III. FORELÆSNINGER, ØVELSER OG EKSAMINER a. Oversigt over de studerende, der i året 1. oktober 1945 tit 30. september 1946 er blevet immatrikulerede. Dimitteret i 1918 i 1921 i 1923 i 1925 ' i 1927 ' i 1928 ' i 1929 ' i 1930 i 1931 i 1934 ' i 1935 ' i 1936 i 1937 ' ' ' ' ' i 1938 i 1939 i 1940 i 1941 i 1942 ' i 1943 ' i 1944 ..." i 1945 ..." i 1946 Fra islandske skoler Fra fremmede universiteter eller skoler Cand. polyt Immatrikuleret uden studentereksamen i henhold til kel. resolution 2 2 7 7 14 20 30 37 27 59 68 156 1150 11 121 2 1 lait... 1723 løvrigt henvises til den i efteråret 1946 udkomne »Liste over de immatrikulerede studerende, der følger undervisningen ved Københavns universitet i det akademiske år 1945-46« og til afsnittet »Eksamensog årskarakterer ved studentereksamen« i vedkommende årgang af »Meddelelser angående de højere almenskoler i Danmark«. Universitetets eksaminer 73 b. Afholdte eksaminer. 1. TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF 8. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER Oktober 1945: Latin: Der indstillede sig 1 stud. theol. og 1 stud. mag., som bestod. Januar 1946: Latin: Der indstillede sig 3 stud. theol. og 1 stud. mag., som bestod. Græsk: Der indstillede sig 26 stud. theol., af hvilke 23 bestod, og 7 stud. mag., som alle bestod. Juni 1946: Latin: Der indstillede sig 8 stud. theol., af hvilke 5 bestod, og 11 stud. mag., af hvilke 10 bestod. 2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER KGL. ANORDNING AF 11. APRIL 1927 I året 1945-46 indstillede sig 1542 studerende, af hvilke 1293 bestod. 3. SÆRSKILT PRØVE I HEBRAISK Januar 1946: Der indstillede sig 20 studerende, af hvilke 13 bestod. Juni 1946: Der indstillede sig 36 studerende, af hvilke 25 bestod. September 1946: Der indstillede sig 1 studerende, som bestod. 4. PRØVE I NYTESTAMENTLIG GRÆSK Januar 1946: Der indstillede sig 2 studerende, af hvilke 1 bestod. Juni 1946: Der indstillede sig 5 studerende, af hvilke 4 bestod. 5. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN Vinteren 1945-46: Der indstillede sig 38, 37 fuldendte eksamen. Sommeren 1946: - — - 30, 27 — lait indstillede sig 68, 64 fuldendte eksamen. Af disse fik 41 laudabilis og 23 haud illaudabilis. Vinteren 1945-46. Jensen, Emil (1932) 118 laud. Andersen, Martin Lomholt Jensen, Jens Peter Johannes (1940) 74 haud. (1940) 98 laud. Bjerrum, Johannes (1940) .... 81 laud. Jørgensen, Christian Adolf Bøgh, Boe Bojesen (1938).... 67 haud. (1939) 104 laud. Bøytler, Ejvind Valdemar Jørgensen, Jens (1939) 71 haud. (1938) 89 laud. Jørgensen, Torben Orla Frede Garit, Bertel Anton (1930). . . . 61 haud. (1939) 86 laud. Christensen, Bobert (1939) . . . 76 haud. Kjær, Anders Melgaard (1938) 88 laud. Christiansen, Henrik (1940)... 118 laud. Krarup, Hans Christian MaFønss- Jørgensen, Peter Bent thias (1939) 84 laud. (1939) 80 laud. Larsen, Niels Johannes (1939) 79 laud. Gotfredsen, Ole (1940) 64 haud. Lideli, Per Claes Frederik BernGrandjean- Thomsen, Asger hard (1939) 61 haud. (1938) 56 haud. Lorentzen, Hans Christian Gustav, yictor Frederik (1938) 68 haud. (1939) 106 laud. Holdt, lacob (1939) 86 laud. Madsen, Ejnar Hemming (1938) 66 haud. Nielsen, Einar (1938) 77 laud Odborg, Svend Aage (1939).. 100 laud' Olesen, Helge Balslev (1938).. 82 laud Pedersen, Jørgen Erik (1938) 101 laud' I oulsen, Henning Aagaard s !,'? " 86 '»ud S ^"7 W. 64 Sigh, Frederik Kristian Olesen '"'"I- (1935) rq i . Svane, Martin (1941)" .' 84 laud Svendsen, Thyge Regn (1939) 90 laud' Søndergaard, Hans Korsbjerg (1937) , Sørensen Herluf (1938) 70 haud. Vinther-Jensen, Ejnar (1938) . 74 haud Værge, Gudmund (1939) .. 115 iand ' Zeuthen, Mogens Hieronymus (1939> .... 114 laud. Sommeren 1946. Aaberg, Christian Johannes Noe (1939> — - - - 72 haud. Andersen, Johannes (1940) ... 83 laud Andersen, Lars Jakob (1938). . 84 laud Christensen, Christen Torben rChh(r1i9stt3e9n)s "en' , Y\ ri ggo Claus (1940) 17133 lhaauudd- Christiansen, Orla (1939) 101 iaud.' Hintholm, Poul Jørgen (1940) 87 laud Gjerding Anker (1933)...... . 74 haud Gørges, Gottlieb .Jacob (1940) 83 laud Hansen, Paul (1939) qo , Hartvig, Magda Antonie (1938) 77 iau(V Jensen, Finn Riber (1939). . . 109 S' Jensen, Tage (1939) Qfi , , Jensen, Tage Dørup (1937).'.'.' 57 Knudsen, Ove Svendstrup (1938) Kyst, Erik Kristoffer "Byskov ^ ha"d' (1940 ) ^ ... Lund, Poul (1937) ' " ' 87 , , Nielsen, Arne Sigvartsen (1939) 84 laud Nielsen Harald (1939) ao h •' Okby. Niels (1940) . S f'"4- Has inussen, Bent Tyr.sted (1938 ] 97 la„å' Basmussen, Erik Johannes (1941 ) Bommerdal, Immanuel Sindahl 3U (1932) Bubæk-Nielsen, Johannes ^ haUd" (1937) Sørensen, Helge ' Jankowsky' ' 87 laud. last, Johannes Christian Hansen (1939) Q1 , Winterlig, Peter Hans (1940) . 81 laud. Skriftlige opgaver. Vinteren 1945-46. 1) Nye testamentes bifag: Første Pptprehr^c ^ t 2) Kirkehistorie: a) (gi. ordnine oø mak«jimii \ v> f a^attelsestid. for engelsk kirkeliv i det XIX. århundrede !)) 7n frT ? tendenser indentil samfunds- og kulturlivet i middelalderen ' ) Vv i "'l Ivirkens forhold Jjefssaajjaass d^,6 1ld-1100,n me ^inimu" m: ° 8Psg.i V2e, t1 S-O1m0 l^æs t ' da Jesajaus^ S! 1-10 ^^alkaKshsinmuumm-. sar "• "• «Krassas Jxsrss, Bssarrs - Sommeren 1946. i) Nye testamentes bilag: Johannesevangeliets forhold til Hpn tradition. 2) Kirkehistorie- (a\ —i-; 8 eLS Iornola til den synoptiske 590 til R(\7 U\ ( ' • \ T\ lning og maksimum) Pavedømmet fra o90 til 867. b) (minimum) Danmarks kirkehistorie fra 1049 til 124 F'nt1'' o"™ ' torS ° ^ ea kendelsestheori o/tnTt^ninftofth^08 ™rdering " Ka"'S - % Universitetets eksaminer 75 6. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK ci. Juridisk embedseksamen. Vinteren 1945-46: Der indstillede sig 93, 89 fuldendte eksamen. Sommeren 1946: - — - 127, 118 — — lait indstillede sig 220, 207 fuldendte eksamen. Af disse fik 150 første karakter, 49 anden karakter 1 og 8 anden karakter 2. Vinteren 1945—46. Alberts, Ernst Christian Sabroe (1940) 11,67 første Amelung, Henning Carl Garde (1936) 11,67 første Behrens, Emil (1929) 10,93 anden 1. Berthelsen, Niels Christian (1939) 12,87 første Bilfeldt, Preben Borch (1939) 12.20 første Bjørk, Henning Hans (1937) 9,73 anden 2. Bolvig, Palle (1939) 11,40 anden 1. Bruhn, Hans Christian (1939) 12,93 første Buchvald-Venvig, Karen Elisabeth (1933) 11,67 første Buchvald-Venvig, Manuel (1926 ) 11,07 anden 1. Buhl, Jens (1939) 13,13 første Christophersen, Bent Valdemar (1939) 12,07 første Døssing, Carl (1940) 11,47 anden 1. Eegholm, Erik Andreas Vilhelm Møller (1938).. 11,67 første Enk, Poul (1938) 11,73 første Elmer, Olaf Bendik (1938) 12,07 første Fischer, Axel Josef (1936) 11,67 første Foldberg, Mogens (1939).. 12,67 forste Gesmar, Erik (1935) 12,27 første Geertsen, Erik Jørgen Dyhrberg (1937) 10,87 anden 1. Graff, Eric Johannes (1933) 10,87 anden 1. Grundtvig-Poulsen, Kirsten (1939) 12,13 første Hamburger, Arne Jacob (1939) 12,33 forste Henrichsen, Borge Roger (1933) 12,60 første Herskind, Arne Emil (1938) 11,13 anden 1. Hjorth, Jens Lausten(1939) 12,73 første Holmflet, Torben Knud (1923) 12,87 første Jensen, Svend (1938) .... 11,33 anden 1. Jessen, Jes Neergaard (1939) 13,60 første Johannesen, Jens Christian (1927 ) 11,33 anden 1. Jørgensen, Mogens Gerlach (1939 ) 11,67 første KaufTeldt, Axel (1938) . . . 10,73 anden 1. Kirk, Jens Peter Yde (1939) 12,53 første Kiær, Niels Jørgen (1939) 12,87 første Koch, Svend Nygaard (1933) 11,27 anden 1. Kofod, Svend (1936) 11,40 anden 1. Kofoed, Bent Ancher (1938 ) 11,73 første Kongsted, Helge (1941) . . 12,07 første Kristensen, Aage Henry (1940 ) 14,07 første Kristiansen, Erik Viggo (1937 ) 10,80 anden 1. Kromann, Johan Christian (1940) 12,73 første Kunoy, Niclas (1937) .... 10,20 anden 2. Kvorning, Karen Jytte Kragh, f. Jespersen (1940) 12,67 første Lassen, Thomas Boye Erik (1940) 12,20 første Lauesen, Bodil Winding (1939 ) 12,27 første Lomholt, Niels (1938).... 13,80 forste Lund, Niels-Erik Abildgaard (1938) 11,80 første Madsen, Kirsten (1940)... 12,07 første Meulengracht, Kirsten (1936) 10,87 anden 1. Michelsen, Eigill Didrik (1938 ) 14,07 første Munk, Anders Christian (1939 ) 13,00 første Mølck, Kaj Aage (1938).. 11,27 anden 1. Møller, Borge (1938) 11,67 første Møller, Kurt Nikolai (1938) 11,73 første Nielsen, Axel Winther (1938 ) 10,73 anden 1. Nielsen, Bent Folmer (1939 ) 12,67 forste Nielsen, Henrik Verner (1939) 13,07 første Nielsen, Karen Hojer (1939) 11,67 første Nielsen, Karl (1935) 10,67 anden 1. Nielsen, Knud Erik (1938) 11,33 anden 1. Nielsen, Niels Erik Thye (1939) 12,47 første 76_ Nordbrandt, Grete Marie, f. Werchmeister (1938).. Pedersen, Hans Frede (1939) Pedersen, Hans Peder Marius (1937) Rasmussen, Kurt Hertel (1932) Rathlev, Ester Regina Rosa (1939) Ravn, Jørgen (1937)..... Røjskjær, Einar (1939) Ronsted, Allan (1939). Satz, Margot (1939).. Schiøtz, Palle (1938). Schmidt, William Frederic Mcllquham (1939) Skakke, Jørgen Jarl (1938) Skjødt, Jens Christian (1939) Slotorub, Marcus Abraham (1935) Stang, Karl Vilhelm (1939) Steffensen, Jens Erik (1939) Svane, Erik (1939) . . . . . ' Thomsen, Erik (1937). Thomsen, Niels Lassen (1938) Thune, Henning (1940)... Thygaard, Poul (1935) Tidemand-Dal, Mogens (1938) ' Topp, Knud Otto (1939). . Topp, Lis Sara Johanna Maria, f. Kjeldskov (1938) Topsøe-Jensen, Niels Jesper (1938) Wogensen, Marius Oluf Skau (1939) Vorum-Petersen, Povl (1935) Wunsch, Jørgen (1938) Universitetets årbog 1945-46 12,13 første 12,13 første 13,33 første 11,73 første 13,13 første 11,93 første 12,13 første 12,33 første 13,87 første 11,33 anden 1. 12,93 første 11,67 første 13,00 første 11,93 første 11,80 første 11,40 anden 1. 12,13 første 11,93 første 11,93 første 13,53 første 11,73 første 12,20 første 12,27 første 11,87 første 11,73 første 12,13 første 11,53 anden 1. 12,20 første Sommeren 1946. Albertsen, Ancher Karl T>itlef (1939) 12 13 Andersen, Ausa Dorthea Anna Marie (1940) n 87 Andersen, Erik (1939).... n'47 Andersen, Hans Jacob (1936) 11 71 Arnoldus, Carl Aage Christian (1940) 12,57 Arup. Gerda Elisabeth, f. Paludan-Muller (1932) 11,87 Assens, Erhard Holger (1940) 12,33 Baastrup, Knud Vilhelm (1939) 12)33 Bak, Eigil jorgensen (1939) 11,73 Bak, Niels Jacob Berthel- R SCn ( A 193,8) H,40 anden 1. Berg, Axel Edvard (1939) 12,20 første første første anden 1. første første første første første første 13,00 første 11,40 anden 1. 11,33 anden 1. 12,07 første 11,33 anden 1. 11,73 første 10,67 anden 1. Bergmann, Ulla Funch (1939) Beyer, Jørgen Erik (1940) 12,27 første *' Bnlmann, Vagn (1925) .. . 10 67 anden 1 Bjerregaard, Estrid Bente f. Jensen (1940) ' I2 60 f Bjerregaard, Knud-Eyvind Bjørk^Henning Hans "'67 Billdtf Aksel (1939) jfå £*» 2' Brunse, Erling Kjems (1938 ) u , ^ Bruun, Viggo (1937) 1027 anden 2 Botefiihr, Karl Theodor Heinrich (1937) Carstensen, Ole Erik Heiberg (1939) Christensen, Birger Christian Johan Enemark (1935) Christensen, Erik Vans (1939 ) Christensen, Frede Axel (1940 ) Christensen, Kai (1938) Christensen, Knud Wisbech ChristnfT c 1U'b7 anden Christoffersen, Erik (1941) 13,00 første Claussen, Mogens (1939). . 13,00 første Conradsen, Kai Aksel (1938) 11 9n , 1 ^hristian (1940) 13,40 første uckert, Jørgen Vilhelm Ditlev (1940) 11>07 andenl Lider Viggo Preben (1938) 12,33 første T rus-Jensen, Hans (1938) 11,67 første Gagner, Lizzi Tove (1940) 12,47 første Galsgaard, Kjell Axel Jens r (1939) * * 10,57 anden 2 Gansted, Jørgen (1940) .. 11,67 første Geertsen, Arnold Christen ri?35)',; 11.73 første Glahn, Niels Egede (1939) 11,93 første Gormsen, Olaf (1939).... 13,07 første Groth, Peer Erik (1939).. 11,80 første Halek, Henning (1936)... 12,21 første Hansen, Aage Henning Fabricius (1937) 11>20 anden L Hansen, Povl Høy (1941) 12,21 første Hansen, Sigurd ^ (ig35) 10>27 anden 2 Han Id, Niels Berg (1938) 11,93 første Herslund, Niels Olaf (1938) 12,60 første Heurlin, Sven (1939) 11,93 første Hunsbal, Finn Essemann H (rW; 1 2 ' 0 0 f o r s t e Hørby, Helge (1938) i2,86 forste Iversen, Kristen Jeppesen (1940) Jacobsen, Mikkel (1939). . Jacobsen, Walter (1935) Jensen, Henry Christian (1937) Jensen, Torben William T (1,939) t?- 13,33 første Jerslev, Erik (1938) 11,13 anden 1. 11,73 første 12,93 første 11,07 anden 1. 10,53 anden 2. Universitetets eksaminer 77 .Johansen, Joseph (1938). . 11,67 første .Jørgensen, Holger Christian (1926) 11,33 anden 1. Jørgensen, Kay Andrew (1935) 11,00 anden 1. Jørgsholm, Bent Christopher Holm (1932) 11,33 anden 1. Knuppert, Hugo (1939) . . 13,80 første Kofod, Knud Winther (1939 ) 11,13 anden 1. Kristensen, Jens Pagter (1940 ) 12,40 første Kristiansen, Peter Ole Grundtvig (1939) 12,87 første Krogh, Per Jørgen (1940) 12,80 første Kølln, Erik (1941) 12,20 første Larsen, Vagn Ditlev (1939) 12,13 første Lauridsen, Gunnar Rosenfeldt (1939) 11,07 anden 1. Lauritzen, Lis (1940) .... 11,87 første Lebech, Hans (1932) 11,07 anden 1. Lillesø, Mogens (1938) . . . 11,80 første Lindberg, Anders Gribdahl (1932) 11,00 anden 1. Lindhard, Uffe Aksel (1940) 12,60 første Lollesgaard, Sven Ruge (1939) 12,00 første Lomholt, Jens (1939) .... 13,13 første Lorck, Immanuel (1932). . 11,87 første Lynn-Pedersen, Carl Bunde (1939) 12,20 første Løn, Viggo (1940) 12,00 første Løth, Peder Hedegaard (1938 ) 11,67 første Mikkelsen, Jens Henning (1939 ) 11,67 første Mullertz, Jens Bjørn (1941) 11,71 første Munter, Erik (1939) 12,00 første Møller, Kate, f. Kvidbæk (1939) 12,20 første Nielsen, Albert Per (1938) 11,07 anden 1. Nielsen, Edith Margrethe (1941 ) 12,87 første Nielsen, Henning Vagner (1939) 11,27 anden 1. Nielsen, Viggo Johannes (1938) 12,73 første Olsen, Einer (1923) 11,67 første Olsen, Hans Jørgen (1939) 11,87 første Olsen, Helga Olivia Ingeborg (1931) 11,80 første Pedersen, Arne Jørgen (1939) 13,33 første Pedersen, Inger Margrethe (1939) 13,47 første Pedersen, Poul Christian (1937 ) 10,53 anden 2. Pontoppidan, Erling Daniel Vilhelm (1940) 11,73 første RafT, Arne Holger (1940) . 11,73 første Ringberg, Hans (1939)... 11,93 første Roosen, Erik (1938) 11,57 anden 1. Ryberg, Carl Per John (1939) 11,80 første Røder, Ole Albert Løve (1938 ) 11,93 første Schack, Einer Marcussen (1939 ) 12,40 første Steffensen, Ellen (1937) . . 11,47 anden 1. Stevns, Ole (1940) 12,87 første Strømberg, Jørgen (1939) 11,73 første Sønderholm, Lars Peter (1938 ) 12,07 første Sørensen,ElnaAgnes(1939) 11,73 første Terkildsen, Tyge Bent (1939 ) 13,40 første Therkelsen, Arne Marinus (1941) 13,00 første Tsehuriloff, Josua Jakob (1935) 11,33 anden 1. Tvede, Poul Adam (1940) 11,73 første Ussing, Fran^oise Laurence (1940) 11,73 første Vainer, Abraham (1939). . 12,60 første Valbak, Uno (1939) 12,67 første Weber, Gertrud Gerd (1938) 10,87 anden 1. Vedel, Fritz Lago (1937) 11,87 første Vejerslev, Aage (1940)... 11,80 første Vendsborg, Hans Poul Birger (1935) 12,53 første Vestergaard, Jan (1939). . 11,87 første Vrang, Bodil Ingeborg, f. Basmussen (1939)'... 11,47 anden 1. Skriftlige opgaver. Vinteren 1945-46. Eksamens 1ste del. 1. A er født i 1916 her i landet udenfor ægteskab af en danskfødt kvinde B, der i 1923 indgik ægteskab med barnets fader C, der var hjemløs. I 1928 føder B udenfor ægteskab et barn D, hvis fader er en dansk statsborger. I anledning af rigsdagsvalget marts 1943 søger A og B optagelse på valglisten, hvorved der opstod spørgsmål om, hvorvidt B og hendes to børn - der alle stedse har haft bopæl her i landet - har eller kan få dansk indfødsret. Hvorledes må dette spørgsmål besvares? 5. 6. xa-sx rsss-sa-s t ** sasSHBSSSntr^ hævet. B protesterede herimod. ' SØg advarslen a. Kan politiet tilbagekalde advarslen mod B's protest'' Var k ,gen';i em sagsan,æg TCd domstolene få advarslen hævet? Var kongens handlemåde under påskekrisen i 1920 konstitutionel-' sogne®? ,nddelmgen 1 soSnekommuner sammen med inddelingen i kirke- Eksamens 2den del. Efter kgl. anordning af 13/7 1937. tilslåe^malerarbejdet ved hvCT rin skXsøgtf eftf havde fået he^'h^^s\ds^450>krn, ^500 U^1^g'8ocT^^ommune^S^e°1't^"1^^"^gV^ Idet,den gjorde gældende, at landsretten ikke rar "kompotlil afbehandle 1 Ssss xtSBSS^ ' SsHlfæsw raæ 4' eErLlfvSTratrkstftshb0rger/- de'tager p4 et tidsP«nkt, da han har virksomhed i s h , gfrre ' 1 en lnternational falskmøntnerbandes ond ed i Sydamerika, derunder i fremstilling af falske danske norske hfnTr? rn,grr"er- Da k°mP<°ttet er ved "at blive opdaget IZter hån hør til lsndøt, hvor hån cirrpstprp^ Dpf- r*rJ-*rc. Der onskes en kortfattet redegørelse for, hvorvidt der tilkommer genuæl delsesbetragtmnger strafferetlig relevans Kommer gengæl- • Universitetets eksaminer 79 Efter kgl. anordning af 19/7 1944. Teoretisk opgave: Der ønskes en undersøgelse og kritisk vurdering af dansk rets sondring mellem hævd og forældelse. Almindelig opgave: 1. Ved skøde af 19. september 1938 solgte grosserer Skov i Odense sin lystyacht til konditor Koch, hvem det blev meddelt, at båden lå for anker i Svendborg Sund udfor Skovs ejendom. Koch kendte forud båden og fik ved skødets underskrift nøglerne til båden overgivet. Da han dagen efter kom til Svendborg for at sejle båden til Kerteminde, hvor han agtede at lade den ligge, viste det sig, at båden, uden at det kunne lægges Skov til last, var blevet odelagt ved påsejling natten til den 18. september. Fisker Frederiksen, der for Skov førte tilsyn med båden, var netop borte i de samme dage, men telefonerede til Skov den 20. september, da han kom hjem. Kan Koch hæve købet, og kan han kræve erstatning af Skov? Kunne han det, hvis båden først var sejlet i sænk natten til den 20. september? 2. Boghandler Bak og hans søster dameskrædderinde fru Dahl havde ved deres faders død i forening fået udlagt et hus. De lod det istandsætte af malermester Madsen for 5000 kr. Aftalen blev efter bemyndigelse truffet af Bak »på egne og søsters vegne«. Kort efter måtte Bak søge akkord, og han opnåede en tvangsakkord på 50 pet. Efter at have betalt de første 10 pet. af de 5000 kr., meddelte han, at han ikke kunne betale mere. Hvor meget kan Madsen afkræve fru Dahl? Ville det gøre nogen forskel, om akkorden var frivillig, når den ikke var tiltrådt af fru Dahl? 3. A, der er kolonialhandler, sælger en dag, da B kommer ind i A's butik, B en vægt, der står i butikken og dér bruges til afvejning af varer. Senere viser det sig, at A har købt vægten af C på afbetaling med ejendomsforbehold. B kender imidlertid intet til dette ejendomsforbehold. C anlægger vindikationssag mod B. Hvorledes skal denne retssag afgøres? 4. Hvorvidt er panteretten ifølge tinglyst skifteekstrakt genstand for forældelse? 5. På hvilke erstatningskrav kan nedsættelsesreglen i myndighedslovens § 63 finde anvendelse? 6. I en i 1930 mellem maskinmester M og hustru H om ophævelse af deres samliv indgået overenskomst bestemtes det, at M forpligtede sig til ikke at søge skilsmisse udenfor de tilfælde, i hvilken loven hjemlede ham ret dertil som lølge af H's ægteskabsbrud, samt at M, når han afskedigedes med pension, skulle betale H 150 kr. månedligt i underholdsbidrag, sålænge begge parter levede. I 1935 påstod M, der nu var pensioneret, det i 1908 indgåede ægteskab med H opløst i medfør af ægteskabsloven af 30. juni 1922 § 55. H erkendte, at samlivet var hævet på grund af en uoverensstemmelse, for hvilken M ikke hovedsagelig bar skylden, men gjorde gældende, at den nævnte overenskomst var bindende, hvorfor hun modsatte sig skilsmisse. Subsidiært hævdede hun, at overenskomsten i hvert fald forsåvidt måtte være bindende, at M ikke kunne opnå skilsmisse i medfør af § 55 uden i sti"inS Sam"'e økonon"ske hensyn til spørgsmålet om skllsmiæfener ftilWde^t skIlsFenSk0mSH h"^ syn til vilkårene for denne? skilsmisse med hen- -n 7. H hensad i uskiftet bo med fællesbørnene A øg B efter sin i 10'in ri , m a n d M. I 1 9 3 5 i n d g i k A æ e t e s k i h mPH r i l , 0 a f d ø d e ar i^ette i Deni s/i 1944 døde //, og der opstod i den anledning følgende tvistighederm ,^gav„den 1'"/• I9 med « begæring øm skifte af det SldTbø hvor' hu„ l;;;vde h iddet ^ Cg død tede b o W- 2) "dede SV, f d h°ldeS "denf°r Ski"et "led b~ der blev skiftet 1 fåT" "" ^ ' det '»"»»eføllesskab, halvdelen heraf ' ® PaSt°f' SIg C'erf°r kfndt berettigrt "i Hvorledes må disse spørgsmål afgøres? Eksamens Mie del. Efter kgl. anordning af 13/7 1937. leoretisk og almindelig opgave: (seSs™79)PgaVer S°m Ved eksamens 2den deI kgl- anordning af »/, 1944 Efter kgl. anordning af 19/7 1944. Konkret opgave: ve?!!!' sePtember 1937 =>fgik enkefru Anna Hansen, bosat på Frederiksbere ved døden efter at have hensiddet i uskiftet bo efter sin den 17 m/rttTol afdøde ægtefælle grosserer Bernhard Hansen, og den 3 oktote 1937 S s K S w a a r — 2 , 2 ; Under boets behandling opstod der forskellige tvistigheder Ved bobehandlingens begyndelse blev det oplyst, at der i ægteskabet 1891^ aT1 °g Anna Hansen var født tre horn, Clara Hansen, fodt i F a Agensen, fodt i 1892, og Erik Hansen, født i 1893 nk Hansen var i 1920 blevet gift med Emmy Petersen og havde samtidig ssåafirreemmtt hhaann iikkkkee 'eeffttefrll'ortd6 "sig" Tliv*sa rtveiSntgaemr,e nstkeu'l llelv ovræi rdee th abness teemnetsetse, al hun arvinø bevilling af'zH ngo? A 1912 født S0" Frederik' som Erik Hansen ved Frederik H™ P , fdoPterede, således at barnets navn fremtidig blev rederik Hansen, og saledes at der ved bevillingen toges forbehold om at ret Der fødtes in sen" h" indskrænkning i adoptantens testatmnsr934 d"de tik Hansen ' ** Ha"SenS °g En™y PetOTSe"S 1 senUsk.ennd?rT"in8en af ®.frnhard °g Anna Hansens bo påstod Emmy Hanvære tilfaldet 1 rsnlf"? testamentet berettiget til den arvelod, der ville ært tilfaldet hendes afdøde mand, Erik Hansen, dersom han havde overlevet menteHkke'kunne j!rotesterede /;rede«k Hansen, idet han hævdede, at testamente t ikke kunne finde anvendelse, og at arvelodden derfor måtte deles med Universitetets eksaminer 81 1/i til moderen og 3/4 til ham. Subsidiært gjorde Emmy Hansen gældende, at testamentet ihvertfald måtte have den betydning, at hun skulle begunstiges mest muligt i forhold til sønnen, og at hun derfor måtte have krav på halvdelen af arvelodden. Det blev derhos ved bobehandlingens begyndelse oplyst, at grosserer Hansen og hans hustru den 12. december 1932 i fællesskab havde oprettet en kodicil til deres tidligere oprettede fælles testamente. I kodicillen blev der truffet forskellige bestemmelser med hensyn til deres tre borns arv, og det hedder blandt andet i kodicillen: »Vor ugifte datter Clara skal foruden sin arvelod have vort hele indbo, af hvad art nævnes kan, alene med undtagelse af malerier og sølvtojet, der skal deles imellem vore tre børn efter stedfunden vurdering«. Clara Hansen havde indtil faderens død stadig boet hos sine forældre. Kort efter faderens død blev hun gift, men efter fødslen af en son blev hendes ægteskab opløst, og hun, der genantog sit pigenavn, flyttede igen sammen med sin moder. Den 26. juli 1935 oprettede fru Anna Hansen et sålydende gavebrev: »I anledning af at min datter Clara har boet hos mig i en årrække og været mig til selskab og nytte, ligesom hun i den senere tid for en ringe løn har udført et dagligt og stort arbejde i min forretning, hvad hun har lovet at ville fortsætte med til min død, ønsker undertegnede fru Anna Hansen i levende live at skænke og overdrage hende mit hjem med indbo og brugsgenstande af enhver art, hvorfor jeg herved erkender at have skænket og overdraget hende de på vedhæftede liste opførte indbogenstande og andet løsøre, der tilsammen udgør hele mit hjem. Jeg erkender derfor, at fra og med dags dato tilhører hele mit hjem hende til fri og udelt besiddelse og ejendom uafhængigt af, om vi som hidtil bor sammen, eller om dette ikke måtte være tilfældet«. Under registreringen i fællesboet undlod eksekutor i anledning af Clara Hansens på gavebrevet støttede påstand at registrere det i fru Hansens lejlighed værende indbo, herunder malerier, sølvtøj og smykker. På en senere skiftesamling anerkendte Dagny Mogensen og Frederik Hansen, blandt andet under hensyn til, at det oplystes, at gaveafgift var betalt, at fru Hansens møbler m. v. ved gavebrevet gyldigt var overdraget til hende, men påstod afdødes malerier, sølvtøj og smykker inddraget under skiftet. Clara Hansen gik med til at lade malerierne og smykkerne indgå i boet, men protesterede mod, at sølvtøjet, der var vurderet til 4037 kr., blev inddraget under skiftet, idet hun gjorde gældende, at sølvtøjet måtte betragtes som brugsgenstande, der ved gavebrevet var overdraget til hende. Dagny Mogensen og Frederik Hansen bestred, at der ved gavebrevet havde fundet nogen overdragelse i levende live sted med hensyn til sølvtøjet, da det var forblevet i afdødes lejlighed og til hendes død, som før den 26. juli 1935, havde været brugt af hende og Clara Hansen i forening; de mente derfor, at der forelå en dødsgave, hvis gyldighed de ikke kunne anerkende, fordi testamentsreglerne ikke var iagttaget. Eksekutor hævdede, at der vel forelå en overdragelse i levende live. Da fru Hansen imidlertid sammen med sin ægtefælle havde oprettet kodicillen af 12. december 1932, hvorved det bestemtes, at sølvtøjet skulle være undtaget fra, hvad der forlods skulle tilfalde datteren Clara, mente han, at fru Hansen måtte være bundet af kodicillen, således at hun ved gavebrevet kun kunne have disponeret over halvdelen af sølvtøjet. Eksekutor mente derfor, at halvdelen af sølvtøjet måtte inddrages under bobehandlingen. Til det af eksekutor anførte bemærkede Clara Hansen, at kodicillens nævnte bestemmelse måtte være bortfaldet, fordi hun senere havde indgået ægteskab. 6 oo Universitetets årbog 1945-46 haft fuldmagt til sin moders bankbox og i marts 1937 fra d havde kreditforeningsobligationer til pålydende 20 00(1 kr n,>e havde fjernet samme bank i en box, som hnn lejedfi ett"navn Hun r u T „anbragte ' mere, at fru Hansen i 1935 havdp ø.Vp? i T forklarede herom nærsikring af hendes søns opdragelse cm> underhold° 3 R Iga!;Ionerne som £ave til december termin 1936 blevet hævet enten af hende'eller'af fm Hansen °8 med renterne af fru Hansens andre værdipapirer " Hans«> sammen havde hun hævet renten, der doe sålænffefrnS , ,JUI" termul 1937 blevet brugt i den fælles husholdning. Obligationerne va'r l^no^1'',Var navn, og Clara Hansen havde ikke betalt oaveafrift »fT 11 et pa dem 1 sin selvangivelse til skattevæsenet pf i 11 eller medtaget fru Hansen hel& ikke hverken^ZXefte™^ at obligationer på sin selvangivelse medtaget disse vedkommende som vidne, ol, atrfdS^S etdrSe"^omme™'fo?,' af Clara Hansens økonomiske forhold havdp d i i t ' leren Skilte penge til Clara end 20.000 kr obtatnef'si Vfr llere,sær" tvang'arv.'0ran °'"taUe dlsPoslt,oner var ikke gjort indfreb® børnenra forh^^trlXr^vTrt^g atde SZt -tsmdsigelser samt en udtalelse om, ved hvilken re^sa,"enhUvw au''T'""if8 °8 ^mtantsfo?^1>0r ^ at hensyn bo " tages i ^tragtning6' ""h * a"e °™igheder og 1. 3. 4. Sommeren 1946. Eksamens 1ste del. staty"g? tilken(l"giveto kan medføre et parlamentarisk mini- En dansk født kvindelig tjenestemand, der ved ægteskab med en udlæn- ( mg havde mistet sin indfødsret, som hun imidlertid før ansættelsen havde generhvervet i medfør af indfødsretslovens § 8, 1. stk.,eTve^ede ^nv rem med statsborgerret ved nyt ægteskab med en udlænding. van eller skal hun i den anledning afskediges? Har hun krav på pension, hvis hun afskediges? Ansvar for'den'''»"laf bor8erkrig eller indre uroligheder ifalde folkeretligt ansvar tor den overlast, der overgår fremmede statsborgere? Kan i så- ,:r„Sltr°T ai.ldre Stater gHbe ind ved un"ddelbart på stedet at t skytte deres truede borgeres interesser4^ proetesbtyvåatø blev tømrermester Petersen mod sin protest valgt til medlem af byrådets ejendomsudvalg. Valget gjaldt iføloe hed nfpHn P1 udvalgets k°nstituerende møde opstod der en uenighed mellem Petersen og udvalgets øvrige medlemmer. Byrådet vedtoL mester'Hansen ^ °g Valgte 1 Universitetets eksaminer 83 Kan Petersen få dom for, at han vedblivende må betragtes som medlem af udvalget? 5. Kan forvaltningsakter, der formelt og materielt er lovlige, a) kendes ugyldige af domstolene under søgsmål anlagt i henhold til grundlovens § 70, b) annulleres ved administrativ rekurs til højere forvaltningsmyndighed eller c) pådrage vedkommende minister strafansvar under en rigsretssag? 6. Er en person, der har næringsbrev på handel, berettiget til ved salg eller udleje af brugsgenstande at påtage sig vedligeholdelsen af de solgte eller udlejede ting? Eksamens 2den del. Efter kgl. anordning af 13/7 1937. 1. I anledning af at grosserer Weiss, København, ikke havde opfyldt en kontraktmæssig forpligtelse, stor 10.000 kr., for hvis opfyldelse aktieselskabet Den danske Landmandsbanks Horsens afdeling indestod, indstævnede vedkommende kreditor under eet grosserer Weiss og A/S Landmandsbankens Horsens afdeling for vestre landsret. Under sagens forberedelse påstod A/S Landmandsbankens Horsens afdeling sagen afvist under henvisning til rpl. § 238, stk. 1 og aktieselskabslovens § 84. Hvorvidt kan søgsmål mod nogen af de sagsøgte herefter gennemføres ved vestre landsret? 2. Den 10. marts 1946 begærede A grosserer B's bo taget under konkursbehandling i medfør af k.l. §44 under henvisning til, at B havde undladt at betale en af ham den 1. juli 1945 akcepteret 3 måneders veksel, stor 12.000 kr., til trods for at han gennem beskikkelse den 15. februar 1946 var opfordret dertil. B protesterede mod tilfølgetagelse af begæringen, idet han under fremlæggelse af en opgørelse over parternes mellemværende gjorde gældende, at vekselen var en tjenesteveksel udstedt som et led i hele dette mellemværende, og at A ifølge dette skyldte ham penge. Hvorvidt kan konkursbegæringen tages til følge? 3. Hvorvidt finder de i retsplejelovene §§ 169 og 170 omhandlede bestemmelser anvendelse på partsafhøring og på modpartens eller tredjemands editionspligt? 4. I et privat selskab, hvori der befinder sig en 16-årig pige og en 17-årig ung mand, har en ældre mand A dels fortalt historier af utugtigt indhold, dels forevist en pornografisk film. En af gæsterne anmelder forholdet, og det oplyses ved vidneforklaringer, at i hvert fald en del af selskabet har været uforberedt på, at filmen indeholdt scener af utugtig karakter. De to unge mennesker erklærer derimod, at de på forhånd har givet deres samtykke til det passerede, og at de ikke har følt deres blufærdighed krænket. Hvorvidt kan A straffes? 