blev ved kgl. resolution af 29. december 1945 dr. phil., frk.
Astrid Friis udnævnt til professor i historie ved Københavns universitet
fra den 1. februar 1946 at regne. Da professor Friis ved ansættelsen
var over 40 år gammel, blev der på normeringsloven for 1946-47 ifr.
ngsdagstidende for 1945-46, tillæg A., sp. 6777-78 og 6832 tillagt
hende ret til pension uanset alderen ved ansættelsen.
1. Docent, fil. dr. Bengt Hasselrots udnævnelse til professor
i romansk sprog og litteratur
(j. nr. 108/43).
Som meddelt i universitetets årbog for 1942-43, side 90 bifaldt
ministeriet under 6. august 1943, at besættelsen af et af de to professorater
i romansk sprog og litteratur, som i efteråret 1942 var blevet
ledige ved professorerne, dr. phil. Kr. Sandfelds og dr. phil. Viggo Brøndals
død, blev udsat; motiveringen herfor var, at fakultetet ønskede at
afvente det mundtlige forsvar af to doktorafhandlinger, forfattet af to
af ansøgerne til de ledige professorater.
Efter at disse doktorafhandlinger var blevet forsvarede og doktorgraden
konlereret forfatterne, indstillede fakultetet under 3. juni 1944,
at det endnu ledige professorat påny blev opslået ledigt. Efter at dette
var sket, blev under 27. juni 1944 de indkomne 6 ansøgninger, nemlig
Ira docent, fil. dr. Bengt Hasselrot, Uppsala, lektor, dr. phil. Tage
Hermann, lektor, dr. phil. Poul Høybye, docent, fil. dr. Bertil Malmberg,
Lund, docent, fil. dr. Hans Nilsson-Ehle, Lund og universitetsadjunkt,
dr. phil. Hans Madsen Sørensen, Aarhus af ministeriet tilstillet
universitetet til erklæring.
1 il at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det filosofiske
lakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg
bestående af professorerne, dr. phil. H. Sten og dr. phil. Louis HjelmLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 55
slev samt docent, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen. Dette udvalg afgav
den 29. oktober 1944 følgende indstilling til fakultetet:
»Undertegnede, hvem fakultetet har overdraget som fagkyndigt
udvalg at afgive indstilling vedrørende de indkomne ansøgninger til
det ledige professorat i romansk sprog og litteratur, skal udtale følgende.
Der er indkommet seks ansøgninger, nemlig fra docent, fil. dr.
Bengt Hasselrot (Uppsala), lektor, dr. phil. Tage Hermann (København),
lektor, dr. phil. Poul Høybye (København), docent, fil. dr. Bertil
Malmberg (Lund), docent, fil. dr. Hans Nilsson-Ehle (Lund) og universitetsadjunkt,
dr. phil. Hans Madsen Sørensen (Aarhus).
Efter at udvalget har gjort ansøgernes videnskabelige arbejder til
genstand for sin prøvelse, er der i udvalget enighed om, at samtlige
ansøgere har en sådan videnskabelig produktion, at de hver for sig
må anses for kompetente, men at på den anden side ingen af ansøgerne
tør siges at være samtlige øvrige ansøgere så væsentlig overlegen, at
udvalget ville anse det for fuldt forsvarligt at indstille en enkelt.
Udvalget skal derfor indstille, at der afholdes en konkurrence mellem
samtlige ansøgere. I betragtning af den ret betydelige uensartethed
i de forskellige ansøgeres hidtidige produktionsområde skal foreslås,
at konkurrencen indrettes med henblik på en alsidig prøvelse af ansøgernes
romanistiske orientering såvel i litterær som i sproglig retning.
Under disse omstændigheder skal udvalget i henhold til kgl. anordning
af 15. maj 1932 om regler for ansættelse af professorer ved
Københavns universitet § 6, stk. 2 undlade at fremsætte yderligere
udtalelser om de enkelte ansøgeres kvalifikationer.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2 i den
fornævnte kgl. anordning af 15. maj 1932 tilstillet ansøgerne, af hvilke
docent Hasselrot og universitetsadjunkt Hans Sørensen indsendte
svarskrivelser. Ved indstillingens forelæggelse for fakultetet vedtog
dette at behandle sagen på det foreliggende grundlag, hvorefter der i
henhold til den fornævnte anordnings § 6, stk. 1 ville være at afholde
konkurrence mellem samtlige ansøgere. De fra ansøgerne Hasselrot og
Hans Sørensen indsendte skrivelser tog fakultetet til efterretning.
Fakultetet indstillede herefter, at der i henhold til den fornævnte anordnings
§ 7, stk. 1 blev nedsat en konkurrencekomité bestående af
fakultetets dekanus, professor, dr. phil. C. Elling som formand samt
professorerne, dr. phil. Louis Hjelmslev, dr. phil. Paul V. Rubow, dr.
phil. H. Sten og docent, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen, alle valgte af
fakultetet desuden professor ved Aarhus universitet, dr. phil. Andreas
Blinkenberg, professor ved Lunds universitet, fil. dr. Alf Lombard og
professor ved Goteborgs hogskola, fil. dr. K. Michaelsson, alle valgte
af undervisningsministeriet. Endelig indstillede fakultetet, at det blev
overladt dette til sin tid efter forslag fra konkurrencekomitéen at fast^
Universitetets årbog 1945-46
sætte det nærmere vedrørende konkurrencen, derunder dens form oi>
tidspunktet for dens afholdelse. *
Efter at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet
?°nfstormms tilslutning, bifaldt ministeriet under 20. februar
1945 fakultetets indstilling.
Konkurrencen blev, efter at lektor, dr. phil. Poul Hoybye og docent
fil. dr. Hans Nilsson-Ehle ved skrivelser at 17. og 18. august 1945
havde trukket deres ansøgninger tilbage, afholdt i tiden 1. september-
30. november 1945. Efter fakultetets bestemmelse omfattede den to
skriftlige opgaver, en sproglig og en litterær, hvis ordlyd blev tilstillet
konkurrencedeltagerne den 1. september 1945 og hvis besvarelser skulle
afleveres enkeltvis eller samlet inden den 1. november 1945; desuden
to orelæsmnger over bundne emner, et sprogligt og et litterært, således,
at der ved hver af forelæsningerne blev givet konkurrencedeltagerne
to emner at vælge imellem.
Den skriftlige sproglige opgave lød: Artiklernes oprindelse og ud-
V ln,g fn* sen"latin ll1 de romanske sprog og deres udnyttelse i disse;
den skriftlige litterære opgave lød: Teknik og stil i Jean Giraudoux's
dramatik, torelæsningen over sprogligt emne holdtes således: Tirsdag
den 20. november 1945 kl. 10-11: lektor, dr. phil. Tage Hermann, kl
11-12: Docent, fil. dr. Bertil Malmberg, kl. 14-15: Universitetsadjunkt
dr. phil. Hans Madsen Sørensen, kl. 15-16: Docent, fil. dr. Bengt
Ilasselrot. De opgivne emner var: Den germanske indflydelse på de
romanske sprog i tidlig middelalder og: Ledende synspunkter for udforskningen
al de romanske sprog mellem de to verdenskrige; alle
konkurrencedeltagerne valgte at forelæse over det førstnævnte emne.
borelæsningen over litterært emne holdtes således: Fredag den 30 november
1945 til 10-11; kl. 11-12, kl. 14-15 og kl. 15-16 med samme
rækkelølge af konkurrencedeltagerne som ved forelæsningen over
sprogligt emne. Forelæsningen holdtes på fransk; de opgivne emner var:
Dans quel etat les romantiques frangais ont-ils trouvé le style poétique
et comment 1 ont-ils développé? og: Tendances générales des études
litteraires en France depuis Taine; Lektor dr. phil. Tage Hermann
valgte det andet emne, de tre øvrige konkurrencedeltagere det første
emne.
Den 30. november 1945 afgav konkurrencekomitéen sin indstilling.
Flertallet, bestående af professorerne Michaélsson, Lombard, Blinkenberg,
Hjelmslev og Sten indstillede docent, fil. dr. Bengt Hasselrot,
medens mindretallet professor Rubow og docent Billeskov Jansen indstillede
universitetsadjunkt, dr. phil. Hans Madsen Sørensen; konkurrencekomitéens
formand, professor Elling afgav ingen stemme.
Herefter blev docent, fil. dr. Bengt Hasselrot under 4. januar 1946
konstitueret som professor i romansk sprog og litteratur ved Københavns
universitet Ira den 1. januar 1946 at regne, således at der senere,
HBHiH
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 57
når han havde erhvervet dansk indfødsret, ville blive meddelt ham
kgl. udnævnelse i stillingen, tillagt ham lonningsanciennitet med tilbagevirkende
kraft fra konstitutionsdagen samt pensionsret.
Da det pågældende embede som professor i romansk sprog og litteratur
stod ledigt i efterårssemestret 1945, bifaldt ministeriet under
2. august 1945 efter indstilling af det filosofiske fakultet og universitetets
rektor, at det blev overdraget bibliotekar, mag. art. André
Nicolet at fortsætte stilskrivning med de studerende samt foretage
gennemgang af tekster på fransk ialt i 2 ugentlige timer mod et vederlag
på 1000 kr. at afholde af universitetets konto 6. Vikarudgifter.
m. Omdannelse af docenturet i anvendt psykologi til et
professorat og docent E. Tranekjær Rasmussens
udnævnelse til professor
(j. nr. 199/45).
Den 10. april 1945 indgav docent i anvendt psykologi E. Tranekjær
Rasmussen et andragende om, at det af ham beklædte docentur
måtte blive omdannet til et ekstraordinært professorat.
Som begrundelse herfor anførte han, at hans arbejde som docent
siden hans udnævnelse hertil i 1940 havde været så omfattende, at det
fuldt ud ækvivalerede en professors arbejde, og at undervisningsarbejdet
senere ved oprettelsen af det psykologisk-pædagogiske studium var
steget til mere end det dobbelte. Han anførte endvidere, at også fagets
betydning talte for en omdannelse af docenturet til et professorat, idet
faget i de senere år havde spillet en større og større rolle indenfor
mange områder af samfundslivet og kunne forventes at få endnu
større betydning.
Det filosofiske fakultet videresendte dette andragende med anbefaling
og ledsaget af en udtalelse af 11. april 1945 fra professor i filosofi
Jørgen Jørgensen. Det anførtes heri, at faget anvendt psykologi i de
senere år havde fået en så stor betydning i samfundsmæssig henseende,
at det studie- og undervisningsmæssigt stod fuldt på højde med den
teoretiske psykologi, således at dets tilfredsstillende varetagelse forudsatte,
at læreren i dette fag kunne ofre det hele sin tid og arbejdskraft.
Professor Jørgensen henviste iovrigt til det store arbejde, som ledelsen
af det psykologiske laboratorium under professor, dr. phil. Edgar
Rubins fraværelse i de senere år havde medfort for docent Tranekjær
Rasmussen, som tillige samtidig under yderst vanskelige forhold havde
fortsat og tilendebragt tilrettelæggelsen af studiet til den nyoprettede
psykologisk-pædagogiske eksamen.
Efter sin hjemkomst fra Sverige efter verdenskrigen afgav også
professor Rubin under 14. juni 1945 en udtalelse om docent Tranekjær
Rasmussens andragende. Professor Rubin henviste til, at hans tilbage58
Universitetets årbog 1945-46
komst ikke ville formindske det store arbejde, der påhvilede docent
Tranekjær Rasmussen, da arbejdet vedrørende det psykologisk-pædagogiske
studium med tilhørende eksamen stadig voksede. Dertil kom
nye opgaver for laboratoriet, bl. a. det fra mange sider fremsatte ønske
om udarbejdelse af intelligensprøver for voksne. Professor Rubin
fremhævede desuden det betydningsfulde videnskabelige forskningsarbejde,
som docent Tranekjær Rasmussen havde taget op indenfor
perceptionspsykologien og karakterologien.
Andragendet blev dog ikke fremmet til finanslovforslaget for 1946-
47. Da det efter den for omdannelse af docenturet til et professorat
givne begrundelse måtte anses for mest rimeligt, at professoratet blev
oprettet som en ordinær lærerpost, stillede universitetet, jfr. det foran
side 3 ff. anførte, forslag om, at docenturet blev omdannet til et
ordinært professorat.