5. A giver til sikkerhed for modtagne forstrækninger B underpant i forskellige indbogenstande. Der oprettes skriftligt underpantebrev, og A forpligter sig til ikke uden B's samtykke at afhænde disse, men parterne enes om foreløbig at udskyde tinglysning af pantsættelsen. Nogen tid efter sælger A ikke destomindre nogle af effekterne til C, der er vidende om aftalerne mellem A og B. Kort efter standser A sine betalinger, og hans bo undergives frivillig likvidation. Det viser sig, at han i ugerne før betalingsstandsningen har realiseret det meste af sit varelager og anvendt provenuet til at dække C for forfaldne 6* 84 Universitetets årbog 1945-46 og uforfaldne tilgodehavender. C har intet positivt foretaget sig for at opnå denne begunstigelse, men han har været klar over A's økonomiske situation. Det oplyses, at transaktionerne er foretaget af A under tilskyndelse af sagfører D, der selvstændigt har varetaget C's interesser. Hvorvidt har A, C og D gjort sig skyldige i straf hare forhold? Efter kgl. anordning af 19/7 1944. Teoretisk opgave: Omfatter erstatningen for misligholdelse af en kontrakt hele fordringshaverens tab? Hvorvidt kan fordringshaveren, når skyldneren er ansvarlig for misligholdelsen, kræve erstatning i stedet for naturalopfyldelse? Almindelig opgave: 1. Købmand Karstensen modtog fra fru Petersen en telefonisk anmodning om at sende hende to llasker blegevand, og han sendte straks to flasker med etiketten blegevand. Da fru Petersen brugte den ene flaske til vask, blev hendes vasketøj ødelagt, uden at det kunne lægges hende til last. Det viste sig, at der havde været en slags syre i ilasken. Købmanden havde fået Ilasken leveret med etikette fra fabrikant Frederiksen, på hvis fabrik der måtte antages at være sat en gal etikette på. Hvorledes dette var sket, kunne ikke oplyses. Fru Petersen rejste krav om erstatning for det ødelagte vasketøj såvel mod købmand Karstensen som mod fabrikant Frederiksen. Hvilket udfald må sagen få? 2. I april 1941 tilsagde bankier Berg sagfører Svind et lån mod håndpant i nærmere betegnet pantebrev i en bestemt fast ejendom. Dagen efter indfandt Svind sig på Bergs konlor og afleverede til Bergs prokurist pantebrevet, der var stilet til entreprenør Eriksen, samt en skriftlig pantsætningserklæring underskrevet med Eriksens navn, og prokuristen lod lånet udbetale til Svind. Senere viste det sig, at Svind, der havde ligget med pantebrevet, siden det - kort tid før - var blevet tinglyst, havde skrevet pantsætningserklæringen uden Eriksens vidende og falskelig underskrevet den med hans navn. Berg kendte Eriksens underskrift godt og ville straks have kunnet se, at underskriften på pantsætningserklæringen var falsk. Kan Eriksen kræve pantebrevet udleveret fra Berg? 3. A sagsøger B til at udlevere en ting, som B besidder. Det er ubestridt under sagen, at A tidligere har været besidder af tingen, men at han 1 måned forud for retssagen har overdraget tingen til B. A påstår imidlertid, at han kun har overdraget B tingen til lån, medens B påstår, at A har overdraget ham tingen til ejendom. Ingen af disse påstande kan bevises. Hvorledes skal denne retstvist afgøres? 4. A har udstedt i 1938 to private pantebreve henholdsvis til B og C i sin faste ejendom. B har fået førsteprioriteten, og det er aftalt, at pantebrevet skal forrentes med 4 °/0 p. a. og afdrages med 500 kr. i hver termin, samt at A kan opsige det med 6 måneders varsel til en 1. januar. A har givet C's pantebrev andenprioritet med oprykningsret, efterhånden som B's pantebrev afdrages. Da A i 1940 har vanskeligheder med at klare terminsydelserne til B, aftales det mellem dem, at B's pantebrev skal ændres derhen, at terminsafdraget skal nedsættes til 200 kr. i hver termin, medens rentefoden til gengæld for fremtiden skal være 5% p. a. og opsigelsesvarslet fra A's side skal forlænges til 2 år til en 1. januar. Universitetets eksaminer 85 Hvorvidt kræver disse ændringer C's samtykke og i bekræftende fald, hvilke beføjelser har C, hvis ændringerne er foretaget uden dette; og hvorvidt skal tinglysningsdommeren foretage sig noget i anledning af de nævnte ændringer i 1. prioritets pantebrev? 5. Da kobmand Arnold Sørensen den 3. oktober 1944 modtager besøg af sin søn fuldmægtig Bent Sørensen, anmoder han denne om at bevidne et af ham selv affattet og nedskrevet testamente, hvori han har truffet bestemmelse dels om sin begravelse, dels om tre legater, nemlig: 1. 10.000 kr. til hans mangeårige husbestyrerinde. 2. 5.000 kr. til hans søster. 3. 10.000 kr. til foreningen »Aurora«. Sønnen underskriver testamentet til vitterlighed. Umiddelbart efter at sønnen er gået, beder købmand Sørensen sin bogholder Chr. Frederiksen om ligeledes at underskrive testamentet til vitterlighed. Den 14. december 1945 afgår købmand Sørensen ved døden. Han var enkemand og havde i 1920 ved hustruens død fået hendes bo udlagt for begravelsesomkostningerne. Afdødes datter Karen Sørensen rejser indsigelse mod testamentets rigtighed, idet hun særlig gør gældende, at det kun kan betragtes som et udkast, uden at hun dog anfører noget nærmere til støtte herfor. Vidnerne vedstår i skifteretten deres underskrifter på dokumentet og forklarer, at købmand Sørensen ved testamentets oprettelse var sin fornuft fuldkommen mægtig. Boets nettobeholdning udgør 83.000 kr. Det oplyses, at afdøde i en lang årrække har været medlem af foreningen »Aurora«, og at fuldmægtig Bent Sørensen er medlem af dennes bestyrelse. Foreningens formål er selskabelige sammenkomster og understøttelse af medlemmer, der er kommet i trang. Hvorvidt kan testamentet opretholdes? 6. Kontorchef A, der ikke har noget formuefællesskab med sin hustru, men ved testamente har begunstiget hende mest muligt, tegner, da han er 60 år, en livrente på 100 kr. månedlig til fordel for hustruen. Da han dør to år senere, kræver hans søn af første ægteskab, B, ret til at oppebære halvdelen af livrentens beløb under påberåbelse af, at der skulle have været oprettet ægtepagt angående den hustruen tillagte livrente. Hvorvidt kan der gives ham medhold heri? 7. I hvilket omfang kan en mindreårig blive forpligtet ved retshandler, særlig kreditkøb, som han foretager i henhold til bemyndigelse fra værgen? Eksamens 3die del. Efter kgl. anordning af 13/7 1937. l'eoretisk og almindelig opgave: Samme opgaver som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 19/7 1944 (se side 84). Efter kgl. anordning af 19/7 1944. Konkret opgave: I julen 1943 boede møbelhandler Madsen, Frederiksberg, på hotelejer Hansens hotel i Hellebæk. Han kom under opholdet på venskabelig fod med Hansen og udtalte herunder liere gange, at en nu afdød kunstners maleri, der hang i Hansens dagligstue, kunne sælges for en betydelig sum, hvis man 86 Universitetets årbog 1945-46 fandt den rette køber, og fortalte, at han ofte havde solgt malerier og kunstgenstande. Da Madsen rejste hjem den 2. januar 1944, sagde Hansen, at han ville sælge maleriet for 6000 kr., og Madsen, der mente at kunne opnå denne pris, fik det med sig. Hansen bad imidlertid om kvittering for billedet, og Madsen udstedte da sålydende dokument: »Dags dato modtaget af hotelejer Henry Hansen det ham tilhørende maleri »Aftenstemning«, skovsø med birketræer, at sælge i kommission, således, at jeg fremskaffer tilbud, der akcepteres af Hansen. Ejendomsretten forbeholdes, til købesummen er betalt. Hellebæk, den 2. jan. 1944. H.V.Madsen.« Da Madsen kom hjem, hængte han billedet op i sit kontor på første sal i den ejendom, hvori han havde møbelforretning i stuen. Omkring 1. marts 1944 ringede han til Hansen og sagde, at nu kunne han sælge billedet for 6000 kr., hvori dog skulle fragå hans kommissionssalær, 500 kr., men Hansen svarede, at han ville have 6000 kr. som sin del af købesummen. Ca. 14 dage efter ringede han påny til Hansen og sagde, at han nu kunne skaffe ham 6000 kr. for billedet, men at han gerne skulle vise køberen et bevis for, at han havde ret til at disponere over billedet. Hansen sendte så Madsen en sålydende erklæring: »Solgt mit maleri af en skovsø til hr. Madsen for 6000 kr. Henry Hansen.« Madsen var i tiden efter nytår 1944 i sin forretning blevet opsøgt af kunsthandler Kirkeby, der nogle gange havde gjort forretninger med Madsen. Kirkeby havde i efteråret 1943 af en kunde købt og fået transport på et retsforlig, hvorved Madsen forpligtede sig til senest den 2. januar 1944 at betale 4500 kr., hvilken fordring med renter og omkostninger nu udgjorde 5100 kr., men af Kirkeby var købt for 2800 kr. Kirkeby havde under besøget sagt til Madsen, at han havde fået overdraget retsforliget, og at Madsen måtte fremkomme med et forslag til forholdets afvikling, hvortil Madsen svarede, at foreløbig kunne han kun tilbyde et ubetydeligt månedligt afdrag, og de talte derefter om andre ting. Da Kirkeby skulle gå, blev han opmærksom på maleriet og spurgte, om det var til salg, og om det tilhørte Madsen. Madsen svarede, at det var hans billede, og at han i hvert fald ikke kunne tænke sig at sælge det for under 6000 kr. Kirkeby telefonerede i den følgende tid nogle gange og tilbød forskellige beløb under 6000 kr. men endte med at byde de forlangte 6000 kr. Madsen svarede, at han ville betænke sig, og da han havde talt med Hansen og fået at vide, at denne stod fast ved, at han selv ville have 6000 kr., forlangte han 6500 kr. Kirkeby kom så op til Madsen lørdag den 21. marts 1944, og efter at han havde set den af Hansen udstedte erklæring, gik han ind på at give 6500 kr. Der oprettedes derefter en slutseddel, hvori det hed, at Madsen solgte billedet til Kirkeby for 6500 kr., uden bemærkning om, hvornår eller hvorledes beløbet skulle betales. Kirkeby sagde imidlertid, at han ville sende bud efter maleriet i næste uge. Om tirsdagen telefonerede Kirkeby og sagde, at han sendte bud ud med retsforliget i kvitteret stand og 1400 kr. kontant, men Madsen nægtede at vedstå handlen, når han ikke fik 6500 kr. kontant. Kirkeby indgav derefter fogedrekvisition, i hvilken han begærede sig indsat i besiddelse af billedet, og da Madsen fik tilsigelse 0111 den 6. april at møde i fogedretten forkyndt, underrettede han Hansen 0111 det passerede, hvorefter Hansen afhentede billedet, og fogedforretningen blev derefter forgæves. Dagen efter fogedforretningens afholdelse skrev Hansens sagfører til Kirkeby og meddelte ham, at hvis den afsluttede handel ikke opfyldtes inden 3 dage ved betaling af 6500 kr. kontant, ville Hansen betragte handlen som misligholdt og akceptere et andet tilbud om køb af billedet. Da Kirkeby ikke Universitetets eksaminer 87 svarede inden fristens udløb, solgte Hansen billedet til en bankdirektør for 6200 kr. Da bankdirektøren havde fået billedet hjem, fik han mistanke om, at det muligt ikke var 6200 kr. værd, og lod en anerkendt ekspert se på det. Denne udstedte en erklæring, hvori det hed, at billedet var malet i kunstnerens sidste leveår, at billeder fra denne periode betaltes lavere end billeder fra kunstnerens yngre år, og at han mente, at 5000 kr. var en passende købesum. Bankdirektøren forlangte derefter et afslag i købesummen på 1200 kr., og da Hansen tilbød ham et afslag på 700 kr., akcepterede han dette, idet han sagde, at han hverken havde tid eller lyst til at rende i retten for 500 kr. Efter at dette var ordnet, men uden at Kirkeby kendte noget dertil, anlagde han sag mod Hansen og påstod ham dømt til mod transport på retsforliget at betale 5900 kr., nemlig 5100 kr., som han ved handlen med Madsen ville have fået ind til dækning af retsforliget, men som det, hvad Hansen erkendte, var umuligt at inddrive hos Madsen, og 800 kr., som han kunne have tjent som salær ved videresalg af maleriet, på hvilket han havde et bindende tilbud på 7300 kr. Til støtte herfor anførte han, at Hansen havde solgt maleriet til Madsen og derfor havde handlet retsstridigt overfor Kirkeby ved at tage det tilbage og sælge det, og at Madsen var således legitimeret af Hansen, at Hansen måtte være bundet ved Madsens dispositioner. Desuden gjorde han gældende, at der ikke var solgt kontant. Hansen hævdede, at Madsen kun var befuldmægtiget til at indhente tilbud på Hansens vegne, men ikke til at træffe nogen bindende disposition. Dernæst anførte han, at selv om Madsen havde været berettiget til at sælge på Hansens vegne, måtte slutsedlen forstås således, at købesummen skulle betales kontant, og da kontant betaling udeblev, var Hansen på egne eller Madsens vegne berettiget til at hæve handlen, og at det i hvert fald havde været en relevant forudsætning, at købesummen betaltes kontant og ikke ved modregning med det af Kirkeby erhvervede retsforlig. Subsidiært anførte han under henvisning til maleriekspertens erklæring, at Kirkebys krav måtte nedsættes betydeligt, hvad denne protesterede imod. Mere subsidiært protesterede han i hvert fald mod at betale de 800 kr., Kirkeby forlangte i tabt fortjeneste. Under sagen fremlagdes maleriekspertens erklæring, og dens rigtighed bestredes ikke af Kirkeby. Der ønskes en redegørelse for de til grund for sagen foreliggende retsforhold, herunder en vurdering af de af parterne anførte søgsmålsgrunde og indsigelser samt en udtalelse om, hvorledes sagen bør afgøres. /?. Statsvidenskabelig eksamen. Vinteren 1945-46: Der indstillede sig 10, 10 fuldendte eksamen. Sommeren 1946: - — - 14, 13 lait indstillede sig 24, 23 fuldendte eksamen. Af disse fik 13 første karakter, 10 anden karakter. V interen 1945-46. Hansen, Bent (1938) 2201/2 første Andersen, Aage Jens (1937) 197 første Lind, Lise Kjær, f. Hansen Christensen, Ingvar Kjeld (1934) 166 anden Stig (1940) 223V2 første Nielsen, Henning Maegaard Fog, Bjarke (1940) 2271/2 første (1935) 200 første 88 Universitetets årbog 1945-46 Okholm-Hansen,Helge (1938) 191 anden Petersen, Aage Salomon Piletræ (1932) 196 første Uhrskov, Tage (1940) 194x/2 anden Willadsen, Niels Kristian Rasmus (1936) 168 anden Sommeren 1946. Bang, Ole (1932) 181 anden Bang, Ove (1939) 208 forste Egeberg, Ib de Hemmer (1939) 204 første Hansen, Svend Aage (1939) 202 første Jacobsen, Erhard William (1936) 193 anden Jørgensen, Arne (1937) .... 178 anden Madsen, Peter (1937) 196 første Mathiesen, Peter Hansen (1928) I8OV2 anden Norsman, Poul Bernhard (1933) 191 anden Seidelin, Jes Thorvald (1939) 214V2 første Schultz-Petersen, Kaj Nicolai Forsberg (1940) 1981/2 første Stockmann, Erik (1939).... 192 anden Struck, Paula Clara, f. Elmer (1924) 200V, første Skriftlige opgaver. Eksamens 1ste del. Vinteren 1945-46. 1) Nationaløkonomi: 1. Hvad er bestemmende for huslejen på et ikke-reguleret boligmarked? 2. Kan sparekasser skabe kredit? 2) Borgerlig ret: 1. A. Hvad er begrundelsen for reglerne om forældelse af fordringer? B. Fra hvilket tidspunkt begynder forældelsesfristen at løbe? 2. Da gårdejer Kristolfersen urigtigt nærer den anskuelse, at hans afdøde fader havde købt en englod af en nabo, har han i 25 år brugt lodden som sin. Det oplyses da, at englodden af naboen er pantsat særskilt til en stiftelse for 3000 kr., hvoraf Kristoffersen gennem årene har betalt renten. Desuden er lodden pantsat sammen med naboens hovedejendom for ialt 40.000 kr. til forskellige panthavere, hvorom Kristoffersen har været uvidende. Har Kristoffersen vundet hævd over lodden? Består panterettighederne endnu? 3. En del af en ladning huder, der var købt c.i.f. i København, blev undervejs beskadiget af søvand. Kan importøren i den anledning kræve erstatning af sælgeren? 4. Er en fraskilt kvinde berettiget eller måske endog forpligtet til at bære mandens navn? Sommeren 1946. 1) Nationaløkonomi: 1. En indehaver af en biografbevilling overvejer, hvilke billetpriser han skal holde. I en stationsby, hvor der ingen biograf findes i forvejen, har han mod en årlig leje af 4200 kr. lejet et af ejeren istandsat lokale, som rummer maximalt 120 personer. I stationsbyen vil der kunne gives en forestilling hver aften i 30 af årets 52 uger. I filmleje og forlystelsesskat skal betales ialt 50°/0 af bruttoindtægten. Øvrige omkostninger sættes til 10 øre pr. billet. Det gennemsnitlige antal besøgende afhænger af billetprisen på en måde, som med tilnærmelse illustreres af en retlinet efterspørgelseskurve gennem punkterne Pris Besogende 1,40 50 0,60 150 Hvilken billetpris giver maximal gevinst? Universitetets eksaminer 89 2. Kommenter nedenstående udtalelse: »Partiet venstre og landbruget ytrer utilfredshed over kursen 19,34 som værende for lav. I en lang årrække - i vist 40-50 år før og op til den første verdenskrig - lå kursen fast på omkring 18,20, som det syntes til gensidig tilfredshed på begge sider af Nordsøen. Og det er et faktum: jo lavere krone-kurs, jo større fordel for det danske samfund som helhed«. 2) Borgerlig ret: 1. Kunstmaler A. køber af en person B. noget lærred og noget træ. Nogle dage efter får han at vide, at lærredet og træet er stjålet fra C. Alligevel benytter han lærredet til et maleri, ligesom han af træet forarbejder en til maleriet passende ramme. Kan C. rejse krav om udlevering af billedet og rammen, eller kan han rejse andre krav? 2. Kan det bestemmes, at et aktieselskab, som driver hotelvirksomhed, fremtidig tillige skal drive biograf? Kan man ændre formålet for et med kgl. konfirmeret fundats forsynet legat, hvis renter skal uddeles til tidligere sporvognsfunktionærer på hestesporvogne? 3. Fabrikant Skjoldbergs hustru køber på kredit i Magasin du Nord et guldcigaretetui til 1000 kr., som hun forærer en af sine venner. Efter forgæves rykning lader Magasin du Nord foretage eksekutionsforretning, medens Skjoldberg er i Amerika på forretningsrejse, og der gøres herved udlæg i en vase, som bortsælges på auktion for 1000 kr. til grosserer Weber. Da Skjoldberg kommer hjem, oplyser han, at vasen er en sjælden ostindisk vase, som han har arvet fra sin fader, og som er mindst 10.000 kr. værd. Kan han rejse noget krav mod nogen i anledning af den uret, som han formener begået imod sig? 4. Hvornår kan en solgt ting betegnes som mangelfuld i købelovens forstand? Eksamens 2den del. Ekstraordinær eksamen september 1945. 1) Nationaløkonomiens teori: Accelerationsprincipet i konjunkturteorien. 2) Nationaløkonomiens politik I: De sandsynlige virkninger af en international nedsættelse af arbejdstiden til 40 timer om ugen på det nuværende tidspunkt. 3) Nationaløkonomiens politik II: Kan den almindelige indkomstskat overvæltes? 4) Statistik: I det omfang, oplysningerne i Statistisk Årbog tillader det, gives en fremstilling af dansk forsikringsvirksomheds art og omfang. 5) Det juridiske fag. Formueret: At udvikle de vigtigste for retsforholdet mellem naboejere efter dansk ret gældende regler, derunder spørgsmål om erstatningsansvar. Vinteren 1945-46. 1) Nationaløkonomiens teori: Opsparing og konjunktur. 2) Nationaløkonomiens politik I: Virkningerne på Danmarks økonomi af en faldende kornpris på verdens markedet under de nuværende forhold. eraenseller De økonomiske virkninger af forskellige kartelformer eller Mulighederne for at neutralisere en rentesænknings virkninger på investe ringen gennem investeringshæmmende skatter. 1 mveste" 3) Nationaløkonomiens politik II: res?riklioenergn ^ °k°n0miske ™kni"ger af told og kvantitative importeller Regulering al arbejdslønnen efter prisindextal. 4) Statistik: statistik?4" ringd S '°Ve f0r f0rbrug "d på' 0g bekræftes de af dansk forbrugs- 5) Det juridiske fag: For kandidater som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med næringsret samt hovedpunkter af folkeretten: Kan en lov, som efter sin form, sin tilblivelse eller sit indhold strider mod grundloven, tilsidesættes af domstolene? For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret- Hvilke retsvirkninger medfører transport af en overdragelig fordring, som ikke er knyttet til et omsætningspapir? Sommeren 1946. 1) Nationaløkonomiens teori: En kritik af multiplierbegrebet og dets anvendelighed. 2) Nationaløkonomiens politik I: !.)t"kerS °8 sI,arekassers stilling i de enkelte konjunkturfaser. Hvilke momenter betinger karteldannelsens fremkomst og dens udbredelse i de forskellige erhvervsgrene? 3) Nationaløkonomiens politik II: Hvorledes påvirkes prisdannelsen på det indenlandske marked, hvis en monopolist, der ikke hidtil har exporteret, får mulighed for at drive dumping? Der ønskes en kritisk vurdering af det danske statsbudgets opdeling over binding0^ ^P^albudget c'e 0 beliggende del af skæringskurven mellem fladerne .x2+(/2+2z = 1 og x2 + y2 = 2 x. Gør rede for projektionerne af k ind på koordinatplanerne. Find ligningen for den normalplan til k, som er vinkelret på planen y = x[/3. 3. Find arealet af det fladestykke F, der dannes af de punkter (x, u, z), for hvilke o o ii X + y2 + 2 | z I < 1 og X2 + y2 = 2 x. II. 1. Gør rede for, hvad eksistens- og entydighedssætningen udsiger om integralkurverne til differentialligningen (x2 -f y — 1) dx — x dy, og eftervis specielt, at ligningen har netop eet singulært punkt. 2. Vis, at samtlige integralkurver til differentialligningen går igennem det singulære punkt. 3. Skitser sluttelig de integralkurver, der tangerer linien y = x. INTERPOLATIONSREGNING OG RENTESREGNING 1. Angiv udviklingen af det opstigende faktoriel x^~n>> af n-te orden efter nedstigende faktorieller, og udled en rekursionsformel til bestemmelse af koefficienterne i udviklingen samt en summarisk kontrolformel for beregningen af disse. Påvis, at alle koefficienterne i udviklingen er positive, og tabeller dem for n — 1, 2, 3, 4, 5, idet rigtigheden af beregningerne prøves ved hjælp af den udledede kontrolformel. 2. Vis, at man for alle ikke negative hele værdier af v og for alle reelle værdier af a har idet difTerensdannelsen foretages med hensyn til argumentet v, og beregn derefter 20 ( - i r - 11 K ^ + 3 ^ + 1 ) . V = 11 Universitetets eksaminer 93 3. Et præmieobligationslån amortiseres i lobet af 25 år ved en årlig ydelse, som omfatter 2°/0 helårlig rente af restgæld, afdrag samt gevinster; ydelsen er i 1. år 100.000 kr. og aftager årligt med 2000 kr., medens gevinstbeløbet er 10.000 kr. i 1. år og vokser med 1000 kr. årlig. De med gevinst udtrukne obligationer får rente for sidste termin. Find et udtryk for restgælden efter v terminers forløb, og bestem specielt denne for v = 0 og v = 10. NATIONALØKONOMI Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1ste del (se side 88). BORGERLIG RET Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1ste del (se side 88). Sommeren 1946. MATEMATIK I 1. Find samtlige funktioner f(x), som for — od < x < + oo er differentiable med kontinuerte differentialkvotienter, og som har den egenskab, at differentialudtrykket y (sin x — f(x)) d % + (y + f(%)) d y er et totalt differential i hele xy-planen. Bestem blandt de fundne funktioner den, for hvilken { Y (sin .x — f(x)) dx + (y + f(x)) dy = T I , hvor integrationsvejen k fører fra punktet (n, n) langs cirklen (x— tt)2 + y2 = n 2 over begyndelsespunktet til punktet (n, — n). OQ 2. Find konvergenstallet A for potensrækken ^ anxn, hvor Tl== 1 1 1 1 1 a'1 n2 -f sin n ri2 -f 2 sin 2 ri n2 + 3 sin 3 n n2+nsinn2' (Man kan begynde med en simpel vurdering af aIX). Undersøg, om rækken er konvergent i konvergensintervallets højre endepunkt, x = X, og vis endelig, at rækkens sum går mod + OG for x~>X fra venstre side. 3. I et sædvanligt retvinklet koordinatsystem er givet to flader Fx og F2 med ligningerne x2 + y2 + -2 = i °g (x2 + y2)2 = x2 — y2. Angiv antallet af områder, i hvilke de to flader deler rummet. Find volumen af det område, der indeholder punktet (- — -\ \ 2 ' 2 / 3 ' 3T samt arealet af den del af F1, der deltager i dets begrænsning. 94 Universitetets årbog 1945-46 MATEMATIK II 1. Angiv de værdier af parameteren a, for hvilke funktionen i 1 IU + I I 1 _|_ Ox I Qx2 1 x F(s) = (i+L+3-j er defineret og difTerentiabel i intervallet 0 < x < -f oc, og udregn differentialkvotienten F'(x). Undersøg for enhver af de fundne værdier af a, hvorvidt F (x) har en grænseværdi for x-> + oc, og bestem grænseværdien i tilfælde af konvergens. 2. Find det fuldstændige integral til differentialligningen d2 ii du , ' — 2u — 2 sinh x (sinh x — cosh x). dx2 dx 3. Idet M betegner en matrix, vil vi med Qm betegne dens rang, med RM det af alle dens rækkevektorer udspændte vektorrum og med SM det af alle dens søjlevektorer udspændte vektorrum. Angiv den betydning, som tallet QM har i relation til vektorrummene RM og SM. Gør rede for, at hvis tre matricer, A, B og C opfylder ligningen A B = C, er Sc indeholdt i S^, og Rc indeholdt i RB. Gør endvidere rede for, at hvis alle elementer i C er nul, vil SB være indeholdt i løsningsrummet til det lineære, homogene ligningssystem A X = 0, hvor X er den ubekendte søjlevektor, og 0 er en søjlevektor, hvis elementer alle er nul. Vi antager nu, at A har p rækker og q søjler, at B har q rækker og p søjler, samt at A B = cE, hvor c er et tal, og E er en enhedsmatrix. Vis, at hvis c^O, har både A og B r a n g e n p . V i s e n d e l i g , a t h v i s c = 0 , er q a j t q b < ( J - INTERPOLATIONSREGNING OG RENTESREGNING 1. Vis, at hvis / (x) er et polynomium, hvis grad højst er 2n (n > 0), er fV. —7 \f(x)dx= D/(0)-^ —Z)2 v-1 d / (0), v=i hvor D2v~1df(0) = [D2v~1 6f (x)^x = 0, og bevis ved hjælp heraf, at 1 /l\[2n] 1 X7~> B0„ D^v-lQ[2n-l] n -— \ ni 2v (2 77)! \ 2 / (2n —1 ) 1 2 V ( 2 v - l ) l v=l CC v i 2. Beregn ved en egnet formel efter eget valg med 6 korrekte decimaler. v = 1' Vv Universitetets eksaminer 95 3. Beregn værdien (ved begyndelsen) af en 20-årig kontinuert betalbar annuitet med varierende ydelse og rentestyrke, idet ydelsen i tiden fra / til / + dt efter annuitetens begyndelse er (1 + 0.05/) dt, medens rentestyrken til tiden / efter annuitetens begvndelse er — 0.8 + 0.01/' NATIONALØKONOMI Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1ste del (se side 88). BORGERLIG RET Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1ste del (se side 88). Eksamens 2den del. Vinteren 1945-46. FORSIKRINGSMATEMATIK (4 timer) 1. En livsvarig livsforsikring med præmiebetaling i r år er tegnet på en x-årig persons liv. Forsikringen er tegnet som en karensforsikring således, at der ved den forsikredes dod i de første h (< r) forsikringsår kun udbetales nettopræmiereserven for forsikringen, beregnet under hensyn til karensbestemmelsen, medens der ved den forsikredes dod efter forløbet af h forsikringsår udbetales fuld forsikringssum; forsikringsydelserne udbetales i dødsøjeblikket, og præmierne betales kontinuert. Vis, at nettopræmiereserven i karenstiden er lig de indbetalte præmier med tillæg af rente og rentesrente til beregningsgrundlagets rentefod. 2. En borneforsikring på 10.000 kr. er af en 30-årig forsørger tegnet på et 5-årigt barn således, at forsikringssummen udbetales ved barnets død eller om 55 år, såfremt barnet da er i live; i tilfælde af barnets død inden forløbet af 20 år udbetales dog ikke den fulde forsikringssum, men de for forsikringen faktisk indbetalte nettopræmier med rente og rentes rente til beregningsgrundlagets rentefod tilbagebetales. Præmien betales på barnets og forsørgerens forbundne liv i de første 20 år og derefter i resten af forsikringstiden på barnets liv alene, såfremt forsørgeren er i live efter de 20 års forløb. Forsikringsydelserne antages betalbare i dødsøjeblikket, og præmiebetalingen antages at ske kontinuert. Bestem nettopræmien for forsikringen, idet det forudsættes, at børnedødeligheden og forsørgerdødeligheden er givet ved »Danmark«s grundtavler; rentefoden er 4°/0 Vi-årlig. Undersøg endvidere, om beløbet for en eventuel præmietilbagebetaling ved barnets død kan komme til at overstige forsikringssummen. 3. Vis, at man med tilnærmelse af første orden har (m) (m) (m) -| ^ 11 a*^ * 0 - 0) ax ;^T| + dax-\ + —— ( 0 < 0 < 1 ) . m | m I 96 Universitetets årbog 1945-46 FORSIKRINGSMATEMATIK (8 timer) For følgende bestand af livsvarige livsforsikringer med udbetaling i dødsøjeblikket og med 1/1-årlig præmiebetaling til alder 65 år ønskes den samlede nettopræmiereserve opgjort pr. ultimo 1944: F orsikringssum Fødselsår og Tegningsår og kr. -dag -dag 5.000 17. 1.1893 7. 9.1927 6.500 9.12.1906 11. 3.1932 3.200 12. 3.1912 9. 1.1941 9.000 8. 9.1907 12.11.1932 6.000 3. 4.1873 7. 8.1901 5.000 7. 8.1903 11. 5.1935 7.500 3. 5.1913 9. 7.1942 10.000 8. 1.1902 31.10.1929 2.500 31.12.1899 5. 8.1926 3.000 16.10.1914 3. 8.1940 2.000 20. 6.1905 21.12.1938 3.000 30. 9.1908 1. 4.1940 6.300 11. 7.1904 7. 6.1944 1.400 3. 2.1912 1.10.1937 2.500 27. 4.1901 31. 8.1939 7.500 18.12.1888 9. 3.1916 3.500 1. 7.1906 7. 4.1937 4.000 19. 8.1897 5. 3.1929 4.000 13. 4.1909 21. 9.1938 2.500 23.11.1895 12. 1.1923 Beregningsgrundlaget er de 17 svenske selskabers selekttavler, hele materialet, 4°/0 ^-årlig. Den ved opgørelsen tilbagelagte forsikringstid afrundes til nærmeste hele antal måneder. Ved beregningen af passiverne kan tilnærmelsesformlen af + f ^ a^ + (— 1/2 anvendes. IAGTTAGELSESLÆRE (4 timer) En vis hændelse indtræffer med den ubekendte sandsynlighed p. Ved n gentagelsesrækker, hvor hver række omfatter k forsøg, er det fundet, at hændelsen er indtruffet va gange i den a-te gentagelsesrække (a = 1, •••, n). Bestem den værdi af p, for hvilken sandsynligheden for de fundne antal forekomster af hændelsen i de n gentagelsesrækker er maksimum, idet gentagelserne forudsættes ukorrelerede (båndfri). Ved måling af højdeforskelle i et terræn er for 4 punkter P, Q, R terrænet bestemt følgende forskelle 5 i mellem P og Q 4.83 m som gennemsnit af 10 målinger P - R: 3.17 - — - 8 P - S: 15.28 - — - 6 R - Q- 1.58 - — - 20 R - S: 18.54 - — - 10 Alle målinger antages at være lige gode. Bestem de udjævnede værdier af højdeforskellene. Universitetets eksaminer 97 3. Der kastes vedvarende med en terning, indtil enten 6 øjne har vist sig 1 gang eller 5 øjne ialt 2 gange eller 4 øjne ialt 3 gange. Find sandsynligheden for, at kastene ophører som følge af, at 5 øjne har vist sig ialt 2 gange. NATIONALØKONOMI Hvorledes dannes prisen, når monopoliserede sælgere af et råstof står overfor monopoliserede producenter af en færdigvare? OBLIGATIONSRET Hvilke retsvirkninger medfører transport af en overdragelig fordring, som ikke er knyttet til et omsætningspapir? STATISTIK (8 timer) Hvorledes har fordelingen på by —- land, aldersklasser, civilstan dsgrupper af kvindeoverskudet i Danmark ændret sig i indeværende århundrede, og hvilke omstændigheder kan anføres til forklaring af ændringerne. STATISTIK (6 timer) Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2. del i statistik (se s. 90). Sommeren 1946. FORSIKRINGSMATEMATIK (4 timer) 1. Vis, at hvis /nx er ikke aftagende, og ^->00 for x—^oc, vil px/ux-+ 0 for X-+OG. Vis endvidere, at hvis man yderligere har jux + i< k/ux for alle x, hvor k er en konstant >1, vil også px/.ix + 1 —> 0 og ^ px~>'0 for x-+&c. Undersøg særligt, 0111 den anførte relation mellem jux og jux+ 1 er opfyldt, hvis dødeligheden følger Makeham"s formel /JLx = A + BCx (A >0, B>0, c> 1). 