Herefter blev ved ændringsforslag til forslag til lov om statens
tjenestemænd, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg B., sp. 1139-42
og 1171-74 docenturet i anvendt psykologi omdannet til et professorat
i samme fag, og ved kgl. resolution af 6. juli 1946 blev der meddelt
docent E. Tranekjær Rasmussen ansættelse i stillingen fra den 1. april
1946 at regne.
n. Omdannelse af docenturet i ægyptologi
til et professorat og docent, dr. phil. C. E. Sander-Hansens
udnævnelse til professor
(j. nr. 161/43).
Den 15. februar 1943 indgav docent i ægyptologi, dr. phil. C. E. Sander-
Hansen et andragende om, at der måtte blive oprettet et ekstraordinært
professorat i ægyptologi for ham, således at det normerede
docentur i faget indtil videre stod ubesat. Det filosofiske fakultet
anbefalede dette andragende, men det blev ikke fremmet, ej heller da
docent Sander-Hansen og fakultetet i 1944 gentog andragendet.
Under 8. november 1945 indgav docent Sander-Hansen derefter
følgende andragende:
»Undertegnede skal herved ansøge om, at der på normeringsloven
for 1946-47 oprettes et professorat i ægyptologi til afløsning af det
nuværende normerede docentur, idet jeg henviser dels til mine af fakultetet
tiltrådte ansøgninger om oprettelse af et ekstraordinært professorat
i årene 1943, 1944 og 1945, dels til de følgende bemærkninger.
Når jeg tillader mig at indsende denne ansøgning, gør jeg det ikke
blot under henvisning til ægyptologiens anerkendte betydning for
den kulturhistoriske forskning, men jeg ønsker navnlig at fremhæve
det betydelige omfang, som universitetsarbejdet i de senere år har
antaget, hvorved docentens pligter stadig er blevet forøget. Dernæst
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 59
må jeg henlede opmærksomheden på dansk ægyptologis særstilling i
Skandinavien og på de betydelige traditioner, der fra gammel tid
findes for ægyptologisk forskning i Danmark.
Undervisningen i ægyptologi omfatter sprogets udvikling fra de
ældste pyramidetekster til det koptiske i århundrederne efter Chr. f.
og er i sig selv en ret betydelig opgave. Desuden har jeg taget initiativet
til en undervisning i koptisk for ikke-ægyptologer d.v.s. især teologer,
da det forekom mig, at der som følge af teksternes særlige art forelå
en vigtig opgave i pagt med de bedste traditioner fra ældre tid. Ved
de større universiteter i udlandet plejer koptisk at blive doceret ved
en særlig lærer. Dertil kommer, at jeg har givet vejledning i de ikkefilologiske
discipliner med det resultat, at jeg i min funktionstid har
uddannet to magistre med speciale henholdsvis i historie og i arkæologi.
Det arbejde, denne undervisning og vedligeholdelsen af en alsidig
viden på alle ægyptologiens områder kræver, behøver sikkert ingen
yderligere uddybelse.
Ved siden af undervisningen påhviler der mig ledelsen af universitetets
ægyptologiske laboratorium med dets mange forskellige samlinger.
Dette laboratorium er fra en ganske lille begyndelse i 1926 vokset
til et omfattende og uundværligt forskningsapparat. Da bevillingerne
altid har været små, tør jeg sige, at dette resultat kun er nået ved et
ihærdigt slid fra min forgængers og min side. Der er først i den seneste
tid blevet bevilget mig videnskabelig assistenthjælp, og dette må
forstås således, at der nu påhviler assistenten det arbejde, som jeg
tidligere har måttet lade ligge af mangel på tid, f. eks. konservering og
katalogisering af vor papyrussamling. Forstanderens arbejde er således
ikke blevet væsentligt formindsket. I forbindelse med det almindelige
forskningsarbejde på laboratoriet har jeg indrettet og leder
et arbejdsfællesskab af de ældre ægyptologer, der for tiden læser
upublicerede koptiske tekster. Laboratoriet udgiver serien »Analecta
aegyptiaca«, hvoraf der siden 1941 er udkommet 4 Bind, medens Bd. 5
og 6 er under forberedelse.
For min videnskabelige produktion, der er ret omfattende og alsidig,
og som er blevet særdeles godt modtaget i den internationale videnskabelige
verden, har jeg redegjort i mine tidligere ansøgninger.
Det er mit indtryk, at dette arbejde, som jeg har bestridt siden 1937,
og som har udviklet sig ganske naturligt efter de foreliggende krav,
langt overstiger, hvad der med rimelighed kan pålægges en docent.
Jeg er for tiden det filosofiske fakultets ældste docent.
Den danske ægyptologi har takket være ægyptologernes omfattende
produktion opnået en meget anset stilling i international forstand
og gør sig vel i højere grad gældende, end landets størrelse kunne lade
formode. Indenfor Skandinavien indtager den en særstilling, da Københavns
universitet er det eneste med fast undervisning i faget. Både i
60 Universitetets årbog 1945-46
min forgængers tid og i min indtil besættelsen var svenske og norske
studerende hyppige gæster. Selv om der f. eks. i Sverige skulle blive oprettet
et professorat, vil København altid forblive centret for undervisnmg
og forskning i faget alene af den grund, at de samlinger, der findes
på universitet, bibliotek og i musæer, nu ikke mere vil kunne skabes
noget andet sted.
Danmark, der på så mange andre områder har gjort en væsentlig
indsats for orientalistik, kan også indenfor ægyptologien se tilbage på
rige traditioner. De ældre foregangsmænd, som Zoéga, Engelbreth og
Munter, er endnu i frisk minde, og jeg skal fra nyeste tid fremhæve
Vald. Schmidt, der skabte Glyptotekets enestående samlinger, og H. O.
Lange, som ved siden al sin forskergerning indførte en moderne metodisk
undervisning i faget her ved universitetet.