2. En rr-årig mand tegner en livsforsikring på S kroner med udbetaling i dødsøjeblikket eller senest 0111 n år og med --årlig præmiebetaling i r år. Efter t års forløb (t < r) ønskes forsikringen ændret til en tilsvarende livsforsikring med udbetaling på mandens og hans hustrus forbundne liv, idet hustruens alder ved ændringen er y; restvarigheden af forsikringen og af præmiebetalingen ændres ikke, ligesom præmiens betalingsmåde lades uændret. Påvis ved omformning af ændringsbalancen, idet der regnes netto, at ændringen kan foretages ved at supplere den oprindelige forsikring med 98 Universitetets årbog 1945-46 en kontinuert betalbar overlevelsesrente til manden efter hustruen, med årligt beløb dS og løbende i n — t år, og med en —årlig betalbar overlevel- ^ (m) sesrente til manden efter hustruen, med årligt beløb P og løbende i r — t år, (m) hvor P er den årlige præmie for den oprindelige forsikring, idet præmien for den supplerende forsikring betales ^ -årlig på mandens og hustruens forbundne liv i r — t år. Beregn dernæst præmien for den ændrede forsikring i tilfældet S = 7500, x = 30, n = 35, m = 4, r = 30, t = 10 og ij = 35, idet grundlaget er 0M<5)-tavlen, 3^2 °/o helårlig. Hvilke krav må der stilles vedrørende helbredsoplysninger, for at ændringen kan foretages? 3. To livsforsikringer med udbetaling af forsikringssummen 1 i dødsøjeblikket eller senest om n år og med kontinuert præmiebetaling i hele forsikringstiden er tegnet i alder x på nettogrundlag, for hvilke dødsintensiteten og rentestyrken er ^ og <5, henholdsvis og <5J, hvor x< |0. Vis, at forv delingen / (v, a) er eentydigt bestemt, og udled et udtryk for den. En spiller har en lodseddel i et lotteri med 100 lodder, af hvilke 2 giver en gevinst på 1000 kr., 5 en gevinst på 2000 kr. og 1 en gevinst på 10.000 kr., og samtidig en lodseddel i et andet lotteri med 500 lodder, af hvilke 50 giver en gevinst på 2000 kr. og 20 en gevinst på 3000 kr. Find sandsynligheden for, at spillerens samlede gevinst på de to lodsedler a) mindst er 2000 kr. og højst 4000 kr. b) overstiger 10.000 kr. Universitetets eksaminer 99 3. To spillere A og B spiller et spil, bestående af enkeltpartier; A har sandsynligheden p, B sandsynligheden q = 1 p for at vinde et parti. Spillet vindes af den af spillerne, som først har vundet ialt n partier. Find sandsynligheden for, at A vinder spillet, og beregn denne sandsynlighed i tilfældet p — 0.3, n = 5. NATIONALØKONOMI En undersøgelse og kritisk drøftelse af henholdsvis forsikringsprincippets og tvangsprincippets anvendelse i den danske lov om folkeforsikring. OBLIGATIONSRET Hvorvidt har kontraktskyldneren erstatningsansvar for en misligholdelse, der ikke kan tilregnes ham? STATISTIK (8 timer) I en befolkning, der årlig vokser med 1 pet., er dødelighedsintensiteten proportional med alderen x, nemlig for mandlige individer 2,5 • x, for kvindelige 0,25 • x, medens frugtbarheden efter de kvindelige individers alder er Jl(x) — e~2x* + 8a:-6,32 _ Når det er givet, at såvel frugtbarheden som dødeligheden holder sig uforandret i tidsløbet, og at forholdet mellem antal fødte individer af hvert køn til stadighed er konstant, skal man linde 1) Størrelsen af dette forhold, 2) Aldersfordelingen i såvel den mandlige som kvindelige befolkning, 3) Forholdet mellem antal mandlige og kvindelige individer i befolkningen. STATISTIK (6 timer) Samme opgave som ved statsvidenskabelig" eksamens 2. del i statistik (se s. 90). 7. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN Vinteren 1945-46: Der indstillede sig 108, 107 fuldendte eksamen. Sommeren 1946: - — - 77, 70 —- — Ialt indstillede sig 185, 177 fuldendte eksamen. Af disse fik 2 laudabilis et quidem egregie, 133 laudabilis og 42 haud illaudabilis lmi gr. Vinteren 1945-46. Aabye, Bandolf Alberto (1938) 2295/6 laud. Aagaard-Hansen, Otto (1938) 218V3 laud. Andersen, Carl Herbert (1936) 2222/3 laud. Andersen, Jørgen (1938) 2151/2 laud. Andersen, Mogens Ørnvig (1938) 2425/6 laud. Andreasen, Aksel Pinholt (1938) 218V6 laud. Bager, Christian (1937) 2021/6 laud. Bentzen, Niels (1938) . . 2101/2 laud. 100 Universitetets årbog 1945-46 Berg, Carl Aage (1937) 2221 , laud. Jepsen, Niels Pape Borre, Erik (1938) 2171 6 laud. Escherich (1936) .... 1 8 11 / g haud ill. 1. Braae, Hans (1938). . . . 1402 3 haud ill. 1. Jessen, Erik Andreas Brændeskov, Knud Hel( 1938) 226 laud. mer (1938) 2215 6 laud. Johannessen, Anker Christensen, Povl Elo (1936) 189 laud. (1938) 2472 , laud. Josephsen, .Jørgen Peter Christophersen, Asger (1936) 1891 laud. Ploug (1938) 2482 3 laud. Juel-Berg, Niels (1937). 2081 laud. Christophersen, Jørgen Justesen, Ulla Helga V" iagOOg o y(1iu9w3u8y) ........ 1932 ^ laud. (1937) 2175 laud. Cleemann-Jørgensen, Jørgensen, Karen Stoltze Elisabeth (1937) 1622 3 haud ill. 1. (1922) 1941 laud. Dam, Robert (1938) . . . 202 laud. Jørgensen, Torkild Anker Ebbe, Torben Schack (1938) 1441 haud ill. 1 v. BrockdorfY (1938).. 228 laud. Kirk, Elisabeth, f. NørEhrhardt, Mogens Torben toft (1935) 1391 haud ill. 1 Sønne (1937) 1922 3 laud. Klitager, Edith MarEngell, Hans Christian grethe, f. Olesen (1938) 1591 haud ill. 1 Emil (1938) 2401 3 laud. Konnerup, Frederik Erling, Erik Bianco (1937) 1301 haud ill. 1 (1936) 1411 6 haud ill. 1. Krasnik, Herman (1936) 1652 haud ill. 1 Erling, Inge Beate, f. Kristiansen, Kristian Aarslew-Jensen (1938) 1892 3 laud. Frederik (1938) 2225 laud. Esmann, Estrid Helvia, Lager, Poul Bendt (1938) 2141 2 laud. f. Hartel (1937) 227 laud. Laursen, Helga Agnete Flindt-Hansen, Erik (1938) 226 laud. (1938) 2062 3 laud. Lindahl, Alfred Søren Gjersoe, Aage (1938)... 2032 3 laud. (1938) 2035 6 laud. Gottlieb, Steen Knud Lykkeberg, Johannes (1938) 2155 6 laud. Rudolph (1938) 2365 6 laud. Grandjean, Ludvig ChriMadsen, Jorgen Christian (1938) 203 laud. stian Lumbye (1934) 1932 3 laud. Gregersen, Else From Magnussen, Per (1937) . 1661 2 haud ill. 1 (1938) 2431 3 laud. Marner, Inger-Louise Gudbjerg-Hansen, Carl (1937) 2401 2 laud. Einer (1939) 2165 6 laud. Matthiessen, Dagny KirHansen, Carl Johan Bom stine, f. Kibæk (1938) 2142 3 laud. (1938) 2391 g laud. Mikkelsen, Erik Mulvad Hansen, Ernst Christian (1937) 2391 g laud. (1937) 2161 2 laud. Møllegaard, Hans Peder Hansen, Flemming ChriHerluf (1938) 2295 6 laud. stian (1938) 1812 3 haud ill. 1. Møller, Bent Jørgen Hansen, Helge Lyng( 1938) 2131 2 laud. gaard (1938) 213 laud. Møller, Erik Heinz (1938) 1791 2 haud ill. 1 Helsborg, Hans Christian Møller, Henry Niels Peder (1938) 2061 3 laud. Jakob (1937) 2091 3 laud. Henrichsen, Erik (1937) 2201 6 laud. Møller, Karl Herbert Henriksen, Jørgen (1938) 2265 6 laud. Kampmann (1938)... 2011 6 laud. Nørregaard, Svend AsHornbech- Madsen, bjørn (1938) 242 laud. Ralph (1937) 189 laud. Olsen, Helge (1938) 245 laud. Hyllested, Kay Carl Olsen, Thomas (1937).. 2091 6 laud. (1937) ' 2281 6 laud. Pedersen, Ejner (1938). 2572 3 laud. Højlund, Thomas Anker Perregaard, Ingeborg Svendsgaard (1938).. 2151 3 laud. (1935) 2241 3 laud. Jacobsen, Jacob Tyge Petersen, Henning Poul (1938) 2312 s laud. (1938) 1892 3 laud. Jensen, Erling Mogensen Pleen, Grethe Johanne (1938) 2172 laud. (1937) 172 haud ill. 1 Jensen, Hans Nikolaj Poulsen, Erik Flemming Kjeldsen (1938) 251 laud. (1938) 202 laud. Jensen, Ole Ingvor Poulsen, Henning (1934) 2172 3 laud. (1938) 2205 g laud. Poulsen, Henning Jensen, Oskar ChristenChristian (1937) 239 laud. sen (1938) 2311 6 laud. Qvist, Carl Fristrup (1938) 221 laud. Universitetets eksaminer 101 Rasmussen. Hanne Lise, f. Heilskov (1936) 1915/6 laud. Rasmussen, Povl Emil Kongstad (1938) 2072/3 laud. Ruben, Henning Moritz (1933 ) 191V2 laud. Schougaard, Lisbeth (1937) 1915/6 laud. Sjelborg, Eirte Karup, f. Pedersen (1938)... 1691/3 haud ill. 1. Skaaby, Aage (1935). . . 129 haud ill. 1. Skjoldborg, Henning Carlo (1937) 1992/3 laud. Skou, Else (1938) 199V2 laud. Speich, Erik (1937) .... 2085/6 laud. Sprogøe, Kjeld (1937).. 2171/2 laud. Svendsen, Bent Borup (1937 ) 2232/3 laud. Svendsen, Inge, f. Gøtzsche (1938).... 2342/3 laud. Søndergaard, Carl Gunnar Krage (1938).... 2091/2 laud. Thelle, Poul Vilhelm (1938 ) 243 laud. Thernøe, Else Ammi Ethel, f. Samuelsson (1935 ) I86V2 haud ill. 1. Thernøe, Preben (1938) 2485/6 laud. Thorsteinsson, Hjalmar (1938) 2232/3 laud. Uldall, Thorleik Bolf (1938 ) 22IV2 laud. Ussing, Bent (1938).... 2345/e laud. Vahl, Poul Wilhelm Beincke (1938) 193x/6 laud. Warthoe, Steen Fønss (1937) 181 haud ill. 1. Willén, Ida Marie, f. Torkild-Hansen (1934 ) 1912/3 laud. Vinten, Hans Erling (1937) 2OU/3 laud. Voss, Tage Herman (1937) 1732/3 haud ill. 1. Værnet, Kjeld Per (1938) 2361/6 laud. Sommeren 1946. Beltoft, Knud Aage (1939 ) 224 laud. Bendix, Ole (1938) 196 laud. Berggreen, Peter WolfTgang (1937) 221V6 laud. Boesen, Frants Jørn (1936 ) 2031/6 laud. Bojsen-Møller, Bente Merete (1938) 215^3 laud. Christensen, Kai William Bjerre Mosgaard (1938) 222 laud. Christoffersen, Uffe Knud (1939) I7OV3 haud ill. 1. Corneliussen, Asger Johan (1936) 1361/«. haud ill. 1. Coulthard, John (1939). 2611/2 laud. et quidem egregie la Cour, Tove (1936)... 171 haud ill. 1. Danielsen, Poul Erhard (1939) 212V3 laud. Engsig-Karup, Kaj Trap (1937 ) 185 haud ill. 1. Fabricius, Else Agnete, f. Holm (1939) 2OU/3 laud. Falstie-Jensen, Arne (1936) 182V2 haud ill. 1. Fog, Christian Vilhelm Munthe (1939) 246V3 laud. Fogh, Jørgen Weis (1937) 210 laud. Freundt, Eyvind Antonius (1938) 2541/2 laud. Gade, Margrethe (1937) 2122/3 laud. Gam, Frode Nyholm (1936 ) 1852/3 haud ill. 1. Gerdes, Steen (1938)... 2251/6 laud. Goldmann, Inger (1937) 144 haud ill. 1. Granlie, Kai (1937) .... 1761/e haud ill. 1. Haagensen, Niels Erik Bud (1939) 2635/6 laud. et quidem egregie Halmsted, Oskar Ossier Guthmann (1930). . . . 143V2 haud ill. 1. Hansen, Erik Holse (1935) 183 haud ill. 1. Hansen, Niels Evald Hvid (1939) 2102/3 laud. Haslund-Winding, Hans Kruse (1938) 1991/« laud. Helms, Peder Georg (1938 ) 2461/2 laud. Helms, Sara Elisabeth Frederikke, f. Tønnesen (1929) 2305/6 laud. Hinge, Jørn (1939) .... 185x/6 haud ill. 1. Ive, Torsten Albert Tore (1938 ) 183^3 haud ill. 1. Jacobsen, Alfred (1938) 1955/6 laud. Jensen, Gurli Kirstine (1937 ) 2OU/3 laud. Jørgensen, Frede (1938) 186 haud ill. 1. Jørgensen, Poul Henning (1937) 1821/« haud ill. 1. Karnøe, Ellen-Margrethe, f. Larsen (1935) 2315/6 laud. Karnøe, Kaj Alfred (1937 ) i66v3 haud ill. 1. Kristensen, Kristen (1939 ) 2121/« laud. Kristjansen, Mikael Erik Palle (1938) 1891/, laud. Kruse, Christian (1938). 1972/3 laud. Kærn, Eigil (1932) 2002/3 laud. Kolgaard, Jakob (1938) 198 laud. Larsen, Godfred (1939) 2171/3 laud. Lerche, Frode Melgaard (1938 ) 238 laud. Lindhardtsen, Finn(1937) 2051/2 laud. Meldgaard, Erik (1936). 191V3 laud. Michelsen, Skat Seier (1938) 2195/6 laud. Munck, Birte Høeg, f. Brask (1936) 232V2 laud. Munck, Kjartan (1932). 182 haud ill. 1. 102 Universitetets årbog 1945-46 Munkvad, Ib Jørgen (1939) 237 laud. Nielsen, Ingeborg (1938) 161 haud ill. Nørregaard, Aage (1938) I8OV3 haud ill. Paaby, Per Ole (1938) . 2195/6 laud. Pedersen, Asger (1937) . 221 laud. Pedersen, Ejliif Frank (1938) 204•/. laud. Pietsch, Eitel Friedrich Wilhelm Carl (1936) . 194 V, laud. Rasmussen, Poul Severin Rorum (1929) 1691/3 haud ill. Reiter, Henry Fritz Haycham (1938) 2171/2 laud. Revenfeld, Axel Waldemar (1938) 1735/6 haud ill. Rosenberg, Abraham (1937) 2012/3 laud. Rønnike, Folke (1938) . 176 haud ill. 1. Sebber, Erik (1935). . . . 2'Sl1^ laud. Skytte, Esther Dorthea Jensen (1938) 2271/i laud. Sylvest, Morten (1938). 1891/3 laud. Theil, Jørgen Royser Joachim (1938) 2292/3 laud. Thoma, Johannes (1938) I8OV3 haud ill. 1. Thomassen, Emma Elisabeth (1938) 189 laud. Werenberg, Henry (1937) 152 haud ill. 1. Vogel, Ida Gudrun (1937) 1361/, haud ill. 1. Zachariae, Lis, f. Vagnholm (1939) 2382/s laud. Skriftlige opgaver. Vinteren 1945-46. 1) Medicin: Under hvilke sygelige tilstande optræder der Ikterus? Given fremstilling af symptomatologi og prognose ved den akute Hepatitis. 2) Kirurgi: Giv en fremstilling af de subkutane traumatiske knogle- og ledaffektioner i skulderregionen med særlig henblik på de synlige og palpable forandringer. Hvorledes stilles differentialdiagnosen? Der ønskes en kortfattet omtale af behandlingen. 3) Hygiejne: 1. Hvilke forhold vanskeliggør sammenligningen mellem to befolkningsgruppers dødelighed og dødsårsager? 2. Hvorledes søger man at hindre sundhedsfarlig forurening af vandet i en drikkevandsbrønd ? 3. Hvilke forhold har indflydelse på udbredelsen af veneriske sygdomme? 4. Hvilke sundhedsfarer er forbundet med indånding af de forskellige støvarter, som forekommer på arbejdspladser? Sygeeksamen. 1) Medicin: Hvilke lymfeformer bør vække mistanke om en begyndende lungetuberkulose? Hvilke undersøgelser foretages for at bekræfte diagnosen? 2) Kirurgi: 1. Hvilke hygiejniske ulemper kan der være knyttede til friluftsbade og til badestrande? 2. Hvad er ulemperne ved dårlig luft, og hvorledes bedømmes luftens godhed i opholdsrum? 3) Hvilken indflydelse har man tilskrevet ernæringen på organismens resistens mod infektioner, særlig mod tuberkulose? 4) Hvilke er de vigtigste metoder til alkoholismens bekæmpelse? Sommeren 1946. 1) Medicin: Beskriv et typisk anfald af Arthritis urica. Hvorpå stilles diagnosen Arthritis urica? Hvilke sygelige tilstande kommer på tale i differential- diagnostisk henseende? Hvorledes behandles Arthritis urica? 2) Kirurgi: Hvilke lidelser i Rectum giver hyppig trang til afføring med følelse af mangelfuld tømning samt afgang af blod og slim? Hvorledes stilles differentialdiagnosen? Hvorledes er i hovedtrækkene behandlingen af Cancer recti? 3) Hygiejne: Universitetets eksaminer 103 1. Hvilke sundhedsskadelige forhold er knyttet til overbefolkning af boliger, og hvorledes søger samfundet at modvirke en sådan overbefolkning? 2. Hvor meget protein bør befolkningens kost indeholde, og hvorledes begrundes normen for kostens proteinindhold? 3. Hvilke metoder anvendes indenfor den offentlige hygiejne til at forebygge sygdomme og dødsfald under svangerskab og fødsel? 4. Hvorledes varierer hyppigheden af forskellige infektionssygdomme med årstiden, og hvorledes har man søgt at forklare disse variationer? Sygeeksamen. Hygiejne: 1) Hvad forstås ved dødelighed? Hvorledes varierer dødeligheden med alderen? Hvad forstås ved en overlevelsestavle? 2) Hvilke er de vigtigste metoder til rensning og desinfektion af grundvand, som skal anvendes til drikkevand? 8. EMBEDSLÆGEEKSAMEN Følgende har i maj 1946 bestået embedslægeeksamen: Berg, G 105 points Bisgaard-Frantzen, H 862/3 — Christensen, H 92x/3 — Christiansen, 0 982/3 — Dalgaard, F 84 Hame, N. E 902/3 — Heintzelmann, F 972/3 — Knipschildt, H. E 97V3 — Lage, E 952/, points Lou, H 106 — Levin Nielsen, A 102 Bosseli, J 88 Stærmose, V 971/3 Tarnowski, C 811/3 — Venndt, H 1011/3 With, T. K 105 Skriftlig opgave i hygiejne: Hvilke former kan en skolelægeordning have, og hvilke opgaver har en skolelæge? 9. SKOLEEMBEDSEKSAMEN a. Ved det filosofiske fakultet. Vinteren 1945-46: Der indstillede sig 14, 12 fuldendte eksamen. Sommeren 1946 - 18, 15 — — lait indstillede sig 32, 27 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 karakter med udmærkelse, 19 første karakter og 7 anden karakter. Vinteren 1945-46. Alvad, Thomas Esper (1938) Hovedfag: Musik. Bifag: Tysk, Dansk 180 forste Barfoed, Tove Møller (1939) Hovedfag: Musik. Bifag: Tysk, Dansk 183 forste Bjernum, Jørgen Prip (1937) Hovedfag: Historie. Bifag: Latin, Græsk kultur 193 første Hartvig-Olsen, Carl Christian Henning (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk, Engelsk 162 første Kristensen, Ejgil Kryger (1937) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk, Engelsk 200 første Larsen, Vilhelm Aksel (1937) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk, Gymnastik 182 første 104 Universitetets årbog 1945-46 Leth, Mogens Kragh (1938) Hovedfag: Engelsk. Bilag: Fransk, Gymnastik 183 første Lutken, Margrethe (1938) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk, Dansk 147 anden Munch-Jensen, Nanna Christiane, f. Ingerslev (1933) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk, Dansk 121 anden Rasmussen, Kaj Gunnar (1936) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk, Fransk 142 anden Redin, Inge, f. Klein (1937) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk, Gymnastik 196 første Ørberg, Hans Henning (1938) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Latin, Fransk 225 første Sommeren 1946. Bratvold, Vibeke (1939) Hovedfag: Historie. Bifag: Gymnastik, Geografi 203 første Christensen, Edith Rosalia (1936) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk, Gymnastik 155 anden Gjesing-Hansen, Ella Margrethe (1937) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk, Engelsk 134 anden Gregersen, Hans-Valdemar (1939) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk, Geografi 151 anden Koch, Ole Carl-Valdemar (1938) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk, Tysk 182 første Madsen, Frida Ottilia (1939) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk, Engelsk 146 anden Mogensen, Elly (1938) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk, Engelsk 196 første Nielsen, Anne-Lise Engdal (1937) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk, Gymnastik... 176 første Nielsen, Karen Marie Elisabeth (1938) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk, Geografi 206 første Nissen, Gunhild Jepsen (1937) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk, Engelsk 197 første Nordberg, Knud Frederik(1938) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk, Engelsk 164 første Olsen, Olav Skovgaard (1938) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk, Engelsk 199 første Ring, Hedevig Onse (1936) Hovedfag: Kristendomskundskab. Bifag: Dansk, Engelsk 182 første Schultz, Kirsten, f. Ipsen Bondo (1938) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk, Musik 163 første Thyssen, Thyra Marie Pontoppidan (1938) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk, Tysk. . . . 242 første m. udm. Skriftlige opgaver. Vinteren 1945—46. DANSK Forprøve. 1) Nedenstående tekst (ulæst) oversættes med kommentar til 1. 9-10 (fra Hrafnkell). Hrafnkell rei5 heim ok sag5i tiSendin. Hann etr mat, ok eptir hat safnar hann mpnnum at sér, svå at hann fær sjau tigu manna, ok ri5r me5 |)etta li 5 vestr yfir hei 5i ok kemr å ovart til A Salbols, tekr Sam i rekkju ok lei 5ir hann ut. Hrafnkell mælti \>k\ »Nu er svå komit kosti J)inum, Såmr, sem J>ér myndi oliklegt hykkja fyrir stundu, at ek å nu vald å lifi J)inu; skal ek nu eigi vera ]dér verri drengr en ]du vart mér; mun ek bjoQa J)ér två kosti: så er annarr at vera drepinn, en annarr er så, at ek skal einn skera ok skapa okkar i milli«. Såmr kvaftsk heldr kjosa at lifa, en kva5sk 1>6 hyggja at hvårrtveggi myndi harSr. Hrafnkell kva5 hann jaess vænta mega, »J)vi at ek å Jjér hat at launa, ok skyida ek miklu betr vi9 Juk gera, ef hess væri vert«. 2) 1. Stemmelæberne og deres virksomhed. 2. Transskription af lig. tekst: En stille morgenstund, en forårsdag, en solgul skorsten på et tjæret tag, en blålig rog, der gennemsigtig rinder - Universitetets eksaminer 105 3) For 1 kandidat: Behandlingen af motivet »To Tidsaldre« i frn Gyllembourgs novelle af samme navn og i Ibsens »Rosmersholm«. For 1 kandidat: En almindelig karakteristik af den unge Henrik Pontoppidan som novellist på grundlag af »Fra Hytterne« (hvis 1. og - til eventuel brug - 2. udg. udleveres). For 1 kandidat: Dramatisk teknik i Holbergs »Jean de France«. For 1 kandidat: Ungdomspsykologi hos Egede Schack og hos Bjørnson, på grundlag af »Phantasterne« og »Det flager i byen og på havnen«. For 1 kandidat: En oversigtsmæssig redegørelse for den formentlige genetiske rækkefølge af Johannes Ewalds religiøse krisedigte og et hermed sammenhængende rids af den pågældende krises sandsynlige forløb samt en analyserende påvisning gennem nogle få typiske eksempler af den måde, hvorpå digterens følelsesliv afspejler sig i stilen. For 1 kandidat: Idé og menneskeskildring i Jakob Knudsens »Sind« samt en drøftelse af, hvorvidt forfatterens intentioner i så henseende understøttes af romanens opbygning. Som bifag. 1) Nedenstående tekst (læst) oversættes med kommentar til 1. 1-2 (indtil bar ni). Um sumarit bjosk £>orsteinn til ]3ings ok mælti til Jofridar husfreyju, ådr hann for heiman: »svå er håttat«, segir hann, »at J>u ert me5 barni; ok skal l»at barn ut bera, ef J)U fæ5ir meybarn, en upp fæ5a, ef sveinn er«. £>at var £>å si5van5i nakkvarr, er land var alt alheidit, at Jjeir menu, er félitlir våru, en sto5 omeg5 mjpk til handa, létu ut bera bprn sin, ok ])6tti ]io illa gprt åvalt. Ok er t»orsteinn hafdi |)etta mælt, J)å svarar Jofridr: »J>etta er oj>inslega mælt«, segir hon, »slikr ma5r sem |hi ert; ok mun ])ér eigi synask ])etta at låta gøra, svå aubigr ma5r sem f>u ert«. £>orsteinn svarar: »veizt J)ii skaplyndi mitt«, segir hann, »at eigi mun hlySisamt ver5a, ef af er brugdit«. 2) Et dansk salme-forfatterskab fra det 18. eller 19. århundrede. ENGELSK Som hovedfag. 1) Nedenstående oversættes til dansk. Der skrives på dansk en fremstilling om det moderne engelske tempussystem (tiderne og deres brug), idet der ses bort fra de udvidede tider. The discovery of likeness is the beginning of explanation. It is the isolated, irreducible, ultimate faet that is unintelligible. We seek connections. Hence, the mere statement that such and such is always the case may be accepted as an explanation. For example, a new young voter may ask why a given politician has devoted most of his election speeches to decrying his opponents. She may be satisfied with the reply that politicians always behave like that. In so far as this answer appears satisfactory it is because it relates the given faet to the general faet of the characteristics possessed by politicians. The faet is no longer isolated and, as such, unintelligible; it is now recognized as an instance of a uniform connection. If the questioner were to pursue her inquiries demanding why politicians so behave, she would be answered if it were pointed out that the effect of such behaviour is to decrease the hearer's confidence in the speaker's opponents and thus to secure votes for himself. Such an explanation takes the form of a reference to purpose. If the questioner 106 Universitetets årbog 1945-46 understands the nature of this purpose and is familiar with the mental characteristics of the electorate, the explanation will be complete. We are so familiar with purposive action that an explanation in terms of purpose is always acceptable. It was for this reason that the medieval conception of teleologicai order had such an explanatory power that it tended to check further inquiry. From this point of view explanation answers the question whij and finds its natural termination in the statement of purpose. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Om den første Bernadotte på Sveriges trone - Carl XIV Johan - eksisterer der en rig litteratur, hvad der er meget naturligt; hans liv var som et eventyr. Han stammede fra en advokatfamilie i Pau og havde været kontordreng og lærling i sagforerforretningen, til han som 17-årig lod sig hverve som menig soldat i 1780. I tolv år var han underofficer og udnævntes forst under revolutionen til sekondløjtnant. Var forfremmelsen gået langsomt i begyndelsen, kom der herefter fart i den. På tre år steg han til divisionsgeneral og under Napoleon til marskal af Frankrig, fyrste af Pontecorvo og nåede 1810 som adoptivsøn af Carl XIII frem til Sveriges trone. Som kronprins og konge i Sverige kom han til at gribe afgørende ind i de udenrigspolitiske begivenheder, der også berørte Norden. Så rigt stof frembyder hans søn Oscar I ikke, men hans liv og kongegerning rummer alligevel for os her i Norden så meget af interesse, at den bog, som i hundredåret for hans tronbestigelse er udkommet i Sverige, fortjener at blive kendt i vide krese herhjemme. Den er skrevet af finnen Alma Soderhjelm og svenskeren C. F. Palmstierna og består af en samling essays, således at den førstnævnte mest har behandlet hans personlige liv, den sidstnævnte hans politiske gerning. Forfatterne siger i forordet beskedent, at det blot er et rids, hvor visse partier er udarbejdet, andre blot skitseret. I virkeligheden giver bogen et fyldigt og alsidigt billede af kongen og forfatterne har blandt andet hertil kunnet benytte det bernadotteske familiearkiv. Oscar kom som tolvårig sammen med sin moder Désirée, i Sverige kaldet Desideria, til Stockholm i 1811. Han omtaltes da som svag af konstitution, men »intelligent, forstandig og rettænkende«. Han lærte meget hurtigt at tale svensk, hvad hans fader aldrig var i stand til. Det gjorde for øvrigt intet skår i den ærbødighed, folket nærede for Carl Johan; der kom derved, som en dansk historiker har udtrykt det, ligesom en glorie af utilnærmelig højhed over ham. Carl Johan tog tidlig sin unge søn med sig på rejser rundt om i Sverige og Norge og benyttede ham som tolk. Désirée passede ikke godt ind i det stive svenske hofliv og tog hurtigt tilbage til Paris, hvor hun følte sig hjemme og mest opholdt sig. 3) Der ønskes en redegørelse på dansk for alle de nedenstående tre punkter: 1. Udviklingen af substantivernes genitiv fra oldengelsk til vore dage. 2. Genitivens nuværende brug. 3. Adverbiumsendelsernes historie. 4) The Development of the English Novel till about 1800. F o r p r ø v e . 1) Nedenstående oversættes til dansk. Der skrives på dansk en note om: Verners lov og de spor, den har sat sig i oldengelsk. On 5æin dagum J>e CIrus, Persa cyning, Babylonia åbræc, 5å wæs Croesus, se lljia cyning, mid firde gefaren Babyloniam to fultume; ac hé wiste l>æt Universitetets eksaminer 107 hé him on nånum fultome béon ne mæhte, ond J)æt séo burg åbrocen wæs, hé him håmweard férde to his ågnum rlce. Ond him CIrus wæs æfter fylgende, o5 hé hiene geféng ond ofslog. Ond nu ure Cristne Roma bespricS Jjæt hiere weallas for ealdunge brosnien, nåles nå forJ>æm|)e hlo mid forheriunge swå gebismrad wære swå Babylonia wæs; ae héo for hiere crlstendome nuglet is gescild, Sæt ægj^erge hlo self ge hiere anweald is må hréosende for ealddome Sonne of æniges cyninges nlede. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. De første 100 ord transkriberes fonetisk. Det år var jeg kommis hos en manufakturhandler i Windsor. Butikken åbnede kl. 8 om morgenen, men jeg måtte være der kl. 7. Hvis jeg kom for sent risikerede jeg at blive afskediget. Kl. halv elleve var der en pause i arbejdet. Vi kommiser lik lov at gå ovenpå til et værelse, hvor vi fik brod og ost og, hvis jeg husker ret, et glas ol. Mr. Hyde var ikke nogen dårlig arbejdsgiver, sådan som forholdene var dengang. Han talte altid til os i en hoflig tone, og den mad, vi fik, var ikke særlig dårlig. Ikke desto mindre fandt jeg arbejdet næsten utåleligt. Det værste var at det var så kedeligt. Jeg kom næsten aldrig væk fra butikken før kl. 9 om aftenen, for når vi havde lukket måtte jeg feje gulvene og lægge varerne tilbage på hylderne. Heldigvis varede det ikke længe før jeg fik en chance for at få en ny plads. En morgen på vejen til butikken mødte jeg ejeren af min gamle skole. Han standsede mig og sagde at han tit havde været ked af at jeg var gået ud af skolen så tidligt. En af lærerne var for nylig død, og da skolen gik temmelig dårligt havde han ikke råd til at ansætte en ny. Han tilbød mig nu, at jeg kunne bo hos ham og lære latin gratis, hvis jeg ville hjælpe ham med at undervise i matematik. 3) The Principal Characteristics of the English Constitution. Som bifag. 1) Nedenstående oversættes til dansk. Der skrives en note på mindst 200 ord om "the local government of English parishes and counties (exclusive of London)". De første to punktummer af nedenstående transkriberes fonetisk. In the light of the above explanation of the principal reasons for the recent decline of the community sense in individuals, we can suggest certain remedies. Eor example, schools and colleges can be transformed into organic communities and used to offset, during a short period of the individual's career, the decay in village and family life. To some extent, no doubt, the old "natural" life of villages and small towns, the life that the economic, technological, and religious circumstances of the past conspired to impose upon them, can be replaced by a consciously designed synthetic product—a life of associations organized for local government, for sport, for cultural activities, and the like. Such associations already exist, and tliere should be no great difficulty in opening them to larger numbers and, at the same time, in making their activities so interesting that people will wish to join them instead of taking the line of least resistance, as they do now, and live unconnected lives, passively obeying during their working hours and passively allowing themselves to be entertained by machinery during their hours of leisure. The existence of associations of this kind would serve to make country life less dull and so do something to arrest the flight towards the city. 108 Universitetets årbog 1945-46 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Den unge mand med det blå slips så nervøst ned på den unge pige i sofaen. Hun sad og studerede sit lommetørklæde, som om det var det første af den slags, hun nogen sinde havde set, så intens var hendes interesse både for faconen og materialet. Den unge mand rømmede sig uden grund og uden held. »Vil du ha' en cigaret?« spurgte han. »Nej tak,« svarede hun, »men mange tak for tilbudet.« »Jeg har desværre kun denne slags,« sagde han, »men du har måske selv nogle.« »Jeg aner det virkelig ikke,« sagde hun. »Men det er nok muligt.« »For dersom du ingen har,« sagde han, »kunne jeg stikke hen til tobakshandleren på hjørnet og hente dig nogle i løbet af et øjeblik.« »Aa, tusind tak, men det kunne aldrig falde mig ind at gøre dig så megen ulejlighed,« sagde hun. »Men det er forfærdelig sødt af dig at tilbyde det. Mange tusind tak.« »Aa, ta' og hold op med at sige tak hele tiden - for himlens skyld!« »Aa, undskyld,« sagde hun. »Det gør mig noget så forfærdelig ondt, hvis jeg er kommet til at såre dine følelser. Jeg ved selv, hvordan det er, når ens følelser såres. Jeg anede virkelig ikke, at det var en fornærmelse at sige »tak«. Og for resten er jeg ikke vant til, at folk bander ad mig, fordi jeg takker dem for en venlighed.« »Jeg bandede slet ikke!« sagde han. »Nå, ikke?« sagde hun. »Nå, ikke det?« »Du gode Gud,« sagde han, »det eneste, jeg sagde, var, at jeg gerne ville gå ud og hente dig nogle cigaretter. Hvorfor bliver du gal i hovedet over det?« »Hvem bliver gal i hovedet?« sagde hun. »Jeg havde ikke den fjerneste anelse om, at det var en dødelig fornærmelse at sige, at jeg ikke ville have, at du skulle have al den ulejlighed for min skyld. Jeg begynder at blive bange for, at der er noget i vejen med min intelligens eller sådan noget i den retning!« »Skal jeg gå ud og hente dig nogle cigaretter, eller skal jeg ikke?« spurgte han. »Nå, ja,« sagde hun, »dersom du har sådan en lyst til at gå, så gør det endelig tro ikke et øjeblik, at du er nødt til at blive her for min skyld!« »Hvad er der dog i vejen?« sagde han. »Ingenting,« sagde hun. »Hvorfor?« »Du har været så underlig hele aftenen,« sagde han, »du har ikke mælet et ord til mig, siden jeg kom.« »Det gør mig noget så frygtelig ondt, at du ikke har moret dig,« sagde hun, »men bliv endelig ikke her, når det keder dig! Jeg er ganske klar over, at der er tusind andre steder, hvor du ville more dig meget bedre.« TYSK Som hovedfag. 1) A. Andreas Gryphius: Cardenio und Gelinde. 1. Akt. v. 398-426. Cardenio. Celind' umfing mich und vertraute mir Celinden: Entdeckt ihr heiBe Lib' und wiindscht sie mochte mein Vor vil Olympien und strenge Buhlen seyn. Ich schid' eh Titan kam die Sternen zu verschlissen. Als ich den Tag hernach sie wolt' aulTs new begriissen; Universitetets eksaminer 109 Kam sie mir schoner vor und freyer denn vorhin; Und fing halb seufftzend an: Cardenio ich bin / Ich bin / Cardenio, die nur durch ihn kan leben: Und die sich selbst vor ihn wolt' in die Flammen geben / Doch wil er meiner Lib' ohn Leiden theilhalTt seyn: So lern' er wer ich sey / und geh den Rathschlag ein. Ich / die von altem Stamm' und edlen Blutt geboren: Hab Eltern in dem Glantz der ersten Zeit verloren. Bin durch nicht treue Freund' umb meiner Mutter Pracht / Und umb des Vattern Gutt durch Anverwandte bracht. Krig / Mangel / Haft und Noth hat mich so weit gerissen: DaB ich der Keuschheit Blum zu letzt auffsetzen mussen. Zwar einem / der durch Gold und Ansehn mich besprang Doch durch nicht minder Lib in dises Hertze drang Und einig mich betrubt: Auch wår ich ihm vermåhlet / Wenn er nicht zimlich jung den Ritter-Stand erwehlet Der ihm die Eh verbeut. Er halt mich noch allhir Mit hochsten Kosten aulT / und schicket fur und fur / Was zu ersinnen ist. Sein ubergroB Vermogen. Kehrt in die Zimmer ein! wo nun ihm nicht entgegen Cardenio daB ich dem zu Gebote steh / Der uns so pråchtig nåhrt / so leb ich sonder Weh Zwar von Marcellus Gutt / doch lib ich ihn alleine / Cardenio mein Licht: Den ich auff ewig meyne! NB: Olympia er Cardenios tilbedte, Marcellus er ridderens navn. B. Lessing: Miss Sara Sampson. 4. Akt, sc. 8 (brudstykke). Marwood. Soli ich Ihnen die Geschichte der Marwood in wenig Worten erzåhlen? Marwood ist aus einem guten Geschlechte. Sie war eine junge Wittwe, als sie Mellefont bey einer ihrer Freundinnen kennen lernte. Man sagt, es habe ihr weder an Schonheit noch an derjenigen Anmuth gemangelt, ohne welche die Schonheit tod seyn wiirde. Ihr guter Name war ohne Flecken. Ein einziges fehlte ihr: - Vermogen. Alles was sie besessen hatte, - und es sollen ansehnliche Reichthumer gewesen seyn, - hatte sie fur die Befreyung eines Mannes aufgeopfert, dem sie nichts in der Welt vorenthalten zu durfen glaubte, nachdem sie ihm einmal ihr Herz und ihre Hand schenken wollen. Sara. Wahrlich ein edler Zug, Lady, von dem ich wollte, daB er in einem bessern Gemålde prangte! Marwood. Des Mangels an Vermogen ungeachtet, ward sie von Personen gesucht, die nichts eifriger wiinschten, als sie gliicklich zu machen. Unter diesen reichen und vornehmen Anbetern trat Mellefont auf. Sein Antrag war ernstlich, und der UeberfluB, in welchen er die Marwood zu setzen versprach, war das geringste, worauf er sich stiitzte. Er hatte es bey der ersten Unterredung weg, daB er mit keiner Eigennlitzigen zu thun habe, sondern mit einem Frauenzimmer, voll des zårtlichsten Geftihls, welches eine Hiitte einem Palaste wiirde vorgezogen haben, wenn sie in jener mit einer geliebten, und in diesem mit einer gleichgultigen Person hatte leben sollen. 110 Universitetets årbog 1945-46 Mellefont war eben im Begriffe, sich auf die feyerlichste Art mit ihr zu verhinden, als er Nachricht von dem Tode eines Vetters bekam, welcher ihm sein ganzes Vermogen mit der Bedingung hinterlieB, eine weitlåuftige Anverwandte zu heyrathen. Hatte Marwood seinetwegen reichere Verbindungen ausgeschlagen, so wollte er ihr nunmehr an GroBmuth nichts nachgeben. Er war Willens, ihr von dieser Erbschaft eher nichts zu sagen, als bis er sich derselben durch sie wiirde verlustig gemacht haben. Was aber that Marwood? Sie erfuhr es unter der Hand, noch spat an einem Abend, wozu sich Mellefont ihrentwegen entschlossen hatte. Mellefont kam des Morgens, sie zu besuchen, und Marwood war fort. Mellefont wollte iiber den EntschluB der Marwood von Sinnen kommen. Er schickte iiberall Leute aus, sie wieder aufzusuchen; und endlich fand er sie. Kurz, die Liebe gab dem Mellefont die Bechte eines Gemahls; und Mellefont hielt es långer nicht fur nothig, sie durch die Gesetze giiltig machen zu lassen. Wie gliicklich wåre Marwood, wenn sie, Mellefont und der Himmel, nur allein von ihrer Schande wiiBten! Wie gliicklich, wenn nicht eine jammernde Tochter dasj enige der ganzen Welt entdeckte, was sie vor sich selbst verbergen zu konnen wiinschte! C. Schiller: Kabale und Liebe. 2. Akt, sc. 3 (brudstykke): Lady Milford. Ich hin nicht die Abenteurerin, Walter, fur die Sie mich halten. Ich konnte groB tun und sagen: Ich bin fiirstlichen Gebliits. Mein Vater, des Konigs oberster Kåmmerer, wurde beziichtigt, in verråtrischem Vernehmen mit Frankreich zu stehen, durch einen Spruch der Pariamente verdammt und enthauptet. - Alle unsre Giiter fielen der Krone zu. Wir selbst wurden des Landes verwiesen. Meine Mutter starb am Tage der Hinrichtung. Ich - ein vierzehenjåhriges Mådchen - flohe nach Teutschland mit meiner Wårterin - einem Kåstchen Juwelen - und diesem Familienkreuz, das meine sterbende Mutter mit ihrem letzten Segen mir in den Busen steckte. Krank - ohne Namen - ohne Schutz und Vermogen - eine auslåndische Waise, kam ich nach Hamburg. Ich hatte nichts gelernt als das biBchen Franzosisch - ein wenig Filet und den Fliigel - desto besser verstund ich auf Gold und Silber zu speisen, unter damastenen Decken zu schlafen, mit einem Wink zehen Bediente fliegen zu machen und die Schmeicheleien der GroBen Ihres Geschlechts aufzunehmen. - Sechs Jahre waren schon hingeweint die letzte Schmucknadel flog dahin - Meine Wårterin starb - und jetzt fiihrte mein Schicksal Ihren Herzog nach Hamburg. Ich spazierte damals an den Ufern der Elbe, sah in den Strom und fing eben an, zu phantasieren, ob dieses Wasser oder mein Leiden das Tiefste wåre? - Der Herzog sah mich, verfolgte mich, fand meinen Aufenthalt - lag zu meinen FiiBen und schwur, daB er mich liebe. (Sie hålt in groBen Bewegungen inne, dann fåhrt sie fort mit weinender Stimme.) Alle Bilder meiner glucklichen Kindheit wachten jetzt wieder mit verflihrendem Schimmer auf - Schwarz wie das Grab graute mich eine trostlose Zukunft an - Mein Herz brannte nach einem Herzen - Ich sank an das seinige. (Von ihm wegstiirzend.) Jetzt verdammen Sie mich! Der forlanges: 1. Oversættelse af A. 2. Bedegørelse for motivet og dets behandling. 3. Literaturhistorisk belysning. Universitetets eksaminer 111 2) Nedenstående tekst oversættes til tysk. Hos de orientalske folk spiller heltedyrkelse en langt storre rolle end hos de europæiske. Og dette vil atter sige, at hine står på et mere primitivt, man kunne fristes til at sige, et mere ufordærvet kulturtrin end vi. I Europa, og navnlig i de højest udviklede nord- og vesteuropæiske lande, har den intellektuelle overmodenhed, i forbindelse med den altfor stærkt udviklede kritiske sans, svækket modtageligheden for den fra en stor personlighed udgående kraft. Denne tilbøjelighed hos orientalerne til heltedyrkelse hænger også sammen med, at de vil have noget håndgribeligt, som de kan elske og værdsætte. Og hvad er vel mere håndgribeligt end den levende person? De rent abstrakte goder derimod kan ikke tilfredsstille dem. Intet viser dette forhold klarere end opfattelsen af begrebet frihed i de to tankekredse, den orientalske og den europæiske. Når vi europæere, som roser os af vor høje udvikling, taler om frihed, så mener vi jo som regel den politiske frihed, det vil sige retten til een gang hvert tredje eller fjerde år at gå hen og afgive sin stemme. Og når vi har gjort det, kan vi gå hjem og hele den øvrige tid lade os plage med skatter, forbud og alle mulige indgreb i vort daglige liv. Thi det er jo en kendt sag, at jo mere politisk frihed vi får, desto mere går det ud over den personlige frihed. Men det er just denne frihed, som efter den orientalske opfattelse alene fortjener navn af frihed; østerlænderen vil have lov til i det daglige liv frit at røre sig uden at hæmmes og hindres af et reglement i mange paragrafer; han vil have lov til at anbringe sin ambulante butik, hvor han vil, selv om den også generer færdselen, han vil have ret til at gå ude på jærnbanevognens trinbræt, medens toget kører - om han falder af og brækker halsen, hvad vedkommer det andre end ham selv ret til at arbejde i sit værksted, når det passer ham, og så længe og så kort, som han nu har lyst. Han holder ikke af, at samfundet som en barnepige løber bag efter ham med en oploftet, advarende pegefinger, hvor han færdes. Når orientaleren skal vælge mellem orden og frihed, altså personlig frihed, så foretrækker han altid det sidste. 3) Begyndelsen til Konrad von Wtirzburgs Legende »Alexius« (Altd. Textbibl. XX s. 3, linie 1-9). Got, schepfer iiber alliu dine, sit daz der wisheit ursprinc von dir fliuzet unde gåt, so lå mir diner helfe råt zuo vliezen und die sinne sleht, daz ich geprise dinen kneht, und ich des leben hie gesage der also luter sine tage in dime dienste wart gesehen. Der ønskes: 1) Oversættelse til dansk af ovenstående tekst; 2) en udførlig sproglig kommentar til teksten (etymologi, lydhistorie, formlære, syntaks). 4) Die Schweiz und die deutsche Literatur. (Deutsch zu schreiben). Forprøve. 1) (Notkers des Deutschen Werke, hg. Sehrt und Taylor Starck I, 264). Tie ubermuoten chuninga, die du nu sihest sizzen an hohemo stuole, in 112 Universitetets årbog 1945-46 iro purpurun glizende, mit keuuåfendén chnéhten umbehåbete, mit pruttisken ånasiunen dréuuente, fore muotigi fnåhtende, souuér dien åbazihet tåz sie uzenån zieret (tåz chit: tér sie innenån chunnét), tér gesihet sie herren mit chétennon in scålches uuis kebundene. Uuåz sint tie chétennå? Eines sindes geluste, ånderes sindes zorn, ålde trureghéit, ålde uppig kedingi So éin ménnisko so månigen uuåltesare lidet, so netuot er dåz er uuile, uuånda er nothåfte ist fone so ungemåchén hérron. Gloser: bruttisk 'brysk'; muotigi 'ophidsede'; fnåhten 'stønne'; chunnén 'erkende'; uppig kedingi 'lystent håb'; nothaft 'betvunget'. Ovenstående oversættes til dansk. Der gives en redegørelse over de oldhøjtyske vokaler i stamstavelser, hvorved eksempler tages af de i teksten forekommende ord. 2) Nibelungenlied 1747-1749. »Owé miner leide«, sprach do Kriemhilt, »war umbe wil min bruoder und Hagene sinen schilt niht låzen behalden? sie sint gewarnot! und wesse ich wer ez tæte, er miiese kiesen den tot.« Des antwurte ir mit zorne der herre Dieterich: »ich pinz der håt gewarnet die edeln kiinege rich und Hagenen den kiienen, den Burgonden man. nu zuo, vålandinne! du solt michs niht geniezen lån.« Des schamte sich vil sére daz Etzelen wip: si vorhte bitterlichen den Dieteriches lip. Do gie si von im balde, daz sie niht ensprach, wan daz sie swinde blicke an ir viande sach. Ovenstående oversættes til dansk. Hvorfra kender vi Nibelungen-sagnene? Hvad ved De om forskningen vedrørende Niebelungenlied? 3) Am ausgesprochensten ist der Sinn des Nordfriesen fur Rechnen, Mathematik und åhnliche Gebiete. Nordfriesland hat von jeher viele hervorragend begabte Rechner gehabt; das stete Leben am Meer und auf dem Meer zwang zum Rechnen. Der Deichbau und die Wasserlosungen verlangten komplizierte Landvermessungen und geometrische Berechnungen. Die Leistungen der Schiiler in Rechnen, Algebra und Geometrie waren bedeutend; Spitzenleistungen einzelner matemathischer Kopfe sind nicht selten. Der ønskes: 1) fonetisk transskription af ovenstående tekst; 2) en redegørelse for nasalerne i moderne tysk. Som bifag. 1) A. Lenau: Herbst. (1832). Nun ist es Herbst, die Blåtter fallen, den Wald durchbraust des Scheidens Weh; den Lenz und seine Nachtigallen versåumt ich auf der wiisten See. Universitetets eksaminer 113 Der Himmel schien so mild, so helle, verloren ging sein warmes Licht; es bliihte nicht die Meereswelle, die rohen Winde sangen nicht. Und mir verging die Jugend traurig, des Friihlings Wonne blieb versåumt; der Herbst durchweht mich trennungsschaurig, mein Herz dem Tod entgegentråumt. B. C. F. Meyer: Lenzfahrt. (1880). Am Himmel wåchst der Sonne Glut, aufquillt der See, das Eis zersprang, das erste Segel teilt die Flut, mir schwillt das Herz wie Segeldrang. Zu wandern ist das Herz verdammt, das seinen Jugendtag versåumt, sobald die Lenzessonne flammt, sobald die Welle wieder schåumt. Verscherzte Jugend ist ein Schmerz, und einer ew'gen Sehnsucht Hort, nach seinem Lenze sucht das Herz in einem fort, ein einem fort. Und ob die Locke dir ergraut, und bald das Herz wird stille stehn, noch muss es, wann die Welle blaut, nach seinem Lenze wandern gehn. Der forlanges: 1) Oversættelse af A og B. 2) Bedegørelse for motivet og dets behandling. 3) Bemærkninger om forfatterne. 2) En meget skadelig form for officiel korruption i det gamle Kina var det omfattende protektionssystem, som alle kinesere, der horte til de øvre myndigheder, plejede at praktisere overfor deres familie og deres venner. Men offentligheden syntes, at dette var fuldstændig i sin orden. Kineserne synes, at en mand må sorge for sin familie, d.v. s. ikke blot for kone og børn, men også for nevøer og slægtninge i en så fjern slægtskabsgrad, at vi næppe ville betragte dem som slægtninge. Så længe nu familien er ansvarlig for alle fattige eller udygtige medlemmer og er nødt til at ernære dem, er det selvfølgeligt for kineserne, at en mand opfylder denne pligt og samtidig gør arbejdet lettere for sig selv ved at anbringe vedkommende slægtninge i de stillinger, hvis besættelse han på nogen måde har indflydelse på. Dette er utvivlsomt uheldigt for en effektiv forvaltning, men samtidig er der en vis fornuft i selve princippet. 1 Kina, hvor der ikke findes statslige institutioner som arbejdsløshedsunderstøttelse, invaliderente o.s.v., må familien sørge for sine medlemmer. Besultatet er i det store og hele det samme som i bedre organiserede stater, og det er samfundet, der må betale i begge tilfælde. Forskellen ligger frem for alt i den måde, hvorpå omkostningerne for- 8 114 Universitetets årbog 1945-46 deles og midlerne skaffes til veje. Og den kinesiske metode er meget dyrere og mindre effektiv end vor. Ofte føler kineserne ligefrem medlidenhed med en mand, der har opnået en høj stilling. Han må nu skaffe stillinger til brødre og nevøer, han må sørge for bryllup og begravelse for alle slægtninge, og det oven i købet i en stil, der passer til hans ophøjede stilling. Der ønskes: 1) Oversættelse til tysk af ovenstående tekst; 2) en kort redegørelse for vokalerne i tysk (Biihnenaussprache) og deres artikulation. FRANSK Som hovedfag. Forprøve. Sygeeksamen, november 1945. 1) En Babiloine la cité Furent dui home renomé, Dui citeain de grant hautece, De parenté et de richece. Li riche home orent deus enfans D'unes biautez et d'uns samblans; L'uns fu vallés, l'autre meschine: Plus biaus n'orent rois ne roine. Deus enfans orent li riche home, C'Ovides en son livre nonie Et clist qu'il furent apelé L'uns Piramus, 1'autre Tisbé. Ain^ois qu'il eiissent set ans 4'oucha Amours les deus enfans Et navra plus a cel endroit Que lor aez ne requeroit. Li pers aez, li gens corages, Les grans biautez, li hauz parages, Les paroles, li ris, li jeu Et li aaisemens del leu Et li entreveoirs souvent Lor donnerent espirement1). Hal, Amours, devant tes iex Ne puet durer joenes ne viex; Il n'est jouvente ne aez Qui de ton dart ne soit navrez. Oversættes og kommenteres. 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. En ingeniør havde hele sit liv drømt om, at det skulle lykkes ham at fremstille guld af havvandet. Da hans hustru sagde til ham: »Jeg synes, at du nu må have bragt ofre nok,« svarede han: »Nej, den som opdager denne hemmelighed, bliver den rigeste i verden, og det er mig, som skal finde den. Årene gik, og han arbejdede stadig på sin opfindelse. Men han ramtes af en alvorlig sygdom, og da han lå på sit yderste, betragtede han sit nye apparat, som han *) ardeur. Universitetets eksaminer 115 lige havde fået færdigt, og tænkte for sig selv: »Såsnart jeg bliver rask, skal jeg bevise, at jeg ikke var en fantastisk drømmer.« Pludselig trængte en solstråle ind gennem gardinerne og fik støvgranene til at danse for øjnene af den døende. Da han ikke længere var i stand til at forstå, hvorfra dette skinnende støv kom, indbildte han sig, at hans forsøg var lykkedes for ham og råbte til sin hustru: »Se, guld, guld, og mere end jeg har lovet dig, et helt hav af guld!« Og idet han rakte armene ud mod den strøm af støvgran, som dansede i solstrålerne, døde han i ekstase. Vintereksamen. 1) Coment César fu vesque. Quant Juilles César vit que il ot perdue l'esperance d'Egypte avoir, il tendi a autre chose, car il vost estre vesques, ce est souverains sires et mestres des temples et des sacrefices. Por cele digneté avoir, il emprunta mout grant avoir; et le jor que il aloit au leu ou l'en donoit les dignetez, il acola sa norrice et la besa, puis li dist: «Ge ne revendré a meson se vesque non», car il avoit grant esperance en l'avoir que il portoit. Ainsi avint: il repera atoute la dignité et fu vesques. Quintus Catulus le torna a grant desdaing, car il cuidoit estre vesques, come cil qui estoit riches hom et ainz nez de César, et plus avoit eiies dignetez de lui. Ne cele ne pot avoir, ainz fu boutez arriere et César fu avant apelez. Piso mei'smes, uns autres nobles huem, en refu mout dolenz, por un jugement que Juilles César avoit doné contre lui. Cil Piso avoit batu un homme qui li devoit deniers; Juilles César avoit jugié que Piso devoit les deniers perdre por cele batéure. 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. Voltaire spiste undertiden til middag hos hertugen af Sully, som også modtog ridder Rohan-Chabot, en uværdig ætling af en fornem familie. En dag var digteren ikke af den fornemme herres mening, og denne spurgte: »Hvem er den unge mand, som taler så højt for at modsige mig?« - Voltaire svarede: »Det er en mand, som ikke bærer et fornemt navn uden at gore det ære1), men som kaster hæder over2) det navn, han bærer.« Ridder Rohan rejste sig fra bordet og gik. Da Voltaire få dage efter denne scene atter var til middag hos hertugen af Sully, blev han kaldt til palæets port; det drejede sig, sagde man, om en god gerning. Ved ordet »god gerning« rejste Voltaire sig skyndsomst og løb til porten, hvor der holdt en droske, og i denne droske sad to mænd, som bad ham stige ind. Neppe var han steget ind, før den ene holdt ham fast3) ved hans klædning, medens den anden gav ham 5-6 slag over skuldrene med en lille stok, idet han slog (løs), indtil ridder Rohan, som holdt ti skridt borte i sin vogn, råbte: »Det er nok!« Da Voltaire ville have oprejsning for denne krænkelse ved våben, lod regeringen ham på ny kaste i bastillen. Så snart Voltaire for anden gang var kommet ud af dette fængsel, skyndte han sig at drage til England, det land hvor borgernes liv, frihed og ære var beskyttet af lovene. Som bifag. 1) Henri Reyle (Stendhal). Sainte-Reuve, avec sa sagacité ordinaire, a signalé un des traits les plus frappants du caractére de Reyle: l'inquiétude d'étre pris pour dupe et une *) trainer. 2) honorer. 3) retenir. 8* 116 Universitetets årbog 1945-46 constante préoccupation de se garantir de ce malheur. De lå, eet endurcissement factice, cette analyse désespérante des mobiles bas de toutes les actions généreuses, cette résistance aux premiers mouvements du cæur, beaucoup plus affectée que réelle chez lui, å ce qu'il me semble. L'aversion et le mépris qu'il avait pour la fausse sensibilité le faisaient tomber souvent dans l'exagération contraire, au grand scandale de ceux qui, ne le connaissant pas intimement, prenaient å la lettre ce qu'il disait de lui-méme. Ses jugements sur les hommes et les choses étaient dictés le plus souvent par le souvenir de l'ennui ou du plaisir qu'il en avait éprouvé. Il ne pouvait endurer l'ennui et partageait l'avis de ces docteurs en médecine qui autorisérent le duc de Lauraguais å poursuivre au criminel un ennuyeux pour tentative d'homicide. Il n'est sorte d'exagérations que sa mauvaise humeur ne lui suggéråt contre les livres ou les gens qui avaient eu le malheur de le faire båiller. Homme d'imagination et de premier mouvement, Beyle n'en avait pas moins de grandes prétentions å raisonner tout et å se conduire en tout selon les régles de la logique. Ce mot revenait souvent dans sa conversation, et ses amis se souviennent de l'emphase particuliére qu'il mettait å le prononcer lentement, séparant les deux syllabes par une virgule: la Lo, gique. La constante préoccupation de Beyle était l'étude des passions. Lorsque quelque provincial lui demandait quelle était sa profession, il répondait gravement: «Observateur du cæur humain.» (Un jour il fit cette réponse å un sot qui faillit en tomber å la renverse, s'imaginant que c'était un euphémisme pour dire espion de police.) Dans chaque anecdote pouvant servir å porter la lumiére dans quelque coin du cæur, il retenait toujours ce qu'il appelait le trait, c'est-å-dire le mot ou l'action qui révéle la passion. Personne n'était plus loyal ni d'un commerce plus sur. Je n'ai jamais connu homme de lettres plus franc dans ses critiques ni qui regut plus galamment celles de ses amis. Il aimait å communiquer ses manuscrits et demandait qu'on les annotåt sévérement. Quelque dures, quelque injustes méme que fussent les observations, jamais il ne s'en fåehait. Une de ses maximes était que quiconque fait le métier de mettre du noir sur du blanc ne doit ni s'étonner ni s'offenser lorsqu'on lui dit qu'il est une béte. Teksten oversættes til dansk. Overskriften og 1. afsnit (endende med lui-méme) transkriberes fonetisk. 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. Uendelige, ængstende dage er begyndt. Fra tirsdag af skjuler aviserne ikke længer den fare, som truer. De meddeler pariserne, at Hollands dronning har slået sig ned i London sammen med sin regering. Churchill, som den foregående dag har præsenteret sit ministerium for underhuset og opnået enstemmighed, har udtalt ord, hvis frygtelige oprigtighed forfærder. Aviserne har trykt dem med store bogstaver. Den nye britiske regeringschef havde erklæret, at talrige og lange måneder af kamp og lidelse var i udsigt, og forudsagt de alvorligste provelser for det britiske rige. »Jeg har intet at tilbyde,« sagde han, »uden blod, anstrengelser, tårer og sved.« Fra nu af ved man (besked). Man ved, at tyskerne rykker frem mod Botterdam mod nord, mod Maas mod syd, at belgierne og hollænderne trækker sig tilbage, og at de sidstnævnte er i kamp med faldskærmstropper og tropper, som tyskerne har landsat på flyvepladser. Faldskærmstroppernes bedrifter sætter fantasien i bevægelse1), og »femte kolonne« sår rædsel. Den foregående x) frapper. Universitetets eksaminer 117 dag har Paris's militærguvernør, general Hering, truttet nye forholdsregler, kaféerne, biograferne og theatrene skal lukke kl. 11. Man har interneret alle af tysk oprindelse, deri indbefattet de politiske flygtninge. Harme og had hersker hos mange, frygt og fortvivlelse hos andre. Den franske radio meddeler, at overkommandoen har forudset det igangværende angreb og forberedt sine forsvarsplaner; tropperne trækker sig tilbage i god orden. LATIN 1) Latinsk stil. For Cn. Dolabella, der rådede over Asien med prokonsularisk myndighed, stedtes en kvinde fra Smyrna til doms. Denne kvinde havde på een og samme tid dræbt sin mand og sin søn ved hemmeligt at give dem gift. Og dette tilstod hun at have gjort, men hun sagde, at disse to, ægtemanden og sønnen, ved baghold havde fanget og dræbt hendes anden søn, en god dreng og fuldkommen uskyldig, som hun havde født i ægteskab med sin tidligere mand. At sagen forholdt sig således, var der ingen strid om for retten. Dolabella overlod afgørelsen til rådet, men ingen af rådet vovede at fælde dom i en så tvivlsom sag, fordi et tilstået giftmord, hvorved både mand og søn var dræbt, ikke syntes at kunne lades ustraffet, medens dog den straf, der havde ramt de forbryderiske personer, var dem værdig. Dolabella henskød så sagen til areopagiterne i Athen som de vægtigste og mest øvede dommere. Da areopagiterne havde fået sagen forelagt, befalede de både kvindens anklager og den anklagede at indfinde sig 100 år senere. Således blev kvinden hverken frikendt for giftmordet, hvad der havde været imod loven, eller domfældt i en sag, som hun fortjente tilgivelse for. 2) Latinsk version. C. Plinius Caivisio Suo Salutem. Omne hoc tempus inter pugillares ac libellos iucundissima quiete transmisi. 'Quemadmodum' inquis 'in urbe potuisti?' Circenses erant, quo genere spectaculi ne levissime quidem teneor. Nihil novum, nihil varium, nihil quod non semel spectasse sufficiat. Quo magis miror tot milia virorum tam pueriliter identidem cupere currentes equos, insistentes curribus homines videre. Si tamen aut velocitate equorum aut hominum arte traherentur, esset ratio non nulla: nunc favent panno, pannum amant, et si in ipso cursu medioque certamine hic color illuc, ille hue transferatur, studium favorque transibit, et repente aurigas illos, equos illos, quos procul noscitant, quorum clamitant nomina, relinquent. Tanta gratia, tanta auctoritas in una vilissima tunica, mitto apud vulgus, sed apud quosdam graves homines; quos ego cum recordor in re inani tam insatiabiliter desidere, capio aliquam voluptatem, quod hac voluptate non capior. Ac per hos dies libentissime otium meum in litteris colloco, quos alii otiosissimis occupationibus perdunt. Vale. GRÆSK KULTUR 1) For 1 kandidat: Xenofons Hellenika I cap. 7 § 4 (jusja de ravra) Xenofons Hellenika I cap. 7 § 7 (ejieiOov rov åfjjuov) Oversættes. 118 Universitetets årbog 1945-46 For 1 kandidat: Xenofons Hellenika II cap. 3 § 55 (æg de ravra) Xenofons Hellenika II cap. 3 § 56 ud. Oversættes. 2) Iliaden 24. sang vv. 518-551. Kommenteres. HISTORIE Som hovedfag. 1) Novemberrevolutionen 1917, dens forudsætninger og virkninger. 2) Det svenske riges omfang, erhvervskilder og styrelse omkring 1660. 3) Macaulay. Forprøve. 1) Englands politiske og økonomiske udvikling under dronning Elisabeth. 2) Hanseaternes handelsvirksomhed og politik i Norden 1370-1523. 3) Monopolrente. MUSIK Som hovedfag. 1) Efter en redegørelse for den instrumentale fugas udvikling indtil Joh. Seb. Bach ønskes der en oversigt over fugaens anvendelse i nævnte komponists instrumentalmusik. 2) Der ønskes en firstemmig udsættelse i streng stil af en udleveret melodi. 3) Der ønskes en 3-stemmig fugeret sats over et udleveret tema (3 gennemføringer, den sidste med tætføring). 4) Giv en fremstilling af, hvad man forstår ved en tones vibrato, hvorledes det kan opstå, og hvilken indflydelse det har på tonens karakter og klangvirkning. Dernæst ønskes en fremstilling af, hvorledes vibrato opstår i den menneskelige stemme, hvilke former for stemmevibrato der findes, og hvorledes de virker. Forprøve. Der ønskes 1) en 2-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi (1) samt 2) en 4-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi (2). Der ønskes sat en overstemme i 3. arts kontrapunkt til en udleveret cantus firmus. Som bifag. Supplerende forprøve. Der ønskes en 2-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi. GEOGRAFI Første del. A. Geografi og geologi: Samme opgaver som ved 1. del af skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe (se side 142). B. Geografi: Samme opgave som ved 2. del af skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe (se side 142). Universitetets eksaminer 119 Sommeren 1946. DANSK Som hovedfag. 