Det forekommer mig af disse anførte grunde rimeligt at ansøge om
en snarlig forbedring af ægyptologiens kår og naturligt at ansøge om
oprettelse af et normeret professorat for derved at kunne se frem til en
mere betrygget udvikling af faget ved Københavns universitet.«
Efter åt dette andragende var blevet indsendt til ministeriet med
anbefaling af det filosofiske fakultet og universitetets rektor og kurator,
jfr. også herom det loran side3fT. anførte, blev docenturet ved ændringsforslag
til forslag til lov om statens tjenestemænd, jfr. rigsdagstidende
lor 1945-46, tillæg B., sp. 1139-42 og 1171-74 omdannet til et professorat,
og ved kgl. resolution af 9. juli 1946 blev der meddelt docent
Sander-Hansen ansættelse i stillingen fra den 1. april 1946 at regne.
o. Omdannelse af docenturet i dansk litteratur
til et professorat og docent, dr.phil. F. J. Billeskov Jansens
udnævnelse til professor
(j. nr. 188/44).
Under 4. april 1944 stillede det filosofiske fakultet forslag om, at
docenturet i dansk litteratur på finansloven for 1945-46 blev omdannet
til et ekstraordinært professorat i dansk litteratur for docenturets
indehaver, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen. Dette forslag blev dog af
hensyn til andre bevillingsandragender, som fakultetet gav prioriteten,
ikke indsendt til ministeriet. Fakultetet gentog da under 28. marts
1945 sit lorslag om prolessoratets oprettelse; i indstillingen herom
henviste lakultetet til følgende fra professorerne, dr. phil. Johs. Brøndum-
Nielsen, dr. phil. Jon Helgasen, dr. phil. Paul V. Bubow og Ejnar
Thomsen modtagne skrivelse af 24. februar 1945:
»Under henvisning til nedenstående motivering anmoder vi undertegnede
fakultetet om at indstille, at docent, dr. phil. F. J. Billeskov
Jansen ved første mulige lejlighed, helst allerede fra 1. sept. d. å.,
bliver udnævnt til professor.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 61
Det meget store antal danskstuderende medfører stærkt tyngende
undervisningsbyrder, så meget mere som også mange af dem, der forbereder
sig til magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie,
følger de pågældende forelæsninger og øvelser. Ikke
sjældent har øvelseshold måttet dubleres. Det kan tilføjes, at af de
hovedfagsstuderende i dansk har i de sidste 9-10 år langt de fleste
valgt litterært speciale, og at de af specialestudiet fremgåede afhandlinger
ofte er særdeles omfangsrige. Alt vel overvejet, må to professorer
med fuld undervisningspligt siges at være karrigt tilmålte lærerkræfter
til det foreliggende undervisningsarbejde, selv under forudsætning af
nogen hjælp fra assistenter.
Hvad dr. Billeskov Jansens kvalifikationer angår, skal det fremhæves,
at han siden sin ansættelse ved universitetet i 1941 foruden til
en meget påskønnet undervisning har haft arbejdskraft til en videnskabelig
produktion. I allerførste række må nævnes det meget fortættede
1. bind af en stort anlagt historisk fremstilling, »Danmarks
digtekunst« - et værk, der vil afhjælpe et føleligt savn inden for den
akademiske lærebogslitteratur. Af stor værdi er også hans kommenterede
udgave af Holbergs »Moralske Tanker« og en påbegyndt tilsvarende
udgave af Holbergs epistler samt det mere populært anlagte,
men videnskabeligt såre velfunderede udgiverarbejde »Ludvig Holbergs
Memoirer«; gennem disse hårdt tiltrængte editioner har han på
den smukkeste måde fortsat de Holbergstudier, der tidligt grundlagde
hans faglige anseelse. Det bør ligeledes nævnes, at han ved igangsættelsen
af det litteraturvidenskabelige tidsskrift »Orbis litterarum« har
vist et friskt og nyttigt initiativ.
Det må bemærkes, at den her foreslåede ordning ikke betegner nogen
opsigtsvækkende innovation, idet Københavns universitet gennem de
allerfleste år i dette århundrede har haft tre litteraturhistoriske professorer,
hvoraf de to i dansk (nordisk) litteratur.«
Ved sagens behandling i Konsistoriums forretningsudvalg blev det
anset for rettest at søge professoratet oprettet som et ordinært professorat,
og forslag herom blev stillet af universitetet til normeringsloven
for 1946-47. Docenturets omdannelse til et professorat blev
herefter - jfr. det foran side 3 ff. anførte - gennemført ved ændringsforslag
til forslag til lov om statens tjenestemænd, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg B., sp. 1139-42 og 1171-74 og ved kgl. resolution af
16. juli 1946 blev der meddelt docent Billeskov Jansen ansættelse i
stillingen fra den 1. april 1946 at regne.
62
P' °PreZnJ''f d;°ifra0fnært d0Cen"'r 1 ^"'asiatiske
sprog for lektor, dr. phil. Kaare Grønbech
(j- nr. 189/44).
gttssssæssnuax
~ip i," °r:Mr *'
iggende ar bestred jeg arbejdet som privatdocent. Under mere nor
=s=r srr^fjrÆjfrTr
lindvidere tillader jeg mig at henvise til, at jeg er nået od i en alder
f,r de* af ^»d for mig at kunne samle al min arbejdskraft
reuels „"af Sef 1 de. Videnskab<^ mal, jeg har sat mig. Kun op
nuværende vil der er bedre gageret end m!n
nuværende, vd kunne frigøre mig for det skolearbejde der øennem
mange ar har lagt beslag på en så stor del af min tid og kraft og hindret
rmg 1 helt at hellige mig det store antal videnskabelige arbe^er I
opgave De^n 3rt' SOm ** »etragte/som ™i"
pgave. De nærmest foreliggende opgaver er: Udgivelsen af de ol,!
tyrkiske indskrifter, udarbejdelsen af nogle studier over oLtyrkist
og af grammatiker over en række hidtil ubearbejdede tyrkiske sprog
amt fuldendelsen af mit værk om den tyrkiske sprogbygnina Hertil
kommer bearbejdelsen af de kobenhavnske samlinger af mongo k
htteratur, hg udsen(ie]se gf gf ^ ^
Endelig ma det maske være mig tilladt at pege på værdien af en
TyrCs »'g ^ <* så vigtig, område som Mde
i tider h J politiske og kulturelle udvikling, specielt
Lb fe , opportunistiske fraser og tarveligt underbyggede godthedens
eneste r f ^ at «0re si§ « offeStligif
, vejledere pa de områder, hvor ingen effektiv hiemlh?
medforskning træder kontrollerende til
Angående min hidtidige virksomhed som lektor tillader jeg mig at
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 63
anføre følgende: I den forløbne tid har jeg i fortsættelse af mit arbejde
som privatdocent dels afholdt regelmæssige kurser i Osmannisk for
begyndere (spec. lingvistisk interesserede studerende), suppleret med
øvelser for viderekomne, dels (spec. for historiestuderende) afholdt
øvelser over osmanniske historikere og ældre osmanniske diplomer
(3 semestre), over den italienske orienthandel på grundlag af Codex
Cumanicus, samt forelæsninger over Centralasiens historie fra 500
e. Chr. til nutiden. Arbejdet er nu konsolideret ved oprettelsen af
laboratoriet for centralasiatiske sprog, hvis lokaler ventes at være i
orden til sommer; til laboratoriet er opnået støtte dels fra det gamle
universitetsbiblioteks samlinger, dels fra det Raben-Levetzau'ske Fond.