1) Genusskifte i dansk, specielt belyst udfra gammeldansk. 2) En karakteristik af H. C. Andersens eventyr og litteraturen om dem. Forprøve. 1) For 3 kandidater: Nedenstående tekststykke (læst) oversættes med sproglig kommentar til 1. 1-3 (indtil verår). OlmoSr inn gamli mælti: »Me5 pvi, konungr, at pu ætlar at brjota oss frændr undir pik me5 nauSung, på munu vér i moti standa me5 pllu afli, ok fåi peir sigr, er au Sit ver5r. En ef pu vill leggja npkkura farsælliga hluti til vår frænda, på måttu pat gera svå vel, at vér munum allir hverfa til pin me5 fullkominni pjonostu«. Konungr segir: »Hvers viliS pér mik beiSa til pess, at sætt vår ver di sem bezt?«. £>å segir OlmoSr: »E>at er it fyrsta, ef pu vill gipta ÅstriSi, systur pina, Erlingi Skjålgssyni, frænda vårum, er vér kpllum nu mannvænstan allra ungra manna i Noregi«. Olafr konungr segir, at honum pykkir likligt, at pat gjaforS myni vera gott, en po segir hann, at ÅstriSr å svpr pessa måls. SiSan ræddi konungr petta vi5 systur sina. »Litt nyt ek mi pess, segir hon, at ek em konungs dottir ok konungs systir, ef mik skal gipta otignum manni; mun ek heldr bi5a npkkura vetr annars gjaforSs«. For 5 kandidater: Nedenstående tekststykke (læst) oversættes med sproglig kommentar til 1. 1-3 (indtil kumin). I pvi gekk kona i stofuna, ok var J)ar komin E>orger5r af Bakka. HåvarS fagna5i henni vel ok spurSi tiSenda. Hon segir andlåt E>ormo5ar bonda sins, »erum vér po eigi vel vi5 komin, pvi at hann vitjar hverja nått sængr sinnar. E>vi vilda ek Joiggja, bondi, at pér veittiS mér npkkut li 5, pvi at folki minu potti å5r odælt vi5 formod, en nu er svå komit, at pat ætlar alt i brott.« HåvarQr svarar: »Ek em nu af léttasta skeiSi ok ekki til sliks færr, e5a hvi ferr pu ekki å Laugarbol? Er pess vån um hpfSingja, at peir låti skjott til slikrar heraSsstjornar koma sitt sveitargengi«. Hon svarar: »Einskis go5s vænti ek pangat; læt ek vel yfir, ef hann gerir mér ekki ilt«. M mælti HåvarSr: »pat er mitt rå 5, at pu bi Sir Olåf son minn, ok væri pat ungra manna at reyna sik svå at karlmensku; mundi oss fordum slikt gaman hafa pott«. Hon gerir nu svå, ok hét Olåfr fer5inni. 2) 1. Diftonger. 2. Transskription af lig. tekst: Efter min mening blir alle levende sprog bedre og bedre redskaber, men selvfølgelig er ikke enhver forandring en udvikling henimod større mangfoldighed. 3) En redegørelse for den dramatiske teknik i et af de opgivne skuespil uden for Holbergs komedier. Som bifag. 1) Bisætningerne i moderne dansk. 2) Johannes Ewald som dramatiker. 120 Universitetets årbog 1945-46 ENGELSK Som hovedfag. 1) Nedenstående oversættes til dansk, og der gives på dansk en oversigt over den engelske sætningsbygning i hovedtræk. Dreams are notable means of discovering our own inclinations. The wise man learns to know himself as well by the night's black mantle, as the searching beams of day. In sleep, we have the naked and natural thoughts of our souls: outward objects interpose not, either to shuffle in occasional cogitations, or hale out the included fancy. The mind is then shut up in the Borough of the body; none of the Cinque Ports of the Isle of Man1), are then open, to in-let any Strange disturbers. Surely, how we fall to vice, or rise to virtue, we may by observation find in our dreams. It was the wise Zeno, that said, he could collect a man by his dreams. For then the soul stated in a deep repose, bewrayed her true affections: which, in the busy day, she would either not shew, or not note. It was a custom among the Indians, when their kings went to their sleep, to pray, that they might have happy dreams; and withal consult well for their subjects' benefit: as if the night had been a time, wherein they might grow good, and wise. And certainly, the wise man is the wiser for his sleeping, if he can order well in the day, what the eyeless night presenteth him. Every dream is not to be counted of: nor yet are all to be cast away with contempt. I would neither be a Stoic, superstitious in all; nor yet an Epicure, considerate of none. If the Physician may by them judge of the disease of the body, I see not but the Divine may do so, concerning the soul. I doubt not but the genius of the soul is waking, and motive even in the fastest closures of the imprisoning eyelids. But to presage from these thoughts of sleep, is a wisdom that I would not reach to. The best use we can make of dreams, is observation: and by that, our own correction, or encouragement. For 'tis not doubtable, but that the mind is working, in the dullest depth of sleep. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Toget var ca. tre kvarter fra sit bestemmelsessted og skod en fart af omtrent 60 miles i timen, da mr. Harraby-Bibston, en velsitueret forretningsmand, rejste sig op fra sin plads, løftede sin kuffert ned fra nettet og kastede den ud ad vinduet. Den eneste anden passager i vognen, en lille tynd mand ved navn Crowther, havde set op fra sin bog, da hans medrejsende rejste sig, og havde bemærket det skete. De to mænd så på hinanden, og mr. Crowther fortsatte øjeblikkelig med at læse i sin bog, medens mr. Harraby-Bibston indtog sin plads igen, hvor han sad og åndede tungt, rød i hovedet efter sin kraftanstrengelse. Det blik, som hans medpassager havde tilkastet ham, fik ham til at spekulere, for det havde ikke røbet den mindste følelse. Det havde hverken vist overraskelse, skræk eller blot en mild interesse. Mr. Harraby- Ribstons nysgerrighed var i høj grad vakt. Og ikke bare det. Af naturen var han selskabelig, ja snaksom, og han havde regnet med, at hans handling uden al tvivl ville fremkalde konversation. Men det var ikke sket, og han havde således ikke fået lejlighed til at forklare sin optræden. Han begyndte at føle, at han blot havde gjort sig til nar i den andens øjne, eller, hvad værre var, at hans medrejsende havde sluttet sig til, at kufferten indeholdt et lig, i hvilket tilfælde han jo nok ville meddele sig til politiet, når de nåede deres bestemmelsessted, hvorpå alle slags vanskelige og ubehagelige forespørgsler ville påfølge. Således var alle de tanker og formodninger, som summede x) Hvortil hentydes der her? Universitetets eksaminer 121 omkring i mr. Harraby-Ribstons hjerne, og som berøvede ham den tilfredsstillelse og underholdning, han syntes tilkom ham. Mr. Crowther var på sin side også blevet noget adspredt. Skønt han lod, som om han læste, var han i virkeligheden ikke i stand dertil. På trods af hans apatiske udseende havde synet af en øjensynlig velhavende herre, som smed sin kuffert ud ad vinduet fra et tog i fuld fart, forbavset ham ikke så lidt. Men han havde ikke røbet sin overraskelse. Manden havde øjensynlig regnet med en voldsom reaktion fra hans side, og derfor satte mr. Crowther en ære i ikke at reagere. Enten det nu var en dum spøg eller ikke, så betragtede mr. Crowther det som et uberettiget indgreb i hans privatliv. Det var, som om manden overfor havde knaldet en papirspose for at få ham til at fare sammen. Men han ville ikke fare sammen. Hvis den anden troede, at det, at han smed en kuffert ud ad vinduet, berettigede ham til opmærksomhed, så tog han meget fejl. 3) Omlyd og brydning på oldengelsk. 4) Walter Scott. (Skrives på engelsk.) Forprøve. 1) Nedenstående oversættes til dansk, og tekstens dialektejendommeligheder kommenteres. Hit wes upon a Seere I^orsday J)at vre Louerd aros; Ful milde were J)e wordes He spec to Iudas: 'Iudas, ]x)u most to Iurselem, oure mete for to bugge; £>ritti piaten of seluer |oou bere upo pi rugge. 'E»ou comest fer i J^e brode stret, fer i J>e brode strete; Summe of jrine cunesmen ])er ]dou meist imete.' Imette wid is soster, J>e swikele wimon: 'Iudas, J)OU were wrj)e me stende |>e wid ston, (bis) For ]je false prophete ]oat tou bileuest upon.' 'Be stille, leue soster, })in herte ]ae tobreke! Wiste min Louerd Crist, ful wel He wolde be wreke.' 'Iudas, go J>ou on pe roe, heie upon \>e ston, Lei J)in heued i my barm, slep ]dou J>e anon.' Sone so Iudas of slepe was awake, E»ritti platen of seluer from hym weren itake. He drou hymselve bi ])e top, ])at al it lauede a blode; f>e Iewes out of Iurselem awenden he were wode. Foret hym com J)e riche Ieu J^at heiste Pilatus: 'Wolte sulle Louerd, J)at hette Iesus?' 2) Nedenstående oversættes til engelsk. De første 100 ord transkriberes fonetisk. Som i alle andre lande er der gode hoteller i England, men det er forbavsende, hvor få af dem der har centralvarme og rindende vand på værelserne. De spørger mig, om man giver drikkepenge på hotellerne. Ja, det gør man, 122 Universitetets årbog 1945-46 ganske som hjemme hos os. Den udmærkede skik at lægge ti procent på regningen er næsten ukendt, men der er hoteller, hvor drikkepenge er forbudt. Der er mange flere klubber end i Frankrig, men de er ikke meget forskellige fra vore. Maden er god. Hvis De skulle blive medlem af en af dem, så husk endelig aldrig at give tjenerne drikkepenge. Det er strængt forbudt, og hvis De gør det, vil det se ud, som om De prøver på at blive bedre behandlet end de andre medlemmer. Og det karakteristiske ved engelske klubber er, at alle medlemmer er lige. Jeg er selv medlem af en militær klub, og jeg kan forsikre Dem, at bortset fra alderen er det aldeles umuligt at sige, om man sidder til bords sammen med en general eller en løjtnant. At man er medlem af samme klub, betyder dog ikke, at man står på nogen venskabelig fod med hinanden. To medlemmer kan se hinanden hver dag i tredive år uden nogensinde at udveksle et ord. Man fortæller om en mand, som et af de andre medlemmer engang sagde godmorgen til. Manden meldte sig øjeblikkelig ud, idet han erklærede, at han ikke ville være medlem af en klub, hvor folk var så forbandet snakkesalige. 3) A brief outline of the English system of Courts of Law. Som bifag. 1) Nedenstående oversættes til dansk. De første 100 ord transkriberes fonetisk, og der skrives på engelsk en koncis oversigt over det engelske beskatningssystem (behandlingen af skattelove i parlamentet forbigås). It may be that, as individualists, the Victorians were justified in their detestation of the Income Tax. They may have felt instinctively that Income Tax was the thin end of the wedge, and that the wedge was Socialism. Certainly, if the Government is entitled to appropriate a penny in every pound øf one's income in the interests of the community, it is difficult to see how it can be blamed on moral grounds for increasing the penny to twopence, or sixpence, or live shillings, or even nineteen shillings and elevenpence. Confiscation begins with the first penny. After that, it becomes merely a matter of expediency to decide how many pennies shall be appropriated. The Victorian's instinct told him that by acquiescing in Income Tax he was sapping the foundations of individualism. And it seems to me that he was. Perhaps, it is because individualism of the old a-man-may-do-what-helikes- with-his-own kind is now in a state of senile decay that we no longer feel an increase in taxation as a personal outrage. Or perhaps it is because we do not eat so much as our grandfathers and so are less inclined to behave apoplectically on Budget Day. Or perhaps it is because the enormous increase in taxation took place amid the shocks of the Great War, in comparison with which the shock of having to pay more than a quarter of one's income to the State seemed trifling. Whatever may be the reason, we are a generation of the resigned. I may, of course, be unwarrantably judging everybody by myself. My øwn attitude even to the most rigorous Budget is one of complete passivity. In so far as I am interested in public affairs, I may be concerned as to what efl'ect the Budget will have on the lives of the people. But, as a private individual, I can face any Budget with equanimity. In the latest Budget the removal of the man-servant tax interested me as much—or as little—as the addition of threepence to the Income Tax. I do not envisage any far-reaching repercussions of this measure on the life of the community as a whole, and as for myself, I have long since learnt to dispense with the services of male attendants. Universitetets eksaminer 123 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Så længe Carl Johan levede, vedblev han at stræbe efter større magt i Norge, men hvor stor en sympati han end mødte hos det norske folk, formåede han ikke at ændre den faste holdning, det indtog. Hans politik var russervenlig. I denne henseende fulgte hans søn Oscar ikke i hans fodspor. Der er talrige vidnesbyrd om, at kong Oscars holdning overfor Rusland var mistænksom, for ikke at sige fjendtlig. Som ung mand havde Oscar lagt liberale sympatier for dagen, og de liberale kredse ventede sig derfor meget af ham. Men de blev skuflede. »Jeg vil gerne give min lakaj valgret,« sagde han engang, »men jeg vil ikke have ham som rigsdagsmand, for så vil han forsøge at undertrykke sine ligemænd.« Han satte pris på bønderne på grund af deres hæderlighed og andre dyder, men han mente, at »erfaringen viser, at det ikke er rådeligt at overlade magten til bonder«. Særlig interessant for os danske er hans holdning overfor den skandinaviske bevægelse, som nåede sin kulmination i hans regeringstid. I 1842 blev der afholdt et studentermøde i Lund, og i 1846 vakte Orla Lehmann stor begejstring ved sin tale i København. Begejstringen forplantede sig til de allerhøjeste kredse, som ellers plejede at være mere forsigtige med at give deres følelser til kende. I juli 1846 aflagde kong Oscar og dronning Josephine et besøg hos det danske kongepar, under hvilket den svenske dronning bar en rød silkekjole og hvide roser på hatten, mens den danske dronning optrådte i lyseblå dragt med gule blomster. De to konger overgik hinanden i komplimenter, som returneredes som tennisbolde. For eksempel spurgte den danske dronning kong Oscar, om han ikke syntes, at Danmark var et ualmindelig smukt land, hvorpå han svarede: »Jo, men Sverige har dog eet fortrin. Fra Sverige kan man se den danske kyst«. TYSK Som hovedfag. Forprøve. Der udleveres: M. Luther, An den christlichen Adel (Neudrucke Nr. 4). S. 6 Das vns auch nit szo gelinge ... mit furcht gottis und weyszlich handelen oversættes. Derefter gives, så langt tiden rækker, indholdskommentar til følgende steder i teksten i den angivne rækkefølge: S. 5 f. n. die theuren fursten, keyszer Fridrich der erst, und der ander und vil mehr deutscher keyszer, szo iemerlich sein von den Bepsten mit fussen tretten vnd vordruckt. S. 5 f. n.—s. 6 f. o. den blutseuffer Julium secundum. S. 6 f. o. dissem edlen blut Carolo. S. 20 f. o. hat das kunigreich zu Franckreich sichs erweret, warumb lassenn wir deutschen vns alszo narren vnnd effenn? S. 21 f. o. die Annaten. S. 21, s. 22, s. 29 og andre steder: hvad er det med tyrkerne? S. 30 f. o. Ich schweyg auch noch zur zeit, wo solchs ablas gelt hyn kummen ist. ein ander mal wil ich darnach fragen, den Campoflore vnd bel videre, vnd etlich mehr ortte, wissen wol etwas drumb. Universitetets årbog 1945-46 Som bifag. 1) A. J. G. Herder: Von Åhnlichkeit der mittlern englischen und deutschen Dichtkunst. (1777). Unsre klassische Litteratur ist Paradiesvogel, so bunt, so artig, ganz Flug, ganz Hohe und - ohne FuB auf die deutsche Erde. Wie ånders hierin andre Nationen. Welche Lieder hat z. E. Percy in seine Reliques genommen, die ich unserm gebildeten Deutschland nicht vorzuzeigen wagte. Uns wåren sie unausstehlich, jenen sind sies nicht. Das sind einmal alte Nationalstiicke, die das Volk singt, und sang, woraus man also die Denkart des Volks, ihre Sprache der Empfindung kennen lernet, dies Liedchen hat etwa gar Shakespear gekannt, daraus einige Reihen geborget u. f. Mit mil der Schonung setzt man sich also in die alten Zeiten zuriick, in die Denkart des Volks hinab, liegt, hort, låchelt etwa, erfreuet sich mit oder iiberschlågt, und lernet. Uberall indefi sieht man, aus welchen rohen, kleinen, verachteten Samenkornern der herrliche Wald ihrer Nationaldichtkunst worden? aus welchem Marke der Nation Spenser und Shakespear wuchsen. Grosses Reich, Reich von zehn Volkern, Deutschland! Du hast keinen Shakespear, hast du auch keine Gesånge deiner Vorfahren, deren du dich riihmen konntest? Schweizer, Schwaben, Franken, Bayern, Westphåler, Sachsen, Wenden, Preussen, ihr habt allesamt nichts? Die Stimme eurer Vater ist verklungen und schweigt im Staube? Volk von tapfrer Sitte, von edler Tugend, und Sprache, du hast keine Abdrucke deiner Seele die Zeiten hinunter? Kein Zweifel! Sie sind gewesen, sie sind vielleicht noch da; nur sie liegen unter Schlamm, sind verkannt und verachtet. B. Th. Storm: Immensee. (1849). Reinhard wurde um die Mitteilung einiger Volkslieder gebeten, welche er am Nachmittage von einem auf dem Lande wohnenden Freunde geschickt bekommen hatte. Man setzte sich an den Tisch, Elisabeth an Reinhards Seite. »Wir lesen auf gut Gliick,« sagte er, »ich habe sie selber noch nicht durchgesehen.« Und Reinhard las nun zuerst einige Tiroler Schnaderhiipferl1), indem er beim Lesen je zuweilen die lustige Melodie mit halber Stimme anklingen liel3. Eine allgemeine Heiterkeit bemåchtigte sich der kleinen Gesellschaft. »Wer hat doch aber die schonen Lieder gemacht?« fragte Elisabeth. »Ei,« sagte Erich, »das hort man den Dingern schon an; Schneidergesellen und Friseure, und derlei luftiges Gesindel.« Reinhard sagte: »Sie werden gar nicht gemacht; sie wachsen, sie fallen aus der Luft, sie lliegen iiber Land wie Mariengarn2), hierhin und dorthin, und werden an tausend Stellen zugleich gesungen. Unser eigenstes Tun und Leiden finden wir in diesen Liedern; es ist, als ob wir alle an ihnen mitgeholfen hatten.« Er nahm ein anderes Blatt: »Ich stand auf hohen Bergen . . .« »Das kenne ich!« rief Elisabeth. »Stimme nur an, Reinhard, ich will dir helfen.« Und nun sangen sie jene Melodie . . . J) 4-linjede strofer. 2) flyvende sommer. Universitetets eksaminer 125 Als das Lied zu Ende war, legte Reinhard das Blatt schweigend beiseite. - Vom Ufer des Sees herauf kam durch die Abendstille das Gelåute der Herdenglocken; sie horchten unwillkurlich; da horten sie eine klare Knabenstimme sin8en- jch stand auf hohen Bergen Und sah ins tiefe Tal . . . Reinhard låchelte: »Hort ihr es wohl? So geht's von Mund zu Mund.« Der onskes: 1. Oversættelse af A til »Grosses Reich . . .«. 2. Literær belysning af indholdet i A og B. 3. I det omfang, tiden tillader, korte, præcise biografiske data for de to forfattere. 2) I flere dele af Danmark og Sverige og visse steder i Norge, hvor tyske købmænd og håndværkere bosatte sig i betydeligt antal, afstedkom hansatiden en formelig folke- og sprogblanding. For Islands vedkommende blev denne folkeblanding ikke nær så intens, først og fremmest fordi hanseaternes indflydelse her strakte sig over betydelig kortere tid end i de andre nordiske lande, men også fordi købmændenes levevilkår her var adskilligt ringere end andre steder i Norden, og fordi det var forbudt dem at overvintre på Island. Det var imidlertid næsten umuligt at gennemføre denne bestemmelse, og undtaget fra forbudet var iøvrigt ganske unge mænd, der skulle lære sproget - vel for senere at kunne fungere som tolke - og skibsbesætninger, der på grund af tidligt indtræffende vintervejr eller andre uforudsete forhold ikke kunne føre deres skibe hjem over Atlanten. Der berettes enkelte gange om personer og skibe, der ikke kom afsted i tide om efteråret og derfor blev tvunget til at overvintre, men den slags tilfælde horer antagelig til undtagelserne og har næppe kunnet få større betydning for den sproglige påvirkning. I denne henseende kunne man måske være fristet til at tillægge islændernes fiskeri for hamborgerne og andre udlændinge større betydning; men heller ikke denne form for direkte kontakt med repræsentanter for de middelnedertyske sprogsamfund synes at have medført et større antal låneord. Hanseaterne var åbenbart for få og havde for lidt samkvem med den islandske befolkning til at kunne øve en mere dybtgående sproglig indflydelse; de blev også af islænderne vedvarende betragtet som udlændinge ganske på samme måde som f. eks. englænderne. Der ønskes: 1. Oversættelse til tysk af ovenstående tekst; 2. en syntaktisk analyse af følgende tekststykke: Von grolJter Wichtigkeit ist die Frage nach dem Verbleib der Stamme, die sich von ihren åltesten Sitzen an der Ostseekiiste allmåhlich nach Schlesien und durch Polen bis nach Ostgalizien ausgebreitet haben, deres Existenz man aber vorlaiifig nur bis zur Wende des 4. zum 3. Jahrhundert nachweisen kann. FRANSK Som hovedfag. Forprøve. 1) Teksten oversættes og kommenteres sproghistorisk. A l'onor Deu et a s'aie Dirai d'une virge la vie, 126 Universitetets årbog 1945-46 D'une damoisele saintime Qui s'amor ot vers Deu hautisme Et son pensé si fermement Que por paine ne por torment Ne vout onques son cuer retraire De Deu servir, car nel dut faire. Assés fu gente et assés bele, Margerite ot non la pucele. Ce m'est avis que par raison Dut ele bien avoir cel non Que bien resanbla margerie1) De sa biauté et de sa vie: Con el fu gerne preciouse, Ancele Deu fu et espouse Volentiers et bien li garda Sa casteé, se li voua. De grant gent fu enparentee En Anthioche dont fu nee. Ses peres ert bien gentils hon, Theodosius avoit non, Prestre ert de la mahomerie, Les ydles avoit en baillie. Teksten oversættes og kommenteres sproghistorisk. 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. Netop som klokken slog ét om natten, blev der ringet på doktorens klokke. Den første ringen havde ikke noget resultat, men da én til og endnu én viste, at det var ubønhørligt alvor, kom doktorens Karen ud ad køkkendøren og spurgte, hvad der var i vejen. Og da Karen havde underhandlet forgæves en tid, måtte hun finde sig i at vække doktoren. Hun gik op og bankede på sovekammerdøren. »Der er bud fra doktorens kæreste. Doktoren måtte endelig komme derhen.« »Er hun syg?« lød det indefra. »De ved ikke, hvad der er i vejen med hende. De tror, hun har set noget.« »Ja, hils og sig, jeg skal komme.« Doktoren spurgte ikke mer. Han holdt ikke af at høre tjenestepigesladder om sin kæreste. Noget underligt noget med den overtro, tænkte han, mens han klædte sig på. Der ligger nu det hus midt i byen; ikke det mindste romantisk er der ved det. Et ganske almindeligt, grimt gammelt hus, indrettet som alle andre i den del af byen. Men spøgeriet holder sig der. Havde det endda ligget i en mørk gyde eller lidt udenfor byen i en tilgroet have, hvor sære gamle træer slog mod ruderne sådan en stormfuld vinternat. Men når det nu lå, som det lå, i den brede gade, der førte ned til havnen og havet! Som bifdy. 1) Teksten oversættes, og der gives en fremstilling af brugen af le participe présent og le gérondif med udnyttelse af de i teksten forekommende tilfælde. Non. Je n'irai pas, lå! Et, pour donner plus de force å son affirmation, Gilliane s'assit. M. et Mine *) perle. Universitetets eksaminer 127 Lorgues échangérent un bref regard. Aprés leur fils secouant définitivement leur influence par son départ au loin, å leur fille maintenant! Vincent Lorgues, exportateur engraissé, jouissant aprés une active jeunesse d'une maturité sédentaire et cossue, téta son cigare qui mena^ait de s'éteindre, tandis que la mere tricotait, tete basse. L'olTre d'un emploi pour la jeune fdle, qui voulait, en méme temps que secouer la tutelle familiale, assurer son indépendance en travaillant selon ses gouts, avait déterminé ce court-circuit, entre ces dynamismes opposés. D'un geste nerveux, M. Lorgues jeta dans le cendrier son cigare récalcitrant. Que ne pouvait-il, ainsi abandonner sa fdle å son sort! Celle-ci, calme en apparence, jouait au yo-yo, tandis que Mme Lorgues semblait absorbée, tout entiére, par son crochet. Mais le silence était lourd de pensées entrechoquées. Dis, alors, que tu ne veux rien foutre et que tes velléités laborieuses ne sont que des simagrées! La colére rendait parfois le pére discourtois. Blanche Lorgues se tint aux aguets. Des qu'il haussait le ton, elle savait, avec le caractére de sa fille, qu'il fallait veiller. Sans répondre, celle-ci continuait å tracer, de son bras droit, de gracieuses arabesques. Le disque de galalithe obéissait fidélement. Un cri. Son pére a saisi le jouet et tiré sur la ficelle, meurtrissant le doigt de Gilliane geignante, qui grommelle: - Brute! . . . Brute! . . . Blanche s'entremet, afin que son mari n'entende pas. Tu lui as fait mal. Quand je lui pose une question, j'exige qu'elle me réponde. Ma parole, ils s'imaginent tous ces petits merdeux, que les parents sont des fossiles tout juste bons å mettre en vitrine! Qu'est-ce que c'est que cette génération de salauds? Les Pessard t'offrent une place dans leurs bureaux, tu la prendras, puisque tu ne veux plus continuer tes études . . . Licenciée en droit, avocate, ga, au moins, c'est une carriére! Sa fille fit un nouvement de tete négatif. Elle avait libéré son doigt et le massait en grimagant. Lorgues tapa sur la table: Tu iras chez Pessard. Non? . . . Quand nous avons de bons amis qui cherchent å nous étre agréables! . . . Gilliane fit face: A t'étre agréable. Parce que cette vieille bique d'Agathe Pessard te sait gré de lui faire la cour! . . . 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. Mathiesens væsentligste bestilling var i de senere år at spille whist med greven; det fik han løn - rigelig Ion - og fri station for. P'or en snes år siden var han imidlertid kommen til Skovsgaard som huslærer, og det på en ret original måde. Der stod en dag et avertissement i »Berlingske Tidende« sålydende: »En ung teolog søger plads som huslærer på en større herregaard. Der ses mere på lønnen end på en god omgang, den vedkommende nok selv skal vide at skaffe sig.« Det avertissement syntes greven om - det var så ualmindelig ærligt - og på det blev Mathiesen lærer for grev Christian og de to comtesser, Nancy og Henriette - en dygtig men ikke nogen afholdt lærer. Da hans elever var ude over undervisningsalderen, blev han imidlertid allligevel på Skovsgaard, under 128 Universitetets årbog 1945-46 navn af privatsekretær, men i virkeligheden som fjerdemand ved det daglige whistparti. Køn var han ikke; et stort hovede dækkedes kun sparsomt af lange, glatstrøgne hår, ansigtet var fladt, blegfedt, skægløst, munden uendelig stor, og læberne tykke. Han havde dobbelthage, et vældigt adamsæble, en lille rund mave, hvide og fede hænder, store fødder. Guldbriller og dobbelt guldurkæde om halsen gav personen et vist præg af fornemhed, som imidlertid straks forsvandt, når man så ham gå over gulvet på hælene eller folde hænderne over maven og lade tommelfingrene løbe omkring hinanden, først den ene vej, og så den anden. KLASSISK FILOLOGI Forprøve. 1) For 1 kandidat: lliaden 18. v. 78-93 oversættes og kommenteres. For 1 kandidat: lliaden 24. v. 389-404 oversættes og kommenteres. 2) For 1 kandidat: Cicero, de officiis 1, § 84 oversættes og kommenteres. For 1 kandidat: Cæsar, De bello civili, 1. bog, kap. 26, §§ 1-4 oversættes og kommenteres. 3) Latinsk stil. Efter Alexanders død forberedte athenæerne krig mod Makedonien og sendte oesandter rundt til andre græske stater for at opfordre dem til at tilslutte sig et forbund der blev dannet med dette formål for øje. Demosthenes, der var blevet dømt for landsforræderi, levede på dette tidspunkt i landflygtighed. Da han hørte om krigsplanerne, tilbød han sin medvirken, og dette gjorde så stærkt et indtryk på athenæerne at de på forslag af Demon vedtog at give ham ret til at vende tilbage. Hjemrejsen foregik på et skib staten havde sendt til Ægina for at hente ham, og under kørslen fra Piræus til byen hyldede befolkningen, der havde taget opstilling langs hele ruten, ham med fantastiske ovationer. Den bøde han var idømt ved retssagen kunne imidlertid ikke eftergives ham efter lovens bogstav, men man udfandt så en måde til at omgå Toven. De krigen kort efter var endt ulykkeligt, blev Demosthenes igen udsat for befolkningens ophidselse, og han blev dømt til døden; han flygtede til øen Kalauria hvor han tog livet af sig ved gift i år 322 f. Chr. HISTORIE Som hovedfag. 1) Årsagerne til den amerikanske borgerkrig og dennes forløb. 2) For 2 kandidater: De danske bisper og deres politik 1523-1536. For de øvrige kandidater: Danmarks forhold til udlandet 1596-1648. 3) Weimarforfatningen. Forprøve. 1) Det nyburgundiske rige. 2) Hvad ved vi om konger og kongemagt i de nordiske riger i det 10. og 11. århundrede? 3) Det lokale selvstyre uden for København. Universitetets eksaminer 129 MUSIK Som hovedfag. Forprøve. Der ønskes 1) en 2-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi (1) samt 2) en 4-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi (2). Som bifag. Der ønskes sat en understemme i 5. arts kontrapunkt til en vedlagt cantus firmus. KRISTENDOMSKUNDSKAB Som hovedfag. 1) Religionshistorie: Odin og vikingetiden. 2) Nye testamente: Johannes, 12,20-33 (incl.). 3) Kirkehistorie: Kontrareformationen, dens historiske baggrund og forløb. 4) Dogmatik: Theodicéproblemet og den kristne lære om det ondes oprindelse. Som forprøve: 1) Gamle testamente: Daniel, kap. 7. 2) Nye testamente: Johannes, 8, 37-47 (incl.). GYMNASTIK Speciel gymnastikteori: 1) Gennemgå 2 øvelsestyper med statisk arbejde for bugmusklerne. 2) Gang og løb i gymnastikken. GEOGRAFI Første del. A. Geografi og geologi: Samme opgaver som ved 1. del af skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe (se nedenfor s. 144). B. Geografi: Samme opgave som ved 2. del af skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe (se nedenfor s. 145). Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Vinteren 1945-46: Der indstillede sig 8, 8 fuldendte eksamen. Sommeren 1946: - — - 15, 15 — — lait indstillede sig 23, 23 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 første karakter med udmærkelse, 18 første karakter og 4 anden karakter. 