Af videnskabelige arbejder har jeg siden min ansættelse som lektor
udsendt en række mindre afhandlinger, samt: Komanisches Worterbuch,
1942, og Tschuwaschische Gesånge, 1942.«
Det filosofiske fakultet videresendte dr. Grønbechs andragende ledsaget
af følgende udtalelse af 28. marts 1945:
»Dr. Grønbech, der siden den 1. april 1942 har varetaget lektoratet
i centralasiatiske sprog med særligt hensyn til tyrkisk, og som i 1936
tog doktorgraden og i 1943 indvalgtes i Videnskabernes selskab, har
gennem en længere årrække med fremragende dygtighed og energi
viet sine kræfter til studiet af tyrkiske og mongolske sprog. Hans
hovedværker er »Der tiirkische Sprachbau« 1936; udgave af Codex
Cumanicus 1936; ordbog hertil 1942; udgave af cuvasiske folkesange
1942. Dr. Grønbech foretog en studierejse til Tyrkiet 1937 og deltog
1938-39 i den etnografiske ekspedition til Østmongoliet sammen med
H. Haslund-Christensen. Dr. Grønbech bearbejder for tiden det sproglige
materiale fra denne ekspedition og forbereder desuden en udgave
af de oldtyrkiske indskrifter på grundlag af Vilh. Thomsens papirer.
Der stilles betydelige forventninger til disse arbejder, som dr. Grønbech
har særlige forudsætninger for at udføre, og det må anses for at
være af væsentlig betydning, at der sikres ham de bedst mulige betingelser
herfor.
Fakultetet har tidligere (ved sin indstilling om det tilsvarende
lektorat) henvist til ønskeligheden af undervisning i tyrkisk som et led
i den vejledning i forskellige sprogområder, som fakultetet bor kunne
give de studerende, og til ønskeligheden af, at de tyrkiske skriftsprog
i første række rigstyrkisk, doceres af hensyn til den stadig større rolle,
som de pågældende folkeslag spiller i den almindelige kultur, ligesom
man har henvist til, at udforskningen af disse områder siden Vilh.
Thomsens grundlæggende indsats har været et væsentlig led i dansk
filologisk tradition.«
Herefter blev der på finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for
1945-46, tillæg A., sp. 1851-52 tilvejebragt hjemmel for oprettelse af
et ekstraordinært docentur i centralasiatiske sprog for lektor, dr. phil.
Universitetets årbog 1945-46
Kaare Grønbech og ved kgl. resolution af 30. august 1946 blev der
meddelt dr. Grønbech ansættelse i stillingen fra den 1. april 1946 at
q. Oprettelse af et lektorat i meteorologi for direktør for
meteorologisk institut Helge Petersen
(j. nr. 394/43).
feh,ruar l944 ind8av det matematisk-naturvidenskabehge
fakultet følgende andragende:
,re"6d Skal m£>" SUIle fOTS'ag °m' at der På finanslovforslaget for
f tLn , S°geS °P"fttet et lektorat i meteorologi med et årligt honorar
af 3600 kr. + midlertidigt tillæg for direktøren for meteorologisk institut
Helge Petersen.
Fakultetet har i en årrække stærkt følt savnet af en videnskabelig
undervisning i meteorologi. Ganske vist har der ved den polytekniske
æreanstalt siden 1908 hvert andet semester været afholdt en kort
elementær forelæsningsrække i meteorologi af afdøde direktør D. la
our, der som lektor i meteorologi ved nævnte institution oppebar et
særligt honorar af 800 kr., men denne undervisning har ikke kunnet
dække lakultetets behov. Professoren i geografi har som grundlag for
klimatologien givet en elementær gennemgang af meteorologien o«
daværende statsmeteorolog, cand. mag. Helge Petersen har i sin tid
i nogle semestre deltaget i denne undervisning.
I forskellige discipliner er der brug for elementær meteorologisk
undervisning, men desuden savnes mulighed for en videregående undervisning
1)1. a. med uddannelse af fagmeteorologer og klimatologer som
mal. de enkelte tilfælde, da en student har ønsket at tage magisterkonferens
i meteorologi, har direktør la Cour velvilligt medvirket ved at
give anvisning pa studiets tilrettelægning og ved eksamen, men de
pågældende studenter har i det væsentlige måttet drive selvstudium.
Da den polytekniske læreanstalts lektorat i meteorologi blev ledigt
ved direktør la Cours dod, ønskede derfor fakultetet at optage forhandlinger
med den polytekniske læreanstalts rektor om en nyordnin« af
undervisningen i meteorologi og udpegede til disse forhandlinger foruden
decanus professorerne Niels Bohr, H. M. Hansen og Niels Nielsen.
På grundlag af en nylig stedfunden forhandling stiller fakultetet
ovennævnte lorslag, idet den polytekniske læreanstalt har erklæret
sig indforstået med, at læreanstaltens hidtidige lektorat i meteorologi
samtidig kan nedlægges, da man vil henvise sine studerende til den
elementære forelæsningsrække, som i folge planen for det ansøgte
lektorat skal afholdes hvert andet semester. Indstillingen til ministeriet
kan da formentlig foretages som en fælles indstilling fra univerLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 65
sitetet og den polytekniske læreanstalt. Det er os bekendt, at også
den kgl. veterinær- og landbohøjskole er interesseret i, at visse af dens
kandidater, der søger videregående landbrugsuddannelse, kan få adgang
til den omhandlede undervisning i meteorologi.
Størrelsen af det årlige honorar er ansat under hensyn til, at den
pågældende lektor får ansvaret for et selvstændigt fags udvikling ved
universitetet. Foruden at han i hvert semester skal afholde forelæsninger
afvekslende af mere elementær og videregående art, skal han lede
den videnskabelige uddannelse af studenter med speciale i meteorologi.
Der må regnes med øget tilgang af sådanne studenter, da det opsving
i lufttrafik, som kan forventes, vil kræve videre udvikling af dertil
knyttet meteorologi. Ved sammenligning med det hidtidige lektorhonorar
ved den polytekniske læreanstalt må det erindres, at dette
har været uændret gennem 35 år.
Forudsætningen for en tilfredsstillende bestridelse af den således
påtænkte undervisning i meteorologi, må være adgang til den litteratur,
det materiale og de instrumenter, der findes på meteorologisk
institut, hvor også alene den nødvendige fagkundskab er repræsenteret.
Direktør Helge Petersen har gennem foredrag og populær-videnskabelige
bøger vist udmærkede læreregenskaber; tillige har han haft afgørende
betydning for moderniseringen af vejrtjenesten her i landet,
og han har gennem sin videnskabelige virksomhed vakt betydelig
opmærksomhed, ikke mindst i de seneste år, da hans anvendelse af
meteorologisk-statistiske metoder på epidemiers forløb har bragt værdifulde
og anerkendte resultater, således om sammenhæng mellem epidemierne
og visse meteorologiske faktorer. Fakultetet må derfor mene,
at han blandt de danske mateorologer i første række kommer i betragtning
ved besættelsen af den omhandlede stilling.«
Dette andragende blev af universitetet indsendt til ministeriet til
optagelse på finansloven for 1945-46, men sagen blev ikke fremmet.
Universitetet gentog da forslaget til finansloven for 1946-47, og der
blev herefter på denne finanslov, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1855-56 under universitetets konto 4. A. Honorarer til
lektorer m. fl. optaget en bevilling på 3600 kr. årlig til oprettelse af et
lektorat i meteorologi for direktør for meteorologisk institut Helge
Petersen.
Under 29. maj 1946 beskikkede ministeriet derefter direktør Helge
Petersen som lektor i meteorologi ved Københavns universitet for et
tidsrum af 3 år fra den 1. april 1946 at regne.
66
r. Oprettelse af et lektorat i arvelighedslære
for dr. phil. Mogens Westergaard
(j. nr. 255/45).
fakultet" følgende antogend^ ^ matematisk"naturviden^belige
det matemati^-naturviden-
SKanenge fakultet har igennem en længere periode været øennem fort
pa den made at professoren i arvelighedslære ved den kgl "veterinær
g landbohøjskole som en del af sin embedspligt tillige'har meddelt
universitetsstuderende undervisning i arvelighedslære, iigesom han har
deltaget i eksaminationen såvel ved skoleembedseksamen som ved
magisterkonferenser. Denne ordning') har været lidet tilfredsstillende
for alle parter. Arvelighedslæren er et så vigtigt biologisk fae at Tt
ma anses for særdeles uheldigt, at det ikke dLres ved univ rStetet a
en særhg lærer I skrivelse af 7. marts d.å. har direktøren for den Li
erinær- og andbohøjskole yderligere fremhævet, at undervisningen
savel ved landbohøjskolen som ved universitetet nu har antaget et
sadant omfang, at det ikke vel er muligt i fremtiden at lade undervisngen
ve egge læreanstalter udføre af samme lærer, hvis der overvedet
skal levnes denne den nødvendige tid til egen videnskabelig
rs mng osv. Årligt holdtes ved universitetet ca. 15 forelæsninger oe
ved højskolen ca. 35 forelæsninger. I 1935 steg antallet af forelæsninger
ved universitetet imidlertid til 35 årlig som følge af en ny undervis-
:S;;V ? St6g a"tallet af forelæsninger ved højskot, U1
at'der i de8 edeSpa«rund at undervisningsplan.Hertil kommer,
at der de senere ar i stigende grad har været onske blandt universitetsstuderende
om at kunne tage magisterkonferens i arvelighedslære
igesom der ved den ved ministeriel bekendtgørelse af 2ol juli 1943
gTn .rf r cl : ee,rbe<'rkSaTn 1 "atllrhisto™ «« geograf, er åbnet adgang
for de studerende savel med botanik som med zoologi som hovedg
at tage speciale inden for arvelighedslære. Også dette er vanskeligt
gennemførligt uden en særlig lærer i faget under det matematisknaturvidenskabelige
fakultet. Det skal endelig fremhæves, at arvelighedsiæren
i stigende grad spiller en rolle i gymnasiets bioligiundendt
eX.sIamJm" ^ b^dl*Id d-iPlin ved skoleprofeso^
rlf af °VenStaende' at den ordning, som allerede ved
p olessor < A. Jørgensens udnævnelse til professor i arvelighedslære
cd landbohøjskolen i 1934 ansås for meget betænkelig, nu næppe
længere vil kunne lortsættes. Hertil kommer, at man nu i en yngre
arvebghedsforsker, dr. phil. Mogens Westergaard har en særdeles kvalificeret
kandidat til en sådan lærerpost. Dr. Westergaard, der er magister
') se herom universitetets årbog for 1937-38, side 173 fT.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 67
i botanisk genetik 1936, og som i 1940 erhvervede doktorgraden for et
betydningsfuldt cytologisk-genetisk arbejde om planteslægten Melandrium,
har vist sig som en meget alsidig orienteret genetiker med sans
for arvelighedsforskningens videre betydning for andre biologiske
discipliner, hvorfor fakultetet ikke tager i betænkning at foreslå ham
til en lærerpost, hvis en sådan oprettes.
Det vil af ovenstående fremgå, at ikke alene en række saglige grunde
og hensyn til de studerendes uddannelse nu gør oprettelsen af en særlig
lærerpost i arvelighedslære nødvendig, men at dette ønske tillige i høj
grad støttes af den omstændighed, at man fra fakultetets side meget
gerne ser dr. Mogens Westergaard knyttet til dets undervisningsvirksomhed.