9 130 Universitetets årbog 1945-46 Hovedfag: Matematik. Vinteren 1945—46. Christensen, Niels-Erik (1938) 6,57 forste Hamborg, Arne Oskar Ege (1941) 5,97 anden Nielsen, Bjarner Frederik Svejgaard (1937) 6,48 første Sommeren 1946. ArisofT, Per (1941) 6,50 første Christiansen, Hans Peter (1938) 6,40 første Fromberg, Ejgil (1940) 5,77 anden Høgstedt, Sven (1940) 5,83 anden Jensen, Sven Albreckt (1941) 6,98 første Larsen, Louise Margrethe (1940) 6,66 første Hovedfag: Fysik. Sommeren 1946. Berlev, Karl Fin (1940) 7,42 første Melson, Torkild (1939) 6,01 første Nørby, Edna Uldahl (1940).. 6,92 første Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1945-46. Damstedt-Christensen, Børge (1937 ) 7,24 første Knudsen, Palle (1939) 7,15 første Lange, Bodil, f. Simonsen (1938 ) 6,74 første Ørnsholt, Ole (1936) 5,37 anden Sommeren 1946. Berthelsen, Ole (1938) 6,71 første Jensen, Ruth, f. Jørgensen (1939 ) 7,37 første Munk, Anders Nielsen (1940) 7,57 første m. udm. Munk, Ruth, f. Paulsen (1940) 6,72 første Thomsen, Aage Wange (1937) 6,78 første Hovedfag: Gymnastik. Vinteren 1945-46. Torsting, Karen (1937) 6,41 første Sommeren 1946. Humlum, Arne Christian (1937) 6,54 første Skriftlige opgaver. MATEMATIK Ekstra eksamen, september 1945. Forprøve. For studerende, som har læst J. Hjelmslev: Lærebog i Geometri: I. 1. På en ret linie L ligger tre punkter a, c og e. På en anden ret linie Lx ligger tre punkter b, d og /. Idet ab er parallel med de og bc med ef, skal det vises, at cd er parallel med fa. 2. To fuldstændige firkanter abcd og alblcldl er anbragt således, at ab er parallel med c1d1, ac med b^dx, ad med ^q, bc med a1d1 og bd med axq. Bevis, at cd er parallel med axbv (Betragt først det specielle tilfælde, hvor cj falder sammen med a og dl med b). 3. To fuldstændige firkanter abcd og a^qdi er anbragt således, at skæringspunkterne mellem ab og qd1} mellem ac og bxdl9 mellem ad og ^q, mellem bc og axdx og mellem bd og flxq ligger på ret linie. Vis, at skæringspunktet mellem cd og a1b1 ligger på den samme rette linie. 4. To fuldstændige firkanter abcd og a1blcxdx er anbragt således, at skæringspunkterne mellem ab og a1b1, mellem ac og a1 q, mellem ad og axdx, mellem bc og bxq og mellem bd og bxdx ligger på ret linie. Vis, at skæringspunktet mellem cd og cxdx ligger på den samme rette linie. II. To partikler Px og P2 med samme masse m kan bevæge sig gnidningsfrit på .r-aksen. Partiklen Px påvirkes af den mod punktet x — — a rettede elastiske Universitetets eksaminer 131 kraft mh~ -|- a), hvor x1 er abscissen til P1% Partiklen P0 påvirkes af den mod punktet x = a rettede elastiske kraft — mh2 (x2 — a), hvor x2 er abscissen til P2. Endvidere tiltrækker P1 og P2 hinanden med en kraft, hvis numeriske størrelse er mk21 x2 — x11. Opstil bevægelsesligningerne. r 2 i Til tiden / = 0 er .r, = x2 = 0, x, = a o o r — - n 1 i 1 /}2 I 2 £2 & X2 — Q " • Find xx og x2 som funktioner af tiden. For studerende, som har læst B.Jessen: Lærebog i Geometri. I. 1. En kurve er i polære koordinater givet ved en ligning af formen r = F(0) > 0. d2 Angiv, hvorledes man af fortegnet for størrelsen 1 r^ kan afgøre, r d. Q2 om kurven vender hulheden mod polen eller bort fra denne. (Bevis fordres ikke). 2. X is, at kurven r = ^ i sjn c"^ > hvor « > 0, b > 1 og c >1, har vendepunkter for b < c2 — 1, men ikke for b > c2 — 1. 3. En omdrejningskegleflade med parameterfremstillingen x = t, y = at cos u, 2 = at sin u, hvor a > 0, skæres af en plan med en ligning af formen « x+ y z = P, hvor «, y og P er positive, i en ellipse k. Det net af keglefladen, som indeholder k, udfoldes, og i udfoldningen indføres polære koordinater r, d med pol i det punkt, der svarer til keglens toppunkt, og med polarakse langs den halvlinie, som svarer til frembringeren x = t, y = at, z = 0. Vis, at k ved udfoldningen går over i en kurve k' med ligningen /• = pyT+V2 • V 1 + a2 n' a+ a y s in 1 1 0 a 4. Lad P være projektionen af keglens toppunkt på snitplanen. Vis, at kurven k' har vendepunkter, hvis og kun hvis P falder udenfor keglen. Vis desuden, at vendepunkterne på k' svarer til de punkter på k, hvis tangenter går gennem P. II. To partikler P1 og P2 med samme masse m kan bevæge sig gnidningsfrit på .r-aksen. Partiklen P1 påvirkes af den mod punktet x = — a rettede elastiske kraft — mh2 (Xj + o), hvoraf er abscissen til P1. Partiklen P2 påvirkes af den mod punktet x = a rettede elastiske kraft — mh2 (x2 — a), hvor x2 er abscissen til P2. Endvidere tiltrækker P1 og P2 hinanden med en kraft, hvis numeriske størrelse er mk2 | x2 — xx |. Opstil bevægelsesligningerne. 9* 132 Universitetets årbog 1945-46 h2 1 Til tiden t = 0 er x1 = x2 = 0, x1 = — h2-\-2 k2° x'2 = ~oa' ^ind x1 og æ2 som funktioner af tiden. Matematisk analyse. 1) Der ønskes en tydelig geometrisk angivelse af den figur, som dannes af de punkter z = x + iy i den komplekse plan, der opfylder ligningen | z2 — 2 i ||+ | z2 — 2 i — 4 | = 4. 2) Find volumen af et af de områder, der begrænses af fladen æ2 + y2 + 100 r2 = 400 og den omdrejningscylinderflade, der indeholder punktet (12, 0, — 1) og har linien x = 6, y — — 8 som akse. 3) Bestem fourierrækken for den ved 0 ior — n 0 i et sædvanligt retvinklet xyzkoordinatsystem beliggende del af skæringskurven mellem fladerne X2 + y2 + 2 z = 1 Og x2 + y2 = 2x. Gør rede for projektionerne af k ind på koordinatplanerne. Find ligningen for den normalplan til k, som er vinkelret på planen y = x f 3. 2. Find volumen af det område Q, der dannes af de punkter, hvis retvinklede koordinater (.r, y, z) tilfredsstiller begge de to uligheder x2 + y2 + 2 | z | < 1 og x2 + y2< 2 x. (Benyt f. eks. reduktion i polære koordinater). Universitetets eksaminer 133 3. Find arealet af det fladestykke Fx, der dannes af de punkter (x, y, z), for hvilke „ , „ „i • . £2 + y2 + 2 | z | < 1 og x2 + y2 = 2 x. 4. Udregn fladeintegralet ^ \ z \ d u , og udtryk fladeintegralet \* V 1 + z2 + i/2 d « , *Ft hvor F2 er det fladestykke, der dannes af de punkter (x, y, z) i halvrummet z> 0, for hvilke + y2 + 2 z = 1 og y 2 < 2 x , som et bestemt integral af en funktion af een variabel. 5. Find strømmen af vektorfeltet V( x , y , z ) = { x , 2 y , 3 z ) udad gennem den hikkede flade, som dannes af fladestykkerne F±, F2 og det til F2 med hensyn til xy-planen symmetriske fladestykke. II. Med ep (x) betegnes en i intervallet 0 < x< 1 kontinuert funktion, som ikke antager nogen negativ værdi, og med / (x) den ved | x, når x er et rationalt tal, / (*) = I 0, når x er et irrationalt tal, i samme interval definerede funktion. Gør rede for, hvorvidt man af, at det øvre integral ( / (x) (p (x) dx Jo har værdien nul, kan slutte, at q:> (x) er konstant lig med nul i intervallet 0<£< 1. Geometri og rationel mekanik. I. 1. Bevis, at en ligesidet hyperbels asymptoter halverer vinklerne mellem to vilkårlige konj ugerede diametre. 2. Idet punkterne A og B på den ligesidede hyperbel ligger symmetrisk med hensyn til centrum, og P er et vilkårligt tredie punkt på hyperblen, skal det vises, at de rette linier gennem P parallelle med asymptoterne halverer vinklerne mellem PA og PB. (Vælg f. eks. asymptoterne til koordinatakser). 3. Ud ad PA afsættes PB' lig PB, og ud ad PB afsættes PA' lig PA. Vis, f. eks. ved anvendelse af resultaterne fra 1. og 2., at den fjerde vinkelspids i det parallellogram, hvis tre vinkelspidser er A', B' og P, ligger på tangenten i P. 134 Universitetets årbog 1945-46 4. Idet k er det geometriske sted for de punkter Q, for hvilke afstandene AQ = P og BQ = q har det konstante produkt AP BP, skal man ved betragtning af strækningshastighederne for AQ og BQ udlede en konstruktion af tangenten til k i punktet P. 5. Vis, at k skærer hyperblen ortogonalt i P. II. En masselos cirkel C kan i en lodret plan rulle på en fast vandret linie l. Cirklen C har radius a, og gnidningskoefficienten mellem C og / er /(. En partikkel med massen m er knyttet til et fast punkt P af C s rand. Til tiden / = 0 er C i øjeblikkelig hvile, og P befinder sig i samme vandrette højde som C s centrum. Idet y =

udtrykt som funktioner af

+ oo, og bestem grænseværdien i tilfælde af konvergens. II. Med / (x) betegnes en i intervallet 0 A for |-» 1 fra venstre side. 3. Gør rede for, om man af, at relationen (2) er rigtig, kan slutte, at integralet (1) er konvergent med værdien A. 4. Vis, at integralet (1) da og kun da er konvergent med værdien A, når den talfølge, hvis nte element er ""= + + 1 er konvergent med grænseværdien A. 136 Universitetets årbog 1945-46 III. Idet M betegner en matrix, vil vi med qm betegne dens rang, med RM det af alle dens rækkevektorer udspændte vektorrum og med SM det af alle dens søjlevektorer udspændte vektorrum. Angiv den betydning, som tallet qm har i relation til vektorrummene RM og SM. Gør rede for, at hvis tre matricer, A, B og C opfylder ligningen A - B = C, er Sc indeholdt i SA, og Rc indeholdt i RB. Gør endvidere rede for, at hvis alle elementer i C er nul, vil SB være indeholdt i løsningsrummet til det lineære, homogene ligningssystem A - X = 0 , hvor X er den ubekendte søjlevektor, og 0 er en søjlevektor, hvis elementer alle er nul. Vi antager nu, at A har p rækker og q søjler, at B har q rækker og p søjler, samt at A - B — cE, hvor c er et tal, og E er en enhedsmatrix. Vis, at hvis 0, har både A og B rangen p. \ is endelig, at hvis c — 0, er -|- QB ^ q. Ved bedømmelsen tages hensyn til fremstillingens form. Almindeligvis modtages til bedømmelse kun besvarelser, der er skrevet på de til indskrivning beregnede ark. Kun under særlige forhold, som da må angives, kan kladden afleveres. De dele, som i så fald ønskes taget i betragtning, må være tydeligt afmærkede. Geometri og rationel mekanik. I. I et retvinklet koordinatsystem er givet punkterne A (0, 0, 1) og B (1, 0, 0) og linien / med parameterfremstillingen x = t, y = / j/ 6, z = 1 — t. 1. Bevis, at AB og / skærer hinanden i A under en vinkel på 60°. Bestem koordinaterne for C på / således, at A ABC bliver ligesidet. 2. Bestem koordinaterne for punkterne D, E og F således, at ABCDEF bliver et regulært tresidet prisme med de parallelle sidekanter AD, BE og CF, og at D's første koordinat x bliver — 1. 3. Find ligningen for en hyperboloide med et net, som har linierne AE, BF og CD som frembringere. 4. Find på denne Hade den fra BF forskellige frembringer gennem B. II. En stiv og vægtløs figur består af en cirkel med centrum C og radius a og en af dens afviklere udfra et punkt A af periferien. Til denne figur er stift fastgjort en homogen cirkulær skive med massen m og radius-^ , således at den ligger i figurens plan og dens centrum falder i A. Hele dette system bevæger sig i en lodret plan, således at cirkelafvikleren stadig tangerer en glat vandret linie /. Oprindelig befinder systemet sig i hvile, således at C ligger i højden na over /; tinder påvirkning af tyngdekraften bevæger systemet sig udfra denne stilling. 1. Find banekurven for systemets tyngdepunkt. 2. Vis, at bevægelsens faste polkurve er en del af en cykloide. Universitetets eksaminer 137 3. Idet vinklen fra vertikalen til CA til tiden t betegnes ep, skal man bestemme (p som funktion af ep. 4. Opstil en ligning til bestemmelse af is reaktion på cirkelafvikleren som funktion af ep. Ved bedømmelsen tages hensyn til fremstillingens form. Almindeligvis modtages til bedømmelse kun besvarelser, der er skrevet på de til indskrivning beregnede ark. Kun under særlige forhold, som da må angives, kan kladden afleveres. De dele, som i så fald ønskes taget i betragtning, må være tydeligt afmærkede. Lærerprøven. Der ønskes en fremstilling af indførelsen af de reelle tal ud fra de rationale tal ved hjælp af snit. Det væsentlige bør træde tydeligt frem. Enkeltheder medtages i det omfang, tiden tillader. I. Fagprøven. 1. En ret vinkel v har sit toppunkt i et punkt £ af den komplekse r-plan. Idet b (r) betegner den bue, som v udskærer af cirklen med centrum £ og radius r, gennemløbet i positiv omløbsretning, skal man vise følgende: For en i 2-planen meromorf funktion / (z), som i £ har en pol af første orden med residuum R (£), gælder lim ( / (z) dz = n~ R (£). r = 0 J b(r) Z 2. Gælder ovenstående også i det tilfælde, hvor / (z) har en pol af højere end første orden i C? GX G — X 3. Idet sinh x = er den hyperbolske sinus af x, skal man vise formlerne (•00 y xdx _ 7Z2 \ sinh x 4 Jo Og lim ffe_.C4.V-0. o^_<5 \ \ sin x 1 smh x I \Jo J(5 / (Undersøg integralet af funktionen 2 z f (z) = ' w ez — e~z langs den på figuren viste integrationsvej, idet a-*oo og d -> 0). 138 Universitetets årbog 1945-4(3 4. Bevis formlen /« n X \ , / , , T I \ 12 e \n 71 1 — log — = log sin x n — xj \ "2 / ° \ n *Jo \ 1 1 + 71 log d I =71 log 2 ved hjælp af den \ sin x dx sidste af de i 3 udledte formler, idet \ ^ udregnes elementært). J<5 II. Angiv en metode til afgørelse af, 0111 et opgivet polynomium P (x) med rationale koefficienter er reduktibelt over det rationale tallegeme. De til grund for metoden liggende sætninger ønskes formuleret. Anvend metoden på polynomiet r. . 2, og find derved dettes rødder. FYSIK Vinteren 1945-46. Forprøven. I. 1) En 2 / cm lang homogen stang med forsvindende tværsnit har massen m gram og er anbragt frit drejelig omkring sit tyngdepunkt. Ved at binde en snor til stangens øverste ende og fæstne snorens anden ende til et fast punkt lodret over stangens tyngdepunkt og ved derefter at give stangen et skub får man stangen til at beskrive en cirkulær kegle med lodlinien gennem tyngdepunktet som akse, således at stangen stadig danner vinklen 30° med denne. Idet snoren tænkes vandret, og vinkelhastigheden om lodlinien er coL, skal man finde stangens bevægelsesmængdemoment D1 111. li. t. tyngdepunktet og dens kinetiske energi E1 samt spændingen S i snoren, der betragtes som masseløs. Derefter brændes snoren pludseligt over. Find bevægelsesmængdemomentet Do og den kinetiske energi E2 umiddelbart efter, at snoren er brændt over. Tegn en skitse af stangen umiddelbart før og umiddelbart efter at snoren er brændt over med indtegnede co- og ZJ-vektorer. 2) I en kanal med iøvrigt stillestående vand af dybden h cm løber et kanalbølgetog med amplituden a cm og bølgelængden / cm. Find den kinetiske energi Ek og den potentielle En pr. A cm2 bølgeoverflade (Å cm i udbredelselretningen og 1 cm vinkelret derpå). 3) En med hane forsynet beholder på 5 1 indeholder kvælstof ved 20° C. og 780 111111 Hg. Luften befinder sig i temperaturligevægt med atmosfæren, der har 760 111111 Hg. Man åbner pludseligt beholderens hane, hvorved kvælstoffet udvider sig adiabatisk til atmosfærens tryk, hvorefter hanen straks lukkes. Hvor mange g kvælstof er forsvundet ved udvidelsen? Talregningerne kræves ikke gennemfort, men tallenene må være tydeligt indsat i udtrykkene, der må være forsynede med enhedsbetegnelse. II. 1) a) En solenoide består af 400 vindinger, viklet i et enkelt lag på et paprør. Længde 40 cm, diameter 4 cm. Find den magnetiske feltstyrke H i midten Universitetets eksaminer 139 for en strøm på 2 ampere, b) På midten af solenoiden, den primære vikling, er der tæt uden om denne lagt en anden vikling, den sekundære, med ialt 200 vindinger. Find den gensidige induktionskoefficient M (i Henry), c) I primærviklingen sluttes en strøm på 2 ampere. Hvor stor en elektricitetsmængde Q løber derved gennem sekundærviklingen, når modstanden i sekundærkredsen er 1000 ohm? Med hvilket instrument kan Q måles? d) I primærviklingen sluttes en sinusformet vekselstrøm på 2 ampére (effektivværdi) med frekvens 1000 hz. Find vekselspændingen (effektivværdien) mellem sekundærviklingens ender, når disse er frie. 2) a) En lysgiver, bestående af en lille, vandret, lysende flade, der udstråler efter Lamberts lov og har en lysstyrke på /0 ls i lodret retning, er anbragt h meter over et udstrakt vandret bord. Find belysningen E0 på dette i et punkt lodret under lysgiveren og belysningen Ex i et punkt x m fra det første punkt. Taleksempel: I0 = 100 ls, h = 0,5 m. b) I bordet findes en smal spalte lige under lysgiveren. Spaltens bredde er b m, dens længde regnes uendelig til begge sider. Hvor stor en lysstrøm går gennem spalten? Taleksempel: b = 0,02 m. c) Find lysgiverens lystæthed B, når den er kvadratisk med sidelængden 0,02 m. d) Hvilken maximal kinetisk energi får elektronerne, der udløses fra katoden i en natrium-fotocelle ved bestråling med lys af bølgelængden 4000 Å? Løsrivelsesarbejdet for Na er 2,1 elektronvolt (h — 6,62-10~~27 erg.sec, e = 4,80-10~,10 e. s. E.). Alle talregninger ønskes gennemført. Tilladte hjælpemidler: Logaritmetabel og regnestok. Sommeren 1946. Forprøven. I. Samme opgave som i fysik bi ved 1. del af civilingeniøreksamcn for maskin-, bygnings- og elektroingeniører, se nedenfor side 277. II. Samme opgave som i fysik a ved 1. del af civilingeniøreksamen for fabrikingeniører, se nedenfor side 269. Fagprøven. For 2 kandidater: Massespektrografer. For 1 kandidat: Der onskes en udledning af Gibbs kanoniske fordeling på grundlag af den empiriske kendsgerning, at to legemer, der har samme temperatur, også efter at de er bragt i kontakt med hinanden, forbliver i ligevægt med den samme temperatur. ASTRONOMI ^ Ekstraeksamen, september 1945. b orprøven. En stjerne har koordinaterne u = 19h16m30?6 S = + 0°3i:76. Beregn dens højde og azimuth kl. 21h10m41!7 mellemeuropæisk tid en dag, da stjernetid i middelmidnat i Greenwich (00Grw) yar 22h39m10®0 og for et sted, der har de geografiske koordinater: Ostlig længde fra Greenwich = 0h50m18!7 Nordlig bredde = 55°41'21 Femcifret regning. Hjælpemidler: a) 5-cifret logaritmetabel, b) Tabel til forvandling af tider, c) De sfærisktrigonometriske grundformler. 140 Universitetets årbog 1945-46 Vinteren 1945-46. Forprøven. Man har for en asteroide: log a = 0.44199 log e = 8.98502 Til tidspunktet t0 = 1940 marts 12.0 er M0 = 11°30'.66. Beregn middelbevægelsen (ju), middelanomalien (Af), den ekscentriske anomali (E), den sande anomali (v) og radiusvektor (r) til tiden t = 1940 marts 24.0. Hjælpemiddel: 5-cifret logaritmetabel. Fag proven. Der ønskes en redegørelse for undersøgelserne af mælkevejssystemets struktur, med særligt henblik på stjernetællingsmetoden. Sommeren 1946. Forprøven. 4'olegemeproblemets differentialligninger og integraler. KEMI Ekstraeksamen, september 1945. 1. Hvilke grundstoffer står i gruppe VII i det periodiske system? Hvor mange elektroner indeholder deres atomer i yderste niveau? Hvordan kan man ud fra deres elektronstruktur forklare disse grundstoffers valens overfor brint? Hvilke valenser kan de have overfor ilt? 2. Opløselighedsproduktet af calciumoxalat er 1,8.10""9. Oxalsyrens første og anden dissociationskonstant er henholdsvis 6,5.10~2 og 6,0.10~5. Beregn opløseligheden af calciumoxalat a) i rent vand, b) i 0,1 m saltsyre (brintionkoncentrationen af den mættede opløsning kan med tilnærmelse sættes = 0,1). 3. En alifatisk forbindelse indeholder 65,62°/0 C, 15,15% H og 19,23°/0 N. Molekylvægten er ca. 73. Beregn den empiriske formel, der svarer til disse angivelser, og angiv konstitutionsformler og navne for alle forbindelser med denne sammensætning. Logaritmetabel må benyttes. Vinteren 1945-46. Forprøven. 1. Indfør reaktionsprodukter og beregn koefficienter i følgende kemiske ligninger: H2S + HNO3 = K2Cr207 + HC1 = MnS04 + Pb02 + HN03 = HMn04 + CO + HJ03 = As203 -f- HN03 -f- HAO = Br2 + NH3 = Universitetets eksaminer 141 2. 1 liter delvis dissocieret N204 vejer ved 25° C og 1 atm. 3,176 g. Beregn dissociationsgraden «. (R = 0,082 literatm.). 3. As har atomnummeret 33. Hvordan er fordelingen af de 33 elektroner på de forskellige energiniveauer? 4. Angiv med exempler nogle almindelige metoder til fremstilling af opløselige salte. 5. Kanelsyre fremstilles ved omsætning af benzaldehyd med eddikesyreanhydrid og natriumacetat (Perkins syntese). Opskriv en reaktionsligning for denne syntese og vis, at de pågældende udgangsstoffer ved en passende serie reaktioner kan fremstilles ud fra grundstofferne, således at Perkins syntese i virkeligheden er ensbetydende med en totalsyntese af kanelsyre. Logaritmetabel må benyttes. Lærerprøven. Der ønskes en fremstilling af den elektrolytiske dissociationsteori og på grundlag heraf en redegørelse af hvad man forstår ved en syres dissociationskonstant og hvorledes denne bestemmes experiinentelt. Ingen hjælpemidler må benyttes. Sommeren 1946. Forprøven. 1. Hvilke grundstoffer står i kvælstofgruppen? Hvor mange elektroner har deres atomer i yderste niveau? Hvilken valens optræder de med? Angiv formlerne for deres brintforbindelser og sammenlign disses stabilitet. Angiv formlerne for disse grundstoffers vigtigste iltforbindelser. Sammenlign de kemiske egenskaber af deres syrer (formler, opløselighed, syrestyrke, saltes opløselighed). Hvilke halogenforbindelser danner grundstofferne i kvælstofgruppen og hvorledes forholder disse sig overfor vand? 2. Beregn hydrolysegraden af Natriumacetat i 0,1 m vandig opløsning ved 25° (Ks for eddikesyre = 1,7- 10-5 og vandets ionprodukt = 10~14). 3. 0,1757 g Na2C204 titreres i fortyndet svovlsur opløsning med en permanganatopløsning til netop synlig rødfarvning. Der forbruges 25,37 ml af permanganatopløsningen; beregn heraf dennes normalitet. Hvor mange ml af denne opløsning medgår til oxydation af 10 ml af en sur 3-procentig brintoverilteopløsning (vgtf. = 1)? Reaktionsligninger anføres. 4. En forbindelse indeholder 37,8% C, 6,3°/0 H og 55,9% Cl. 2,59 g af forbindelsen fylder i dampform ved 120° C og 775 mm 650 ml. Hvad er forbindelsens formel? (Gaskonstanten R = 0,082 literatm./grad). Angiv de mulige isomere (også stereoisomere) forbindelser med denne formel. Logaritmetabel må benyttes. Lærerprøven. Giv en fremstilling af faseloven og gør på grundlag heraf nærmere rede for vandets tilstandsdiagram, systemet NaCl-H20 og destillation af en blanding af to fuldstændigt blandbare væsker. 142 Universitetets årbog 1945-46 Angiv antallet af komponenter og faser samt antallet af frihedsgrader ved konstant temperatur for følgende systemer: 1. CaC03(s)— CaO(s) — C02(g). 2. En vandig opløsning, der indeholder K •, Na+, Cl^ og NO j. Ingen hjælpemidler må benyttes. NATURHISTORIE OG GEOGRAFI Vinteren 1945-46. Eksamens 1ste del. Zoologi: De tre forelagte insekter (honningbier & $ og arbejder) beskrives og bestemmes. Der gøres rede for forplantningsforholdene," herunder også kønsbestemmelsen og de cytologiske forhold. P^ventuelt nævnes andre eksempler fra dyreriget på lignende forplantningsforhold. Botanik: Hovedtrækkene af Basidiomyceternes systematik og forplantning. Geografi: Subtropiske vinterregnsområder. Geologi: Det vedlagte mineral beskrives og bestemmes, krystalsystem og sammensætning anføres og det oplyses, hvor i naturen det forekommer. Den vedlagte bjergart beskrives og bestemmes og det oplyses, hvor man træffer den. Det mest fremtrædende mineral bestemmes og dets sammensætning anføres. Den vedlagte forstening beskrives og bestemmes. Giv en kort fremstilling af den geologiske udvikling af den dyregruppe, der her er repræsenteret. Den vedlagte forstening beskrives og bestemmes med angivelse af dens systematiske stilling og alder. Hvorpå begrunder vi vor nuværende opfattelse af den klimatiske udvikling i senglacial tid i Danmark? Eksamens 2den del. Zoologi: Giv en fremstilling af, hvorledes forbeningen foregår hos pattedyrene. Benyt det medfølgende præparat som eksempel på forbening af en rørknogle. Botanik: Giv en fremstilling af euanthie-teorien og psfeudantliie-teorien og af disse teoriers fylogenetiske betydning. Geografi: På grundlag af kortblad nr. 37 Hengill (Island) i 1:100.000 ønskes givet en fremstilling af egnens natur- og kulturgeografiske forhold. Vedlagt 1 kortblad. Geologi: Stratigrafiens mål og midler. Herunder ønskes særlig oplyst 1) Konglomeraternes betydning, 2) Hvorledes røber lakuner sig i lagserien, 3) Foldekædernes aldersbestemmelse og 4) Glaukonitens og forforitens optræden og geologiske betydning. Opgaven ønskes belyst ved eksempler fortrinsvis fra Danmarks og Grønlands geologi. Plantefysiologi og genetik: Planternes forhold til vandet. Zoofysiologi: 1) Hvad skyldes dykkersyge? 2) Hvilken betydning har blodets carboanhydrase? 3) Hvorledes er svedkirtlerne innerverede? 4) Hvilke elementer i kapillærvæggen er ansvarlige for kapillærernes kontraktion ? 5) Hvorledes bestemmes hjertets minutvolumen? (En noget udførligere fremstilling ønskes.) Universitetets eksaminer 143 Eksamens 3die del. Hovedfag: Zoologi. Større skriftlige opgave: For 1 kandidat: En oversigt over Apterygotgruppernes indbyrdes slægtskabsforhold og nedstamning. For 1 kandidat: Der ønskes en oversigt over de palaearktiske ferskvands ostracoders livscyklus i relation til den geografiske forekomst og det lokale milieus karakter. Mindre skriftlige opgave: For 1 kandidat: De tre forelagte Ostracoder beskrives og bestemmes, hvorefter der gøres rede for deres systematiske stilling og udbredelse. For 1 kandidat: De tre forelagte Collemboler beskrives og bestemmes, og der gøres rede for relationen mellem farve og bygning og forekomststed. Botanik: Større skriftlige opgave: Der ønskes en oversigt over de til skove, heder, enge og klitvegetationen knyttede mossamfund med om muligt angivelse af disse samfunds vigtigste komponenters økologiske forhold. Mindre skriftlige opgave: Der ønskes i korte træk en fremstilling af den haploide generations udvikling og bygning hos bladmosserne med undtagelse af Sphagnales. Så vidt tiden tillader det, ønskes en oversigt over den vegetative formering hos de nævnte mosser. Geografi: Større skriftlige opgave: Der ønskes en fremstilling af negrenes udbredelse i Nordamerika nord for Mexico, i fortid og nutid, og en undersøgelse af mulige geografiske, specielt erhvervsgeografiske årsager til udbredelsen, Fremstillingen bør ledsages af udbredelseskort. Mindre skriftlige opgave: En geografisk begrundet oversigt over erhvervskulturformerne hos den oprindelige befolkning i Nordamerika nord for Mexico før europæernes indvandring. Gymnastik: Større skriftlige opgave: Beskriv hjertets minutvolumen ved arm- og benarbejde og diskuter de fundne værdier. Der ønskes 3 arbejdsintensiteter for hver arbejdstype, for armarbejde f. eks. 360, 540 og 720 kgm/min. og for benarbejde f. eks. 540, 720 og 900 kgm/min. Mindre skriftlige opgave: 1) Beskriv ribbenenes bevægelser (herunder selve ledbevægelserne) under respirationen. Nævn de vigtigste muskler, der er medvirkende ved disse bevægelsers udførelse under normal og forceret respiration, og gør rede for de enkelte musklers virkninger. 2) Hvorledes karakteriseres energiomsætningen i muskelfiberen under spændingsløse kontraktioner, og ved hvilke forsøg har man søgt at nå til klarhed herover? 144 Universitetets årbog 1945-46 3) Hvorledes varierer iltoptagelsen under og efter dynamisk og statisk muskelarbejde? 4) Hvilke hormoner hidrører fra hypofysens forlap, og hvilke er deres virkninger? April 1946. Eksamens 3die del. Geologi: Danienets paleogeografi. Sommeren 1946. Eksamens jorste del. Zoologi: Det forelagte præparat, myxine glutinosa, beskrives i henseende til hovedtræk af den ydre og indre morfologi. Den pågældende dyreart bestemmes, hvorefter der gøres rede for vedkommende gruppes systematiske stilling indenfor chordaterne. Botanik: Løvbladets fysiologiske funktioner (vækst og bevægelser medtages ikke) og dets anatomiske bygning. Geografi: Løvfældende skovtyper. Geologi: 1) Redegør for symetrielementerne hos den udleverede krystalmodel (a) og henfør den til system. 2) Bjergarten (b), der stammer fra Danmark, beskrives og bestemmes. Redegør for lagserien i den formation, som bjergarten tilhører, angiv dens geologiske alder og praktiske anvendelse. 3) Forsteningen (c) beskrives og bestemmes. Redegør for dens stilling i systemet og dens geologiske alder. 4) Angiv den kemiske sammensætning for de mineraler, der danner basis for aluminiumfremstillingen. Nævn nogle økonomisk vigtige forekomster. 5) Ved hvilke processer opstår en klint? Belys det ved et par danske eksempler. Eksamens 2den del. Zoologi: Hvad forstås ved rudimentære organer? Der gives en del eksempler på rudimentære organer, samt redegøres for de rudimentære organers betydning for antagelsen af descendensteorien. Botanik: Giv en fremstilling af de vigtigste træk af morphologien, anatomien og forplantningen hos Ecto. Geografi: British Malaya. Geologi: 1) Djurslands geografi. 2) Elefanternes geologiske udvikling. Plantefysiologi med genetik: Farvens nedarvning hos kvæg, hest og kanin. Zoofysiologi: 1) Hvorledes kan man bestemme Hæmoglobinets molekylvægt? 2) Hvilken nytte kan drøvtyggere have af cellulosegæringen i vommen? 3) Hvad forstås ved musklernes fysiologiske nyttevirkning? 4) Hvorledes er hjertet innerveret? 5) Giv en fremstilling af hjerterytmens mekanisme. (En noget udførligere fremstilling ønskes.) Universitetets eksaminer 145 Hovedfag: Botanik. Eksamens 3die del. Større skriftlige opgave: For 1 kandidat: Iflg. Gåumann, »Vergleichende Morphologie der Pilze, 1937«, er Sphaeriales ikke en naturlig og veldefineret systematisk enhed. Der onskes en belysning af denne opfattelse samt en kritisk oversigt over de nyere synspunkter vedrørende de systematiske forhold indenfor Sphaeriales. For 1 kandidat: Seksualiteten og de cytologiske forhold hos Agaricales i eksperimentel belysning. Mindre skriftlige opgave: For 1 kandidat: Indenfor Sphaeriales findes en del for nytteplanter incl. træer skadelige svampe. Der findes bl. a. hos følgende af eksaminanden særligt studerede slægter: Herpotrichia (syn. ex. p. Acanthostigma), Rosellina, Ceratostomella, Cucurbitaria, Sphaerella (syn. Mycosphaerella), Venturia og Ophiobolus. Der ønskes en angivelse af 1) hvilke arter indenfor de nævnte slægter, der er særligt fremtrædende som parasiter på de omtalte planter og 2) på hvilke planter de forekommer. Endvidere ønskes angivet, om tiden tillader det 3) disse arters bygning og virkning på deres værtplanter. For 1 kandidat: Der ønskes en fremstilling af 1) slørenes udvikling og stilling, 2) lamellernes udvikling og form samt 3) de derved fremkomne karakterers systematiske betydning hos Agaricales. Geografi: Større skriftlige opgave: Bebyggelsen i den sydslesvigske marsk og dens naturgeografiske forudsætninger. Mindre skriftlige opgave: Aabenraa-egnens naturgeografiske forhold. Kortbladene i målestokken 1:40.000 Aabenraa og Nordborg medfølger. Geologi: Størie skriftlige opgave: Vis, hvorledes et jordskælvs epicentrum kan bestemmes ved hjælp af nære stationers registreringer, og gør rede for de forudsætninger, hvorpå bestemmelsen hviler. Gør rede for, hvorledes et makroseismisk iagttagelsesmateriale behandles med henblik på bestemmelsen af epicentrum. Beskriv jordskælvet i Danmark den 17. august 1945, og undersøg, hvilken vejledning de makro- og mikroseismiske iagttagelser giver med hensyn til epicentrets beliggenhed. Mindre skriftlige opgave: Beskriv en af de almindeligst anvendte seismograftyper og redegør for dens virkemåde. Særlig ønskes dæmpningsanordningen omtalt og dens betydning forklaret. Gymnastik: Større skriftlige opgave: Bestem stigningen i rectaltemperaturen under arbejde i 40 min. udført dels med benene, dels med armene. Der ønskes med hver forsøgsperson udført 3 arbejder med benene på ca. 720 kgm/min og 3 på ca. 540 kgm/min. Endvidere 3 armarbejder på ca. 540 kgm/min og 3 på ca. 360 kgm/min. Kalorieproduktionen bestemmes i steady state. Forsøgene udføres om morgenen på 2 forsøgspersoner. Diskuter resultaterne. 