Man skal derfor tillade sig at indstille, at der oprettes et lektorat i
arvelighedslære under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
For at dette skal kunne ske snarest, eventuelt allerede fra 1. april d. å.
at regne, skal man yderligere indstille, at lektoratet i zoofysiologi, der
hidtil har været beklædt af nuværende professor P. Brandt Rehberg,
omdannes til et lektorat i arvelighedslære. Ved professor Brandt
Rehbergs udnævnelse til professor i zoofysiologi vil den undervisning,
han tidligere som lektor udførte, nu blive bestridt af ham i hans
egenskab af professor, og da der siden oprettelsen af lektoratet i zoofysiologi
i mellemtiden er oprettet såvel et ekstraordinært professorat i
arbejdsfysiologi1) som et lektorat i idrætsfysiologi2), vil der i øjeblikket
ikke være grund til at besætte det ved professor Rehbergs udnævnelse
ledigblevne lektorat i zoofysiologi, hvorfor fakultetet under henvisning
til ovenstående skal foreslå det omdannet til et lektorat i arvelighedslære
fra 1. april f. å. at regne. Det tidligere lektorat i zoofysiologi var
honoreret med 2400 kr. + p. t. 30 pet., idet der her var tale om et
lektorat, der bestredes af en assistent ved samme institut, hvor undervisningen
udførtes, ligesom lektoratets undervisning udførtes under
vedkommende professors ansvar. For det nye lektorat i arvelighedslære
vil der ikke blive tale om, at det kan knyttes til noget professorat,
ligesom det ikke vil blive besat med nogen til universitetet i forvejen
knyttet tjenestemand. Det vil derfor formentlig være rimeligt, at der
ydes et noget større honorar, hvorfor fakultetet skal tillade sig at ansøge
om, at der må blive søgt tilvejebragt fornøden tilslutning til, at
honoraret for det nævnte lektorat på forventet tillægsbevilling forhøjes
fra 2400 til 3600 kr.«
Herefter blev der på finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for
1945-46, tillæg A., sp. 1855-56 under universitetets konto 4. A. Honorarer
til lektorer m. 11. optaget en bevilling på 3600 kr. årlig til oprettelse
af et lektorat i arvelighedslære for dr. phil. Mogens Westergaard.
1) se herom universitetets årbog for 1942-43, side 106 IT.
2) se herom universitetets årbog for 1942-43, side 114 IT.
^ Universitetets årbog 1945-46
Under 4. juni 1946 beskikkede ministeriet herefter dr. Westergaard
r TZa ao7elihe^Slære ved 1. april 1946-31. marts 1949. ^benhavns universitet for "trceaåireert
Da fakultetet fandt det ønskeligt, at undervisningen i arveligheds
lære snarest mulig blev overdraget dr. Westergaard, indstillede fakultetet
under 28. september 1945, at der stilledes et beløb af 2400 kr
til rådighed som vederlag til dr. Westergaard for undervisning i faget
i tiden 1. september 1945-31. marts 1946. Efter at denne indstilling var
eve in sen t til ministeriet med tilslutning fra universitetets rektor
ru tt3! l i ministeriet under 7. januar 1946, at beløbet blev
stillet til rådighed under universitetets konto 5. Medhjælp; hjemmel for
afholdelsen blev tilvejebragt på tillægsbevillingsloven for 1945-46
Jfr. ngsdagstidende for 1945-46, tillæg A„ sp 6091-99
s. Oprettelse af et lektorat i marin økologi for amanuensis,
dr. phil. Gunnar Thorson
(j. nr. 164/45).
Under 15. marts 1945 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelge
fakultet med sin anbefaling følgende andragende fra professorerne,
dr. phil. R. Sparck, dr. phil. Kaj Berg og dr. phil. C. M. Steenberø-
»Undertegnede tillader sig herved at ansøge om, at der fra 1 april
1946 at regne søges oprettet et lektorat i marin økologi for dr phil
G. horson. Ved universitetet har der i en lang årrække været et proessorat
i ferskvandsbiologi, og på finanslovforslaget for 1945/46 er
optaget forslag om oprettelse af et lektorat i terrestrisk økologi. Det vil
( erfor forekomme naturligt, at der også ved universitetet ydes speciel
undervisning i marin økologi. Havforskningen har igennem en lang
årrække halt en særlig betydning i Danmark, hvilket bl. a. har fundet
sit udtryk deri, at de internationale havundersøgelsers sæde har været
toriagt til København. Siden Otto Fr. Mullers dage har igennem 150
ar en række betydelige forskere som Ørsted, Krøyer, C. G. Joh. Petersen,
Joh. Schmidt o. 11. ydet en betydelig videnskabelig indsats. Der er
saledes en tradition for marinbiologisk forskning her i landet- hertil
kommer, at en meget betydelig del af de studerende med zoologi til
hovedfag vælger specialer inden for marin zoologi, hvortil endelig kommer,
at der ved de fiskeribiologiske institutioner er ansat et betydeligt
antal zoologer, således at de forskellige havforskningsinstitutioner aftager
en ikke ringe del af de videnskabeligt uddannede zoologer. Der er
saledes en række forhold, der i hoj grad taler for, at der til universitetet
knyttes en speciel lærerpost også i marin økologi. Til denne mere almene
begrundelse kan føjes den mere personlige, som ligger i ønskeliglieden
al at knytte dr. phil. G. Thorson nærmere til universitetets
undervisning. Dr. Thorson er født i 1906, blev student 1925, mag. sc.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 69
1930, dr. phil. 1936; siden 1934 har han været videnskabelig assistent
ved zoologisk museums 2. afd. I årene 1931-33 foretog han havundersøgelser
i østgrønlandske farvande, i 1937 i den persiske havbugt. Hans
videnskabelige afhandlinger omfatter dels marine dyresamfund ved
Østgrønland, dels marine invertebraters forplantningsforhold, særlig
de prosobranche snegles æglægning og udvikling. Der kan særlig være
grund til at fremhæve hans doktordisputats, der var et alsidigt marinøkologisk
arbejde. Han har desuden skrevet en række faunistiske arbejder
over nordatlantiske snegle. Hans produktion viser en betydelig
alsidighed, et livligt videnskabeligt initiativ og en omfattende orientering
inden for marinbiologien i almindelighed. Siden 1936 har dr.
Thorson gennemført en meget stort anlagt undersøgelse fra af ham selv
grundlagte laboratorier på Hven og i Helsingør over forplantningsbiologien
hos en række marine invertebrater, hvilket er resulteret i et
stort monografisk arbejde, der bringer overmåde meget nyt vedrørende
larveformer og forplantning hos vor marine invertebratfauna.
I denne forbindelse bør det yderligere fremhæves, at dr. Thorson i 10
år har været en energisk og interesseret lærer på universitetets havbiologiske
kursus, samt at han endvidere har holdt en del forelæsninger
som privatdocent under god tilslutning fra de studerendes side. Navnlig
må det fremhæves, at dr. Thorson på udmærket måde har forstået
at komme i kontakt med yngre zoologer, som han på forskellig måde
har vejledet og inspireret i deres videnskabelige arbejder. Såvel dr.
Thorsons videnskabelige produktion som hans initiativ og øvrige virksomhed
vil gøre ham meget skikket til at bestride et lektorat i marin
økologi, hvorfor man under henvisning til ovenstående redegørelse
såvel under hensyn til de almindelige grunde, der taler derfor, som under
hensyn til dr. Thorsons personlige kvalifikationer skal andrage om, at
der fra næste finansårs begyndelse søges oprettet et lektorat i marin
økologi for dr. phil. G. Thorson.«
Herefter blev der på finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg A., sp. 1853-54 under universitetets konto 4. A.
Honorarer til lektorer m. fl. optaget en bevilling på 3600 kr. årlig til
oprettelse al et lektorat i marin økologi for amanuensis, dr. phil.
Gunnar Thorson.
Under 4. juni 1946 beskikkede ministeriet herefter dr. Thorson som
lektor i marin økologi ved Københavns universitet for treåret 1. april
1946-31. marts 1949.
70 Universitetets årbog 1945-46
t. Oprettelse af et lektorat i planteanatomi for amanuensis,
dr. phil. Tyge W. Bøcher
(j. nr. 247/43).
Under 26. maj 1943 indsendte professor i botanik, dr. phil. Knud
Jessen og docent i botanik, dr. phil. Henning E. Petersen følgende
andragende:
»Vi undertegnede tillader os herved at ansøge om, at der ved Københavns
universitet oprettes et lektorat i planteanatomi, omfattende
den botaniske cellelære og vævslære, herunder cytologi, systematisk
og økologisk anatomi.
Som begrundelse skal vi anføre følgende:
De botaniske videnskaber, bortset fra plantefysiologien, har ved
Københavns universitet omtrent fra år 1900 været doceret af 2 lærere,
en professor, som tillige er direktør ved den botaniske have og for
botanisk museum, og en docent. De omfatter morfologi og biologi,
systematik, plantegeografi, planteanatomi og kryptogamologi. For
tiden er de fordelt således, at professoren docerer morfologi og biologi,
systematik og plantegeografi, medens docenten varetager undervisningen
i planteanatomi og kryptogamologi.
Kryptogamologien er ligesom de fleste andre botaniske discipliner
et fagområde, der er i rig udvikling, og det er meget vidtstrakt, idet
det omfatter alle lavere planter fra bakterier opefter og bl. a. beskæftiger
sig med så store plantegrupper som alger, svampe, lavarter og
mosser samt bregner. Kryptogamologien er så stort et fag, at det
giver den lærer, som docerer det, nok at varetage, når han skal nå at
sætte sig ind i alle enkeltheder vedrørende disse plantegrupper.
Det er derfor en meget uheldig fagkombination, at denne lærer
tillige skal docere planteanatomi, der i sig selv er et stort fag, i det
væsentlige helt uafhængig af hans øvrige arbejdsområde. Det uheldige
heri kommer nu særlig stærkt til orde derved, at planteanatomien i
nyere tid har affødt en ny disciplin, cytologien, det er læren om cellernes
indre bygning og struktur, der er blevet en videnskabsgren, i
hvilken der overalt arbejdes meget ivrigt. Dens betydning finder udtryk
deri, at en meget stor del af den samlede botaniske verdenslitteratur
handler om cytologiske emner.
Det er derfor ikke i længden holdbart, at planteanatomien, derunder
cytologien, er knyttet til den undervisning, som de to nuværende
lærere varetager. Dette fag bør doceres af en særlig lærer, der er fuldt
fortrolig med alle nyere undersøgelser og metoder i fagområdet. \ i
ansøger derfor herved om, at der oprettes et lektorat i planteanatomi
incl. cytologi med pligt for indehaveren til at undervise 2-4 timer
om ugen, hvorfor der bør ydes ham et honorar på kr. 3600 årlig.
Som fuldt kvalificeret til denne stilling kan i første række nævnes
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 71
fast videnskabelig assistent ved universitetets planteanatomiske laboratorium,
dr. phil. Tyge Wittrock Bøcher, der på særdeles tilfredsstillende
måde siden 1937 har assisteret ved de anatomiske øvelser og
selv har udført en række moderne betonede arbejder over cytologi.
Dr. Bøcher har endvidere som privatdocent holdt meget skattede
forelæsninger over emner fra planteanatomien og den botaniske cytologi.
Dr. Bøcher er i det hele en meget dygtig, idérig og energisk forsker,
der har arbejdet med plantegeografiske, cytologiske og andre emner
og som allerede nu, 34 år gammel, har en anselig række publikationer
bag sig. Dr. Bøchers evner som lærer har endvidere vist sig at være
mere end almindelige. Han er i høj grad påskønnet af sine elever.
Vi skal derfor tillade os at foreslå, at dr. Bøcher overtager det ansøgte
lektorat, hvis dette oprettes.«
Dette forslag blev anbefalet af det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet og af universitetet indsendt til optagelse på finansloven for
1944-45, men sagen blev ikke fremmet, ej heller da universitetet gentog
forslaget til finansloven for 1945-46. Efter at universitetet havde gentaget
forslaget til finansloven for 1946-47, blev der på denne finanslov,
jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A., sp. 1853-54 under universitetets
konto 4. A., Honorarer til lektorer m. fl. optaget en bevilling
på 3600 kr. årlig til oprettelse af et lektorat i planteanatomi.
Under 13. juni 1946 beskikkede ministeriet derefter amanuensis, dr.
phil. Tyge W. Bøcher som lektor i planteanatomi ved Københavns
universitet for treåret 1. april 1946-31. marts 1949.