10 146 Universitetets årbog 1945-46 Mindre skriftlige opgave: 1) I hvilke elementærbevægelser kan knæleddets bøjning og strækning opløses, og hvorledes fordeler disse elementærbevægelser sig over den samlede bevægelse? 2) Hvad forstår man ved et decerebreret dyr i modsætning til et spinaldyr? Hvilke karakteristiske symptomer frembyder det decerebrerede dyr? 3) Hvilke kræfter må antages at være medvirkende ved næringsstoffernes resorption fra fordøjelseskanalen? Nævn nogle forhold, som begrunder denne antagelse. 4) Hvilke metoder har man til bestemmelse af alveoleluftens sammensætning? Hvorledes beregnes de enkelte luftarters partialtryk? 10. MAGISTERKONFERENSER «. Ved det filosofiske fakultet. lait har 9 studerende i året 1945-46 taget magisterkonferens. 6/9 1945. Henrik Glahn (1938). Bestået. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Erik Abrahamsen, dr. phil. Victor Kuhr og dr. phil. Jens Peter Larsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Der ønskes en redegørelse for Beethovens stilling til »Wienerklassicismen« (23/j 1945), 2) Italiensk opera fra Cavalli til Aless. Scarlatti (25/1 1945), 3) Der ønskes en redegørelse for kompositionsteknikken i Josquin de Pres' »Pangue lingua-messe«. Særlig ønskes en påvisning af anvendelsen af det gregorianske stof og en redegørelse for forholdet til den klassiske vokalpolyfonis kompositionsteknik (Palestrinastil) (1 O-timers opgave, 27/i 1945). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (15/7-22/8 1945): På grundlag af en undersøgelse af form og stil i Brahms' symfonier ønskes en redegørelse for anvendelsen af sonateformen (satsmæssig og cyklisk), herunder benyttelsen af enhedsdannende elementer, i de nævnte værker. Forelæsning (6/9 1945): Bachs h-moll messe. 6/9 1945. Søren Ole Sørensen (1939). Bestået. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Erik Abrahamsen, dr. phil. Victor Kuhr og dr. phil. Jens Peter Larsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: Samme opgaver som den foregående kandidats. Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (15/7-23/8 1945): Der ønskes en redegørelse for korets stilling i Buxtehudes kantater og for den i korsatserne anvendte kompositionsteknik. I forbindelse hermed ønskes undersøgt, i hvilken grad det vil være muligt at vinde holdepunkter for en kronologisk inddeling af kantaterne. Forelæsning (6/9 1945): Strømninger i italiensk opera i det 19. århundrede. Universitetets eksaminer 147 8/9 1945. Bjørn Louis Halvor Peter Halling Moe (1933). Bestået. Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow og dr. phil. F. Billeskov Jansen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Det naturalistiske drama i Norden (V5 1945), 2) Herder (3/5 1945), 3) Incest som dramatisk motiv (10-timers opgave, 6/5 1945). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Erik Bøghs vaudeviller. t* orelæsning (8/9 1945): Svensk deskriptiv poesi i det 18. århundrede. x/2 1946. Christian Vestergaard Pedersen (1932). Bestået. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Erik Abrahamsen, dr. phil. Victor Kuhr og dr. phil. Jens Peter Larsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Operaproblemer og operaformer i det 18. århundrede (12/6 1945), 2) Tonesystemer og tonearter i antik og middelalder (14/6 1945), 3) På grundlag af en analyse af et fyldestgørende udvalg af fugaer fra Bachs »Wohltemperiertes Klavier«, 1. Vol. ønskes en redegørelse for modulationens betydning for den samlede fugaform. Der ønskes særlig taget stilling til spørgsmålet hvorvidt den i visse lærebøger som »normalfuga« beskrevne tredelte form (exposition - modulationsdel - tætføring) kan siges at være normgivende eller i hvert fald særlig typisk for de undersøgte værker (10-timers opgave, 16/6 1945). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (8/n-2712 1945): Der ønskes en beskrivelse af forudsætningerne for forståelsen af eksotisk musik samt en redegørelse for de sanglige og musiktekniske problemer i de af Haslund Christensen opnoterede mongolske melodier. Forelæsning (x/2 1946): Mogens Pederssøn og hans »Pratum spirituale «. 6/4 1946. Henning Pade (1936). Bestået. Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow og Ejnar Thomsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Om Johan Ludvig Heiberg i hans sidste tiår {21fx 1946), 2) Det borgerlige drama i det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede (^/j 1946), 3) Ronsards »Les Amours« i historisk belysning (8-timers opgave, 27/i 1946). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (27/2—26/3 1945): Goldschmidts »Hjemlos«. Forelæsning (6/4 1946): André Gide som novelist. 6/4 1946. Andreas Rehling (1938). Bestået. Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 10' 148 Universitetets årbog 1945-46 Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow og Ejnar Thomsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Novelledigtning i middelalder og renæssance (20/n 1944), 2) Den heibergske skoles lystspildigtning (22/n 1944), 3) Æsthetisk teori i det 18. århundrede (8- timers opgave, 26/lx 1944). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Lenau og filosofien. Forelæsning (6/4 1946): Introduktion til den danske og svenske flaneur-litteratur. lx/5 1946. Gerda Mathilde Brinkmann (1939). Bestået. Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow og dr. phil. F. Billeskov Jansen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) »Adam Homo«, dets stilling i 1840'ernes litteratur og i Paludan-Mullers digtning (21/1 1946), 2) Chaucer og hans samtid (23/1 1946), 3) Førromantiken i Frankrig (8-timers opgave, 27/x 1946). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (28/2-12/4 1946): Johannes Ewalds fortællende prosaskrifter med særligt hensyn til deres afhængighed af engelsk litteratur. Forelæsning (u/5 1946): Shelleys Prometheus-digtning. 11/5 1946. Elsebeth von Fiihren Kieler (1937). Bestået. Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow og Ejnar Thomsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) S. Kierkegaards religiøse skrifter (21/i 1946), 2) Shakespeares samtidige (23/i 1946), 3) Gray's »The Bard« i historisk belysning (8-timers opgave, 27/i 1946). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (28/2—12/4 1946): Smollett som picaresk forfatter. Forelæsning (n/5 1946): Johs. Jørgensens selvbiografi. 7/6 1946. Eigil Johannes Lassen (1939). Bestået. Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow og dr. phil. F. Billeskov Jansen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Chaucer og hans tidsalder (14/5 1946), 2) Søren Kierkegaard, tænker og digter (16/5 1946), 3) Voltaire som historieskriver (8-timers opgave, 19/5 1946). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Forskning over genrernes historie efter Brunetiére. Forelæsning (7/6 1946): Runebergs: »Kungarna på Salamis«. Universitetets eksaminer 149 f}. Ved det matematisk-naturuidenskabelige fakultet. lait har 17 studerende i året 1945-46 bestået magisterkonferens. 19/9 1945. Erling Thomas Lundsteen (1924). Admissus. Fag: Biokemi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. J. N. Brønsted, dr. phil. A. Langseth, samt dr. phil. Hans H. Ussing. Store skriftlige opgave: Kandidaten var fritaget for denne. Mindre skriftlige opgaver: 1) 1. Hvad er Redox-funktionen? Hvorledes kan den bringes til udfoldelse i endeligt omfang? 2. Hvad forstår man ved oxydations-, reduktions- og redox-potentialet af en oplosning? 3. Hvorledes afhænger oxydationspotentialet af de indgående stoffers kemiske potentialer og koncentrationer? Er udtrykkene for denne afhængighed exakte? 4. I blandinger af methylenblåt (M) og leukomethylenblåt (L) eksisterer i et vist aciditetsområde fortrinsvis følgende ligevægt: LH + +^M+ + 3H+ + 20 Hvormange volt vokser oxydationspotentialet i en sådan oplosning, når aciditetsexponenten (= -pH) vokser med 1 enhed indenfor dette område? (8/6 1945). 2) Aldehyder (3/7 1945); 3) Proteinfordøjelsen i pattedyrenes tarmkanal (25/8 1945). Forelæsning (19/9 1945): Binyrebarkhormonernes kemi. 6/10 1945. Kay Brunfeldt (1938). Admissus. Fag: Zoofysiologi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. P. Brandt Rehberg, dr. phil. R. Spårck samt dr. phil. Hans II. Ussing. Forberedelseseksamen (fysik og kemi) bestået sommeren 1939, bifagsprøve (botanik og geologi) oktober 1941. Store skriftlige opgave (17/io~4/i2 1944): Ældre og nyere anskuelser om tarmens ionoptagelse. Praktisk opgave: Måling af den menneskelige organismes vandindhold ved hjælp af urinstof, indgivet pr. os. Mindre skriftlige opgaver: 1) Hæmoglobinets forekomst og funktion (12/3 1945), 2) Reflekser (24/3 1945), 3) Den foreliggende dyreform beskrives og bestemmes på grundlag af de medfølgende præparater (Spongilla sp.). Der gøres rede for hovedtræk i den pågældende hovedgruppes biologi, særlig forplantningsforhold (7/4 1945). Forelæsning (6/10 1945): Brakvandsorganismernes osmoregulation med særlig henblik på sammenhængen med stofskiftet. 150 Universitetets årbog 1945-46 19/10 1945. Hakon Nord (1940). Admissus. Fag: Kemi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. J. N. Brønsted, dr. phil. J. A. Christiansen og dr. phil. A. Langseth. Store skriftlige opgave: Om firgyldige kompleksers konfiguration. Praktisk opgave: Kandidaten er fritaget for denne. Forelæsning (19/10 1945): Om Borets kemi. 31/io 1945. Elvin Madsen (1937). Admissus. Fag: Geodæsi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. N. E. Nørlund og dr. phil. Bengt Stromgren. Store skriftlige opgave: Der ønskes en undersøgelse angående den multiple y funktion samt en redegørelse for dennes vigtigste egenskaber (13 / 8—7 / 9 1945). Mindre skriftlige opgave: Der ønskes en beskrivelse af den ved astronomiske længdebestemmelser anvendte fremgangsmåde samt en redegørelse for de vigtigste fejlkilder (28/9 1945). Forelæsning (31/i0 1945): Teorien for Newtons potentialfunktion. 16/n 1945. Helge Erling Skougaard (1940). Admissus. Fag: Matematik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Harald Bohr og dr. phil. Børge Jessen. Forprøven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1942, lærerprøven sommeren 1943. Store skriftlige opgave (8/ 1 med særlig henblik på nyere undersøgelser. yx Mindre skriftlige opgave (9/lx 1945): 7t 1. Idet a er et positivt tal, som ikke er et ulige multiplum af —, skal man vise formlen (!) { , 2 ,eX7^!, ^ dx = F(a)> h(a2+ x2) ex + e x) J - oo 00 ^ hvor F(a) - „M- 16 JT ((2p+1)^ - 40*), p = 0 c? —• ^ ^ Integrer funktionen / (z) = —— —— langs omkredsen af et s 1 w z(a2 + z2) (ez + e~z) s rektangel med vinkelspidserne —• A, A, A + ipn, — A + ip^z, hvor A> 0, og p er positiv hel, og lad A og p gå mod oo . Vis, at F(a) er meromorf, og angiv dens poler. For hvilke værdier af a er formel (1) rigtig? Universitetets eksaminer 151 2. Idet xv x2, x3, x4 betegner rødderne i ligningen x4 + ax3 -f bx2 + cx + d = O, skal man finde den ligning af tredje grad, hvis rødder er Ji = X^X2 "I" X^X^, J2 = XjOCg -)— XyX^, Jg = X^X^ — X2X% Idet Jv J2, J3 antages fundet, skal man ved hjælp af ligningen af anden grad finde xxx2, x3xi9 xxx3, x2x4, x2x3 og dernæst selve rødderne xv x2, x3, x4. Forelæsning (16/n 1945): Nogle træk af den analytiske talteori. 12/12 1945. Borge Wille (1933). Admissus. Fag: Kemi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. J. N. Bronsted, dr. phil. J. A. Christiansen og dr. phil. A. Langseth. Store skriftlige opgave (6/7-6/8 1945): Der onskes en oversigt over de nyere teorier for sammenhængen mellem organiske stoffers farve og konstitution. Forelæsning ( 1 2/i2 1945): Atropisomesi. 15/12 1945. Poul Helveg Jespersen (1941). Admissus. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. R. Spårck, dr. phil. Jørgen Jørgensen, lektor, dr. phil. Mogens Westergård og amanuensis, dr. phil. Thydsen Meinertz. Forprøve i kemi bestået vinteren 1941-42, 1. del (botanik og geologi) vinteren 1942-43. Store skriftlige opgave (Ve-14/? 1945): Der ønskes en fremstilling af hovedtrækkene i descendensteoriens gennembrud i årene efter fremkomsten af »The Origin of Species« og dets vigtigste forudsætninger. Praktisk prøve: En undersøgelse over molluskfaunaen på de sydfynske øer er trådt i stedet for denne. Mindre skriftlige opgaver: 1) .Den forelagte dyreart (Bonellia) beskrives til slægt og køn. Der gøres kort rede for dens systematiske stilling samt gives en fremstilling af forplantningsforholdene, den sidste eventuelt belyst ved eksempler på lignende forplantningsforhold hos andre invertebrater (26/lx 1945), 2) Er der noget berettiget i vitalisternes kritik af mekanicismen? (29/n 1945), 3) Medfølgende 3 præparater (3 embryoner af kylling) beskrives, og der gøres rede for, hvilke organer man kan se på dem. Endvidere angives der, til hvilken større systematisk afdeling embryonerne hører. Forklarende skizzer må udføres (1/i 2 1945). Forelæsning (15/12 1945): J. C. Fabricius som udviklingsteoretiker. 20/12 1945. Jørgen Alfred Wangel (1935). Admissus. Fag: Biokemi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. J. N. Bronsted, dr. phil. A. Langseth samt dr. phil. Hans H. Ussing. 152 Universitetets årbog 1945-46 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen bestået vinteren 1941-42. Store skriftlige opgave: Der ønskes en fremstilling af, hvorvidt det er muligt på grundlag af Dormans princip at give en forklaring på elektrolytfordelingen i pattedyrorganismen. Praktisk opgave: Kandidaten er fritaget for denne. Mindre skriftlige opgaver: 1) a) Hvad forstås ved overfladearbejde og overlladeenergi? Hvorledes udredes relationen mellem disse størrelser? b) Hvad forstås ved diffusionskoefficienten, diffusionskraften og bevægeligheden af opløste stoffer, og hvad er relationen imellem disse størrelser? Anvend diffusionslovene til bestemmelse af udtrykket for opløsningshastigheden for faste stoffer (8/11 1945), 2) Organiske svovlforbindelser (27/11 1945), 3) Der ønskes en redegørelse for de stofskifteprocesser, der fører til dannelsen af der vigtigste kvælstofholdige forbindelser i pattedyrenes urin i det omfang, dannelsesmåden er bekendt (7/i2 1945). Forelæsning (20/12 1945): Den biologiske oksydation af fede syrer. 26/x 1946. Henning Storm (1940). Admissus. Fag: Teoretisk fysik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Niels Bohr, dr. phil. J. C. Jacobsen og dr. phil. C. Moller. Forprøven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1942, lærerprøven sommeren 1943. Store skriftlige opgave (2/n-14/i2 1945): Der ønskes en redegørelse for de teoretiske synspunkter, der ligger til grund for tydningen af atomkernereaktionerne. Mindre skriftlige opgaver: 1) Relativistisk formulering af den klassiske mekanik for massepartikler (14/i 1946), 2) Kontinuitetsligningen i den ikke-relativistiske kvantemekanik (17/x 1946). Forelæsning (26/x 1946): Om udelukkelsesprincippets formulering i kvantemekanikken. 2/2 1946. Jørgen Ditlev Monrad (1941). Admissus. Fag: Matematik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Harald Bohr og dr. phil. Borge Jessen. Forprøven til skoleembedseksamen bestået vinteren 1943-44, lærerproven sommeren 1944. Store skriftlige opgave: Stieltjes' integral og lineære funktionaloperationer. Mindre skriftlige opgave: Samme opgave som til hovedfagseksamen i matematik til skoleembedseksamen vinteren 1945-46 (se ovenfor s. 134) (9/i 1946). Forelæsning (2/2 1946): De Baireske klasser. Universitetets eksaminer 153 15/2 1946. Erik Jens Kristensen (1940). Admissus. Fag: Matematik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Harald Bohr og dr. phil. Børge Jessen. Forprøven til skoleembedseksamen bestået vinteren 1942-43, lærerproven vinteren 1943-44. Store skriftlige opgave (10/n-22/12 1 945): Lineære transformationer i det Hilbertske rum med særligt henblik på unitære transformationer. Mindre skriftlige opgave: 1. Idet z — x -\- iy, w — u -f- iv, skal bevises, at ved ligningen w = 9?(^), hvor

0 enentydigt på den ved + 25 v2 — > 1 definerede punktmængde. Vis, at | 0 har en mindsteværdi; angiv denne, og angiv alle punkter, hvori den antages. Udregn dernæst integralet dx ^ ^ (a en positiv konstant). Hvilken reel integralformel kan udledes af resultatet? 2. Vis, at tallet 2 er primitivrod såvel mod. 13 som mod. 29, og opskriv to dertil svarende indextavler (henholdsvis mod. 13 og mod. 29). Angiv, hvilke restklasser mod. 13, der består af kvadratiske rester mod. 13, samt hvilke restklasser mod. 29, der består af kvadratiske ikkerester mod. 29. Vis, at de tal, der er primitivrod både mod. 13 og mod. 29, falder i restklasser mod. 377, og angiv antallet af disse restklasser. Vis sluttelig, at der foruden tallet 2 lindes netop tre positive hele tal < 29, der er primitivrod både mod. 13 og mod. 29, og angiv disse tre tal. Forelæsning (15/2 1946): Carathéodays målteori. V3 1946. Henning Wienberg Rasmussen (1939). Admissus. Fag: Geologi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Arne Noe-Nygaard, dr. phil. Chr. Poulsen og A. Rosenkrantz. Forprøve i kemi bestået sommeren 1940, l.del (zoologi og botanik) sommeren 1942. Store skriftlige opgave (20/7—17/8 1945): Der ønskes en redegørelse af Senon-Damien »Havets Palæografi« samt grænsen mellem kridt og tertiær i de forskellige verdensdele. Praktisk opgave: Kandidaten er fritaget for denne. Mindre skriftlige opgaver: 1) Oversigt over Devonets vertebralfauna med særlig hensyntagen til de former, der har betydning for 154 Universitetets årbog 1945-46 tetrapodernes phyllogeni (9/2 1946), 2) Kemiske sedimenter (14/2 1946), 3) En oversigt over Slesvigs geologi (19/2 1946). Forelæsning (1/3 1946): Magmatisk differentiation. 15/4 1946. Johan Lange (1929). Admissus. Fag: Botanik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. P. Boysen Jensen og dr. phil. Knud Jessen. 1. del (zoologi) bestået 1943. Store skriftlige opgave (5/u.-24/i2 1945): Giv en kritisk fremstilling af de vigtigste teorier vedrørende makrosporangiernes placentation og gymnospermer (fossile og recente) og angiospermer og af deres fylogenetiske konsekvenser. Praktisk prøve: Kandidaten er fritaget for denne. Mindre skriftlige opgaver: 1) Phycomycetes, deres afstamning samt deres forekomst og betydning i naturen (25/3 1946), 2) Differentiering (29/3 1946). Forelæsning (15/4 1946): Mattfeld's teori om opdiplostemone fænomener. 4/6 1946. Agnete Damgaard (1941). Admissa. Fag: Astrofysik og teoretisk fysik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Bengt Stromgren og dr. phil. C. Møller. Forprøven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1943. Store skriftlige opgave: Beregning af absorptionsliniespektrets indflydelse på temperaturfordelingen i solatmosfæren og på solens kontinuerte spektrum. Mindre skriftlige opgaver: 1) Der ønskes en redegørelse for sammenhængen mellem lysintensitet i en stellar spektrallinies bølgelængdeområde og linieabsorptionskoefficient. Endvidere ønskes en kvalitativ redegørelse for de faktorer, der er bestemmende for linieabsorptionskoefficienten under stellare forhold, naturlig liniebredde, støddæmpning, Doppler-efTekt, Stark-effekt) (14/5 1946), 2) Vis, at den klassiske mekanik kan betragtes som et grænsetilfælde af kvantemekanikken (24/5 1 946). Forelæsning (4/6 1946): Den negative brintion og dens betydning i astrofysikken. 7/6 1946. Niels Lorentz Haarløv (1937). Admissus. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. R. Spårck, dr. phil. P. Brandt Rehberg og assistent, dr. phil. S. Volsøe. Forprøve i kemi og fysik bestået sommeren 1938, 1. del (botanik og geologi) sommeren 1942. Universitetets eksaminer 155 Store skriftlige opgaver: Besvarelse af universitetets prisspørgsmål i zoologi for 1942 (jfr. universitetets festskrift november 1943, side 187-90) samt afhandlingen: En undersøgelse over midefaunaen i Nordøstgrønland. A morphologic-systematie-ecological investigation of Acarina and other representatives of the microfauna of the soil around Mørkefjord, North-east Greenland (trykt i Meddelelser fra Grønland. Bd. 128. Nr. 1, 1942), var trådt i stedet for disse. Mindre skriftlige opgaver: 1) De forelagte tværsnit af gælleregionen hos Petromyzon og Myxine tegnes og beskrives. Derefter gives en fremstilling af bygningen og funktionen af respirationsorganerne hos Cyclostomerne (13/5 1946), 2) Mesodermudviklingen hos arthiopoderne (16/5 1946), 3) De forelagte præparater (Schistosomum haematolum, Polvstonum integerrium) beskrives og bestemmes. Der gøres rede for de pågældende formers biologi og forplantningsforhold. Forelæsning (7/6 1946): Sanseorganerne hos Cheliceraterne, bygning og funktion. 29/6 1946. Knud Maack Bisgaard (1940). Admissus. Fag: Teoretisk fysik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Niels Bohr, dr. phil. J. C. Jacobsen og dr. phil. C. Møller. Forprøven til skoleembedseksamen bestået vinteren 1942-43, lærerprøven vinteren 1943-44. Store skriftlige opgave: Der ønskes en fremstilling af teorien foldet ekspanderende univers med særligt henblik på Milne's kosmologiske teorier. Mindre skriftlige opgaver: 1) Der ønskes en fremstilling af den kanoniske fordelings mest karakteristiske egenskaber (6/„ 1946), 2) Der ønskes en fremstilling af de såkaldte ubestemthedsrelationer i kvantemekanikken (8/„ 1946). Forelæsning (29/6 1946): Om urparadokset i relativitetsteorien. 29/6 1946. Jørgen Kjerulf Petersen (1938). Admissus. Fag: Botanik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. K. Boysen Jensen, dr. phil. Knud Jessen og lektor, dr. phil. Mogens Westergård. Forprøve i kemi og fysik bestået 1940, 1. del (zoologi og geologi) 1943. Store skriftlige opgave (7/2-21/3 1945): På grundlag af litteraturstudier ønskes dels en kortfattet oversigt over embryologiens (kimsæktypernes) og kromosomcytologiens (kromosomstørrelsens, -antallets og -formens) anvendelse på fylogenetiske problemer, dels på tilsvarende grundlag, en udførlig, kritisk undersøgelse af Liliiflor-systemerne hos Engler, Wettstein, Warming og Hutchinson, såvel hvad angår 156 Universitetets årbog 1945-46 familiernes slægtskab som ordenens fylogenetiske forbindelse med andre ordener. Mindre skriftlige opgaver: 1) Strækningsvæksten og dens teori (4/6 1946), 2) De udleverede planter (Kalanchoe laciniata, Eleagnus parvifolia, Cuphea platycentea, Leptospermum scopanium) beskrives og henføres til familie, eventuel slægt, og der gøres rede for de fylogenetiske forhold, som materialet måtte give anledning til at komme ind på (12/6 1946), 3) Begrebet autopolyploicti defineres. Der ønskes en fremstilling af kromosomkonj ugationens teori hos Autopolyploider. Hvilke trisom- og tetrasomtyper kan forventes i I. Matafase hos Autotriploider og Autotetraploider med terminale chiamata? (Skematisk tegning udbedes). Hvilke spaltningstal kan forventes ved selvbestøvning af en autotetraploid plante med arveformel AAaa og af en med arveformel Aaaa? (Der forudsættes fuld dominans af A-genet). ("/. 1946). Forelæsning (29/6 1946): Speltoider og Fatuider. c. Almindelige bestemmelser og enkelte afgørelser. 1. IMMATRIKULATION a. Immatrikulation af studenter med udenlandsk eksamen (j. nr. 72/45 og 72/46). I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933, § 1, stk. 2 gav universitetets rektor 12 studerende, som tidligere havde været indskrevet ved fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse 12 studerende var 3 danske statsborgere, medens de øvrige havde fremmed statsborgerskab; af disse udlændinge blev de 2 immatrikulerede med forbehold af pladsvanskeligheder, medens 6 kun fik adgang til at studere ved et enkelt fakultet og 2 uden ret til at aflægge eksaminer (anordningens § 2, stk. 2 og § 3 a). Af de danske statsborgere blev de to fritaget for at aflægge tillægsprøve i dansk sprog og kultur (anordningens § 3 b). I henhold til anordningens § 1, stk. 3 gav ministeriet efter indstilling fra universitetets rektor 17 studerende, som havde aflagt studentereksamen i udlandet (9 i Norge, 3 i Sverige, 2 i England, 2 i Tyskland og 1 i Holland), men som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed universitet, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse 17 studerende var 10 udlændinge; af disse fik 8 kun tilladelse til at studere ved et enkelt fakultet og heraf 2 uden ret til at aflægge eksamen (anordningens § 2, stk. 2 og § 3 a). Af de 7 danske blev 3 fritaget for at aflægge prøve i dansk sprog og kultur (anordningens § 3 b). Universitetets eksaminer 157 fi. Immatrikulation uden studentereksamen (j. nr. 71/45 og 72 g/46). Ved kgl. resolutioner af 8. og 18. februar og 9. maj 1946 blev der meddelt 3 personer tilladelse til at blive immatrikuleret ved universitetet uden studentereksamen under hensyn til, at de pågældende ved tidligere uddannelse havde erhvervet sådanne kundskaber, som på det nærmeste svarede til de ved studentereksamen erhvervede. For den enes vedkommende blev immatrikulationen gjort betinget af, at han forinden bestod en tillægsprøve i fransk og latin af samme omfang som ved nysproglig studentereksamen og i begge fag opnåede mindst karakteren mg for den andens vedkommende blev immatrikulationen gjort betinget af, at han forinden bestod en tillægsprove i latin af samme omfang som ved nysproglig studentereksamen og i dette fag opnåede mindst karakteren mg ; den tredie blev immatrikuleret med samme rettigheder som de, der har bestået studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige linie, dog at han skulle bestå tillægsproven i dansk sprog og kultur (kgl. anordning af 4. juni 1933, § 3 c og kgl. anordning af 14. juni 1933). 2. DEN FILOSOFISKE PROVE. Efter indstilling af det filosofiske fakultet bifaldt universitetets rektor under 4. marts 1946, at det blev tilladt en stud. med. at indstille sig til den almindelige filosofiske prove for 3. gang (j. nr. 104 d/46). 3. DET TEOLOGISKE FAKULTET a- Bemyndigelse for fakultetet til at dispensere jra overgangsbestemmelsen i § 19 i kgl. anordning af 14. januar 1945 om den teologiske embedseksamenx) (j. nr. 296/46). Under 30. april 1946 afgav fakultetet følgende indstilling: »Idet det teologiske fakultet hermed fremsender et andragende, hvori det teologiske studenterråd ansøger om, at tidsfristen for at tage teologisk embedseksamen efter den hidtidige eksamensordning forskydes fra sommereksamen 1947 til sommereksamen 1949, subsidiært at fakultetet bemyndiges til at meddele dispensation til alle de studerende, som af en eller anden gyldig grund ikke bliver færdige med forberedelsen til deres eksamen inden sommeren 1947, skal man oplyse, at fakultetet kan anbefale studenterrådets primære forslag, at de studerende får adgang til at tage eksamen efter den hidtidige ordning indtil sommeren 1949 (og II. del i vinteren 1949-50), idet man går ud fra, at når J) jfr. universitetets årbog for 1944-45, side 148 ff. 158 Universitetets årbog 1945-46 dette bliver bekendt allerede nu, vil man samtidigt kunne betyde de studerende, at efter sommeren 1949 vil der ikke mere kunne ventes tilladelse til at tage eksamen efter den tidligere ordning.« Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, meddelte ministeriet under 31. maj 1946, at der ved kgl. resolution af 25. s.m. var blevet tillagt fakultetet bemyndigelse til at meddele dispensation til sådanne teologiske studerende ved universitetet, som måtte ønske det, til at indstille sig til den teologiske embedseksamen efter den hidtidige eksamensordning indtil sommeren 1949, for 2. dels vedkommende indtil vinteren 1949-50. /?. Andre sager. Efter indstilling af fakultetet blev der ved kgl. resolution af 19. oktober 1945 meddelt en stud. theol., som tidligere havde bestået den statsvidenskabelige eksamen, tilladelse til — uanset bestemmelsen i kgl. anordning af 29. juni 1910 § 1 - at indstille sig til den teologiske embedseksamen med minimumspensum i såvel det gamle testamente som i kirkehistorie (j. jir. 82aat/45). Under 22. januar og 20. februar 1946 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling to teologiske studerende tilladelse til at indstille sig til den teologiske embedseksamen for 3. gang (j. nr. 82aas/ 45 og 101 a/46). Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet, at ialt 5 teologiske studerende i universitetsråret 1945-46 fik tilladelse til at indstille sig samtidig til tillægsprøven i profant græsk og forprøven til den teologiske embedseksamen. Denne dispensation var begrundet i de vanskelige studieforhold, som havde hersket i de sidste semestre under krigen (j. nr. 82faaø/45 og 101 c/46). 4. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET a. Ændringer i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 21. juli 1944 om indretning af de juridiske eksaminer ved Kobenhavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet og ved Aarhus universitets okonomiske og juridiske fakultet (j. nr. 250/44). Den 4. december 1945 afgav fakultetet følgende indstilling: »Som følge af forstyrrelserne i de studerendes forhold i efterårssemestret 1944 og forårssemestret 1945 skal fakultetet indstille, at bestemmelsen i § 7, 5. stk. i bekendtgørelsen af 21. juni 1944 om indretning af de juridiske eksaminer ved Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet og ved Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet ændres således, at bestemmelsen kommer til at lyde Universitetets eksaminer 159 således: »Den ældre eksamens 2. del afholdes sidste gang ved sommereksamen 1947«.« Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, udstedte ministeriet under 24. januar 1946 en bekendtgørelse af den af fakultetet foreslåede ordlyd. Den 4. juli 1946 afgav fakultetet følgende indstilling: »Fakultetet skal hermed indstille, at der søges gennemført følgende mindre ændringer i anordningen af 19. juli 1944 og bekendtgørelsen af 21. juli 1944 om indretningen af de juridiske eksaminer ved Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet og Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet. 1. Anordningens § 4, stk. 2, pkt. 3, vedrørende prøven i nationaløkonomi ændres således, at den kommer til at lyde: »Den kan tages om efter de sædvanlige regler for omprøver, dog ikke af den, der har bestået prøven med 11 points eller derover.« Når man ønsker adgangen til omprøve i nationaløkonomi begrænset til dem, der ikke har opnået en karakter af 11 (mod nu 12), er begrundelsen herfor den, at erfaringen har vist, at antallet af omprøver er altfor stort, og at studenterne anvender en uforholdsmæssig tid på dette fag, hvorved hele studiet forlænges. 2. Anordningens § 6, stk. 2, i slutningen vedrørende den konkrete opgave tilføjes efter ordene »retspleje og strafferet«: »ligesom spørgsmål fra obligationsrettens specielle del kan inddrages under opgaven«. Begrundelsen for denne tilføjelse er, at det har vist sig praktisk taget umuligt at stille den konkrete opgave således, at den ikke kommer ind på spørgsmål fra obligationsrettens specielle del. Det bemærkes, at studenterne ved besvarelsen af den konkrete opgave har tilladelse til at benytte lærebøgerne, derunder også lærebogen i obligationsrettens specielle del. 3. Bekendtgørelsens § 3, stk. 1, ændres således, at den kommer til at lyde: »For at bestå juridisk embedseksamens 1. del kræves en samlet talværdi af 33 points i de juridiske fag og en karakter af mindst 10 ved den skriftlige prøve.« Begrundelsen herfor er dels, at det har vist sig, at den skriftlige prøve til 1. del ikke i samme omfang som tidligere er i stand til at udskille de studenter, der ikke har tilstrækkelige anlæg og evner for det juridiske studium, men dels også at en del studenter, der ikke ved den skriftlige prøve har opnået en karakter, der giver dem en rimelig udsigt til at opnå de 33 points, der kræves i de juridiske fag, alligevel undlader at afmelde sig fra den mundtlige prøve, således at den fastlagte plan for denne ikke kan gennemføres. Det bemærkes, at de foreslåede ændringer i eksamensordningen er tiltrådt af det økonomiske og juridiske fakultet i Aarhus samt af censorerne, og at studenterrådet intet har haft at erindre mod disse.« 160 Universitetets årbog 1945-46 Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, blev der under 2. september 1946 udstedt en kgl. anordning og under 5. september 1946 en ministeriel bekendtgørelse af den af fakultetet foreslåede ordlyd. Oprettelse af to stillinger som assistenter ved undervisningen i statsvidenskab (j. nr. 177/42). Som det er berettet i universitetets årbog for 1942-43, side 58 ff. og side 214-15 androg fakultetet under 27. marts 1942 bl. a. om en bevilling til to honorarer å 2700 kr. + midlertidigt tillæg til ansættelse af to assistenter ved undervisningen i statsvidenskab. Dette andragende blev ikke bevilget, dog at der på finansloven for 1943-44 under universitetets konto 15 c blev optaget en bevilling på 3000 kr. til undervisningshjælp for lærerne under fakultetets statsvidenskabelige afdeling; denne bevilling blev på tillægsbevillingsloven for 1943-44, jfr. udkast til forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret fra 1. april 1943- 31. marts 1944, side 565, og på finansloven for 1944-45, jfr. forslag til finanslov for finansåret fra 1. april 1944 til 31. marts 1945, sp. 1837- 38, flyttet til universitetets konto 5. Medhjælp. Efter at fakultetet havde gentaget sit forslag om oprettelse af de nævnte stillinger som undervisningsassistenter, blev der på finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A., sp. 1857-60 under universitetets konto 4 B Andre honorarer optaget en bevilling på 5400 kr. + midlertidigt tillæg til udredelse af to honorarer å 2700 kr. + midlertidigt tillæg til to undervisningsassistenter i statsvidenskab og samtidig blev det ovennævnte medhjælpsbeløb inddraget. y. Universitetsmanuduktionen (j. nr. 326/43). Under 30. november 1945 indstillede universitetets kurator med tilslutning fra universitetets rektor til ministeriet, at tillægget til universitetsmanuduktørernes honorar blev forhøjet med 10 pet. fra 25 pet. til 35 pet. af grundbeløbet fra den 1. april 1945 at regne. Under 21. december 1945 bifaldt ministeriet, at honorartillægget blev forhøjet, dog kun til 30 pet. d. Andre sager. Under 14. december 1945 og 18. maj 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det blev tilladt to cand. jur.'er påny at indstille sig til 2. og 3. del af juridisk embedseksamen, således at den af de pågældende efter kgl. anordning af 19. april 1918 beståede 1. del af eksamen blev sidestillet med 1. del Universitetets eksaminer 161 bestået efter kgl. anordning af 13. juli 1937 eller kgl. anordning af 19. juli 1944 og således, at det stod dem frit for, om de ville tage 2. og 3. del om efter anordningen af 1937 eller anordningen af 1944 (j. nr. 82aaav/45 og 102j/46). Under 20. december 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. jur. at overfore de af hende ved 1. del af statsvidenskabelig eksamen opnåede karakterer i nationaløkonomi og borgerlig ret til 1. del af juridisk embedseksamen (j. nr. 82aaan/45). Under 21. marts 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. jur. at overføre de af ham ved 1. og 2. del af statsvidenskabelig eksamen opnåede karakterer i borgerlig ret, statsret og nationaløkonomi til 1. del af juridisk embedseksamen (j. nr. 102g/46). I universitetsåret 1945-46 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling ialt 12 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 1. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82/45 og 102/46). I universitetsåret 1945-46 meddelte universitets rektor efter fakultetets indstilling ialt 10 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 2. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82/45 og 102/46). Under 28. marts og 22. juli 1946 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling 2 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til prøven i retshistorie ved 2. del af juridisk embedseksamen, dog på betingelse af, at de pågældende samtidig påny indstillede sig til de øvrige fag ved 2. del (j. nr. 102 h/46 og 102 i/46). Ved kgl. resolutioner af 13. og 15. november 1945 blev der efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor meddelt to studerende fritagelse for at deltage i det for juridiske studerende ifølge § 6 i kgl. anordning af 19. juli 1944, jfr. § 7 i bekendtgørelse af 21. juli s. å. obligatoriske kursus i kriminologi uden i stedet herfor at aflægge prøve i faget (j. nr. 389/45). Under 16. oktober 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. polit. at sammenregne de af ham ved 1. del af statsvidenskabelig eksamen i vinteren 1943-44 opnåede mundtlige karakterer med de af ham ved den skriftlige prøve i sommeren 1944 opnåede karakterer (j. nr. 82aax/45). Ved kgl. resolution af 15. december 1945 blev der efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor meddelt en stud. polit. tilladelse til at overføre de af ham ved 1. del af eksamen i forsikringsvidenskab og statistik opnåede karakterer i nationaløkonomi, statistik og borgerlig ret til 1. del af statsvidenskabelig eksamen (j. nr. 82aaal/45). li 162 Universitetets årbog 1945-46 Under 4. oktober 1945 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling en stud. polit. tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 1. del af statsvidenskabelig eksamen (j. nr. 82aav/45). 5. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET a. Optagelse af 85 norske lægevidenskabelige studerende (j. nr. 290/45). Fra 1. september 1945 blev der efter aftale med universitetet i Oslo optaget 85 norske studenter til det lægevidenskabelige studium ved Kobenhavns universitet. I)e nærmere omstændigheder herved fremgår af den nedenfor aftrykte indstilling fra fakultetet om ekstraordinære bevillinger til den forøgede undervisning. Efter indstilling af universitetets rektor meddelte ministeriet under 16. oktober 1945 universitetet bemyndigelse til under et at immatrikulere disse norske studerende på grundlag af deres norske studentereksamen, forsåvidt de ikke tidligere havde været immatrikuleret ved et andet universitet samt at lade indskrivningen foregå uden erlæggelse af det anordnede indskrivningsgebyr. Endvidere bifaldt ministeriet under 12. marts 1946 ligeledes efter indstilling af universitetets rektor, at de norske studerende, som allerede havde bestået prøve i filosofi ved Oslos universitet, blev fritagne for at aliægge den almindelige filosofiske prøve ved Københavns universitet. Under 4. oktober 1945 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende indstilling: »Under den rundrejse, som universitetets rektor foretog i Sverige i sidste uge af maj måned d. å., og i begyndelsen af juni under samtaler med rektor Seip fra Oslo blev der overfor ham rejst ønske om, at der ved de to danske universiteter blev optaget et antal norske medicinske studerende til uddannelse. Baggrunden herfor var, at behovet af læger i Norge er meget stort; der er i øjeblikket ca. 400 læger for lidt. Universitetet i Oslo har været lukket i 2 år, således at der i dette tidsrum ikke er blevet nve læger færdige, og ca. 150 læger kan ventes fradømt deres jus practicandi på grund af uværdig holdning under besættelsen. Hertil kommer, at undervisningsmuligheden for medicinske studerende i Oslo allerede i længere tid har været begrænset; således blev der for en snes år siden indført den bestemmelse, at der af dem, som hvert semester bestod 1. del, kun blev optaget 50 til det kliniske studium, og denne bestemmelse blev på et senere tidspunkt efterfulgt af en anden, som begrænser adgangen ved studiets begyndelse. Den 23. juni 1945 kom dekanus for det medicinske fakultet i Oslo, professor Dale til København og havde en forhandling om sagen med universitetets rektor, prorektor og undertegnede dekanus. Professor Universitetets eksaminer 163 Dale meddelte, at det var et ønske at anbringe 3 grupper af norske studerende ved de danske universiteter, nemlig 1) 25 studerende, som havde taget 1. del i Oslo, skulle pr. 1. september 1945 fortsætte studierne i Danmark, 2) 25 studerende af dem, som tog 1. del i Oslo i januar måned 1946, skulle pr. 1. februar 1946 fortsætte studierne i Danmark og 3) 70-80 studenter skulle påbegynde deres studier i Danmark pr. 1. september 1945. Under modet med professor Dale forhandledes der telefonisk med Aarhus universitet, som erklærede sig villig til at tage 30-35 studenter af gruppe 3) til undervisning ved Aarhus universitet. Den 25. juni 1945 holdt nærværende fakultet mode om sagen, og man vedtog at søge ønskerne fra norsk side imødekommet. Dette skete udelukkende, fordi man i denne, som man vel nok kan sige, enestående situation i Skandinaviens historie ikke mente at kunne sige nej til den norske anmodning om hjælp i en vanskelig tid; fakultetet måtte ellers være meget betænkelig ved at belaste undervisningen med et så stort tilskud af nye studerende, da laboratorier, instituter og kliniker i forvejen er overbebyrdede. Fra universitetets side blev der i sommerens lob gjort et stort arbejde for at modtage de norske studerende. Der blev i dagbladene offentliggjort en opfordring til københavnske familier om at stille logi, eventuelt også kost til rådighed vederlagsfrit eller mod betaling, og ved en enestående offervillighed fra den storkøbenhavnske befolknings side opnåede man at få tilbud om gratis værelser til alle og tilbud om gratis kost for ca. halvdelen af de norske studerende. Der blev - ligeledes ved universitetets initiativ - iværksat en indsamling blandt Danmarks læger af pengebidrag til støtte for de norske studerende, og denne indsamling har indtil september måneds udgang indbragt et beløb af 8170 kr. Endelig har universitetet udvirket, at der af de midler, som er til rådighed for socialministeriet til det internationale hjælpearbejde efter krigen, vil blive stillet et beløb til rådighed til støtte for de norske studerende, svarende til det beløb, der blev givet fra privat side, heri iberegnet værdien af gratis kost og logi, som ydes af københavnske familier. I slutningen af august måned d. å. modtog man fra det medicinske fakultet i Oslo en fortegnelse over de medicinske studerende, som af det norske fakultet var udpeget til at studere ved universiteterne i København og Aarhus. Fortegnelsen indeholdt ialt 120 navne, deraf 85 studerende bestemte for Københavns universitet og 35 bestemte for Aarhus universitet; desuden var opført 15 suppleanter. Hovedparten af studenterne ankom til København den 3. september 1945; indtil jorrige måneds udgang var ankommet ialt 81 af de 85, som skal studere i København. Det viste sig, at den oprindelige aftale ikke var overholdt, hverken med hensyn til antallet eller kategorien af de n* 164 Universitetets årbog 1945-4G studerende. Tallet af de studerende var større end aftalt, og de studerende var alle nybegyndere. Allerede da fakultetet den 25. juni 1945 forhandlede sagen, var man på det rene med, at det ikke ville være muligt at modtage så mange nye studerende uden ekstraassistance ved undervisningen. Det er fakultetet bekendt, at universitetets rektor underhånden har rejst dette spørgsmål i undervisningsministeriet og fundet støtte for den tanke, at udgifterne bor afholdes af statskassen. Fakultetet ser meget gerne, at dette sker, ikke mindst som et korrelat til den betydelige olfervilje, der allerede er vist sagen fra privat side, og det vil - som det fremgår af det følgende - ikke dreje sig om store beløb. Det var ikke muligt at foretage bestemt formuleret indstilling herom, før de norske studenter var kommet hertil, men efter at man nu har klarhed over undervisningskravene, skal man meddele, at det drejer sig om følgende: Undervisningen i kemi. For at kunne gennemføre de kemiske øvelser har universitetets kemiske laboratorium måttet antage to ekstra honorarlønnede assistenter; vederlaget til disse for tiden 1. september 1945-30. juni 1946 vil med de nuværende lønninger udgøre ialt ca. 9300 kr. Desuden må laboratoriet kunne honorere ekstra rengøringsarbejde 8 timer daglig, hvilket for det samme tidsrum som ovenfor anført vil udgøre ialt 2725 kr. med de nugældende takster. Undervisningen i fysik. For at kunne gennemføre de medico-fvsiske øvelser må universitetets biofysiske laboratorium råde over et beløb af 500 kr. for hvert af semestrene efteråret 1945 og foråret 1946, ialt 1000 kr. Undervisningen i latin. De fleste af de norske studenter, som er kommer hertil, har studentereksamen fra den såkaldte »reallinie«, som siden 1942 er den eneste, der giver adgang til det medicinske studium i Norge. Som følge heraf har de ikke haft latin og må derfor aflægge tillægsprøve i dette fag. Man har derfor arrangeret en undervisning for dem i dette fag med lektor ved Norre gymnasium L. Høeg som lærer ca. 4 timer ugentlig fra den 20. september d. å. og indtil begyndelsen af marts måned 1946; det vil være rimeligt at honorere lektor Høeg med et beløb af 650 kr. + midlertidigt tillæg eller ialt 887,50 kr. for dette kursus, svarende til, hvad de øvrige lærere i elementært latin eller græsk oppebærer for undervisning af de teologiske og filologiske studerende pr. semester. Med henvisning til foranstående skal fakultetet indstille, at der stilles følgende beløb til rådighed for tiden 1. september 1945-30. juni Universitetets eksaminer 165 1946 til antagelse af ekstraassistance ved undervisningen al' de norske medicinske studerende ved Kobenhavns universitet: Med hensyn til det beløb, der er søgt til ekstraundervisningen i kemi, bemærkes, at det utvivlsomt også, uden at de norske studerende var kommet hertil, ville have været nødvendigt at antage nogen ekstraassistance til denne undervisning i de nærmeste semestre, idet et stort antal studerende i de to sidste semestre på grund af de rådende forhold undlod at deltage i de obligatoriske øvelser; der er således, selvom man ved at afholde kurser i august måned d. å. har søgt at råde bod på forholdene, opstået en »pukkel« på undervisningen, som man vanskeligt havde kunnet fjerne uden ekstraassistance.« Efter at dette andragende med rektors og kurators tilslutning var blevet indsendt til ministeriet med indstilling om, at der foruden de af fakultetet ansøgte beløb tillige blev stillet 4000 kr. til rådighed som forøgelse af bevillingen til eksaminatorier i kemi og fysik, 2000 kr. til anskaffelse af kemikalier til kemisk laboratorium og 1600 kr. til forøgede udgifter ved undervisningen i titreranalyse på biokemisk institut blev det ansøgte beløb, ialt 21.600 kr. bevilget under universitetets konto 24. Overordentlige udgifter på tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg B., sp. 1825—26. Bevilling til lægevidenskabelige studerendes deltagelse i dissektionskursus ved Lunds universitet (j. nr. 417/45). Som fortsættelse af den på tillægsbevillingsloven for 1941-42 givne bevilling til dækning af udgifter ved lægevidenskabelige studerendes deltagelse i dissektionskursus ved Lunds universitet, jfr. herom universitetets årbog for 1941-42, side 147 IT., blev der efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor og kurator på tillægsbevillingsloven for 1945-46 og finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945- 46, tillæg B., sp. 1821-24 og 739-42 under universitetets konto 17 optaget henholdsvis 3600 kr. og 7200 kr. i det nævnte øjemed. Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor blev der ved kgl. resolution af 1. maj 1946 meddelt tysk læge Erna Lina Jensen, f. Stein, som gennem ægteskab i 1942 havde erhvervet dansk statsborgerskab, tilladelse til at indstille sig til den lægevidenskabelige emUndervisningen i kemi i fysik i latin, 12.025,00 kr. 1.000,00 - 887,50 - ialt... 13.912,50 kr. y. Andre sager. 166 Universitetets årbog 1945-46 bedseksamen ved Københavns universitet uden at have bestået den ved kgl. anordning af 11. april 1929 hjemlede almindelige filosofiske prove, uden at have bestået de ved kgl. anordning af 25. september 1936 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns universitet § 2 og 4 fastsatte prøver, nemlig forberedelseseksamen og 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen, uden at have gennemgået den i henhold til samme anordnings § 5, stk. 1-4 og § 8 obligatoriske undervisning samt det i henhold til samme anordnings § 5, stk. 5 anførte kliniske kursus i psykiatri samt uden at aflægge prøve i fagene almindelig patologi og patologisk anatomi, således at hun kun blev eksamineret i fagene farmakologi og hygiejne ved 2. del A, men i samtlige fag ved 2. del B af lægevidenskabelig embedseksamen, dog at hun desuden, og forinden hun indstillede sig til 2. del (A og B), måtte have gennemgået de i henhold til førnævnte anordning med senere ændring i kgl. anordning af 18. januar 1945, § 5, stk. 5 og 6 obligatoriske kurser, dog med undtagelse af kurset i psykiatri, og have bestået de til kurserne under stk. 6 hørende kliniske prøver, og således, at hendes eksamensresultat beregnedes efter reglerne i anordningens § 14 alene efter de fag, i hvilke hun efter foranstående skulle aflægge prøve (j. nr. 295/43). Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor blev der ved kgl. resolutioner af 26. og 30. november 1945 meddelt to færøske studerende, som var dimitteret fra Thorshavns studenterkursus i henholdsvis 1939 og 1940, og som på grund af krigen ikke havde kunnet studere i København og derfor havde aflagt 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen ved Reykjaviks universitet, tilladelse til at indstille sig til 2. del A og B af den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns universitet uden at aflægge 1. del af eksamen og uden at gennemgå den i kgl. anordning af 25. september 1936 § 5 nævnte obligatoriske volontørtjeneste og således, at resultatet af deres embedseksamen alene blev beregnet efter de 13 karakterer ved 2. del A og B. Af den ene af dem blev dog tillige forlangt, at han, forinden han indstillede sig til eksamen, skulle have bestået en prøve i kemi af samme omfang som ved den lægevidenskabelige forberedelseseksamen, dog med fritagelse for de obligatoriske øvelser, og ved prøven mindst opnåede karakteren 5 (j. nr. 388/45). I universitetsåret 1945-46 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling ialt 27 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen (j. nr. 82/45 og 103/46). Universitetets eksaminer 167 6. DET FILOSOFISKE FAKULTET u. Bemyndigelse for fakultetet til forskellige dispensationer for studerende, der som flygtninge under krigen fortsatte deres studier i Sverige (j. nr. 433/45). Under 6. november 1945 afgav fakultetet følgende indstilling: »Under henvisning til undervisningsministeriets skrivelse af 27. januar 1944, j. nr. 2143/431), skal man indstille, at der ved kgl. resolution søges tillagt det filosofiske fakultet ved Københavns universitet bemyndigelse til for de studerende, som under krigen som flygtninge har fortsat eller begyndt deres studium i Sverige 1) at godkende den i Sverige aflagte almindelige filosofiske prøve. Prøverne blev aflagt på grundlag af de ved Københavns universitet benyttede lærebøger og med samme pensum. Ved prøverne eksaminerede danske eller svenske professorer, og der deltog dansk censor, jfr. vedlagte udtalelse fra professor, dr. Victor Kuhr; 2) at godkende de i Sverige aflagte prøver som gældende lige med tilsvarende prøver ved den sproglig-historiske embedseksamen ved Kobenhavns universitet og til denne eksamen at overføre de ved prøven i Sverige opnåede karakterer; 3) at tillade deling af eksaminerne, således at det muliggøres, at en studerende, der har aflagt prøve i Sverige i eet eller flere fag eller discipliner af en eksamen, kan aflægge prøve i det eller de resterende fag eller discipliner ved Københavns universitet; 4) at dispensere fra de i kgl. anordning af 14. juli 1934 og ministeriel bekendtgørelse af 19. juli 1934 indeholdte bestemmelser om overholdelse af 1 års frist mellem I. og II. del. 5) Tilladelse til at afholde eksamen udenfor terminerne, hvor dette skønnes påkrævet.« Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, tilskrev ministeriet under 23. februar 1946 universitetets rektor således: »Efter derom af undervisningsministeriet nedlagt forestilling er der ved kgl. resolution af 16. d. m. meddelt det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet og det filosofiske fakulte tved Københavns universitet bemyndigelse til 1) at godkende den i Sverige aflagte almindelige filosofiske prøve; 2) at godkende de i Sverige aflagte prøver som gældende lige med tilsvarende prøver ved den sproglig-historiske embedseksamen ved henholdsvis Københavns universitet og Aarhus universitet og til denne eksamen at overføre de ved prøven i Sverige opnåede karakterer; x) se herom universitetets årbog for 1943-44, side 181. 168 Universitetets årbog 1945-46 3) at tillade deling af eksaminerne, således at det muliggøres, at en studerende, der har aflagt prøve i Sverige i eet eller flere fag eller discipliner af en eksamen, kan aflægge prøve i det eller de resterende fag eller discipliner ved henholdsvis Københavns og Aarhus universiteter. 4) at dispensere fra de i kgl. anordning af 14. juli 1934 og ministeriel bekendtgørelse af 19. juli 1934 indeholdte bestemmelser om overholdelse af 1 års frist mellem I. og II. del: 5) at meddele tilladelse til at afholde eksamen udenfor terminerne, hvor dette skønnes påkrævet.« Forhojelse af tillægget til undervisningsassistenternes honorar (j. nr. 329/44). Under 19. november 1945 indstillede universitetets kurator til ministeriet, at tillægget til honorarerne til undervisningsassistenterne under det teologiske og filosofiske fakultet blev forhøjet fra 25 pet. til 35 pet. af grundbeløbet. Under 21. december 1945 bifaldt ministeriet, at honorartillægget blev forhøjet med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1945 at regne, dog kun til 30 pet. y. Andre sager. Under 8. oktober 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at en af en cand. mag. ved Lunds universitet aflagt eksamen i slaviske sprog blev anerkendt som gældende lig den i kgl. anordning af 14. juli 1934 § 5 og i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 19. juli 1934 omhandlede tillægseksamen i russisk (j. nr. 360/45). Ved kgl. resolution af 25. august 1945 blev der meddelt en stud. mag. dispensation fra kravet i kgl. anordning af 14. juli 1934 om, at der til en eksamensgruppe under skoleembedseksamen hører et hovedfag og to bifag, således at han blev fritaget for at aflægge eksamen i det ene bifag (j. nr. 82ax/45). Under 18. juli 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. mag. at dele skoleembedseksamen i tre dele i stedet for to (j. nr. 104 j/46). Under 15. februar 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det uanset bestemmelsen i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 19. juli 1934, afsnit h, hovedfag, stk. 7 blev tilladt en stud. mag. at opgive speciale i det gamle testamente i kristendomskundskab som hovedfag ved skoleembedseksamen uden at det foreskrevne pensum i det gamle testamente skulle læses efter grundteksten (hebraisk) (j. nr. 104a/46). Ved kgl. resolution af 8. januar 1946 blev der meddelt en stud. mag. Universitetets eksaminer 169 tilladelse til i samme eksamenstermin at indstille sig til den almindelige filosofiske prøve og til forproven i hovedfaget fransk ved skoleembedseksamen (j. nr. 82aaay/45). Under 7. maj 1946 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til den almindelige filosofiske prøve og til eksamen i faget gymnastik i samme eksamenstermin, dog således at der kun blev givet ham adgang til eksamen i gymnastik, såfremt den filosofiske prøve var bestået forinden (j. nr. 104 f/46). I universitetsåret 1945-46 meddelte ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor ialt 7 studerende dispensation fra den i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 19. juli 1934 fastsatte frist af eet år mellem 1. og 2. del af skoleembedseksamen (j. nr. 82/45 og 104/46). Under 13. februar 1946 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til skoleembedseksamen i bifagene tysk og dansk for 3. gang (j. nr. 104b/46). Under 9. juli 1946 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til forprøven til skoleembedseksamen i historie for 3. gang (j. nr. 104m/46). Under 7. januar 1946 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til magisterkonferens i forhistorisk arkæologi for 3. gang (j. nr. 82gaaø/45). Under 5. november 1945 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie for 3. gang (j. nr. 82ao/45). 7. DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET a. Forskellige bevillinger til undervisningen. På finanslovens for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg B., sp. 739-40 optoges under universitetets udgiftspost 15. Kursusudgifter et beløb af 2000 kr. til dækning af udgifterne ved afholdelse af det obligatoriske geologisk-geografiske kursus sommeren 1946. På tillægsbevillingsloven for 1944-45 var et belob af 1000 kr. stillet til rådighed til afholdelse af det pågældende kursus sommeren 1945, men de vanskelige rejseforhold havde umuliggjort afholdelsen; det var derfor nødvendigt at afholde dobbeltkursus sommeren 1946 (j. nr. 145/46). Af universitetets konto 14, underkonto 44, Rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter for universitetets instituter, blev der stillet et beløb af 1500 kr. til rådighed til dækning af udgifterne ved en større botanisk ekskursion til Sønderjylland sommeren 1946 (j. nr. 447/45). 170 Universitetets årbog 1945-46 Under 26. februar 1946 blev der efter indstilling af professor i zoologi, dr. phil. R. Spårck af universitetets konto 5. Medhjælp, stillet et beløb af 1400 kr. til rådighed til honorering af ekstraassistance ved de zootomiske øvelser i efterårssemestret 1945 og forårssemestret 1946. Bevillingen var nødvendiggjort derved, at en del studerende på grund af de ekstraordinære forhold under krigen havde udskudt deltagelsen i dette kursus, således at der i universitetsåret 1945-46 havde meldt sig et særlig stort antal deltagere (j. nr. 12 c/46). (}. Andre sager. Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet under 27. oktober 1945, at det blev tilladt 2 studerende at overføre de af dem ved 1. del af civilingeniøreksamen opnåede karakterer i fysik og matematik til forprøven ved skoleembedseksamen i den matematisk- fysiske faggruppe, således at forprøven for de pågældende kun kom til at bestå af skriftlige og mundtlige prøver i kemi og astronomi (j. nr. 82aaag/45). I universitetsåret 1945-46 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling ialt 3 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til forprøven i skoleembedseksamens matematisk-fysiske faggruppe (j. nr. 82/45). Under 28. januar 1946 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til magisterkonferens i biokemi for 3. gang (j. nr. 105 a/46). Under 25. juli 1946 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til 2. del af magisterkonferens i biokemi for 4. gang (j. nr. 105 c/46).